- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1591,1592,1593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - geni ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

georgiere

Gerhard

stærkt v. Rioni og Kura. Industrien
fremstiller bl. a. tekstilvarer, råjern (fra
2. Verdenskrig), konserves m. m. —
His orie. I oldtiden omstridt ml. romere
og persere; selvstændigt fra II. årh.,
stortid 12.-13. årh. Tyrk. pres bevirkede,
at den sidste konge 1798 abdicerede til
fordel f. Rusl.s tsar. G erklæredes selvst.
1918; sovjetstyre indførtes 1921, 1922
indgik G i Den Transkaukasiske
Føderation. Fra 1936 unionsrep.

ge’or’giere ei. gru’si’nere, folk i
S-Kau-kasus, af europid race med georgisk
sprog. Bofaste agerbrugere med stærk
selvhævdelsestrang; kulturen påvirket
fra Grækenl., Byzans, Armenien.
Ortodokse kristne.

Ge’orgiev [-æf], Kimon (f. 1882), bulg.
politiker. Leder f. det kons.
»Zveno«-parti, 1934-35 chef f. nationalistisk reg.,
søgte diktatorisk magt, men styrtet. Mod
Filovs ty.-venl. politik; sept. 1944-nov.
1946 leder af sovj.-venl. reg., afgik efter
valgnederlag, derpå vicepremiermin.
under Dimitrov; tillige udenrigsmin. til
dec. 1947.

geor’gine (opkaldt efter den russ.
naturforsker J. G. Georgi) (’Dahlia), slægt af
kurvblomstfam.; flerårige urter med
rodknolde og store kurve. 9 arter,
hjemmehørende i det mexikanske højland, g

har været dyrket i eur. haver siden 1789.
Fra 1814 fyldte former. Mængden af
dyrkede former er nu meget talrig (over
3000). Rodknoldene af g må overvintre
frostfrit. g formeres ved deling af
rodknoldene, hver af disse kan give en ny
plante. Blomstrer fra aug. og indtil
frostens indtræden,
ge’or’giske militærvej, den, bilvej

over Kaukasus ml.TbilisiogDzaudzjikau.
ge’or’gisk sprog og litteratur.
Georgisk (kartvelisk) er hovedsproget bl. de
sydkaukasiske sprog. Litt. (skrevet med
et fra armensk lånt alfabet) begyndte i
5. årh. e. Kr.; oldgeorgisk benyttes
stadig som kirkesprog. Den ældste litt.
bestod af overs, af kristen litt. Senere kom
også original hist. og digtning til, samt
i 19. årh. en skønlitt.
georgsdaler, sølvdaler fra forsk, lande
med St. Georg og dragen. De mest kendte
prægedes i Mansfeld i 16. årh. og var
efterspurgte som amuletter.
Georg Stage, da. skoleskib for
handels-marinens begyndere, tilhører stiftelsen
G-s Minde, oprettet 1882 af skibsreder
C. F. Stage og hustru. Juni 1905 påsejlet
i Sundet af eng. damper og sunket,
hvorved 22 elever omkom. Hævet og på ny i
fart, til det i 1935 afløstes af en ny G,
3-mastet fuldskib på 298 BRT.

Geotropisme
hos kimplante.

34*

1591

’geostereoplastik (geo- + stereo- +

plastik), d. s. s. geoplastik.
’geosynklina’ler (gen- synklinaler),
langstrakte havområder ml.
fastlands-blokkene, hvoraf senere foldebjerge
opstår. I g sker under stadig sænkning
aflejring af sedimenter i mange km
tykkelse, hvorefter bjergkæder opstår ved
fastlandsblokkenes bevægelse mod
hinanden.

’geoteknik (geo- + teknik), videnskab,
der behandler jordlagenes fys. forhold til
belysning af deres egenskaber i tekn.
henseende (bæreevne i byggeteknikken,
anvendelse som keramisk ler,
teglværks-ler, støbesand osv.), g bygger på samarb.
ml. geologer og teknikere,
geo’ter’misk mål (geo- + gr. thermös
varm), afstanden i m ml. 2 over
hinanden liggende punkter i Jordskorpen med
en temperaturforskel på 1Q C. For Eur.
30-35 m, N-Amer. ca. 40 m. Lokalt
meget varierende, mindst i vulkanske og
i kul- og olieførende egne (10-15 m).
geotro’pisme (geo- + tropisme),
vækstbevægelse hos
planter, retningsbestemt
af tyngdekraften.
Hovedroden vokser
lodret nedad
(positiv g),
hovedstænglen lodret opad
(negativ g),
ge’par’d (A’cinonvx
ju’batus), højbenet,
mørkplettet rovdyr
af kattefam. Hurtig løber; Afr., SV.
Asien. Dresseres undertiden til jagtbrug.
gephy’re’er [-fy-] (gr. géfyra dæmning),

d. s. s. pølseorme.
ge’pider, gotisk folk ved Donau og Sava,
der 566 knustes af avarerne og
langobarderne.

Gera [’ge:ra:], ty. by i Thüringen; 83 000
indb. (1939). Tekstil- og maskinindustri.
Géraldy [3eral’di], Paul (f. 1885), fr.
forfatter; har analyseret kærligheden i
skuespil som Aimer (1921) og digtsamlingen
Toi et mo i (1913; da. Du og Jeg, 1943).
gerani’o’l (afgeranium), C10H17OH,
umættet alifatisk alkohol; findes enten fri ei.
som ester i forsk, æteriske olier; f. eks.
geranylacetat i eukalyptus.
Ge’ranium (gr. géranos trane), bol., 1)
d. s. s. storkenæb; 2) stueplanten
geranie er i virkeligheden en pelargonie
(Pe-largonium gra’veolens).
geraniumolie, æterisk olie med rosenagtig
lugt, udvindes ved destillation afdegrønne
plantedele af pelargonier. Fælles for de
forsk, handelssorter er indholdet af
gera-niol og citronellol. Anv. i parfumer og
sæber og til forfalskning af rosenolie,
geran’y’laceta’t, ester af den i mange
naturlige æteriske olier forekommende
ge-raniol; anv. til at give rosenduft etc. i
parfumer.

Gérard [3e’ra:r], François Baron
(1770-1832), fr. maler. Elev af David. Billeder
med hist. og mytol. motiver. Portrætter,
bl. a. fl. af Napoleon.
Ge’rasimov [of], Sergej, russ. maler.
Typisk repræsentant for den socialistiske
realisme. Formand for Sovj.s
malerforbund.

Géraud tae’ro], André (f. 1882), fr.
journalist (pseud. Pertinax). Udenrigs-red. ved
»Echo de Paris« 1917-38, red. af det
polit, ugeskrift »L’Europe Nouvelle« til
1940. Under 2. Verdenskrig i New York.
’Gerbera (efter den ty. naturforsker T.
Gerber (d. 1743)),
slægt af
kurvblomstfam. Urter
fra Afr. og Asien. ^
En art dyrkes i da.
haver,
’ger’ber-drager
(efter den ty.
ingeniør Heinrich Gerber
(1832-1912)), d.s.s.

cantile ver-drager,
gerbe’re’ring,
fedtbestemmelse v. hj.
afGerbers apparat.
’Ger’bers apparat,
apparat til
fedtbestemmelse i mælk,

1592

Henry George.

Stefan George.

Gerbera.

konstrueret af d. schw. kemiker N.
Gerber 1893. I en bestemt afmålt
mælkemængde opløses æggehviden med
svovlsyre, fedtet klares med
amylalkohol og udcentrifugeres i inddelte
glasbutyrometre, hvor fedtprocenten
aflæses direkte. G er i Danm. næsten
enerådende såvel i kontrolforeninger som
mejerier.

Gerbrandy [tær’brandi], Pieter (f. 1885).
holl. politiker. Jur. prof., justitsmin.
1939, fra sept. 1940 leder f. holl.
eksil-reg., afgik efter hjemkomst maj 1945.

Gercken, Diderik (1692-1748), da.
billedhugger; udførte bl. a. Fred. 4.s og Dr.
Louises sarkofager i Roskilde domkirke.

Ge’rd, nord. kvindenavn, navnet på guden
Frøys elskede. I nyere tid genoptaget
som Gerda.

gerd [gär’d] (holl.), sov., tov, der styrer
en lossebom tværskibs.

’Gerdes, Finn (f. 1914), da. forfatter. Har
placeret sig smukt bl. moderne
novellister med saml. De Blå Gardiner (1943)
og Sorte Engle (1945).

ger(e) [ge’r] ei. [’ge:ra] (oldn. geiri kile),
skibsbyggerbenævnelse på samling af
plankerne i et skibs klædning.

Gereksson f’je:-], Johannes (d. 1433),
ærkebiskop i Uppsala 1408 ved dronning
Margretes hjælp, afsat 1422 p. gr. af
usædelighed; biskop på Isl. 1426;
optrådte tyrannisk og blev myrdet.

ge’re’re (lat.), optræde; klare sig.

Gerhard (ty. [’ge:r-]), holstenske grever og
sønderjyske hertuger af huset Schauen
burg: Gerhard 1. (1232-90, greve
1239-90), søn af Adolf 4., støttede de sønderj.
hertuger mod Danm. - Gerhard 2. den
Blinde (greve 1290-1312), søn af G 1.,
1293 g. m. Agnes af Brandenburg.
-Gerhard 3. den Store, af danskerne
kaldet Grev Gert ei. den kullede (skaldede)
greve (1292-1340), greve 1304^0, fik
efterh. delt Holsten m. fætteren Johan 3.,
led nederlag ved Wörden 1319 under et
forsøg på at erobre Ditmarsken. Som
formynder for hertug Valdemar 3. af
Sønderjyll. 1325 i strid med Christoffer 2.,
som han 1326 fordrev s. m. den da. adel,
hvorefter han blev rigsforstander for
Valdemar 3. og hertug af Sønderjyll. Måtte
kæmpe med bondeoprør på Sjælland 1328
og adelsoprør i Jylland 1328-29. Afstod
atter Sønderjyll. til Valdemar, da
Christoffer 2. 1329 vendte tilbage, og fik til
gengæld Fyn m. m. som pant for 80 000
mark sølv. Slog 1331 Christoffer 2., der
havde angrebet ham og fik nu endv.
N-Jylland i pant for i alt 100 000 mark sølv.
Knuste junker Ottos løsrivelsesforsøg i
slaget på Taphede 1334. Byttede 1340
N-Jylland med hertug Valdemar mod at
få Sønderjyll. Dræbt s. å. af Niels
Ebbesen i Randers under et felttog mod et
ulmende oprør i N-Jylland. - Gerhard
6., hertug af Sønderjyll. 1386-1404, søn
af Jernhenrik, faldt mod ditmarskerne.

Gerhard [’ge:r-J, Johann (1582-1637), ty.
luth. teolog; hans Loci theologici (teol.
beviskilder) er den luth. ortodoksis
hovedværk.

Gerhard fjær-], Karl, egl. K.-G. Johnson
(f. 1891), sv. revyskuespiller og forfatter.
Deb. 1908; har siden 1919 fremført sine
egne revyer i Sthlm. ogGöteborg. Kendt
for sit intelligente og skarpe viseforedrag.
Talr. gæstespil i Kbh.

Gerhard [’ ær-], Roberto (f. 1896), sp.
komponist. 1931 prof. i Barcelona. Har
siden Francostyret levet i Engl. Kendt
for mus. til balletterne Don Quixote,
Ale-grius og Pandora.

1593

Parti fra den georgiske militærvej.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free