Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - geni ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
genter-alen
geometri
skoles betydeligste arbejde. Udf. til den
senere borgmester i Gent, Jodocus Vydts
kapel i domkirken Sint-Baafs i Gent,
opstillet 1432. Størsteparten formentlig udf.
af Jan van Eyck. (111. se van Eyck),
’gen’ter-alen, ældre belg. mål = 69,8 cm.
’gen’tersystem, form for
arbejdsløshedsforsikring som brugtes første gang 1901
i Gent. g fik bet. for udformningen af
den da. arbejdsløshedsforsikring.
Genti’ana efter Gentius, en illyrisk fyrste
(2. årh. f. Kr.), lat. navn for ensian,
genti’anaviolet, trifenylmetanfarvestof,
(metylviolet), der dræber svampe i huden,
genti’a’nrod ( adix gentianae), roden af
forsk, ensianarter, indeholder glykosider
(bitterstoffer) - der finder anv. i med.
(gentianekstrakt) - et gult farvestof
(gentianin), sukker (gentianose),
garvestoffet tannin og æter. olier. Som
gl. lægemiddel bruges mange steder
ensiansnaps, fremstillet ved gæring af g.
gen’ti’l [Jai?-] (fr.), fin, nobel, pæn.
Gen’tile [d3en’tile], Giovanni (1875-1944),
ital. filosof. Gennemførte som
undervis-ningsmin. den fascistiske skolereform.
Hegeliansk præget.
Gentile da Fabri’ano [d3en’tile], egl.
Gentile Massi (ca. 1370-ca. 1427), ital.
maler. Hovedværk: Kongernes Tilbedelse
(akad. i Firenze) i rige farver,
gentilhomme [3<Jti’jom] (fr.), adelsmand,
kavaler, gentleman.
Gentilly bäti’ji], sydl. forstad til Paris;
17 000 indb. (1946).
gentleman [’dsæntlman] (eng.), person,
der viser fornemhed i optræden, væsen,
tænkemåde; hædersmand; herre. I Engl.
betegner g dels en, der tilhører
landadelen (the gentry), dels en etisk og
konventionelt dadelfri person og (i alm.) en
mand ei. herre, gentlemanlike [-[’dsæn-tlmanlaik]-] {+[’dsæn-
tlmanlaik]+} (eng.), som en gentleman,
udadleligt.
gentlemanløb, betegnelse for
galopsportens amatørløb før ca. 1930.
gentlemanrytter, gl. betegn, f.
amatørrytter.
gentlemen’s agreement [’dsæntlmsnz
3’gri:msnt] (eng.), uskreven
overenskomst, der hviler på gensidig tillid.
Gentofte, da. hovedstadskommune N f.
Kbh.; 25 km2; 86 709 indb. (1948); 1945
i G sogn 8931, Jægersborg 5706, Vangede
10 224, Dyssegårds 11 395, Hellerup
13 774, Maglegårds 7708, Ordrup 14 909
og Skovshoved 9466 indb. 1 den nordl.
del ligger statsskoven Ermelund og
galopbanen; i midten Bernstorff Slot og G Sø,
Skovshoved havn, traverbanen,
Charlottenlund Slot og Danmarks Akvarium;
i den sydl. del Tuborg fabrikker og havn.
En mindre del er land- og
havebrugsmæssig udnyttet, resten mere ei. mindre
sammenhængende villabyer. 8
sognekirker, 5 gymnasier. G har navn efter
gården Gefnetofte, der efter
Reformationen blev krongods og på hvis jorder der
i 17. og 18. årh. rejstes lyststeder og
slotte. Fra ca. 1850 beg. udflytn. fra
Kbh., stærk befolkningsstign. fra ca.
1900. Fra 1934 admin. af borgmester og
magistrat.
gentry [’d3æntri] (eng.), tidl. d. eng.
landadel, nu tillige bourgeoisiet (the
upper middle dass - gentlemen og
ladies), omfatter også yngre sønner af
adelige.
Gentz [-ts], Friedrich von (1764-1832), ty.
forfatter og politiker. Opr. moderat
frihedsmand, sluttede sig 1812 nøje til
Metternich, gik efter 1815 ind for
absolutisme og undertrykkelse af ty.
frihedsbevægelse. Behændig diplomat og
skribent.
’Genua, lat. og ty. navn på Genova,
geriu’i’n (lat. genu’inus medfødt), ægte,
lødig; oprigtig,
’genus (flertalgenera) (lat: køn), I) gramm.,
en i visse sprog forekommende
klasseinddeling af nominerne. På indoeur. fandtes
3 g: maskulinum, femininum og
neu-trum, og til en af disse klasser hørte
ethvert substantiv. Mange indoeur. sprog,
f. eks. ty. har stadig bevaret alle tre g,
andre har reduceret dem til to, som rigsda.
(fælleskøn og intetkøn) ei. fr.
(maskulinum og femininum), atter andre har ud-
34 1585
slettet forskellen (eng.); 2) biol., slægt,
i systematikken omfatter g en række
hinanden nærstående arter,
’genuskøb, køb af genstand(e) alene
bestemt efter art; mods. specieskøb,
geny- (gr. ge’nys kæbe), kæbe-.
Genzan [gærjzav], jap. navn på
havnebyen Wensan i Ø-Korea,
’geo- (gr.), jord-.
geocentrisk [-’sæn’-], henført til Jordens
centrum, benyttes om astron.
koordinater.
geodæ’si’ (geo- + gr. daiesthai dele),
udmåling af Jordklodens overflade. Den
højere g beskæftiger sig med hele
geoi-dens form og størrelse og tjener dels
vidensk., dels prakt. formål som
grundlag for den topogr. opmåling, g omfatter
astr. stedbestemmelse, triangulation,
basismåling, præcisions-nivellement
(herunder hydrostatisk nivellement),
tyngdemåling, fejlteori, udjævning osv. Den
lavere g beskæftiger sig med opmålinger
af mindre områder, hvor man kan se bort
fra jordkrumningen, og tjener
væsentligst økon. formål. - geo’dæ’t, person,
der beskæftiger sig med g.
Geo’dæ’tisk Institut i Kbh., grl. 1928
ved sammenslutning af Den Da.
Gradmåling og generalstabens topogr. afd.,
udfører vidensk. geod. og geofysiske
arbejder, bestrider Danm.s samt Færøernes
og Grønl.s opmåling, trykker og udgiver
kort samt forsk, vidensk. publikationer.
G har til huse i Proviantgården. Endv.
råder G over et observatorium i
Bud-dinge, en seismisk station på V-enceinten
v. Kbh. samt 2 seismiske stationer i
Grønl. (Ivigtut og Scoresbysund).
Direktør prof. N. E. Nørlund.
geo’dæ’tisk kurve ei. geodætisk linie på
en flade kaldes enhver kurve, der på
fladen er den korteste vej ml. to
vilkårlige af sine punkter.
Geoffrey ofMonmouth [’d3æfriav [-’mån-ma/i]-] {+’mån-
ma/i]+} (ca. 1100-54), eng. krønikeskriver.
Hovedværk: Historia regum Britanniæ
(1137), der indeholder de keltiske
Arthur-sagn; overs, til fr. af Wace og herfra til
eng. i Layamon’s »Brut« ca. 1205.
Geoffroy Saint-Hilaire tøo’frwa [-sreti-’læ:r],-] {+sreti-
’læ:r],+} Étienne (1772-1844), fr. zoolog og
palæontolog. 1793 prof. i Paris; deltog
i den vidensk. mission, som fulgte
Napoleons felttog i Ægypten. Tilsluttede sig
Lamarcks ideer og kom herved i
modsætning til vennen Cuvier.
’geofysik (geo- + fysik), den videnskab
der beskæftiger sig med Jordklodens fys.
forhold. Den beskriver tilstande og
forandringer i Jordens indre, på overfladen
og i det omgivende lufthav og studerer
de energiformer, der optræder, og de
kræfter, der er virksomme. Meteorologi,
hydrografi, Jordmagnetisme, seismologi,
vulkanologi, gravimetri og isostasi kan
anses for geofys. specialvidenskaber.
Den praktiske g udforsker undergrunden
(dybdelagene) v. hj. af magnetiske,
elektr., gravimetriske og seismiske
metoder med henblik på at finde
værdifulde stoffer: metaller, olie, salt osv.
geo’fytter (geo- -f -fyt), planter, hvis
overvintrende knopper befinder sig nede
i jorden, f. eks. tulipan, anemone,
geogno’si’ (geo- + -gnosi), gl. betegn, for
geologi.
Geo’gra’f Bugten (Geographe Bay), på
Austr.s V-kyst, S f. Perth,
geogra’fi’ (geo- + -grafi), beskrivelse af
Jorden med påvisning af sammenhæng
ml. faktorer som Jordklodens faste
(lito-sfæren), flydende (hydrosfæren),
luftformige del (atmosfæren), Jordens stilling
og forhold til Solen, klima, planteverden,
dyreverden og menneskeverden. De vigt.
grene er: matematisk, fysisk, bio- og
antropo-g. De fl. af de fænomener, g
giver sig af med, er også genstand for
andre videnskabers undersøgelser og fra
disse (astronomi, fysik, geofysik, geologi,
botanik, zoologi, antropologi, etnografi,
kulturhist., nationaløkonomi) henter g
en del af sit iagttagelsesmateriate,
ligesom den bygger på talr. af de resultater,
som disse har nået. Kartografi og
topografi har særlig betydning ved
tilvejebringelse, beskrivelse og afbildning af
1586
geogr. materiale. Den del af g, der
behandler Jorden som helhed, kaldes
almindelig g, og den del, der behandler de
enkelte områder, regional g.
geo ’gra’fiske racer, biol., individgrupper
af en art med særpræg og forsk,
udbredelse. I skovbruget betegnes de gerne
som proveniensformer. Undertiden
betegnes g som underarter.
Geografiske Selskab, Det Kgl.
Danske, grl. 1876, udgiver »Geografisk
Tidsskrift« og »Folia geographica
danica«, uddeler selskabets guldmedaille og
Hans Egede medaille. 1948: ca. 300 medl.
geografisk mil, 7,420 439 km.
Geograf Kanalen (Geographe Channel),
nordl. indløb til Shark Bay, V-Austr.
Geographical Society 0 [d3io’gräfikal
ss’saiati-] (eng: geogr. selskab-),
mellemste af de 3 store, bjergrige øer i Kejser
Franz Joseph Fjord-Kong Oscars
Fjord-komplekset. Opbygget af palæozoiske og
mesozoiske sedimenter. Højeste punkt
1882 m.
geo’ide (geo- + -id), betegn, for den mat.
jordoverflade, g er en niveauflade (en
flade, der overalt står vinkelret på
tyngdekraften), der følger den ideelle
havoverflade og fortsætter ind under
kontinenterne. g tilnærmes med sfæroiden og
den intern, ellipsoide,
’geoisoter’mer (geo- + isotermer), tænkte
flader i Jorden, forbindende punkter med
samme temp.
’geokemi’ (geo- + kemi), læren om
Jordklodens kem. sammensætning,
grundstoffernes fordeling i de forsk, dele og de
kem. processer i Jorden (grundstoffernes
kredsløb i naturen),
’geokronologi’ (geo- + kronologi), en
absolut tidsregning af De Geer og hans
elever gennemført for den sen- og
postglaciale tid v. hj. af korrelationer af
års-lagene i varvigt ler og floddeltaer,
geolo’gi’ (geo- + -logi), videnskaben om
Jordens opbygning og udvikling, g
omfatter dynamisk g, tektonisk g,
stratigrafi, palæogeografi, petrografi,
palæontologi o. a. Banebrydere inden for g var
N. Steensen, A. G. Werner, J. Hutton,
W. Smith, Cuvier og Ch. Lyell.
geo’lo’gisk aldersbestemmelse
foretages ved undersøgelse af radioaktive
stoffers omdannelsesgrad i forsk, mineraler.
Mængden af bly og helium i uran- og
thoriumholdige mineraler afhænger
lovmæssigt af alderen. Analyser giver for
de ældste bjergarter i grundfjeldet ca.
2000 mill. år. Fra kambrium til nu er
gået ca. 500 mill. år.
geologiske undersøgelser, offentl.
institutioner, hvis hovedformål er geol.
kortlægning, findes i de fl. lande; ældst
er Engl.s (1840). I Sv. oprettedes g 1858,
i No. 1858, i Fini. 1870 og i Danm. 1888.
geologisk profil, 1) i naturen i lodret
Geologisk profil af Stevns Klint. M.
mortr-neler, B. breccie. Br. bryozokalk med
flintlag, C. cerithiumkalk, F. fiskeler, Skr.
skrivekridt.
snit blottet del af en geol. lagserie; 2) i
tegning konstrueret snit gnm. en del af
Jordskorpen,
geo’me’ter (geo- + -meter), internat,
betegn. for landmåler,
geome’tri’ (geo- -metri), først og
frem-t mes læren om figurer i planen og i
rummet. I videre forstand regnes til g enhver
1587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
