Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gary ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gary
gasgenerator
en løsnende virkning på vævsteksturen,
som ellers gor læderet hårdt og stift;
hertil anv. udtræk af bugspytkirtler tilsat
forsk, stoffer, g-smetoderne kan inddeles i
vegetabilsk g (loh-g, rod-g). mineral-g
(krom-, hvid- og jern-g). tran-g (sems-g).
kombinations-g, g med syntetiske
garve-stofferogaldehyd-g.Vegetabilsk garvning udføres ved at lægge huderne i bade
(g-bryer), der indeholder ekstrakt afbark
fra eg, fyr m. m. Den vigtigste form for
mineralgarvning er krom-g. De
py-rede huder underkastes forst en
behandling med syrer (pickling), hvorefter g kan
ske efter tobads- ei. etbadsmetoden. Ved
førstnævnte kommes de picklede skind
forst i en sur opløsning af
kaliumdikro-mat, hvorved optages kromsyre, der i et
følgende bad med natriumtiosulfat
reduceres til en kromforb., der bindes så fast
af huden, at den ikke kan udvaskes ei.
udkoges. Ved etbadsmetoden anv. en
oplosning af f. eks. kromalun og soda.
Hvid-g (alun-g, glacé-g) er nærmest at
betragte som en konserveringsmetode,
idet garvestofferne (salt, alun, mel og
æggeblomme) let kan udvaskes; inden
denne g underkastes skindene en
behandling i en klidbejdse, d. v. s.
hvedeklid udrørt i vand. Jern-g ligner krom-g,
men jerngarvet læder er ikke så
lagerbestandigt og kan blive hårdt og skørt.
Trangarvning er meget gl. Skindene
indgnides i tran og lægges i bunker.
Under g, der fremskyndes ved stampning,
iltes tranen, og herefter fjernes
overskuddet af fedtsyre ved udpresning ei.
udvaskning med soda (degras). Skind,
garvede på denne måde, tåler vask.
Kombi-nationsgarvning (semikrom-g) består
i, at vegetabilskgarvede skind
eftergar-ves i krombad. Dongolagar vning
stammer fra Nubien, hvor skindene blev
forbehandlet med salt, alun og katechu
og eftergarvet med vegetabilske
garve-stoffer. Nappagarvning var oprindelig
en lignende kombination, men nu
efter-garves de alunbehandlede skind oftest i
et svagt krombad. 1 st. f. naturlige
garve-stoffer anv. nu ofte syntetiske (af
hvilke det første blev fremstillet 1912 af et
kultjæreprodukt), men af prisgrunde
endnu kun i begrænset omfang.
Aldehydgarvning består i en behandling af
huderne med formalin og soda.
Gary [’gæ(:)ri], stålindustriby i Indiana,
USA, sammenbygget med South Chicago;
112 000 indb. (1940).
gas (ordet dannet af van Helmont;
inspireret af ordet chaos); teknisk g
betegner på tysk og eng. luftarter i alm.,
på da. fortrinsvis blandinger af
brændbare oftest kulstofholdige luftarter,
g-mængder ang. i reglen i nm3
(normalkubikmeter), brændværdien i kcal/nm3;
vægtfylden er oftest mindre end atm. De
tekn. g-arter inddeles i g med lav
brændværdi: højovnsgas (se gigtgas og højovn)
samt gengas og g med høj brændværdi:
kulg og jordg. (se der). Den alm. by-g
(be-lysningsg, kogeg), der er en blanding af
brint, metan og kulilte, fremstilles i
g-værker ved tørdestillation af kul (gaskul,
kokskul) ved ca. 1000-13003, hvorved
flygtige stoffer afgives, Og koks bliver til-
bage, de udtages ei. udstødes mekanisk og
fores til et slukketårn. hvor de koles med
f. eks. vand og derefter knuses til forsk,
størrelser, g passerer gnm. tjærelås (evt.
under indsprøjtning af ammoniakvand),
kolere, gaspumpe. tjæreudskiller,
ammoniakvasker, benzolvasker og torrenser
bestående af myremalm (til fjernelse
af svovlbrinte, cyanbrinte m. m.).
Den rensede g samles på store
beholdere. der virker som regulatorer ved
g-distribueringen: herfra sendes g med et
passende overtryk (i Kbh. 60-100 mm
vandsøjle) gnm. rorledninger til
forbrugerne. Tidl. ønskedes g med en
brændværdi på ca. 5600 kcal/nm3, der giver en
stærkt lysende flamme, nu strækkes by-g
med vand-g, brændværdien nedsættes
herved til ca. 4300 kcal/nm3, der er tilstr.,
hvor g anv. som varmekilde og også kan
anv. til belysning, når der bruges auernet.
Belysningsg fremstilledes første gang i
1792, af den eng. ingeniør William
Mur-dock (1754-1839), og i 1808 indførtes
g-belysning i London; det første g-værk i
Danm. opførtes i Odense i 1853, mens
Kbh.s Vestre Gasværk først anlagdes
1857. Til belysning er gas udkonkurreret
af el-lys, men til opvarmning anv. den
stadig i stort omfang. Blandet med luft
(ilt) giver g en koncentreret opvarmning
og kan brænde med både iltende og
reducerende flamme. 1 g-apparater indsuges
således 30-50 % af den til fuldstændig
forbrænding nødvendige luftmængde i
gasstrømmen før forbrændingen. Indholdet
af kulilte bevirkerat g ergiftigat indånde
og gas-luft-blandinger kan være
eksplosive. Enkelte steder har man afgiftet g ved
konvertering af næsten al kulilten til brint
(og kuldioksyd som udvaskes). 1 Danm.
findes for tiden 108 i reglen kommunale
g-værker; det foreslåede central g-værk
for Storkøbenhavn er projekteret til et
årligt kulforbrug af 380 000 t med en
g-produktion af ca. 193 mill. m3. - Til
forbrugere uden for ledningsnettet leveres
g komprimeret på stålflasker (flaskeg).
gasakkumulator (opf. af den sv. ingenior
Gustaf Dalén), stålflaske indeh. en porøs
masse (såk. AGA-masse, hoveds, små
trækulstykker, kiselgur og asbest samt
sammenbindende cement), acetone og
deri under tryk opløst acetylen
(acetylen-gasbombe); herved kan optages et stort
kvantum acetylen og eksplosionsfaren
udelukkes. Acetonen, der skal optage ca.
38,5 % af g-s rumfang opløser ved
atmosfæretryk 25 rumfang acetylen pr. 1 rf.
acetone og ved fyldningstrykket (ca. 13 at.),
ca. 13 gange så meget (d. v. s. g kan
rum. ca. 125 X flaskerumfanget acetylen),
gasanalyse, analyse af luftarter og
blandinger af sådanne. Anv. bl. a. ved kontrol
af forbrændingens forløb ved
fyringsanlæg i industrien,
gasbageform, cirkelrund randform med
ventileret låg konstrueret til bagning af
brød, kager, gratiner m. m. på gas- ei.
petroleumsapparat.
gasbeskyttelse, mil., krigsgasbeskyttelse.
Den individuelle g sker ved gasmaske og
overtrækstøj, den kollektive ved
opholdsrum, der ved gassluser er sikret mod
indtrængen af gas.
gasbeton, let varmeisolerende
byggemateriale fremstillet af mørtel af cement,
kvartsmel og aluminiumpulver;
sidstnævnte fremkalder talr. porer,
gasbomber, flyvebomber, anv. til
gasbelægning. g består af en tynd
stålbeholder, der omslutter gasstolfet. Centralt
er anbragt en mindre sprængladning, der
ved sin detonation spænger beholderen,
spreder gasvædsken og forstøver den.
gasbrænder se brænder og
bunsenbrænder.
Gascogne [ga’skonj], sydfr. landskab ml.
Pyrenæerne og Biscaya-bugten. Indb. er
fransktalende baskere. 1154-1453 under
Engl.
Gascoyne f’gäskåin], ca. 650 km I.
regnflod til Shark Bay, V-Austr.
gasdrevne automobiler, autom. drevne
med brændbar gas ei. gasblanding, der
enten medbringes i komprimeret tilstand
i stålflasker med reduktionsventiler ei.
fremstilles underkørslen i en gasgenerator.
Systemet er under 2. Verdenskrig
benyttet i udstrakt grad i Danm. og gjorde det
muligt at opretholde den nødtørftigste
korsel. I fredstid har g været benyttet i
en vis udstrækning på last- og rutebiler
i Frankr. og Tyskl.
gase, hannen hos gæssene,
gasflegmone (gas -I ßegmone),
luft-ßegmone ei. gasbrand, en ondartet
fleg-mone (gnm. sårinfektion) hos
mennesker og pattedyr, forårsaget af anaérobe
bakterier, med evne til at frembringe
luftudvikling i gangrænøst væv.
gasforgiftning, med., omfatter både
forgiftning med giftige luftarter, hyppigst
kulilteforgiftning, og tilstande opstået
s. f. af iltmangel i den indåndede luft,
f. eks. under brøndgravning. - g af
planter skyldes gassens indhold af
ætylen. Aspidistra og palmer er ret
modstandsdygtige over for g. Allétræer kan
angribes af g fra utætte gasrør,
gasgan’græ’n, en lidelse, som ses ved
store læsioner, hyppigst under
krigsforhold. Skyldes spec. bakterier, oftest
sammen med de alm. sårbakterier,
stafylokokker og streptokokker.
Symptomerne på g er svulst af den betændte
ekstremitet, farveforandring af huden til
rødt ei. sort og luftansamling i væv, der
bevirker en knitrende fornemmelse
(kre-pitation), når man føier på det. g er
en meget farlig lidelse, som tidl. ofte
endte med døden, men nu ofte kan
helbredes, bl. a. ved serumbehandling,
gasgenerator, en i reglen cylindrisk
beholder, hvori (fast) brændsel
forgasses ved delvis forbrænding med luft
(evt.vanddamp), g kan være stationær til
kraftanlæg og ovndrift ei. transportabel
til automobildrift o. 1.; til drift af biler
producerer den den nødv. generatorgas
(gengas). Brændslet i g (træ, trækul,
tørv, antracitkul ei. lign.) forbrændes til
C02 og H..O,og forbrændingsprodukterne
i g føres gnm. et lag glødende brændsel,
hvor kuldioksydet (C02) reduceres til
kulilte (CO), medens vanddamp (A/20)
i forb. med kulstof danner kulilte (CO) og
brint (A/2). Den ved proc. dannede tjære
underkastes en crackning i de glødende
brændselslag og afgiver brændbare gasart.
Gasværk (skematisk): A gasgenetator (til fyring), B vertikalkammer (afgasning af kul), C hydraulik (tjærelås), D gaskølere,
E gaspumpe (exhaustor), F tjæreudskiller (elektr. opladning, højspænding), G ammoniakvasker, H benzolvasker, I torrensere
(tårnsystem), K skivegasbeholder.
1558
1559
1560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
