Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gedehamse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
generalprøve
gen-hyppighed
generalprøve, sidste prøve inden
premieren på dram. ei. mus. værk.
generalstab, et hæried, som arbejder m.
alt vedr. krigsføring og er stamme til
hojere krigsstabe.
generalstabskort, topogr. kort, i Danm.
i 1:100 000, udg. af Geod. Institut til
mil. og civilt brug. Leveres med ei. uden
højdekurver, g benyttes i dgl. tale
urigtigt som fællesbetegn. for alle instituttets
kort: målebordsblade, atlasblade osv.
Generalstaterne, holl. Staten-Generaal, i
den tidt. nederl. republik betegn, for
fælles parlament, sammensat af repr. for de
enkelte provinsers stænder. Fra 1814
betegn, for holl. parlament,
generalstrejke, strejke omfattende alle
ei. det store flertal af arbejderne på de
vitale arbejdspladser i et land ei. distrikt.
Formålet med g kan være økon., polit.
ei. revolutionært, g forsøgtes 1. gang i
Engl. 1842 (uden større resultater), g
har været stærkt diskuteret i 1. og 2.
Internationale, hvor moderate
fagforeningsledere i alm. var imod den, mere
marxistiske soc.dem. anbefalede den bl.
a. i tilf. af krig, og Syndikalisterne lagde
afgør, vægt på den revolut. g. De fleste
stedfundne g har enten haft et konkret,
polit, formål, - f. eks. fl. g i Belgien for
alm. stemmeret, g i Tyskl. mod
Kapp-kuppet 1920, i Danm. mod kongens
afsættelse af ministeriet Zahle 1920 og fl.
korte g 1943-44 under den ty. besættelse
- ei. været af revolutionær karakter:
f. eks. i Rusl. 1905, i Tyskl., I tal. o. a.
lande efter 1. Verdenskrig. Af mere
fag-lig-økon. art var g i Sv. 1909 og i Engl.
1926, som endte med nederlag for
arbejderne, og i Frankrig 1947, som endte m.
kompromis,
generalstænder, fr. Étatsgénéraux,
stæn-derforsaml. for hele Frankrig, modsat
provinsstænderne. Samledes ret hyppigt
i 16. årh., en sidste gang 1614, derefter
ikke før 1789, da den enevældige regering
gav op over for finansnøden. g (ca. 300
gejstl., 300 adelige, 600 fra trediestand)
samledes i Versailles 5. 5. 1789 efter livlig
valgkamp. Efter en måneds forhdl. om
g-s virkemåde tog trediestand ledelsen
og gennemtvang g-somdannelse til
grundlovgivende nationalforsamling,
generalsuperintendent, titel for de
øverste evangeliske gejstlige i Tyskl.
(= da. biskop).
General’toldkammer- og
Kommerce-kollegiet administrerede 1768-70 og
1816-48 da. monarkis toldvæsen,
kanal-og fyrvæsen samt industrisager,
generalvikar, en kat. biskops
medhjælper og vikar,
generation (lat.). slægtled. Inden for
befolkningsstatistikken i alm. en gruppe
personer, der er født på omtrent samme
tidspunkt, g anv. også i betydningen
menneskealder,
generationsskifte betegn, det regelm.
skifte ml. forsk, udviklede generationer
under en arts forplantning. Hos planterne
vil g forme sig som en vekslen ml. en
kønnet, haploid generation (forkim,
pro-thallium), der forplanter sig v. hj. af
kønsceller, gameter, og derfor kaldes
gametofyt, og en ved befrugtning
opstået ukønnet, diploid generation, der
forplanter sig v. hj. af sporer og kaldes
sporofyt. Hos bregnevækster vil der
eksempelvis af sporerne fremspringe små
hjerteformede forkim, der udvikler
hunlige og hanlige kønsorganer (arkegonier
og antheridier). Af de sidste frigøres
selvbevægelige sædceller, der i en
dugdråbe baner sig vej til ægcellen i det
hunligeorgan. Efter æggets befrugtning
fremvokser der deraf den egl. bregneplante,
der i sporehushobe på bladene efter en
reduktionsdeling af visse celler danner
de brune sporer. Hos mosser er
mosplanten gametofyt, sporehusstilken og
sporehuset sporofyt. Hos
blomsterplanterne er gametofytten reduceret til den
hunlige kimsæk og det hanlige støvkorn.
Hos dyrene findes intet g i den
ovennævnte betydning, da der ingen egl.
haploid generation dannes, men g har
her mening af et regelm. skifte ml.
generationer, der forplanter sig på forsk.
måde, enten skifte ml. kønnet og ukønnet
forplantning (metagenese), f. eks. hos
vandmænd, salper, ikter ei. forsk,
former af kønnet forplantning (heterogoni),
f. eks. hos bladlus, g som alm. fænomen
er først erkendt af danskeren Japetus
Steenstrup (1842).
gene’ratio æqui’voca [-kvi-]el.gene’ratio
spon’tanea (lat: tvivlsom ei. spontan
opståen), selvdannelse, d. v. s. (den gl.
lære om) levende væseners opståen
direkte af den livløse natur. Blev for
bakteriers og andre usynlige organismers
vedk. kraftigt modsagt ved Pasteurs
forsøg. Det levende stofs opståen er dog
stadig en gåde, og ej heller kan man
sætte en skarp grænse ml. levende og dødt.
’generati’v (lat. generare avle), vedr. det
forplantningsmæssige mods. det
vegetative.
gene’rator (lat. generare avle, frembringe),
1) en maskine, der forvandler mekanisk
energi til elektr. energi (f. eks.: dynamo,
elektrostatisk generator); 2) g til
fremstilling af gas (gasg.).
generatorbiler, d. s. s. gasdrevne
automobiler.
generatorbrænde, brænde til
automobilgeneratorer. Største længde 8 cm, største
tværsnit 25 cm2, største vandindhold
27%. Under og de nærmeste år efter 2.
Verdenskrig anv. ca. 4,2 mill. rm brænde
(mest bøg) til g i Danm.; omregnet til
3-tons lastvogne er den dertil svarende
kørsel anslået til 1750 mill. km.
generatorgas, blanding af kulilte og
kvælstof; fremstilles ved at blæse luft over
glødende brændsel (oftest koks), g anv.
(særlig under 2. Verdenskrig) som
drivkraft i automobiler. Blandet med
vandgas giver g kraftgas. (Jfr. gasgenerator),
ge’ne’re [le-] (fr. gener), medføre besvær;
være hindring, pålægge tvang, forulempe;
genere sig, ei. være ge’ne’rt [le-],føie
sig ufri ei. trykket, forlegen,
gene’rel’ (lat.generalis), almen, almindelig,
gene’rel’ pa’rese, ældre betegn, for de-
mentia paralytica.
ge’ne’risk bestemt er en ydelse når
skyldneren har frit valg m. h. t., hvilke
individuelle ting han vil erlægge til
opfyldelse af sin forpligtelse, idet denne
kun går ud på at erlægge et vist kvantum
af en bestemt art ting, f. eks. gl. jern,
tørv, optændingsbrænde.
gene’rø’s [le-] (fr.), ædelmodig, ikke
smålig: generosi1 te’t [ge-] ei. [fe-],
ædelmodighed.
-ge’nese (gr. genesis oprindelse, tilblivelse),
-oprindelse.
Genesis (gr: oprindelse), de gr. og lat.
bibeloversættelsers navn på 1. Mos., som
begynder med skabelsen,
gene’tik (gr. genesis oprindelse, slægt),
W. Batesons betegn, for
arvelighedsforskningen, den viden, der kan erholdes
gnm. krydsning og afkomsanalyser.
ge’ne’tisk (gr. genesis oprindelse),
vedrørende oprindelse,
genetisk psykologi, gren af psyk., der
omhandler sjælelivets (ontogenetiske og
fylogenetiske) udvikling,
ge’netter (Ge’netta), langstrakte,
lavbenede, mørkplettede desmerdyr; Afrika,
een art i S-Eur. Skindene værdifulde.
Geneve [3a’næ:v], ty. Genf, 1) schw.
kanton omkr. G-søen; 282 km2 med
175 000 indb. (1941); 80% fransktalende;
Geneve. Justitspaladset.
55% protest. Kanton 1815. Bet.
agerbrug og vinavl, industri m. v.; 2)
hovedstad i 1); 132 000 indb. (1944). Smuk
by, på begge sider af Rhöne, ved dennes
udlob af G-søen. Fr. kulturcentrum i
Schw. (univ.). Blandet protest, og kat.
- Fin-industri. - Historie. G var
fæstning i romertiden, kom 456 under Bur-
gunderne; 1032 under Ty. Rige. Bisperne
i G måtte ca. 1300 indrømme byen
selvstyre; edsforbundet hjalp G til at holde
sig uafh. af Savoyen. Under Calvins
styre 1541-64 åndeligt centrum for de
reformerte. Optoges i Schw. Forbund 1814
efter at have været indlemmet i Frankr.
1798-1813. Centrum for Folkeforbundets
virksomhed 1920-46.
Geneve-konventionen, internat,
overenskomst afsluttet i Geneve 1864,
revideret smst., senest 1929, om forbedring
af såredes og syges vilkår ved hære i
krig; indstiftede det røde kors som
be-skyttelsestegn. Ny revision ünder
forberedelse, bl. a. m. henblik på
civilbefolkningens stilling under krig,
modstandsfolks og civilisters internering m. v.
Geneve-protokollen, protokol vedtaget
af Folkeforbundets delegeretforsamling
1924. Foreskrev tvungen voldgift i alle
konflikter og automatisk iværksættelse
af sanktioner, og opstillede definition af
angriberen. Blev aldrig ratificeret, men
dannede forbillede for
Locarno-overens-koms terne.
genever [Je’ne’vsr] (fr. geniévre enebær),
holl. brændevin, tilsat et udtræk af
enebær o. a. smagsstoffer.
Geneve Sø [33’næ:v], fr. Lac Léman, ty.
Genfersee, sø på grænsen ml. Fr. og Schw.;
372 m o. h.; 581 km2; største dybde:
310 m; 72 km 1.; gennemstrømmes af
Rhöne. Langs bredderne berømte
kursteder (Lausanne, Vevey, Montreux).
Stort fiskeri.
Geneviéve [33n’vjæ:v], fr.formfor
kvindenavnet Genoveva.
Ge’ne’zareth Sø, bibelsk navn på Ti
berias Sø.
Genf, ty. navn på Geneve.
Genferflag, Genferkors ei. Rade Kors flag
(rødt kors på hvid bund), det
vedGenéve-konventionen indstiftede
beskyttelses-flag for lazaretter, ambulancer m. v. I
ikke kristne lande anv. andre mærker
(i de fleste muhamedanske lande f. eks.
en rød halvmåne).
’Genfersee [-ze:], ty. navn på Geneve Sø.
Genforeningen, Nordslesvigs
indlemmelse i Danm. efter folkeafstemn. 10. 2.
1920. 5. 7. underskreves i Paris en traktat
om overdragelsen (ml. Engi., Frankr.,
Ital., Jap. og Danm.), regnet fra 15. 6.
Efter at have underskrevet traktaten
9. 7. red Christian 10. over den gl.
grænse 10. 7. 1920 og deltog 11. 7. i
stort fællesmøde på Dybbøl.
Genforeningsdagen fejres s. m. Valdemarsdag
15. 6.
genforsikring ei. reassurance, en
risikofordeling ml. forsikr.-selskaberne
indbyrdes, idet et selskab overdrager et
andet en del af risikoen for en tegnet
forsikr, mod en forholdsmæssig andel af
præmien. Det indbyrdes forh. ml.
selskaberne er den forsikrede
uvedkommende, da han kun behøver at holde
sig til det direkte tegnende selskab, g
findes inden for alle forsikringsgrene
-også internationalt - og tegnes såvel af
særl. g-selskaber som af alm.
forsikr.-selskaber.
ge’n-fre’kven’s, d. s. s. gen-hyppighed.
genfødelse, 1) teol., dogmatisk betegn,
for det nye livssamfund med Gud, som
mennesket kommer ind i ved dåben og
modtagelsen af Evangeliet: 2) ret. hist.,
en ny fødsel inden for en sjælevandring,
genganger (i overtroen), menneske, der
går igen efter døden.
Gengangere, drama af H. Ibsen, udg.
1881. Vakte moralsk indignation v. sit
motiv: arvelige følger af seksuelle
udskejelser,
gen-gas, fork. for generatorgas.
gengasbil fgæn-], kort betegn, for
gasdrevne automobiler.
gengasforgiftning, kulilteforgiftning,
fremkaldt af generatorgas.
gengældelsesteorier, teorier, der ser
straffens formål i den retfærdige
gengældeise af forbryderens brøde. I den mest
tilspidsede form forer g til
talionsprin-cippet. g tilhører den ældre strafteret,
men spillede en bet. rolle i nazistisk
straffeteori.
’ge’n-hyppighed ei. gen-frekvens, den re-
36* 1579
1688
1689
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
