- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1549,1550,1551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - galvano ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gamma-værdi

gang

merfugl, forvingen m. en hvid plet af
form som det gr. bogstav gamma.
Optræder undertiden i store masser; larven
skadelig. (111. se tavle Sommerfugle).

gamma-værdi, fot., mål for stejlheden i
sværtningskurven.

Gammel-Castilien, sp. Castilla la Vieja
[ka’stilja la ’ßjæfa], det nordl. af Span.s
gl. hovedlandskaber (provinserne Ävila,
Burgos, Logrono, Palencia, Santander,
Segovia, Soria og Valladolid); 49 677
km-, 1 577 000 indb. (1940). G er en
af Duero afvandet højslette, godt
opdyrket, bl. a. med hvede og byg. På
udyrkede arealer og brakmarker holdes
får. 1 prov. Santander, der når ud til
Biscaya-bugten, produceres jernmalm.
-G blev s. m. Leon et selvstændigt
kongerige 1037. Det forenedes med
Ny-Casti-lien 1085. Under borgerkrigen 1936-39
var G nationalisternes hovedområde med
hovedstad i Burgos.

Gammel ’Estrup, hovedgård 0 f.
Randers, nævnt fra 1330, i tiden 1346-1926
aldrig solgt, indtil 1625 i slægten Broks
eje, derefter ved giftermål overgået til
slægten Skeel, 1697-1921 stamhus. 1926
frasolgtes avlsgården; hovedbygn. og
skovene erhvervedes af V. Uttental, som
1929 skænkede slot og park til en selv-

ejende institution mod, at der her
indrettedes et hist. museum. 1930 stiftedes
derefter G, Jyllands herregårdsmuseum.
Anselig trefløjet hovedbygn. fra
1590-1625 med rester af middelald. stenhus i
V-fløjen; i parken to orangeribygn. fra
18. årh.s beg., ladegarden delvis fra ca.
1600; alle fredede i kl. A.
gammelfinnede (Palaeopte’rygii),
underklasse af fisk, mange strålebærere til
hver finnestråle. Overvejende uddøde, nu
kun stører og bikiren.
Gammelfinner, betegn, f. de fennomanei,
der i 19. årh. rejste fi. nationalbevægelse
i bevidst modsætn. til sv., men mods.
Ungfinnerne i slutn. af årh. veg tilbage
for skarp protest mod russificeringen.
Gammelgård, gård på Als, NØ f.
Sønderborg, tilhørte i 14.-16. årh. slægten Sture,
1584 købt af hertug Hans d. y„ 1667
inddraget af kronen. 1730( 1756)-1852
under Augustenborg. 1925 købt af staten
og udstykket.
Gammelgaard, Albert (f. 1897), da.
maler; medl. af »Kammeraterne«, påvirket
bl. a. af Weie.
Gammelgaard, Hjalmar (f. 1880), da.
højskolemand. Cand. polit. 1909; 1919
kontorchef ved Kraks Vejviser; fra 1930
forstander ved Roskilde Højskole.
Gammelholm, fra 18. årh. navn for tidl.
Bremerholm i Kbh. Tilhørte marinen til
1858, derpå solgt til privatbebyggelse,
gammelkatolikker, kat. kirkesamfund,
opstået 1871 i protest mod
ufejlbarlig-hedsdogmet under ledelse af I. Döllinger.
Gammel Kloster, Kbh., oprettet som
helligåndshus ca. 1296, nye fundatser
1607 og 1936, var beliggende i Vartov fra
1665 til 1934, da ejendom i Aldersrogade
blev opført. Indeh. 320 lejligheder og 115
pladser på plejeafd. Bestyres under
magistratens 1. afd.
Gammel-Køge’går’d, hovedgård lige V
f. Køge på byens opr. plads; tilhørte
1641-59 Christen Skeel, 1775-1912 slægten
Carlsen (-Lange), nu Carlsen-Langes
Legatstiftelse. Bygn. fra 1791, fredet i
kl. A. På Køge Ås ved G
familiebegravelse for slægten Carlsen med N. F. S.
Grundtvigs og 2. hustru f. Carlsens grav.
gammellutheranere, en luth. frikirke
i Preussen, opstået 1835, da Preussens

1549

konge ville gennemtvinge den unerede
liturgi; i oppos. mod den evang. union,
gammelmand, folkeligt navn på høstens
sidste neg, der ofte udpyntes og som
høstens symbol anbringes på en æresplads
ved gårdens høstfest,
gammelmandssyn, d. s. s. presbyopi.
Gammel-Skagen, vestl. bydel i Skagen,
stationsby (Højen) og fiskerleje; 307 indb.
(1945).

gammelskat, den del af skatterne, der,
efter at den ny matrikul i 1844 var trådt
i kraft, stadig blev opkrævet (indtil 1903)
efter den gl. matrikul af 1688.
Gammel Strand, gade i Kbh. ml. Højbro

Plads og Nybrogade. Fisketorv.
Gammeltoft, Svend Aage (f. 1883), da.
gynækolog. 1919-34 prof. i obstetrik,
gynækologi og spæde børns sygd.
gamo- (gr. gdmos bryllup), ægteskabs-,

forplantnings- ei. forbindelses-,
gamoge’ne’tiske (gamo- + gr. genesis
opståen) kaldes organismer, der har
kønnet forplantning,
ga’mo’ner (gr. gdmos bryllup),
befrugt-ningsstoffer; betegn, for to af M.
Hartmann hos en flagellat påviste stoffer, der
bevirker, at cellerne forener sig ved en
befrugtning, idet de blandet i bestemte
mængdeforhold stemmer cellerne henh.
hanligt og hunligt. Blandingerne betegn,
henh. andro- og gynogamon.
Gamow (russ. [’gamof], amer. [’gæ:mou]),
George (f. 1904), russ.-amer. fysiker. Siden
1934 prof. v. George Washington
Univer-sity, Washington. Arbejder inden for
kernefysik og kvantemekanik, desuden
populær-vidensk. bøger, bl. a. Mr.
Tom-kins in Wonderland (1939; da. 1942) og
One, Two, Three . . . lnfinity (1947).
Gand [gö], fr. navn på Gent (belg. by),
gand (oldn. gandr kæp, tryllemiddel), i
overtroenen ved trolddom fremkaldt
sygdom, der skydes ind i dyr og mennesker,
i hvis indvolde den findes som en
hårkugle ei. lign.
Ganderup [’gan’a-], da. stationsby
(Ålborg-Sæby); 738 indb. (1945).
Gandhära-kunst [-’d«:-] ei. den
græko-buddhistiske kunst, en ejend. retning
inden for ind. kunst, opstået ved
indflydelse fra den af eranske og gr. elementer
bestående hellenistiske blandingskultur
i det gr.-baktriske rige, der dannedes

Gandhära-relief, i midten Buddha.

efter Alexander den Stores død. G
blomstrede i N-Ind. ca. 1-400 e. Kr. og øvede
bl. a. stærk indflydelse på de ældste
billedfremstillinger inden for buddhismen
og jainismen. De fl. fund stammer fra
klostrene i Gandhära-landet (det nordl.
lndus-land), deraf navnet.

gandharva [-’d</r-], i ind. mytol. en gruppe
væsener opr. af halvdæmonisk karakter.
De står i kærlighedsforb. med apsaraserne
og opfattedes senere som gudernes
musikanter.

Gandhi [’ga:ndhi:], ’Mohandäs
’Karam-chand (1869-1948), af tilhængere kaldet
Mahätma [mä’h«:tmä] (sanskrit: store
sjæl), ind. folkeleder. Efter jur. studier i
London sagfører i S-Afr. 1893, hvor G
arb. for at højne den hinduiske befolkn.s
niveau og med held organiserede passiv
modstand mod de styrendes
undertrykkelse. 1914 til Indien, opr. moderat
selvstyremand, vendte sig 1919 i skarp
protest mod eng. bestemm. om, at
provinsguvernører i urotilf. fik diktatorisk magt
over retsplejen. Blev ledende bl.
yderligtgående i kongrespartiet og fik tilslutn.,
særlig bl. hinduerne, til
ulydighedskam-pagne: skattenægtelse, nedlæggelse af
embeder, boykot af valg og af brit. varer
(hjemmevævning i st. f. brit. tekstiler);
bestemt mod anvendelse af vold. Nåede

I550

v. sit asketiske liv og sin
selvfornægtende opofrelse for sagen en uhyre magt
over Indiens befolkn. (sultestrejke som
middel til at beherske stemningen).
Fængslet 1922-24, svækket i indflydelse
v. ulydighedskampagnens delvise
nederlag; atter ledende i kongrespartiet fra
1928. Atter fængslet 1930, da G begyndte
kampagne mod saltmonopolet; nåede
1931 overenskomst m. Lord Irwin, men
deltog uden resultat i round table
konference i London s. å. Efter ny fængsling
og mislykket ulydighedskampagne
svækket indflydelse over for kongrespartiets
yderligtgående (Bose). Mod samarb. m.
Engl. under 2. Verdenskrig, krævede
1942 Indien rømmet af Engl. Fængslet
1942-44, bøjede sig for delingspolitik
1947 og opnåede jan. 1948 at standse
efterflg. kampe ved sin faste. Myrdet
30. 1. s. å. af hinduen Nathuram Vinayak
Godse (modstander af forsoning m.
muhamedanerne). (Portræt sp. 1546).

Gandrup, ældre skrivemåde for Ganderup.

’Gan’drup, Carl (1880-1936), da.
forfatter, søn af Ch. G. En mængde skuespil,
hvoraf mange opført på Det Kgl. Teater;
bl. a. Lazarus (1916), Dybet (1920), Falske
Nøgler (1923), Spotterens Hus (1928).
Sikkert instinkt for sceniske effekter og
virkningsfulde repliker. Satiriker, også i
romaner og noveller.

’Gan’drup, Charles (1847-1911), da.
skolemand og forfatter; fra 1889 forstander for
Vajsenhuset. To tragedier og nogle
digt-saml. er smagfuld romantisk
epigondigtning.

’Gan’drup, Richardt (f. 1885), da.
forfatter. Romaner Det Øde Land - Tomme
Steder - Ørkens Hyl (trilogi 1914-15) og
Mørket (1917) og mindre fortællinger.
Dybtborende sjælekender. Litt.- og
kulturkritik samlet i Dog net og Tiden (1926)
og Tidens Problemer (1938).

Gandzja [-’d3«], 1929-35 navn for
Kiro-vabad, Sovj.

gane (palatum), skillevæg ml. næsehule og
mundhule. Deles i den hårde g, der
dannes af dele af overkæbebenet og g-benet,
og den bløde g (ganesejlet), der består
af muskler. På den bløde g-s bageste
kant findes i midtlinien drøbelen. Fra
begge sider strækker g-buerne sig nedad
imod tungens sidekant og svælgvæggen.

ganebuerne (arci palati), slimhindefolder
på overgangen ml. mundhule og svælg.
Der er to forreste og to bageste g. Ml.
forreste og bageste g er et forsænket
parti, hvor mandelen (tonsilla palatina)
ligger.

Ga’neça [-Ja], ind. guddom, afbildet med
elefanthoved, søn af çiva, en af
hinduismens mest udbredte lykkeguddomme.

Ganeça med sine koner.

ganesejlslammelse, en lammelse af de
muskler, som bevirker, at ganesejlet
under synkningen føres op mod svælgets
bagvæg og derved forhindrer føden i at
løbe ud gnm. næsen, g ses hyppigst i
tilslutning til difteri og er næsten altid
forbigående.

ganespalte, medfødt misdannelse med
længdespalte i ganen p. gr. af mangelfuld
sammenvoksning af ganeanlæggene,
samtidig ofte hareskår. Behandles operativt
i den tidlige barnealder,
gang, mekanisme i ure, som skiftevis

standser og frigør hjulværket,
gang, geol., revner i jordskorpen, udfyldt

I55I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free