Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - galvano ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gardenia
garvning
Gar’denia (efter amer. botaniker A.
Garden (1730-91)), slægt af krapfam., buske.
100 arter i den gl. verden. G florida m.
hvide duftende blomster er yndet som
knaphulsblomst. Dyrkes i varmhus.
garden party [’ga:dn ’pr/:ti] (eng.),
havefest, haveselskab.
gar’de’re (fr.), beskytte, dække, sikre.
garderhøjde, den højde, mindst 175 cm,
der kræves for at blive rekrut i den da.
livgarde.
Garderhøjfortet, led i den nu nedlagte
Kbh.s Landfæstnings nordfront, bygget
ved Jægersborg af »Fædrelandets
Forsvar« 1886-92.
’Gardermoen, Norges største
eksercerplads, 40 km NØ for Oslo. Den har
kaserner, skydebaner m. m. Under 2.
Verdenskrig udbygget til lufthavn, benyttes nu
både civilt og militært.
garde’robe (fr.), opbevaringsrum til tøj;
omklædningsrum; rum til overtøj ei.
bagage; en persons klæder; et teaters
dragtbeholdning.
garderobefarvning, d.v.s. farvning af
brugt tøj, foretages efter kemisk rensning
ved overfarvning i mørkere tone ei. efter
aftrækning af gl. farve med iltnings- ei.
reduktionsmidler f. eks.
natriumsulf-oksylat-formaldehyd. g kræver stor
erfaring på gr. af de beskadigelser, der er
opstået ved pletter, indvirkning af luft,
lys, slid osv.
Gardie, se de la G.
gar’di’n (mlat. cortina forhæng).
Senge-og fortræks-g kendes fra middelalderen,
dekorative vindues-g først fra 18. årh.
Gardiner [’ga:dna], Alan Henderson (f.
1879), eng. ægyptolog og sprogforsker;
Egyptian Grammar (1927); The Theory
of Speech and Language (1932).
Gardiner [’ga:dna], Stephen (ca.
1483-1555), eng. biskop, søgte under Marie d.
Blodige at genoprette d. kat. kirke.
’Garding, købstad i Sydslesvig, 12 km V f.
Tönning; 3000 indb. (1946). Da. skole
1948.
gardinprædiken, kvindes
formaningstale til en mand, opr. hustruens
straffe-tale til manden, holdt bag ægtesengens
gardiner.
Garff, Alex (f. 1904), da. forfatter.
Digt-saml.; Den Bedende Dreng (1934), Gyldne
Grene (1935), Fuld af Forår (1937) og
Den Syngende Bog (1942). Fra ret
utilgængelig mystiker har G udviklet sig i
retning af sangbarhed. (Portr. sp. 1554).
Garfield [’gorrfi:ld], James Abraham (1831
-81), USA-politiker (republikaner).
General under borgerkrigen, bl. ledende
talere i Repræsentanternes Hus, kort efter
tiltræden som præsident 1881 myrdet.
Gargantua (da. [-’gan’-], [-fr.[-gäty’a]),titelperson-] {+fr.[-gäty’a]),titel-
person+} i Rabelais’ roman (1535) af samme
navn.
Garhwäl (eng. [’ga:w<7:!]), urigtigt navn
for den ind. fyrstestat Tehri.
Gari’baldi, Giuseppe (1807-82), ital.
frihedshelt. F. i Nizza, sømand, dødsdømt
1834 for deltagelse i mazzinistisk
sammensværgelse, flygtede. Hjalp 1849
Maz-zini i Rom. Sluttede sig, skønt
republikaner, til Viktor Emanuel 1859. Landede
maj 1860 på Sicilien med sine
friskare-mænd (»rødskjorterne«), erobrede den
og det meste af Neapel, som derpå
indlemmedes i Ital. Følte sig trods alle
æresbevisninger ikke hensynsfuldt behandlet;
søgte 1862 og 1867 at erobre Rom, der
var besat af fr. tropper. Søgte efter
sept. 1870 at hjælpe Frankr. i spidsen
1555
for frivilligt korps, men uden stort
resultat. Opholdt sig iøvrigt på øen Caprera,
som han ejede. (Portræt sp. 1554).
Gari’boldi, halo (f. 1891), ital. general,
kommanderede på ørkenfronten efter
Graziani marts-juli 1941.
Garigliano [-ri’ljå-], 170 km 1.
mellem-ital. flod fra Sabinerbjergene til
Gaeta-bugten. Svære kampe nov. 1943 - maj
1944.
Gari’zim, samaritanernes hellige bjerg ved
Sikem, S f. bjerget Ebal. Efter bruddet
med judæerne havde samaritanerne
opført et tempel på G, det ødelagdes af
makkabæeren Johannes Hyrkan
(134-104 f. Kr.).
■Garland [-Ian’], Maria (f. 16. 5.), da.
skuespillerinde. Deb. 1914 på
Folketeatret, fra 1946 v. Det Kgl. Teater.
Besidder stor scenisk autoritet og fantasi
både i komisk og alvorligt karakterfag.
Gar’m, i nord. rel. en jætte-hund som
Fen-ris.
’Garmisch-Partenkirchen [-mij- [–’kir-xan],-] {+-’kir-
xan],+} ty. vintersportsby i S-Bayern;
18 000 indb. (1939).
garn fremstilles af taver (bomuld, hør,
uld, silke, kunstsilke osv.) ved spinding,
d. v. s. fortsat strækning og snoning
(drejning) af strenge (væger) af de kæmmede
taver, hvorved snoningsretningen
betegnes med bogstaverne s ei. z, idet
skråstregen i disse bogstaver er parallel med
garnets vindinger, g-s styrke fremkommer
ved friktionen ml. taverne. Større styrke
opnås ved at sammentvinde to ei. fl.
enkelt-g til dubleret g (tråd).
Tvindings-retningen betegnes ved stort S ei. Z. g
sælges efter vægt, hvorfor der må tages
hensyn til fugtighedsindholdet, der
bestemmes ved konditionering. Et mål for
g-s finhed er g-nummeret, forholdet ml.
længde og vægt. Det metriske nummer
angiver antal strenge å 1000 m pr. kg.
Det benyttes for uld-g, idet der dog også
benyttes eng. uldgarnsnummer (neu =
antal strenge å 560 yards/1 eng. Ib.). Den
eng. bomuldsgarnsnummerering Ne B,
der bruges overalt, angiver antal strenge
(eng. hanks) å 840 yards på et eng. Ib.
Eng. linnedgarnsnr. (lea) er antal strenge
å 300 yårds/1 eng. Ib. For silke og
kunstsilke, der fremst, af de lange taver
(filamenter), bruges vægtnummerering, idet
nr. angiver, hvor mange g 9000 m vejer;
dette betegnes efter den fr. • vægtenhed
denier (dn) ei. internat, titer (td). Mens
længdenummerering giver højere nr. for
finere g, giver vægtnummerering lavere
nr. Da 1 yard = 91 44 cm og 1 lb =
453,59 g, ses, at Nm 1 = neü 0,886 =
Ne B 0,591 = lea 1,654 = td 9000; der
kan altså omregnes fra det ene system
til det andet, ved at man multiplicerer
det eng. nr. med de angivne tal for at få
Nm og dividerer silkenr. med 9000 for
at få Nm.
garn, fiskegarn, net af bomuld ei.
sjældnere hampegarn. Flåd i overkanten og
sten ei. blystykker i underkanten holder
garnvæggen lodret. Maskevidde forsk,
efter den fiskeart, g skal fange, g bruges
som sætteg (forankrede) ei. som drivg.
gar’ne’re (fr. garnir forsyne), forsyne med
kant, besætte, pynte.
gar’ne’ring, sov., i træskibe den indre
klædning på inderside af spanter. I
stålskibe g af træplankerforat beskytte
skibssiderne mod slag og stød fra ladningen.
Garnett [’g«:nit], David (f. 1892), eng.
forf. Kendt f. romanen Lady into Fox
(1922, da. Kvinden der blev Ræv 1927),
satire over kvindenaturen.
Garnier [gar’nje], Robert (1534-90), fr.
digter, betydelig forløber for den klass.
fr. tragedie.
garnie’rit (efter fr. geolog Jules Garnier),
grønt talkagtigt mineral, vandholdigt
silikat af Mg og Ni. Nikkelmalm i
serpentinlag i Ny Caledonien.
garni’so’n (fr. af garnir udruste), fast
militært opholdssted; tillige styrken på
stedet.
Garnisons Kirke, opf. 1703-06 som kirke
f. Kbh.s garnison. Bygmesteren var
militær, men v. Pia ten havde en hånd med;
spiret (forhøjet 1886) er sikkert af ham.
Altertavle (no. marmor) af Gercken og
1556
Just Wiedevelt (1677-1757) 1724, andet
inventar af Stanley d. y.
Garnisons Kirkegård, Kbh., åbnet
1711, udvidet til ca. 4,5 ha.
garnisonssygehus, militært sygehus,
findes i Kbh., Odense og Viborg, medens
øvrige da. garnisonsbyer kun har
infirme-rier. I Kbh. oprettedes 1659 et kvæsthus,
der siden deltes i søkvæsthus og
krigs-hosp., senere g i Rigensgade og
marine-hosp. på Christianshavn. Nu benyttes kun
Kbh.s Militærhosp.
garniture [-’ty :ra](fr.,egl:udstyr,tilbehør),
sæt af knive og gafler, sammenhørende
smykker o. 1., i tekn. fuldstændiggørende
dele til redskab ei. maskine.
Garonne [ga’ron], 650 km. 1. fr. flod fra
Pyrenæerne til Biscaya-bugten. Sejlbar
til Bordeaux. Danner ved forening med
Dordogne mundingstragten Gironde.
Garrick [’gärik], Davidt (1717-79), eng.
skuespiller, berømt Shakespearefortolker,
optrådte på Drury Lane-teatret.
garrot’te’ring (sp.), en tidl. i Spanien og
de sp. kolonier anv. henrettelsesmåde ved
kvælning.
Garson [’gars(3)n], Greer (f. 1909),
eng.-amer. filmskuespillerinde. Optrådte på
teater og film i Engl., filmdebut i »Farvel
Mr. Chips« (1939), 1939 til USA. Særlig
kendt fra »Mrs. Miniver« (1941) og
»Madame Curie« (1942).
gartner, person, der er faguddannet i
gartneri, d. v. s. dyrkning af blomster,
grønsager ei. frugt, pasning og anlæg af
haver og parker, ei. i et speciale inden for
disse områder. 4-5 års praktisk læretid
med obligatorisk besøg på fagskole,
gartnerfugl (Ambly’ornis inor’natus),
løvhyttefugl, der omkr. det til
parringslegen byggede »lysthus« anbringer en
»have« af mos, blomster o. 1. Ny Guinea,
-N-Austr.
Gar’tok, handelsplads i SV-Tibet, nær
Indus’ kilde.
’Garuda (sanskrit), i ind. mytol. en falk,
Vishnu’s ridedyr.
garvestoffer omdanner huder og skind
til læder; de inddeles i vegetabilske og
mineralske g. Et af de ældste
vegetabilske g er egebark, vigtige mineralske
g er bl. a. kromalun, natriumdikromat,
alun og aluminiumsulfat; også formalin
anv. til garvning. Undertiden medregnes
de ved fedtgarvning anv. stoffer: tran,
degras osv. til g.
garvesyre ei. tannin, et glukosid, der ved
hydrolyse giver gallussyre og glukose;
findes bl. a. i te og galæbler, g forener sig
med hudens limgivende væv, hvorfor den
anv. til garvning. Med proteinstoffer og
alkaloider fås uopløselige bundfald. Anv.
til bejdsning af bomuld og linned før
farvning. Har med. anv. p. gr. af sin
adstringerende virkning. Med jernsalte
giver g en blåsort vædske, der anv. som
blæk.
garvesyrebehandling, behandling af 2.
grads forbrændinger med rensning og
sprøjtning med garvesyre (evt.
kombineret med lapis). Nu forladt til fordel for
behandling med sulfa-forb. og penicillin,
garveuld, de hår, der i garverierne fås
ved afhåring af fåreskind; kendes i
mikroskop på hårrødderne (mods. klippet
uld).
’Garvin, James Louis (1868-1947), eng.
journalist og redaktør. Udg. af »The
Observer« 1908-42, red. 14. udg. af
Ency-clopædia Britannica (1926-29). G
kritiserede Versailles-traktaten og Engl.s
sanktioner under den abessinske krig;
men skiftede udenrigspolit. standpunkt
efter den ty. aktion mod Cechoslovakiet
1939.
garvning, omdannelse af huder til læder,
et af de ældste håndværk. Råmaterialer
er huder af kvæg, heste, geder, får og
svin. Inden g påbegyndes, må huderne
udblødes og konserveringssaltet udvaskes
i roterende trætromler. Huderne
behandles derefter med en opløsning af læsket
kalk og natriumsulfid, hvorved såvel
overhuden (med hårlaget) som
underhuden fjernes, og man har læderhuden
tilbage. Denne befries for kalken ved
skylning. Inden den egl. g undergår
læderhuden den såk. pyringsproces, der består i
1557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
