- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1597,1598,1599

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard den Stridbare ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gerå

Ghiberti

’Gerå’, 20 km 1. da. vandløb, udspringer N
f. Hammer bakker i Vendsyssel,
udmunder i Kattegat S for Aså.
ges, mus., tonen g sænket et halvt tonetrin

ved et foranstående p.
gés [3æl], sprogæt i Ø-Brasilien.
Gés-stam-merne er gennemgående lavtstående
folk: halvagerbrugere ei. samlere og
jægere.

ge’san’dt (ty. Gesandter, egl: udsendt), en
stats off. repræsentant i en anden ståt;
har til opgave at varetage sit hjemlands
politiske og okon. interesser og beskytte
og yde bistand til dettes statsborgere i
vedk. fremmede land; endv. at holde sin
regering underrettet om politiske og
økonomiske forhold i opholdslandet,
gesandtskab, indbegrebet af personer og
objekter hørende til en stats, af en
gesandt ei. chargé d’affaires ledede off.
repræsentation i et andet land.
Gesa’ro’l, handelsnavn for DDT-holdigt
specialpræpatat, dersom sprøjte- ei.
pud-ringsmiddel anv. mod mange skadelige
insekter, bl. a. fluer.
Ges-dur, toneart med grundtonen ges og f?
for tonerne h, e, a, d, g og c;
paralleltoneart til es-mol.
Geseli [ga’zæl], Arnold (f. 1880), amer.
psykolog, kendt for banebrydende
børne-psyk. undersøgelser. Hovedværk:
In-fancy and Human Growth (barndom og
menneskelig vækst) (1928).
Geser [’gezar], by i Palæstina på grænsen
ml. Israel og filistrene, har snart været
selvstændig, snart under filistrene og
snart under Israel. Ved udgravn. er
fremdraget et vandforsyningsanlæg, en hebr.
indskrift (Geser-kalenderen fra 9. årh. f.
Kr.) samt en del kontrakter i kileskrift,
ge’sim’s (ty. af lat. sima liste (på søjle)),
arkit., fremspringende, vandret led, der
deler ei. afslutter en façade (bælteg,
hovedg) ei. danner overgang ml. væg og
loft.

Gessing’går’d, hovedgård NØ f.
Randers, nævnt fra 1473, siden 1733 i
slægten Folsachs eje. Hovedbygn. fra 1747;
fredet i kl. A.
’Gessner, Salomon (1730-88), schw.
forfatter og maler. G-s Idyllen (1756), en
fint stiliseret, lidt sødlig rokokokunst,
blev meget efterlignet, f. eks. i Frankr.
og Danm. Udførte en række raderinger
i samme stil, landskabsidyller med mytol.
staffage.

gesso-maleri [’d.3æs:o-] (ital. gesso gips),
maleteknik, der forbinder maleri og
fladrelief. Visse partier i billedet (våben,
smykker, glorier o. 1.) gøres reliefagtigt
ophøjede, hvorefter de bemales ei. for
gyldes. g kendes fra ægypt. og ital. kunst
og opnår en sen opblomstring i nyere eng.
kunst.

Gest, nord. mandsnavn; især kendt som et

af Odins dæknavne,
’gesta (lat.), bedrifter; G Da’norum,
danernes bedrifter (titlen på Sakses
historieværk),
ge’stal’t-kvalitet (af ty. Gestalt
skikkelse), af Chr. v. Ehrenfels i 1890 indført
betegn. for helheders formpræg, som
forbliver konstant, selv om delene udveksles;
»samme« melodi kan f. eks. spilles i
forsk, tonearter,
ge’stal’t-psykologi (ty. Gestalt
skikkelse), psyk. retning (især udformet fra 1912
af Wertheimer, Koffka og Kohler), der
i mods. til element-psyk. hævder, at
alle psyk. dannelser er helheder, og at
delenes karakter afhænger af deres
omgivelser i helheden.
Ge’stapo, fork. f. (ty.) Geheime
Sta&tspo-lizei (hemmeligt statspoliti), ty. polit,
politiorganisation, oprettet af Göring
1933 med det formål at slå enhver
modstandsorganisation mod Hitler ned.
Samarbejdede nøje med SS. Ledet af
Heinrich Himmler fra 1934. Redskab til
at holde de under 2. Verdenskrig erobrede
områder i ave.
gestikulation (lat. gesticulatio,
pantomimisk bevægelse), udførelse af
udtryks-bevægelser,
’gestus (lat.), udtryksbevægelse, d. v. s.
minespil, holdning ei. gebærder som
udtryk for tanker, følelser ei. hensigter.

Gesunden [’jeis-ündanl, 29 km3 stor, sv.
sø, SØ-Jämtland, gennemstr. af
Indals-älven.

’Geta, rom. kejser 211-12, søn af
Septi-mius Severus, myrdet af broderen
Cara-calla.

’ge’ter, thrakisk folk v. Donaus slået af
Dareios 1. ca. 500 f. Kr., af Alexander d.
Store 334 f. Kr.
Geth’se’mane (aramæisk: olieperse), en
olivenlund ved foden af Oliebjerget lige
uden for Jerusalem; her kæmpede Jesus
i bøn om sin skæbne, og her blev han
anholdt natten til langfredag,
’getter (eng. çet få), metallag nedfældet på
indersiden af radiorør for at absorbere
luftrester i røret,
getto, anden stavemåde for ghetto.
Gettysburg [’gætizbarg], flække i
Pennsylvania, USA; 6000 indb. (1940). Ved G
led sydstathære under Lee afgørende
nederlag 1. 1863. 19.11. s. å. holdt
Lincoln her berømt tale over de faldne
med fremhævelse af kampen for lighed
og frihed, for en regering »af folket, ved
folket og for folket« (a government of
the people, by the people, and for the
people).

Getz [-ts], Bernhard (1850-1901), no.
retslærd. 1876 prof. ved univ. i Oslo.
1889 rigsadvokat. Den no. straffelov af
1902 er for en stor del hans værk.
Geulincx [’føjlirjks], Arnold (1624-99),
ne-derl. filosof. Påvirket af Descartes og
Calvin. Ophavsmand til »occasionalismen«,
d. v. s. den teori, at åndelige og materielle
genstande kun er »lejlighedsårsager« til,
at de if. Guds vilje vekselvirker.
Geum [’ge:om], bot., d. s. s. nellikerod.
geuser [’fø:-] (måske af fr. gueux tiggere),
nederl. parti, der 1566 under
troskabs-forsikring protesterede mod Filip 2.s
un-dertrykkelsespoltik. Menes senere brugt
om Albas modstandere, særlig søge user ne,
der angreb sp. skibe og 1572 begyndte
kampen mod Alba ved at besætte Briel
(ved Maas’ munding).
Gevaert [’te:vart], S/A Photo-produits,
Oude God, Belgien, grl. 1894 af L.
Gevaert, fabrik f. fot. artikler (film, papir
m. m.).

ge’val’diger, tidl. profossen ved et
regiment. Varetog de politimæssige opgaver.
Gewandhauskoncerterne [ge’vant-] i
Leipzig fører deres traditioner tilbage til
J. S. Bachs tid. 1781-1884 fandt de store
off. orkesterkoncerter i byen sted i
Gewandhaus (klædehandlernes hus). 1884
byggedes en stor koncertsal, men navnet
bibeholdtes,
geviert [ga’fi’rt] (ty: firkant), i bogtryk
typelegemer uden skrifttegn og lavere
end bogstavhøjden, endefladerne er
kvadratiske. g er den gl. ty. grundenhed for
mellemrumstypernes størrelse. Nu
erstattet af punktsystemet,
ge’vin’d (ty. Gewinde af winden dreje),
skruegang, g fremstilles m. bestemt
g-profil og forhold ml. stigning og g-dybde.
gevinst- og tabskonto, den konto i
bogholderiet, som viser
regnskabsperiodens nettoresultat; her samles alle i
periodens løb registr. indtægter og udgifter,
ge’vi’r, i jagtsproget takkerne hos det

større hjortevildt, ikke hos råvildt,
ge’væ’r (ty. Gewehr, egl: våben),
håndskydevåben til tohændigt brug, 115-135
cm langt.

geværgranat, let, ofte vingestyret, gra-

Gevargranat.

nat. der kan udskydes til en afstand af
nogle hundrede m af et særligt på
geværets munding anbragt geværgranatbæger.
geværkolbe, den bageste kolbeformede

del af geværets træskæfte, tjener navnlig
til under skydning at give geværet støtte
mod skyttens skulder og kind.

geværløb, det cylindriske hule ri/rn i
geværpiben.

geværpibe, den del af geværet, der i sit
kammer optager patronen og ved sit
cylindriske løb giver projektilet en rigtig
udgangsretning og ved riflede geværer
tillige en rotation.

Geyser [’gaizar], Joseph (f. 1869), førende
katolsk psykolog og filosof i Tyskl. Skrev
bl. a. Lehrbuch d. allgemeinen Psychologie
(1908 og Das Prinzip vom zureichenden
Grunde (1930).

Geysir 1) [’gjæiser] (Störi G), berømt hed
springkilde (ca. 30 m h. stråler) på Island
i Haukadalur, NØ f. pingvallavatn; har

givet navn til 2); - 2) [’gai’ssrl (opkaldt
efter 1), varm springkilde forekommende
i vulkanske egne (Isl., Yellowstone, New
Zealand). Fra jordoverfladen fører en
kanal med varmt vand ned i jorden, hvor
der stadig sker opvarmning. Da vandet
står under højt tryk, koger det over med
stor kraft og en vand- og dampstråle
sendes mange m op i luften. Udbruddene
sker med fra få min. til mange dages
mellemrum i de forsk. g.

Gezelius [-’se:ljüs], 3 ortodokse fi. bisper;
udgav en sv. bibel m. forklaringer. 1)
Johannes G den ældre (d. 1690); 2)
Johannes G den yngre (d. 1718, søn af 1); 3)
Johannes G den yngste (d. 1733, søn af 2).

Gezelle [ta’zæb], Guido (1830-99), største
flamske lyriker i 19. årh., kat. præst. Har
øvet stor indflydelse, også i Holland.
Især fin naturskildrer.

g-faktor (g af eng. general almindelig,
almen), Spearmans betegn, for den af ham
antagne for alle intelligenspræstationer
fælles faktor. Mods. s-faktor.

Ghadames, anden stavemåde forGadames.

ghanat, anden stavemåde for qanåt.

Ghardaia [-da’ja], territorium i S-Algier;
166 000 indb. (1936). Hovedstad:
Lag-houat (10 000 indb.).

Ghassa’nider (efter stamfaderenGhassan),
kristen arab. fyrsteæt som under det
østromerske riges protektion herskede
i Syrien i 6. årh. e. Kr.

Ghäts (Eastern og Western Ghäts [’i:stan,
’wæstan ’gå:ts]), øst- og vestranden af
Deccans højland, Forindien.

Ghåzi i. [’ya:zi] (1912-39), konge af Iraq
1933-39. Søn af Faisal 1.; lidet afholdt i
Iraq; dræbt ved bilulykke.

Ghazna’vider [yäzna-], tyrk. fyrsteslægt,
der 11.-12. årh. fra Ghazni i Afghanistan
beherskede Ø-Iran og NV-Indien.

Gheel [’fe:l], ældre stavemåde for Geel
(belg. by).

Ghemen, se Gotfred af G.

ghetto f’gæto] (ital.), jødekvarter i en by.
Særlige g kendes allerede i oldtiden; på
overgangen ml. middelalder og den nyere
tid opstod de egl. g-er, omgivet af mure,
hvor jøderne anbragtes ved tvang.
Ordets oprindelse usikker, betyder måske
egl. »kanonstøberi« og stammer da fra
Venezia, hvor jøderne kom til at bo
på kanonstøberiets plads.

ghibel’li’ner [gi-] (af Hohenstauferborgen
Waiblingen), ital. parti, opr.
Hohen-staufernes tilhængere; især lavadelen og
oftest Genova, Pisa og Venezia. Modsat:
guelfer.

Ghi’berti [gi-], Lorenzo (1381-1455),
florentinsk billedhugger. Udførte 1403-24
og 1429-52 to par bronzedøre til
baptisteriet i Firenze. Medens det forste par
endnu er gotiske, er det sidste præget
af den spirende renæssance. Endv. bl. a.

36* 1597

1688

1689

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free