- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1534,1535,1536

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gadeviser

G

G, g, det 7. bogstav i det da. alfabet.
Foran fortungevokal har g forsk,
lydværdi i de forsk, sprog: [j] (no., sv.),
[3] (fr.) osv.
G, rom. taltegn = 400.
g, fork. f. gram.

G, g, mus., 5. trin i C dur. G dur har et

kryds, g mol har to b’er.
y (gr. bogstav gamma), fork. f. mikrogram.
Ga, kem. tegn for gallium.
Ga., o ff. fork. f. Georgia, USA.
gabar’dine (sp.-fr.), vævede stoffer, hvis
kædetråd på retsiden viser fine,
stejlt-løbende linier, g fremstilles af kamgarn,
strøggarn ei. bomuld, oftest ensfarvet ei.
meleret; anv. til herre- og dametøj,
ga’barre (fr. af gr. kdrabos, egl: krebs),
søv., fladbundet, bredt fartøj, der anv.
ved flodsejlads i S-Eur.
’gabbro (ital.), mørk dybbjergart, hvis
hovedbestanddele er labrador og diallag,
undertiden olivin. Accessorisk
magnet-jern, titan jern, apatit o. a. Forek.
udbredt som massiver og gange (eks:
Jotunfjeldene).

’Ga’bel, Christoffer (1617-73), Fred. 3.s
rådgiver. F. i Gluckstadt,
kammerskriver hos Fred. (3.) i Bremen 1639, fra
tronbestigelsen 1648 kongens nærmeste
rådgiver; diskret, loyal, uden stærkt
initiativ. Rentemester 1660, fungerede
nærmest som kabinetssekretær; 1664
statholder i Kbh. og ledende i reg.,
skaffede sig store rigdomme. Styrtet ved
tronskiftet 1670. (Portr. sp. 1538).
Gabel- Jørgensen, Carl C. A. (f. 1895),
da. officer og geodæt. Deltager i forsk,
ekspeditioner til Grønl. 1927-31, i Knud
Rasmussens 7. Thule-ekspedition
1932-33 og 1947 udsendt af Geod. Institut,
gabelle, la [ga’bæl] (fr. af arab. al-qabala
skat), opr. enhver indirekte afgift ei. skat
i Frankr., senere spec. den i 1790
ophævede saltsjcat i Frankr.
Gabelsberger fg^bslsbærgar], Franz
Xaver (1789-1849), ty. stenograf. Udgav
1834 sit meget anv. stenografi-system,
gaben, en uvilkårlig dyb indånding,
fremkaldt af iltmangel, træthed ei. kedsomhed,
gabenæb (A’nastomus), ind. og afr. storke.
Over- og undernæb slutter ikke på
midten. Lever af snegle.
Gabes [ga’bæ:s], havneby ved G-bugten
(=Lille Syrte) i det østl. Tunis; 19 000
indb. (1936).
gabestok, strafferedskab fra
middelalderen: et på et befærdet sted anbragt
halsjern, hvori den skyldige låsedes og således
udstilledes for alles øjne.
Ga’betti, Giuseppe (f. 1886), ital.
litt.-historiker. Har overs. J. P. Jacobsens
»Niels Lyhne« og »Marie Grubbe« til ital.
’Gabii, oldtidsby i Latium, ca. 17 km 0
f Rom.

Gabin [ga’bæ], Jean (f. 1904), fr.
filmskuespiller. Blev ved sin ægthed og
kunstneriske intensitet en af de mest
fremtrædende skuespillere inden for 1930ernes
fr. filmkunst, f. eks. i »Vi Holder
Sammen« (1936), »Den Store Illusion« (1937),
»Menneskedyret«, »Tågernes Kaj« (1938),
»- og ved Daggry« (1939). Filmede under
2. Verdenskrig i USA, derefter påny i
Frankr. (Portr. sp. 1538).
Ga’binius, Aulus (d. 47 f. Kr.), rom.
politiker, gennemførte som tribun 67
Pompejus’ kommando mod sørøverne,
konsul 58, statholder i Syrien 57-55,
genindsatte Ptolemaio 11. i Ægypten,
hvorfor han 54 blev dømt og forvist.
Faldt på Cæsars side i borgerkrigen.
Gable [gæ:bl], Clark (f. 1901), amer.
filmskuespiller. Filmdebut 1930, stor
popularitet som maskulin filmcharmør, bl. a.
i »Det Hændte en Nat« (1934), »Den
Store Galskab« (1939). Har ydet fin
skuespilkunst i »Borte med Blæsten« (1939).
Gablonz [’ga:bbntsj, ty.navn på Jablonec,
Cechoslov.

Gabon [-’b5], koloni (fra 1839) i Fr.
Ækva-torialafr. ved Guinea-bugten; 239 000
km«, 383 700 indb. (1946), deraf 1700
hvide. Hovedstad: Libreville.

’Ga’briel (hebr: Guds mand), en af
ærkeenglene i den jød. englelære; i NT, Lukas
1.26f. forkynder G om Jesu fødsel for
hans moder Maria. - Også kendt fra
islam, idet Muhammed modtog sine
åbenbaringer gnm. G.

Gabri’el, Jacques-Ange (1698-1782), fr.
arkitekt. Eremitagen i Fontainebleau,
Place de la Concorde i Paris.

Gabrieli [-’æli], to ital. kirkekomp. 1)
Andrea (ca. 1520-86), 2) dennes nevø
og elev Giovanni (1557-1612), begge har
været organister ved St. Markus Kirken
i Venezia. Begge betydelige som lærere
og hovedrepr. for den venetianske
stilretning (dobbeltkor, homofoni og
klangfarvekontrast).

Gabriel Jensens Ferieudflugter, kbh.
forening, afholder udflugter f. skolebørn,
der tilbringer sommerferien i Kbh. Grl.
1901 af kommunelærer G. J.

’Ga brielsen, Erik Knud (f. 1905), da.
plantefysiolog, prof. ved Landbohøjsk.
1949. Arbejder over
kuldioksydassimi-lationen hos løvblade.

’Ga’brielsen, Holger (f. 1896), da.
skuespiller. Deb. 1916 på Det Kgl. Teater,
hvortil han siden har været knyttet, og
hvor han med sit kbh. humør har
fornyet de holbergske Henrikfigurer og
spillet i et såvel klass. som mod. repertoire
(Shakespeare’s Malvolio, Goldonis
Truf-faldino, Moliéres Harpagon og i stykker
af Nathansen, O’Neill, Kaj Munk og
Sartre). Har som iscenesætter og lærer
v. elevskolen haft stor bet. Deb. 1948
som filminstruktør med »Mani«. (Portræt
sp. 1539).

Gad, israel. stamme i Østjordanlandet ml.
Genezareth Sø og Det Døde Hav, regnes
at nedstamme fra Jakob og trælkvinden
Zilpa.

Gad [gad], Carl (f. 1890), da. skolemand og
forf. S. m. sin hustru Lil y G (1890-1942)
leder af Ingrid Jespersens skole i Kbh.
fra 1930; efter hendes død eneleder. Udg.
skolebøger og kulturfilos. betragtninger
samt romanen Styrtede Guder (1920) og
skuespillet Adamsen Går i Teatret (1940).

Gad, Emmarenze (1852-1921), da.
forfatterinde. Tilknytning til det kbh. »gode
selskab« præger både talr. skuespil, bl. a.
Et Sølvbryllup (1890) og den let ironiske
Takt og Tone (1918) (vejledning i
omgangsformer).

Gad, G. E. C., da. forlag og boghandel,
grl. 1855. Udgiver større håndbøger,
universitetslærebøger og anden vidensk. litt.
Nuværende leder Frederik G (f. 1871).

Gad ei. Gadh [ga:d], Hemming (d. 1520), sv.
biskop. Knyttet til Sturepartiet, drev
skarpt nationalistisk agitation mod
Danm.; fra 1501 biskop af Linköping.
Overgivet som gidsel til Chr. 2. 1518,
mod kongens ord ført bort som fange;
tilsluttet Chr. 2., der 1520 sendte G til
Fini., men s. å. lod ham henrette.

Gad [gaö], Mogens (1887-1931), da. maler;
landskaber og figurbill.

Gad, Urban (1879-1947), da.
filminstruktør. Siden sin debut med »Afgrunden«
(1911) en dygtig stumfilminstruktør her
og (1911-26) i Tyskl., især af en stor del
af Asta Nielsens film.

Ga’dames, oase i Sahara 500 km SV f.
Tripoli. Omgivet af en 6 km 1. mur til
værn mod sandflugt.

’Gaddi, florentinsk kunstnerfamilie i det
13. og 14. årh. Mest kendt er Taddeo G
(ca. 1300-66), Giottos elev og
medhjælper.

gade, vej i en by. g må have tilstrækkelig
bredde, 7,5—25 m, af h. t. færdslen og af
h. t. lys og luft for bebyggelsen
(hovedfærdselsårer anlægges bet. bredere (Lyng-

byvej f. eks. 42 m)), stigningen bør ikke
være større end 20 %„. g består af en ei.
fl. kørebaner samt fortov og i Danm. ofte
cyklestier. I nogle g ligger sporvejenes
spor i selve g, i andre i afgrænsede
partier i tilknytning til g.
Overfladebelægningen af kørebanen må være slidstærk
og helst støjdæmpende, som f. eks. asfalt,
der er blevet den alm. g-belægning,
medens beton endnu mest findes på
hovedvejene. - I mange byer er bycentrets
g-net af middelalderlig oprindelse og
g-bredden derfor helt utilstrækkelig til
nutidens færdsel (»Strøget« i Kbh.
overvejende 10-12 m).
Gade [’ga:öa], Axel Wilhelm (1860-1921)
da. komponist, søn af N. W. G. 1884
kgl. kapelmusikus, 1910 koncertmester.
Komp. operaen Venezias Nat (1919),
violinkoncert m. v.
Gade, Jacob (f. 1879), da. violinist og
komponist. Kapelmester ved Dagmarteatret
1914-19, ved Paladsteatret (Kbh.) 1921.
Har bl. a. skrevet Tango Jalousie (1925).
Gade, Niels Vilhelm (1817-90), da.
komponist, 1834 i Det Kgl. Kapel. Sejrede
1840 i en konkurrence med ouverturen
Nachklänge von Ossian (op. 1, opf. 1841).
Opholdt sig 1843-48 ved Gewandhaus,
Leipzig, først som Mendelssohns
hjælpe-dirigent, senere enedirigent; 1866 leder
af musikkonservatoriet. Skrev operaen
Mariotta (1850), 1. og 3. akt af balletten
Et Folkesagn (1854), 2. akt af balletten
Napoli (1842), korværkerne Elverskud
(1853), Korsfarerne, Kaianus, Psyche,
Zion, Comala og Ved Solnedgang, 8
symfonier, nr. 1 På Sjølunds Fagre Sletter i c,
nr. 4 i B, ouverturer, Forårsfantasi for
4 soli, klaver og ork., klaverstykker,
sange m. v. (Portræt sp. 1539).
Gade, Svend (f. 1879), da. instruktør og
teatermaler. Deb. som iscenesætter 1907
i Breslau, indtil 1922 i Berlin. Deb. som
filminstruktør 1920, til 1929 i
Hollywood. 1930-47 v. Det Kgl. Teater.
Erindringer: Mit Livs Drejescene (1941).
gadebasse, den karl, der i ældre tid ledede
landsbyungdommens fester, g, der blev
valgt for et år, skulle også uddele
»gadelam«.

Gadebusch [’ga:d3buj], lille ty. by i
Mecklenburg. Ved G slog sv. hær under
Stenbock 20. 12. 1712 danskerne og
sachserne.

gadegilde, landsbyungdommens
sommerfester, der fra pinse til mikkelsaften
(28. sept.) blev holdt udendørs,
gadeild, forårsfest, hvor ungdommen
dansede om bål på landsbygaden,
gadejord, visse jordlodder i en landsby,
der tilhører hartkornsejerne i forening.
Stammer fra jordfællesskabets tid.
gadelam, gadebassens vigtigste hverv var
at uddele g, d. v. s. give de ugifte piger
en opvartende kavaler. Dette fandt sted
een gang om året, og i det flg. år var
parret uadskillelige partnere ved alle
fester.

gadenavne. I de da. købstæder er brugen
af g gl., i de middelalderlige dokumenter
nævnes g ofte. I de fl. købstæder kaldtes
hovedgaden Algade (opr. Adelgade,
d. v. s. hovedgade) ei. Bred-, Lang-,
Store-gade. g blev ikke faste, før man
begyndte at nummerere husene (i Kbh.
1771). De nyere g har overvejende
usammensat form og som efterled væsentlig
-gade ei. -vej og i nyeste tid allé og
boulevard. I de senere år har man genoplivet
gl. navne (f. eks. marknavne), og man
danner nye, korte og fyndige navne,
gadestævne, d. s. s. bystævne.
gadeviser, viser for folkets brede lag, ofte
omhandlende aktuelle sensationer, solgt
på gader og ved markeder. I Danm.
foranledigede allerede herredagen 1530
anti-katolske g, og siden blev Kbh.s brand
1728 et yndet emne.

1534

1535

1536

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free