- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1570,1571,1572

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gedehamse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gedehamse

Geijerstam

gedehamse (’ Vespidae), fam. af årevin
gede, sammenfolder
vingerne på langs,
knæbøjede følehorn,
tynd bagkropstilk,
forsynet m. kraftig
brod; bygger reder
i jordhuler, hule
træer ei. frit hængende. Selve reden
omgivet af et papiragtigt hylster af tygget
træ, inden for vandrette kager m. celler
m. nedadvendt munding. Enkelte
hunner overvintrer og grunder om foråret et
nyt samfund, der består først af
arbejdere (ufrugtbare hunner), senere tillige af
hunner og hanner. Hanner og arbejdere
dør inden vinteren, g lever af insekter,
larverne fodres af en masse, dannet af
tyggede insekter sammenæltet m. søde
vædsker.

gedehår, hårene af den alm. ged, benyttes
dels til pensler dels til spinding af forsk,
groft garn.

gedemælk afviger i sammensætning ikke
væsentligt fra komælk; fedtindholdet
ligger dog normalt lidt højere (jfr.mælk).

geder (’Capra), slægt afskedehornede, nær
beslægtet m. fårene; kort opadrettet
hale, begge køn m. spidse, bagudrettede

Smalbladel
gederams.

Tam-ged.

horn, bjergdyr. Hertil stenbukke, bezoar-g
m. fl. Tam-g stammer sandsynligvis
fortrinsvis fra bezoar-g, dog blandet m. en
uddød skruehornet vild-g.
gederams (Chamae’ nerium), slægt af
natlysfam.; flerårige
urter med spredte
blade og
purpurfarvede blomster. 4 arter,
i Danm. 1,
smalbladet g (C.
angu-stifolium), især på
ryddepladser i skove.
På tomterne i
bombe-ramte byerer g blevet
meget alm. g anv.
som staude i haver,
gedeskind benyttes til
fremstilling af fint
overlæder, maroquin,
saffian og glacélæder.
gedeskæg
(Tra’gopo-gon), slægt af
kurv-blomstfam.; urter med
smalle, helrandede blade og enlige, ret
store, for det meste gule kurve. Eng-g
(T. pratensis) alm. i Danm.
ge’di’gent (ty.) kaldes et metal, der
forekommer i fri tilstand, d. v. s. ikke i kem.
forbindelse, i naturen.
’Gedimin, litauisk Gedi’minas, storfyrste
i Litauen 1316-41, arvede Vitebsk,
Minsk og Pinsk. Forsvarede med held
sit land mod den tyske orden. Grl.
Vilnius (Vilna).
Gedser [’gæsar], da. stationsby på
S-Falster; 1184 indb. (1945).
Færgeforbindelse med Warnemünde og endepunkt
for Kbh.-G banen. Den gl. kongsgård
Gedsergård (Gedesgård, Gjedsør) har
sandsynligvis ligget N f. stationsbyen
ved Svinehave voldsted.
Gedser Odde: sydspidsen af Falster,
Danm.s sydligste punkt; 54° 33’ 31" n.
br.; fyr. Herfra udgår Gedser Rev 7*/»
sømil mod SØ.
Gedsted t’geö-], jysk landsby ved
Limfjorden N f. Viborg; 730 indb. (1945).
Gedved [’geö-], landsby 8 km N f. Hor-

sens; 527 indb. (1945). Seminarium,
oprettet 1862 af L. P. Bojsen.

Gee [dsi:] (betegn., tilfældigt valgt kode),
hyperbelnavigationssystsm, arbejder på
frekvensen i området 22,9 Mhz til 84 Mhz
(det er meningen at sætte den op til
60-85 Mhz) og har derfor noget mindre
rækkevidde end Loran. Radiobølgerne
udsendes som impulsbølger. Rækkevidde
for fly 350-700 km efter flyets højde, for
skibe 175-250 km. Nøjagtighed op til 100
m. Fordel frem for Decca dels
eentydig-hed i stedsbestemmelsen, hvilket er et
absolut krav til flyvenavigation, dels at
kunne arbejde under støjsending.
Systemet var af stor bet. for de Allierede
under 2. Verdenskrig og betingede bl. a.
invasionen i Normandiet.

Geel [’fe:l] (fr. Gheel [gæ:l]), belg. by 0 f.
Antwerpen; 22000 indb. (1948). Gnm. fl.
årh. kendt for privatindkvartering af
sindssyge. Lærredsindustri.

Geelong [’d3i :låi),-’lår)], eksporthavn for
landbrugsprodukter i Victoria,
SØ-Austr.; 45 000 indb. (1947).
Tekstilindustri.

Geelskov I’ge’l-], skov ml. Lyngby og
Holte, 15 km N f. Kbh.; 2,1 km".

Geelvink Bugt, holl. G Baai [-[’fe:lvirjk-’ba:i],-] {+[’fe:lvirjk-
’ba:i],+} på Ny Guineas NV-kyst.

Geer, se også de Geer (sv. slægt).

Geer [fe:r], Dirk Jan de (f. 1870),holl.
politiker og jurist; kons., finansmin.
1921-23, 1926-33, førstemin. 1926-29,
aug. 1939-sept. 1940. Flygtede maj 1940
til Engl. v. Holl.s mil. sammenbrud, men
opgav modstanden og vendte mod øvr.
reg.s ønske tilbage til det besatte Holl.
sept. 1940. Arresteret ved befrielsen
1945, 1947 dømt til 1 års fængsel for
defaitistpropaganda.

Geertgen tot Sint Jans [’fe:rtfan]
(egl: G., medlem af St. Johannes’
broderskab), (ca. 1465-ca. 93), holl. maler, elev
af Ouwater. Har på indtagende og
stilfærdig vis behandlet bibelske motiver.
Ofte smukke landskabelige baggrunde
med rig dybdevirkning.

Geert-Jørgensen, Einar, f. 1898,
overlæge ved Kbh.s Kommunehosp.s
psykiatriske poliklinik 1945. Vidensk. arb. om
rygmarvssvulster og neuroser.

Geest [ge’st], i Holl., N-Tyskl. og Jylland
betegn, for det overvejende sandede, ret
ufrugtbare land, der er opbygget af
is-tidsdannelser i modsætn. til marsken.

Geestemünde [gersta’mynda], siden 1924
del af Wesermünde.

’Ge’fion, nord. frugtbarhedsgudinde;
omskabte sine sønner til okser og pløjede

Detaille af Gefion-springvandet.

med dem Sjæll. ud af Sv., hvorved
Vänern opstod; fremstillet i et
springvand i Kbh. (Langelinie) af A. J.
Bundgaard, 1908.
Ge’freiter (ty., egl: fri for at stå på post);
ty. soldat, svarer nærmest til
underkorporal.

ge’fundenes ’Fressen (ty: funden æde),
netop hvad man synes om, mad for Mons.
’Gegenbaur, Karl (1826-1903), ty.
zoolog. Grundlægger af den mod.
sammenlign. anatomi,
’ge’ger, det talmæssigt største folk i
Albanien, ca. 350 000, i landets nordl. del.
ge’hal’t (ty.), indhold; finholdighed;
gedigenhed. Anv. især i metallurgien.
Ge’heime ’Staatspolizei,Gestapo (s. d.).
ge’hej’m (ty.), hemmelig,
gehejmearkiv, især fra beg. af 18. årh.

betegn, for den da. konges og stats arkiv
til opbevaring af vigtige, til dels
hemmelige ældre aktstykker. Fra 1670erne
havde arkivets chef titel af
gehejmearkivar. Nyere aktstykker forblev af
praktiske grunde i regeringskontorerne,
der efth. fik deres egne arkiver. Efter
1861 samledes en del af
ministerialarki-verne i et Kongerigets Arkiv, der 1882
forenedes m. g under fælles ledelse. Ved
lov af 1889 om oprettelse af Rigsarkivet
ophørte betegn, g.

gehejmekabinetsminister, titel tillagt
Struensee 1771 som leder for kgl. kabinet
og for regeringen.

Gehejmekonseil [-’sæ:i], råd, hvor d.
enevældige da. konge afgjorde vigtige
statssager i forhandl, m. mænd, der som
regel havde fremtrædende stilling i
ad-min. Oprettet 1670, medlemstal som
regel 4-7; behandlede navnlig
udenrigspolitik og kancellisager. Ophævedes af
Struensee 1770, fortsattes efter 1772 som
»Gehejmestatsråd«.

gehejmeråd, ty. titel, fortrolig rådgiver
for fyrste, i Danm. efter 1660 anvendt
for kgl. råder, særlig for medl. af
Gehej-mekonseillet, men gaves også til andre,
efterh. mest som titel, indtil 1808.

Gehejmestatsråd, 1772-1848 øverste
organ f. da. regering, hvor kongen
præsiderede, og hvor vigtigere statssager efter
forestilling fra kollegierne afgjordes.
Medl.tal som regel 5-8; betød mindre i
kabinetsstyreperioderne under
Høegh-Guldberg og krigen 1807-14. 1852-66
betegnedes statsrådet igen som G.

Ge’henna (hebr. gé hinnöm Hinnoms dal),
en dal S f. Jerusalem, som var kommet i
vanry p. gr. a. børneofre under kongerne
Akaz og Manasse. I senjødedommen
mente man, at den endelige straffedom
over de ugudelige skulle finde sted her.
Ordet G bruges som låneord i det gr.
N.T.; i den da. autoriserede oversættelse
gengivet ved helvede.

ge’hæng’ (ty. Gehänge), opr. akselskærf,
nu livrem til sabel ei. kårde.

ge’hø’r (ty., egl: hørelse), mus.,
musiksans; spille efter g, spille uden
noder, blot efter hukommelsen. Se også
absolut g.

Geibel [’gai-], Emanuel (1815-84), ty.
forfatter. G-s klassiske epigondigtn. blev
prist af samtiden, men skarpt kritiseret
allerede under naturalismen. Typisk
populært digt Der Mai ist gekommen.

Geiger, Theodor (f. 1891), ty.-da. sociolog,
prof. i Braunschweig 1928-33,
emigrerede 1933 til Danm. 1938 prof. ved Århus
Univ., 1940 forment ophold i Århus af
tyskerne, 1943-45 flygtning i Sv.
Hovedværk: Sociologi, (\919).

Geiger-tæller ei. rørtæller, apparat til
tælling af a- og /9-partikler, konstrueret
af den ty. fysiker Hans Ge ige r (f. 1882).
G består af et delvis udpumpet metalrør,
hvori er udspændt en metaltråd, der
holdes på en høj spænding (12-1500 voit) i
forhold til røret. En a- ei. ß-partikel vil
ved at passere luftresten frembringe
stødionisering, hvorved der opstår et
strømstød, som kan registreres ved et
mek. tælleværk. G har spillet en stor
rolle i atomfysikken, især ved kunstig
radioaktivitet og kosmisk stråling.

Geijer [’jæjar], Erik Gustaf (1783-1847),
sv. historiker, digter og komponist.
Ledende i »Götiska forbundet«, i hvis
tidsskr. »Iduna« han offentliggjorde en
række typebeskrivende digte bl. a.
Vikingen og Odalbonden. Prof. i Uppsala
1817-46. Udg. 1825 Svea rikes hävder,
1832-36 Svenska folkets historia,
grundlæggende f. sv. hist.-forskn. Opr. konserv.,
men viste 1838 liberale anskuelser. G-s
»frafald« fra konservatismen styrkede de
Liberale afgørende. (Portræt sp. 1574).

Geijer [’jæjar], Per (f. 1886), sv. geolog og
petrograf, prof. i Sthlm. Undersøgelser
over malmgeologi.

Geijerstam [’jæjar-], Gustaf af
(1858-1909). sv. forfatter. Begyndte som
tendentiøs realist m. novellesaml. Gräkallt
(1882) og romanen Erik Gråne (1885);
anv. i sin flg. store produktion en friere,
mere folkelig fortællemåde, især Fattigt
folk (2 novellesml. 1884 og 1889).

I570

I57I

1572

Gedeh., arbejder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free