- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1573,1574,1575

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gedehamse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Geikie

gemser

Geikie [’gi:ki], Archibald (1835-1924)
eng. geolog, broder til J. G; vigtige stu
dier over Engl.s vulkanske bjergarter.

Geikie [’gi:ki], James (1839-1915), eng.
geolog, broder til A. G; undersøgte
Engl.s kvartær og påviste interglaciale
dannelser.

Geilo [’jæilo], stationsby på Bergensbanen
ved overgangen til højfjeldet, 794 m o. h.
Vintersportsted, 240 indb. (1930).

Geirangerfjorden [’jæiraTjarfjorran], no.
fjord, gren af. Storfjorden, Møre fylke;
en af No.s skønneste fjorde, omgivet af
høje, stejle fjelde, ned over hvilke elve
danner mægtige fald, bl. a. »De Syv
Søstre«.

’Gei’rrø’d, i nord. rel. en jætte, som
besøges af Thor, der må udføre forsk,
kraft-prøver ei. lege. G-beretningen (fortalt i
Snorres Edda) er en kultmyte, svarende
til momentet lige efter slagtningen af
offerdyret, og legene er udtryk for de
kultdramatiske handlinger.

Geisa [’gaiza] (ung. Géza), Ungarns første
kristne fyrste, regerede 972-97.

Geiserik [’gai’-], vandalerkonge 427-77,
erobrede 429-39 den rom. provins
Africa, plyndrede Rom 455, erobrede
Sardinien, Corsica, Balearerne og en del
af Sicilien.

geisha f’gæija] (kin.-jap: kunstner),
professionelle danse- og syngepiger i Japan.
Som oftest er de uddannet til dette
erhverv fra barndommen og gør tjeneste i
et tehus.

Geisler [’gai’-], Christian (f. 1869), da.
organist, sangpædagog og komponist. Har
skrevet kammermusik, korværker m. v.

’Geisli (isl: stråle), helgendigt af Einarr
Skülason om Olav d. Heil.s mirakler efter
døden; reciteret af forf. i Nidaros’
Kristuskirke ca. 1150.

’Gei’smar, Eduard (1871-1939), da.
teolog, broder til O. G; fra 1921 prof. i
etik ved Kbh.s Univ. Hovedværk: Søren
Kierkegaard 1-6 (1926-28). Idealistisk
indstillet liberal teolog. Stor indfl. bl.
studenterne.

’Gei’smar, Oscar (f. 1877), da. præst,
broder til E. G. 1931-48 ved Chr.-borg
slotskirke; opbyggelig og litt.-kritisk
forf. Fremragende kritiker, kirk. nærmest
grundtvigianer. Bl. publikationer nævnes:
Erindringsbilleder (1943); Mennesker, Jeg
Mødte (1944); Om Mennesket Kaj Munk
(1945).

geisslerrør [’gai’slar-], et glasrør med to
indsmeltede
metalelektroder til
frembringelse af elektr. udladninger i
fortyndede luftarter, hvorved disse bringes
til at lyse. g, der har navn efter en ty.
instrumentmager H. Geissler (1814-79),
anvendes til undersøgelse af luftarters
spektre.

’gej’rfugl (oldn. geirr spyd) (Pingu’inus
im’pen nis), stor
alkefugl med
reducerede vinger,
uden flyveevne,
levede indtil beg.
af 19. årh. ved
New Foundland,
Grønland, Island
Færøerne, Norge,
de sidste dræbt
1844. I
stenalderen i Danmark.

1Gej’ser,i’øi’.,navn
på da. orlogs- og
koffardiskibe,
opkaldt efterGeysir
i Island. August
1888 stødte da.
Amerikabåd G i
Atlanterhavet
sammen med
da. Amerikabåd
Thingvalla, begge tilh.
Thingvalla-li-nien. G sank og 100 personer druknede.
Maj 1923 skete i da. krydser G under
demonstration en fosforeksplosion, hvorved
mange søofficerer såredes hårdt, een
dødeligt.

gej’st (ty.), ånd, spøgelse.

gejstlige retter, særlige da. domstole,der
behandler sager ang. præsters og
kirketjeneres særl. pligter, liv og levned. Fra

Gejrfugl.

Erik Gustaf Geijer. Otto Gelsted.

provsteretten (dommer og provst) kan
appelleres til landemodet (biskop og
stiftamtmand), derfra til højesteret,
gejstlige skuespil, dram. digtninge med
emner fra Bibelen (mysterier) ei.
helgenlegenderne (mirakler). Opr. opført i
kirken af gejstlige, senere udenfor af
lægfolk. Et levn heraf er
passionsskuespil-lene i Oberammergau m. v. Genren også
repr. i da. middelalderlitt.
gejstlighed (ty. geistlich åndelig), præste

skab i videre forstand,
gejstligt tilsyn, præsternes tilsyn med
undervisn. (i Danm. afskaffet 1933). If.
g var præsten født medlem af
skolekommissionen i byerne og født formand på
landet. Efter 1933 har præsten kun tilsyn
med kristendomsundervisn.; hvert amts
skoledirektion har en provst som medl.
’gekko’er (Ascala’botae), små øgler m.
hæfteskiver på tæernes underside, store

øjne, gennemsigtigt øjelåg. Er i stand til
at løbe på mure, klippesider o. 1. Ofte i
huse, insektædere. Udbredt i varmere
egne.

ge’l (Iat. gelare fryse), halvfast elastisk
masse, dannet enten ved delvis
udfældning af et opløst kolloid (sol) ei. ved
kvældning af et kolloid ved tilsætning af
opløsningsmiddel.

Gela [’d3æla] (før 1928 Terra’novd), ital.
by på Siciliens S-kyst; 33 000 indb.
(1936). Opr. gr. koloni (grl. 689 f. Kr.).
Glansperiode i 5. årh. f. Kr.

gela’tine (fr. af lat. gelatus frosset),
proteinstofprodukt med højt glutinindh.
Fås af kollagen, spec. af frisk hudaffald
fra garve- og slagterier, ved behandl,
med kalkvand, fortyndet syre,
udtrækning med varmt vand og inddampn. af
opløsningen i vakuum. Danner med vand
en elastisk gel, der smelter ved temp.
under 45° C og atter stivner. Anv. i
husholdningen under betegn, husblas, i
iscréme-fabr., i farmacien til kapsler; endv. til
lysfølsomme hinder i fotografien og til
folier, til bogtrykvalser, som
beskyttel-seskolloid, appretur, substrat for
bakteriedyrkning etc. Er ret værdiløst som
næringsmiddel.

gelatineplade, fot., glasplade dækket
m. bromsølvgelatine.

’Gelbkreuz [-krayts] (ty: gult kors, efter
emballagemærket), ty. navneskjul for en
række blæretrækkende kem. kampstoffer
(sennepsgas, lewisit).

Gelder [’tældsr], Gert (Aert) de
(1645-1727), holl. maler. Elev af Rembrandt;
har malet bibelske motiver og
portrætter. Lagde især vægt på gengivelse af de
prægtige orientalske dragter. Repr. på
kunstmus., Kbh.

Gelderland [’tældarlant], prov. i Holl.
SØ f. IJselmeer; 5023 km2; 1 020 000
indb. (1946). Hele G ligger højere end
havet. Marsk langs Rhinen. Hovedstad:
Arnhem.

Geldern (ty. [’gældarn], holl. [’fældara]),
gl. ty. hertugdømme omkr. Nedre Rhin
og IJsel; nu delt ml. Holl. (Gelderland)
og Tyskl. (dele af Westfalen).

’Geldner [-lt-], Karl Friedrich (1852-1929),
ty. iranist og sanskritist. Avesta-udgave
(3 bd., 1885-95).

gelé [le’le] (fr. af lat. gelatus frosset), en
som regel klar, sammenhængende, men
dog blød masse fremstillet ved afkøling
af en varm husblasopløsning ei. saft af
pektinrig frugt tilsat’/»-1 kg sukker pr. 1.
ge’led (ty.), rad af soldater side om side

til fods ei. til hest.
Ge’leff, Paul (1842-1928), da. socialist.
Opr. lærer, agiterede i provinsbyerne
1871-72, fængsledes 1872 s. m. Pio, dømt
til 3 års forbedringshus. Løsladt 1875.
Lod sig s. m. Pio 1877 bestikke til at
udvandre til Amerika, hvor han kom i
modsætning til Pio.
ge’lej’de (ty. geleiten), ledsage, følge.
’Ge’lert (amer. [’gi:tart]), Johannes Sofus
(1852-1923), da. billedhugger; udvandr.
1887 til USA, hvor han bl. a. udførte en
statue af H. C. A ndersen i Chicago.
Gelibo’lu [gjæ-], tyrk. navn på Gallipoli.
ge’linde [-nd-] (ty.), blid, mild; forsigtig;
så sagte.

’ Gellert, Christian Fürchtegott (1715-69),
ty. romanforfatter og dramatiker.
Fremtrædende repr. for den nye borgerkultur.
Vandt internat, ry med Fabeln und
Er-zählungen (1746-48).
Gelligaer (eng. [gæli’ga:], wal.fgehli ’gå :r]),
by i S-Wales, N f. Cardiff. 36 000 indb.
(1948).

’Gellius, Aulus (2. årh.), rom. forfatter.
Under ophold i Athen påbeg. G Noctes
Atticæ (attiske nætter) i 20 bøger,
indeholdende udtog af antikke forf., tit i
form af essays. Herved er bevaret
betydningsfulde citater af tabte skrifter.
Gellivare, ældre stavemådefor Gällivare.
’Gelon, tyran i Gela 491, i Syrakus 485-78
f. Kr., slog Karthago ved Himera 480 og
samlede grækerne på Sicilien.
Gelsenkirchen [gælzan’kirxan], ty.
industriby i Ruhr-området; 271 000 indb.
(1946). Talrige kulminer; jern- stål-,
maskin-, kemikalie- og glasindustri m. v.
Købstad 1875. Ca. 75% ødelagt i 2.
Verdenskrig.

Gelsted [’gæl’-], da. stationsby
(Middel-fart-Tommerup); 637 indb. (1945). Med
Holme-Lunghøj 1049 indb.
’Gel’sted, Otto (f. 1888), da. forfatter og
kritiker. Bl. a. kendt for 2 bøger om Johs.
V. Jensen, Ekspressionismen (1919) og
afh. i tidsskr. som »Clarté« og »Kritisk
Revy«. Fra 1945 knyttet til »Land og
Folk«. Af digtsaml. 1920-34 godt udvalg
1938. Både intellektuelt og
følelsesmæssigt når hans verskunst højest i
Emigrant-digte (1945), et af besættelsestidens
rigeste lyriske dokumenter. (Portræt).
’Gelting, Paul (f. 1905), da. botaniker.
Leder af »Den Danske Arktiske Station«
på Disko. Arbejder over laver og Grønl.s
flora.

Gelting Bugt, ty. Geltinger Bucht, vig på

sydsiden af Flensborg Fjord,
geläufig [ge’bifi] (ty.), flydende,
overfladisk.

ge’mak (ty.), fornemt udstyret værelse;
lille rum.

ge’ma’l (ty.), ægtemand. Bruges næsten
udelukkende i højtidelig tale om høj
rangsperson, især fyrste. Hunkønsform:
gemalinde.
Ge’mara, del af Talmud.
Gemelli [d3e’mæl:i], Agostino (f. 1878),
ital. filosof; franciskaner. Fører for den
ny-skolastiske bevægelse i Italien;
grund-lægg. af Det Hellige Hjertes Univ. i Milano.
Gémier [3e’mje], Firmin (1869-1933), fr.
skuespiller og instruktør. Fremtrædende
som leder af Théåtre Antoine og Odéon.
Har udg. fl. skr. om teatret og dets kunst,
gemination (lat. geminare fordoble),
sprogv., fordobling af lyd ei. bogstaver.
’Gemini (lat.), stjernebilledet Tvillingerne.
’Gemma (lat: ædelsten), stjernen a i Den

Nordl. Krone,
’gemme (lat. gemma ædelsten),
smykkesten med dekoration i fordybet arbejde,
særl. fra antikken, renæssancen og
nyklassicismen; smykkestene med ophøjet
relief kaldes kamé.
’Gemper 1 e(.Gemperlin), Tobias (d. ca. 1600),
ty. maler, indkaldt til Danm. Portrætter,
bl. a. Anders Sørensen Vedel (Fr.borg).
gemser (Rupica’prinae), underfam. af
skedehornede, begge køn m. korte horn,
bjergdyr. Den alm. g (Rupicapra rupi-

36*

1575 1688

1689

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free