- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1582,1583,1584

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - geni ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

geni

Gent Altret

lative hyppighed, hvormed to ei. fl.
allele gener optræder i forsk,
populationer. Genet for blå øjenfarve er således
langt hyppigere i Norden end i Syden,
mods. det tilsv. gen for brune øjne.
geni [Je’ni’] (lat. genius skytsånd), 1)
højeste grad af åndelig begavelse; 2)
person, som har g. - genial [geni’a’l],
i besiddelse af geni; geniali1 te’t,
genipræg, høj grad af åndelig begavelse,
-ge’ni’ (gr. genesis oprindelse), -opståen.
Genil fæ’nil], 358 km 1. biflod til den sp.
flod Guadalquivir; udspringer i Sierra
Nevada og vander sletten ved Granada.
Ge’nista, hot., lat. navn for planten visse,
geni’ta’lier (lat.), kønsorganer,
’geniti’v (lat.), gramm., ejefald, en kasus,

der knytter et nomen til et andet,
genitropper [Je’ni-] (fr. génie),
ingeniør-tropper (-væsen). Ordet bruges sjældent
på da.

’genius (lat. af genus fødsel), i rom. rel.
opr. slægtslivets personifikation ei. sjæl,
udtryk for den erfaring, der er alm. i
de antikke kulturer, at livet ikke beror
i de enkelte individer, men i
slægtsligheden, hvortil de hører. Senere, da de
antikke forudsætninger svandt,
opfattedes g som en personlig skytsånd, der
fulgte hvert menneske gnm. livet. Også
andre helheder end slægten havde deres
g, f. eks. byen Rom, kollegierne og
hærens afdelinger,
genkomst, Kristi (gr. parusid), Kristi
tilbagevenden ved verdens undergang til
dom over levende og døde. Disse
eskato-logiske tanker er blandet sammen med
mytol. forestillinger, der har tabt deres
opr. gyldighed i dag.
genkøbsret, sælgerens ret til at
tilbagekøbe den solgte ydelse, når han vil.
’gennah ei. 1djannah (arab., egl: have),
betegn, for muhamedanernes paradis,
gennemgangstoner, mus., harmoni-

Gennemgang.

fremmede toner, der indføres på
ubetonet takttid som et melodisk
forbindelsesled ml. harmoniegne toner,
gennemgangsvogn ei. korridorvogn,
jernbanevogn med gennemgående gang på
langs - sidegang ei. midtergang - og
med indgang fra vognenderne; mods.
kupévogne,
gennemgående vogne,
jernbane-person-vogne, som løber over lange afstande,
og som derfor ofte på knudestationer
omrangeres fra tog til tog ei. overføres
m. jernbanefærger. I mange tilfælde
kræves pladsbillet til g.
gennemhugning, i skovbrug d. s. s.

udhugning,
gennemkomponeret, mus., er et
stro-fisk digt, hvor de enkelte strofer blot er
et led i en større mus. helhed, uden a
hver enkelt strofe dog behøver at have
egen melodi,
gennemmarch. Fremmede troppers g
af en stats territorium kan tillades i
fredstid, men er i krig uforenelig med
en streng neutralitet. I 1940 tillod Sv.
dog i begrænset omfang ty. troppers
g. Efter FN-s pagt er medlemmerne
pligtige at indrømme g til iværksættelse
af militære sanktioner mod en
freds-bryder.

gennemskrivningsmetoden,
bogfø-ringsmetode, hvor hver postering
foretages samtidig på to ei. fl. formularer v.
hj. af karbonpapir, g sparer tid og
udelukker fejl ved overføring af posterne,
muliggør næsten ubegrænset udvidelse
af antallet af konti og effektiv anv. af
bogføringsmaskiner. Har vundet stor
udbredelse siden 1920erne.
gennemsnit, mat., d. s. s. middeltal.
Dersom der foreligger flere mængder af
f. eks. tal ei. punkter, betegner g også
den samling af tal ei. punkter, der er
fælles for de givne mængder.

1582

gennemsnitshastighed ved jernbaner,
den gnmsnitl. hastighed ml. to efter
hinanden følg. standsningssteder ei. for hele
strækningen med fradrag af
undervejs-opholdene.

’Gen’ner Bugt, indskæring ml. Åbenrå og
Haderslev.

Gennevilliers [sænvi’lje], nordl. forstad
til Paris; 25 000 indb. (1946).

ge’no’m (af gen), d. s. s. kromosomsæt.

genoplivning. I tilf. af skindød kan g
undertiden lykkes. Det vigtigste middel,
som også kan anv. af lægmænd, er
kunstigt åndedræt. Læger anv. endv.
stimulerende indsprøjtninger af forsk. art.

genoptagelse, jur., ny behandling af en
efter de alm. regler endelig pådømt
retssag; kan kun finde sted i ganske særl.
tilf., især hvis der fremkommer
oplysninger ei. beviser, der uden parternes
skyld ikke var tilgængelige før.

’genotype (gen -f type) ei. anlægspræg,
udtrykker (i modsætning til fænotypen
ei. fremtoningspræget), den type, der
svarer til et individs gen-indhold; den
tilsigtede, men p. gr. af tilfældig
variation og kårenes påvirkning modificerede
og ikke direkte erkendelige type.
Gen-indholdet bestemmes gnm.
afkomsana-lyse. g svarer til begrebet avlsværdi,
fænotype til brugsværdi.

Genova [*d3æ-], lat. og ty. Genua, ital.
by i Ligurien, ved G-bugten; 649 000
indb. (1947). Italiens største havn
(normalt omkr. 10 mill. t årl.). Vigtigste
havn for d. vestl. Poslette og for Schweiz.
Bet. industri: skibsværfter, metallurgi,
garvning, bomuldsvarer, cement,
automobiler. - Byen ligger dels på en lille
slette, dels op ad de omgivende
bjerg-skrænter. Talrige adelspaladser o. a. gl.
bygninger, mange opført af Alessi. Univ.
(grl. 1243). Berømt kirkegård (Campo
santo.) - Historie. G var vigtig ligurisk
handelsplads i oldtiden, blev uafhængig
republik 958, bekæmpede saracenerne.
Blev et afMiddelhavets vigtigste
handelscentrer med værdifulde forbind, i
Levanten (Byzans, korstogsrigerne); kuede
Pisa i 13. årh., stredes m. Venezia om
handelen m. Byzans, men led nederlag.
Militært efth. afhængig af Milano;
sluttede sig 1528 (under dogen Andrea Doria)
til Habsburgerne og ydede dem store
lån og værdifuld flådehjælp, bevarede
uafhængighed og republ. forfatn.;
indadtil førtes stadig strid ml. adelsslægter.

Domkirken i Genova.

1797 fr. vasal, kom 1815 til Sardinien.
Stærk opblomstring i 19. årh. Hårdt
ramt af brit. luftangreb okt.-nov. 1942
og gennem 1943.

Genova-konferencen apr.-maj 1922.
international konference, hvor Lloyd
George søgte at få Sovj. knyttet til eur.
samarb. og gennemføre plan for
repara-tionerogøkon. genrejsn.Mislykkedes, dels
p. gr. af eng.-fr. modsætn., dels p. gr.
af fr.-belg. erstatningskrav for
tilgodehavender i Sovj., hvorimod Tyskl.-Sovj.
samtidig fandt sammen i Rapallo.

I5S3

Geno’veva, fr. Geneviéve [33n’vjæ:v], 1)
(d. 512), Paris’ værnehelgen; 2) G af
Brabant (ca. 750), legendarisk skikkelse,
hvis rørende skæbne er behandlet i ty.
folkebog samt i dramaer af L. Tieck
(1799) og Fr. Hebbel (1843).
genre [’larçra] (fr: slægt, art, slags),
kunstart; manér, stil.
genremaleri [’laijra-] (fr. genre art),
billede, der gengiver en situation af
hverdagslivet. g er kendt fra gl. tid, især i
17. årh.s holl. kunst, også typisk for
det 18. og 19. årh.s borgerlige kunst,
først moraliserende, siden mere alm.
skildrende,
gens (lat.), slægt.

gensidigt testamente, testamente
hvorved testatorerne gensidigt indsætter
hinanden som arving; tidl. meget hyppige
ml. barnløse ægtefolk, men har efter
loven af 20. 4. 1926 mistet største delen
af sin bet.

genstandsfald,gramm., d. s. s. akkusativ,
genstandsled, gramm., d. s. s. objekt,
genstandsteori, Meinongs betegn, for
læren om genstande i alm., deres
grundegenskaber, hovedarter m. v.
Gent (flamsk [tænt]), fr. Gand, hovedstad
i belg. prov. Oost-Vlaanderen ved
Schelde; 164 000 indb. (1948), med for-

Gent. T. v. i baggrunden klædehallen og
domkirken.

stæder 254 000 indb. G har kanalforb.
til Neuzen ved Wester Schelde og er
Belg.s næstvigtigste havneby. Indførsel
af kul, olie, træ og tekstilråstoffer.
Centrum for Flanderns tekstilindustri
(bomuld), endv. læder-, maskin- og
sukkerindustri. Det centrale G er en
gammeldags by, gennemskåret af kanaler;
berømte bygn. er de flamske grevers slot
(1180-1200), rådhuset (1482-1618),
klædehallen (1426-41) og domkirken
Sint-Baafs (grl. 941. færdig i 16. årh.). Flamsk
univ. - Historie. Fæstning i
Karolinger-tiden, i senmiddelalderen bl. Eur.s
førende tekstilbyer, tit i kamp m. Flanderns
grever; oprør mod Burgunderne og
Habs-burg. Svækket fra ca. 1500. Industriel
opblomstring efter 1800.

Gent [fænt], Joos van (ei. Justus),
nederlandsk maler. Omkr. 1460-73 virksom i
Antwerpen og Gent, 1473-80 hos hertug
Giovanni della Rovere af Urbino
(1458-1501). Påvirkede med sin olieteknik ital.
malerkunst. Berømteste billede: Nadveren
(1474).

’ge’n-tabs-hypotesen, en af Th.
Dob-zhansky fremført betragtning, at racer
dannes s. følge af en populations opdeling
i mindre individgrupper, idet dette
medfører tabet af arveenheder. Herved
bliver tilfældigt visse gener hyppigere end
andre i de forsk, grupper og
raceforskellighederne begynder at fremkomme.

gentagelsesvirkning. Hvor
lovgivningen fastsætter forhøjet straf ei. særl.
retsfølger for det tilf., at en person, efter
at være idømt straf, på ny begår
lovovertrædelser, siges straffen at have g. 1
da. ret bortfalder g 5 år efter straffens
udståelse, forældelse ei. bortfald.

Gent Altret, Hubert og Jan van
Fycks hovedværk og den ældre nederl.

1584

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free