- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1540,1541,1542

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Galatien

Galler

og kort før dennes delta, er en vigtig
korn- og træeksporthavn og
udgangspunkt for fl. baner.
Ga’la’tien, gallisk rige i NØ-Frygien,
oprettet 270-250 f. Kr. Rom. provins
25 f. Kr.

Galatz [’g«:lats], ty. navn på Galati.
’Galba, Sulpicius, rom. kejser 68-69 ved
oprør mod Nero; myrdet af sine soldater,
gal’banum (hebr. cheieb fedtj,
gummiharpiks, tidl. anv. til plastre,
galde, sekretet fra leveren, g indeholder
dels stoffer, der har bet. for fordøjelsen
af fedtstofler, nemlig de galdesure salte,
dels rene affaldsstoffer, som
galdefarvestofferne. Disse sidste er
nedbrydningsprodukter af hæmoglobin og farver g
brunlig ei. grøn. g dannes uafbrudt, men
opsamles uden for fordøjelsesperioden i
g-blæren. I denne koncentreres g, og det
brunlige farvestof omdannes til det
grønne. Føde, særlig fedt, i tarmen
bevirker, at g udtømmes i
tolvfingertarmen.

galdeblære, pæreformet, 7-10 cm 1.
blære, der ligger i en fordybning på
leverens underside og berører bugvæggen
udfor spidsen af 9. ribben på højre side.
Dens udførselsgang løber sammen med
levergangen, hvorved galdegangen
dannes. Galdegangen munder ud i
tolvfingertarmen. (III. se tavle Indvolde),
galdeblærebetændelse fremkaldes af
bakterier, der trænger ind i galdeblæren,
forekommer ofte ved galdesten,
galdebær (Bry’onia), slægt af
græskar-fam., flerårige urter med underjordisk
knold. Med klatretråde. Enkønnede
blomster, kugleformede bær. 8 arter, i
Danm. 2, som begge opr. er indført som
lægeplanter,
galdefistel, midlertidig, operativ forb.
fra galdegangen ei. galdeblæren til
overfladen, hvorfra der udflyder galde,
galdepræparater til tekn. formål fås
ved ekstraktion af frisk oksegalde med
alkohol, rensning med aktive kul og
inddampning. Anv. som et udmærket
emulgeringsmiddel (indeholder
desoksy-kolsyre) til vandfarver, tusch, fiksativer
til tegninger og i galdesæbe.
galder (oldisl. galdr galen, tryllesang), i
nord. oldtid betegn, for en spec. art
trolddom, bestående i fremsigelse af
tryllesange og formularer, runemagi o. 1.
Odin nævnes som dens første udøver,
galdesten (cholelithiasis), faste
udfældninger af kolesterin, galdefarvestof og
kalk i galdeblæren, g er meget hyppige,
men store g er oftest symptomfri. Små
g kan gå ud gnm. galdegangene og derved
give voldsomme smerter, undertiden
gulsot, g kan fjernes ved operation,
galdesyrer, forsk, i galden
forekommende, med kolesterin nær beslægtede
syrer, f. eks. kolsyre, taurokolsyre m. v.
galdesæbe, kokussæbe, hvortil der er sat
oksegalde, der forøger sæbens
emulgerende virkning på fedt og snavs på gr. af dens
indhold af desoksykolsyre. Anvendes til
fine silkestofler og sølvgenstande.
Galdhøpiggen [’gal:hø:-] ei. Galdho,
Norges og Nordeuropas højeste bjergtop

(2470 m) i Galdhøplatået. Skal først
være besteget 1850.
Galdhøplatået [’gal:hø:-] ei. Ymesfjell,
Jotunheimens højeste parti (1800-2470
m).

’galea aponeu’rotica (lat. galea hjelm),
flad sene i huden over hjerneskallen,
gale’ase (ital., egl: stor galej), mindre da.
sejlskibstype, skonnertrigget, 2 master,
hvoraf den forreste er højest; nu hyppigst
hjælpemotor. (III. se tavle
Sejlskibstyper).

ga’lej’ (ital.), gl. krigs- og handelsfartoj
med hjælpesejl, opr. roet af g-slaver.

Førte senere svært skyts for og agter,
anv. bl. a. af Tordenskjold i den sv.
skærgård.

galejslaver, fanger, der udførte
strafarbejde som rorkarle i en galej.
’Galen, en gren af Hvide-slægten, hvortil
bl. a. ærkebiskop Jakob Erlandsen horte;
uddød i 16. årh.
Galen [’go:-], Clemens August Graf von
(1878-1946), ty. kat. gejstlig. Biskop i
Münster 1933, kardinal 1946, nazismens
kraftigste katolske modstander, hvis
illegalt spredte prædikener især under 2.
Verdenskrig var af stor bet.
ga’le’niske midler (efter Galenos),
farmaceutisk tilberedte lægemidler,
gale’nit (gr. galene blymalm), blyglans.
Ga’lenos (130-201), gr.-rom. læge, f. i
Pergamon. Næst efter Hippokrates
oldtidens berømteste læge. Samlede hele
antikkens lægekunst i et fast system, der
blev rettesnor for eftertiden lige til
Renæssancen,
galeopi’te’k (gr. gal c c væsel + pithékos

abe), d. s. s. kaguang.
Gale’otti (hed i virkeligheden Tomas* sell i),
Vincenzo (1733-1816), ital.-da. danser,
balletmester og koreograf. Kom 1775 til
Kbh. Ca. 50 balletter, bl. a. »Amor og
Balletmesterens Luner« (1786).
Gale’rites, ældre navn for Echinoconus.
Ga’lerius, rom. kejser 293-311, g. m.
Diocletians datter Valeria. udmærkede
sig mod perserne, forfulgte de kristne.
ga’lette(garn) (oldfr. galet, egl: lille,
rund sten: navnet g skyldes kokonens
form), silkegarn spundet af silkeaffald fra
mindre gode kokoner,
galge, redskab, bestående af opstandere m.
tværliggere, hvori forbrydere hængtes.
Opr. fuldbyrdedes hængningsstraffe i
træer, senere i en særlig g. I tidens lob
udvikledes forsk, former, f. eks. en g med
tre etager, jfr. udtrykket »hængning i
den højeste g«,
galgemand, alrunerod, der ifl. folketroen

vokser under galger,
galhvepse (Cy’nipidae), ganske sma
hvepse,
sammentrykte, korte, oftest lang
læggebrod, vingerne
m. få ribber. Lægger
æg på forsk, planter,
navnlig eg. hvorved
der fremkommer
for-skelligtformede opsvulmninger (galler),
inden i hvilke
larverne lever. Ofte 2 generationer, een,
der består udelukkende af hunner, som
forplanter sig uden befrugtning, en anden
af hanner og hunner. En del g er
snyltere, hvis larver lever i bladlus, fluer
o. a. insekter, en del lægger æg i andre
g-s galler.

Galicia [g«’li/>ja], spansk navn på
Galicien i Spanien.
Galicien [-s-] (po. Galicja, russ. Galitsija),
landskab i S-Polen og V-Ukraine ved
Karpaternes N-fod. Frugtbart
landbrugsområde med olie- og jordgasfelter.
Hovedbyer: Krakow (i Polen) og Lvov
(i Ukraine). Østr. fra 1772, til Po. 1919;
fra 1939 østl. G til Sovj.
Ga’licien [-s-], sp. Galicia, landsdel i
NV-Spanien (provinserne La Coruna, Lugo,
Orense og Pontevedra); 29 154 km2:
2 496 000 indb. (1940). Skovklædt
bjergland med rigelig nedbør. Kysten er
stærkt indskåret med mange naturhavne,
hvorfra der drives fiskeri. Bet.
produktion af wolfram. Indbyggerne, gallegos
[go’ljægos], taler en portugisisk dialekt.
Galilei [-’læ:i], Alessandro (\69\-\lil). ital.
arkitekt, florentiner som sin arbejdsgiver,
pave Clemens 12. (1730-40), for hvem
han 1734 byggede Laterankirkens facade.

Galilei [-’læ:i]. Galileo (1564-1642), ital.
fysiker. Grundlæggeren af den nyere
tids fysik. Fandt ved eksperimenter
lovene for legemernes fald, der danner
grundlaget for bevægelseslæren. 1609
hørte G om kikkerten, der var
konstrueret i Holl., og byggede straks selv en
kikkert, hvormed han opdagede
månebjergene, Saturns ring, Jupiters måner,
Venus’s faser og Solens pletter. Ved sin
tilslutn. til det kopernikanske
verdensbillede kom G i konflikt m. den kat.
kirke. 1633 blev han af inkvisitionen
tvunget til at tilbagekalde den mening,
at Jorden bevæger sig om Solen. (Portræt
sp. 1544).

Gali’læa (hebr. galil kreds, område),
landskab i det nordl. Palæstina.
Befolkningen var i gammel tid blandet med
ikke-israelitter, hvorfor landet
kaldtes »Hedningernes Kreds« (Es. 8, 23).
På Jesu tid omfattede G
Vestjordan-landet N f. landsdelen Samaria. Jesus
var opvokset i Nazaret i G. Den
galilæ-iske dialekt var let kendelig for judæerne
(Matth. 26, 73).
Gali’læas Sø, andet navn for Tiberias
Sø.

galima’ti’as (fr.), vrøvl,
galion [-’o’n], gallion (holl.), .vov., den for^
reste del i de store sejlskibe, ofte prydet
med g-figur udskåret af træ i stævnen,
galipot [-’po] (fr.) ei. fransk terpentin, et
produkt af Pinus maritima (kystfyr fra
Middelhavslandene) indeholdende fri
harpikssyrer.

Gall, Franz Joseph (1758-1828), ty. læge.
På grundlag af studier over hjernens
anat. og kraniets form dannede han sin
lære om frenologien. Den indeholder kun
en lille sandhed. Hans konstatering af
bet. af hjernens grå substans for de
psykiske funktioner har blivende værdi,
’galla (fr. gala), festpåklædning;
g-forestilling, festforestilling,
’galla ei. o’romo, negerblandet, hamitisk
folk i S-Abessinien, hvor de udgør
landets dygtigste agerbrugere.
’Galla Placidia [-’si-] (d. 450), datter af
Theodosius I., 414 g. m. vestgoterkongen
Ataulf, 417 m. den rom. feltherre
Constantius. moder til Valentinian 3., for
hvem hun styrede s. m. Aétius.
Galle [g«:l], havneby på SV-Ceylon;

49 000 indb. (1946).
galle, vet., ansamling i ledhule, seneskede
ei. slimsæk bestående af vandig, slimet
(serøs) vædske, g ses hyppigt på hestens
lemmer, navnlig i knæ-, hase- og kodeled
og i de nederste seneskeder.
Galle [-’le]. Emile, (1846-1904), fr.
glaskunstner. G-glas udmærker sig ved rige
farvevirkninger, inspireret af jap. kunst.
’Gallehu’s, da. landsby, 5 km NVf.
Ton-der. Her fandtes 1639 og 1734 de berømte
guldhorn.

Gallén [-’le:n], Akseli (Gallen-’Kalle/a)
(1865-1931), fi. maler; dekorativt
forenklede skildringer m. motiver fra fi.
folkedigtn.; bogill. bl. a. til »Kalevala«,
fortsat af G-s søn Jorma G (1898-1939).
Gal’lenga, Antonio (1810-95), ital.-eng.
forfatter af hist. og polit, værker. Breve
fra krigen i Slesvig er overs, til da.
galler (ce’cidier), plantesvulster,
fremkaldt af snyltende organismer. Disse kan
dels være dyr og g kaldes da zoocecidier,
ei. planter og g benævnes da
fytoce-cidier. g kan f. eks. have form som
kugler (galæbler hos eg, fremkaldt af
galhvepse), ei. g kan bevirke, at frugter
får abnormt udseende (elletunger,
blom-mepunge, fremkaldt af sæksporesvampe)
ei. grensystemer omdannes til grenpurrer
(heksekoste),
’gal’ler, rom. navn f. kelterne i Frankr.,
Engl. og NØ-Sp. G trængte ca. 400 f. Kr.
ind på Posletten, plyndrede Rom ca. 390;
i 3. årh.s beg. trængte de ned på Balkan og
over til Lilleasien (Galatien). Rom
erobrede i beg. af 2. årh. f. kr. Posletten og
Span., 121 Provence, 58-50 f. Kr.
resten af Frankr., 44 e. Kr. det meste af
Britannien.

Galler, Den Døende, antik marmorkopi
efter original i bronze fra ca. 220 f. Kr. i
MuseoCapitolino i Rom, udfort til minde

1540

1541

1542

Rosen-galhveps.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free