- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1543,1544,1545

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

galleri

galvanisk element

Galileo Galilei. John Galsworthy. Luigi Galvani. Léon Gambetta.

om Attalos af Pergamons sejre over
gallerne. (111.).

galle’ri’ (fr.), 1) bred korridor, langstrakt
rum, ofte anv. til udstilling af kunst,
deraf den overførte bet.: kunstsamling.
Også en med rækværk forsynet,
overdækket, til den ene side åben gang i en
øvre etage, deraf teater-g. Endv. om
gang i grubeanlæg, fæstning osv.; 2) søv.,
udbygninger på hver side af agterskibet
i de gamle sejlkrigsskibe. Rummede
latriner.

galleriskov, smalle striber af regnskov
langs vandløbene i den tropiske
savanne-region (Afr.).

galler krigen, 1) Cæsars erobring af
Gallien 58-50 f. Kr.; 2) Cæsars bog om 1)
(De bello Galileo).

galli’arde, fr. gaillarde, ital. gagliarda,
dans i hurtig, tredelt takt, i 16.-17. årh.
sædvanligvis efterdans til og variant af
en foregående pavane. Benævnes i
Italien ofte saltarello ei. romanesca.

galli’cisme [-s-] (lat. Gallia Frankrig), en
for det franske sprog ejendommelig
udtryksmåde overført til et andet sprog.

Galli-Curci [-’kurtli], Amelita (f. 1889),
ital. koloratursopran. Deb. 1909 i Rom.

’Gal’lien, rom. navn for Posletten (Gallia
cisalpina) og Frankr. til Rhinen (G.
transalpina).

Galli’eni, Joseph Simon (1849-1916), fr.
officer. Madagascars generalguvernør
1896-1905. 1914 Paris’ generalguvernør
og kaldtes på grund af sin store andel
i sejren v. Marne (sept. 1914) for »Paris’
redningsmand«. Krigsmin. okt. 1915—
marts 1916.

Galli’enus (219-68), rom. kejser
254-68, søn af Valerian, ved hvis fangenskab
G blev enekejser 257. Forbød senatorer at
beklæde officersposter; dræbt af
generalstaben. Under G var romerriget i
opløsning.

gallika’nisme, tendens i den fr. kirke til
at hævde en særstilling over for Rom;
hovedsætninger: 1) Den verdslige magt
er i borgerlige sager ikke underordnet
kirken. 2) Konciliet står over paven. 3)
I Fr. begrænses pavens magt af den fr.
kirkes rettigheder. 4) Paven er kun
ufejlbarlig, hvis han støttes af et koncil.
G dukkede op i 13. årh., var særligt
fremtrædende på koncilietiden, men
genoplivedes både af Ludvig 14. (især 1682) og
Napoleon. Efter 1905 er den fr. kirke
ultramontan.

Gallinas, ’Punta [ga’ji-], nordligste
punkt i Sydamer. (12’/a° n. br.) på
Guajira-halvøen i Colombia.

galli’nazo [-so] (sp.), d. s. s. ravnegrib.

Gal’lipoli, tyrk. Gelibo’lu (oldgr:
Kalli-polis skønby), 1) tyrk. havneby og
fæstning på 2); 12 000 indb. (1935); 2) halvø
i Tyrkiet; udgør Dardanellernes V-side;
stærkt befæstet. 1915-16 forgæves
allieret landgang for at forcere
Dardanel-lerne.

galli’se’ring, en forbedring af ringere
sure vine ved tilsætning af vand og senere
sukker.

gallisk (lat: keltisk), det sprog,
indbyggerne i Gallien talte, da landet blev erobret
af romerne. Nu ofte anv. i bet: fransk.

galliske hane, fuglefigur m. halvt
udbredte vinger, erstattede under D. Fr.
Revolution de bourbonske lilier som fr.
nationalsymbol. Mentes at have været
mærke for gallerne i oldtiden (lat. gallus
hane).

’gallium (lat. Gallia Frankrig), grundstof,
metal beslægtet med aluminium, kem.

Den Døende Galler.

tegn Ga, atomnr. 31, atom vægt 70,
smp. 30°, sjældent forekommende,
gallo- (lat. Galli gallere), fransk, vedr.

Frankr. ei. franskmændene,
gallocya’ni’n [-sy-] er etoksazinfarvestof,
der farver kromeret uld violet og anv. i
bomuldstrykkeriet. Det fremstilles af
p-nitrosodimetylanilin og gallussyre.
Beslægtede farvestoffer er gallaminblåt,
pru-ne og delfinblåt.
gallon [’gälan] (fork: gal.),
eng.-USA-rummål. I Engl. 1 imperial-gal. = 4,546
1. I USA 1 gal. = 3,785 1.
’gallo-roma’nsk, det romanske sprog,
der taltes i Gallien og senere spaltedes i
fr. og provençalsk.
Galloway [’gälowæi], frugtbart landskab
ml. Firth of Clyde og Solway Firth,
SV-Skotl. Opdræt af heste og hornløs
kvægrace.

Gallup-instituttet [’gätep-], amer. in
stitut stiftet 1935 af G. H. Gallup (f.
1901), som kaldte det American Institule
of Public Opinion. G har til opgave på
grundlag af tilkendegivelser fra et
udvalg af hele befolkningen at slutte sig til
dennes standpunkt over for forsk,
spørgsmål. Sådanne inst. findes nu i mange lande,
f. eks. i Engl. og de nord. lande (i Danm.
Dansk Gallup Institut, grl. 1939).
Afgørende for de enkelte undersøgelsers
resultat er spørgeformen og det held,
hvormed man formår at få det adspurgte
udvalgs forsk, dele til at svare i samme
grad. Institutternes resultater er ikke
altid tilfredsstillende.
’Gallus, rom. underkejser i Østen 351-54,
henrettet for uduelighed og grusomhed
af fætteren Constantius 2.
’gallussyre (lat. galla galæble),
trioksy-benzoesyre, farveløst krystallinsk stof.
g forekommer i galæbler og mange
planter, f. eks. te. Fås ved hydrolyse af
garvesyre. Anv. til fremst, af blæk, visse
farvestoffer, pyrogallol m. m.
gal’mej’ (gr. kadmia betegn, for
zinkmalme), fællesnavn for zinkspat (kul-g) og
kiselzink (kisel-g).
’galmider (Erio’phyidae), fam. af mider,
der suger på planter, hvorved der
fremkommer opsvulmninger, ombøjede
bladrande o. a. misdannelser, g er
mikroskopiske.

galmyg (Cecido’myidae), ganske små myg,
vingerne m. få ribber, hunnen m.
læggebrod. Æggene på planter, hvorved der
dannes opsvulmninger (galler) ei. andre
misdannelser. Fl. arter skadelige (den
hessiske flue, hvedemyggen, pære-g).
galnebær (’Atropa), slægt af
natskygge-fam. med
klokke-formede blomster.
Frugten et sort,
saftigt bær. 2 arter, af
hvilke den ene (A.
belladonna) er forvildet
enkelte steder i Danm.
Hele planten meget
giftig, anv. i med. If.
folketroen blev den,
der spiste bærrene,
afsindig; deraf na vne t.
galocher [-’talar] (gr.
kalöpüs læst, træsko)
overtrækssko til fugtigt vejr. Kendt siden
senmiddelalderen. Opr. med træ- ei.
lædersåler, nu altid af gummi. Betydelig
da. produktion.
Galois [ga’lwa], Évariste (1811-32), fr.
matematiker, bekendt for sine frem
ragende undersøgelser over algebraiske
ligninger.

ga’lo’ner, svære af silke, uld ei. bomuld

vævede bånd, ofte ivævet metaltråde;
anv. bl. a. til uniformer,
ga’lop, 1) hestens naturlige gangart i
stærk fart, også: hestevæddeløb i denne
gangart; 2) hurtig runddans, nærmest
en rap polka.
’Galschiøt [-Jøt], Martinus (1844-1940),
da. forfatter og redaktør, der 1884-92
red. »111. Tidende« og 1893-1900
»Tilskueren«.

’Gal’ster, Kjeld (f. 1885), rektor i Ålborg
fra 1936. Litt.-hist. arb. om Ingemann
og Hauch. G måtte 1942-45 fratræde
sin tjeneste efter af besættelsesmagten
at være beskyldt for pro-eng. agitation.
Gal’svinthe, (d. 567), vestgotisk
kongedatter, søster t. Brunehilde, 567 g. m.
frankerkongen Chilperik 1., hvis frille
Fredegunde lod G rydde af vejen s. å.
Galsworthy[’gælzwa :9i],alm.[ ’gålz-], John
(1857-1933), eng. forf. Er især optaget
af soc. emner, f. eks. i romanerne The
Island Pharisees (1904, da. Farisæerne
1920) og Fraternity (1908, da. Broderskab
1918) og i skuespillene The Silver Box
(1909), Strife (1909), Justice (1910) o. a.
Kendtest er romanserien The Forsyte
Saga (1906-21, da. 1922-28) og A
Modem Comedy (1924-28, da. 1928-30), der
tilsammen udgør en rig eng. slægts hist.
fra 70erne til vore dage. Nobelpris 1932.
(Portræt).

galt ei. galtgris, en kastreret ornegris.
Galt, Peder (1584-1644), da. sømilitær og
politiker. Da. agent i Sthlm. 1621-24.
Misforstod som admiral for den eskadre,
som 1644 blokerede sv. flåde i
Kieler-fjorden, angrebsordre fra Chr. 4., gavnede
derved svenskerne, som senere undslap.
Henrettet efter rigsrådsdom.
Galten, da. stationsby (Århus-Hammel);

550 indb. (1945).
galtetand (’Stachys), slægt af
læbeblomst-fam. med kranse af røde, gule ei. hvide
blomster. 200 arter, i Danm. 3, af hvilke
ager-g er ukrudt i sæden, kær-g
alm. på tørvejord og skov-g alm. i skove.
Galton [’gå:lt3n], Francis (1822-1911),
eng. læge, naturvidenskabsmand og
opdagelsesrejsende. G indførte statistiske
målinger og beregninger i
arvelighedslæren (jfr. G-s regressionslov) og grl.
den såk. biometriske skole. Praktisk
bet. fik også hans system over
fingeraftryk.

Gal’vani, Luigi (1737-98), ital. læge.
Opdagede 1789 ved forsøg med
frømuskler, at disse kontraherede, når de
samtidig berørte to forsk, metaller, men
tydede opdagelsen forkert.
Undersøgelserne videreførtes af Volta, som påviste,
at virkningen skyldtes en elektr. strøm,
hidrørende fra det element, der er dannet
af metaltrådene og fugtigheden i
frømusklerne. G-s navn er (med urette)
efter forslag af Volta blevet knyttet til fl.
senere elektr. apparater, galvanisk
element, galvanometer osv. (Portræt),
galvani’se’ring, d. s. s. forzinkning.
gal’va’nisk batteri kaldes et antal
galvaniske elementer, der er forbundet
indbyrdes, så at man får større spænding,
gal’va’nisk element, apparat, hvorved
der frembringes en elektr. strøm ved
kem. processer. Et g består af to forsk,
metalplader anbragt i en elektrolyt,
hvorved der opstår en spændingsforskel ml.
dem. g-s virkning er 1889 forklaret af
Nernst ved, at metallerne udsender
positive ioner i elektrolytten, hvorved de selv
bliver negative; de forsk, metallers forsk,
tendens til ionudsendelse er årsag til
spændingsforskellen. Det første g kon-

33*

1543

1544

1545

Atropa belladonna.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free