- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1603,1604,1605

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard den Stridbare ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gie

gie [gi:s] (holl.), søv., svær talje, som i
det mindste er 5-skåren, til arbejder
med ankre og andre svære vægte.

Giedde [’geös], Ove (1594-1660), da.
admiral. Ledede da. ekspedition til Indien
1618-22, der førte til overtagelsen af
Trankebar. Kæmpede under
Torstensson-krigen, rigsadmiral 1645.

Gielgud [’gilgud], Arthur John (f. 1904),
eng. skuespiller og instruktør. Deb. 1921
på Old Vie. Vandt sig navn som
Shakespearefortolker (»Hamlet«, Kronborg
1939). Har filmet siden 1932. (Portræt).

Gielstrup [’gæl’-), Jens (1917-43), da.
forfatter. Romanerne Kys til Højre og
Venstre (1939) og Det Gode Hjerte (s. å.)
typiske for generationen umiddelbart før
2. Verdenskrig. Dræbt i luftkamp som
soldat i RAF.

Giéra fce’ra], Paul (1816-61), provençalsk
digter, på hvis landsted Félibre-forbundet
blev stiftet 1854.

Gierke [’gi:rka], Otto von (1841-1921),
ty. retslærd. Den mest fremtrædende
repræs. for den retning i ty.
retsvidenskab, der som reaktion imod
romerrettens dominerende bet. i ty. ret hævdede
de germanske retsprincippers selvst.
værdi. Hovedværk: Das deutsche
Genos-senschaftsrecht 1-4 (1868-1913).

Gierow [’gi:råv], Karl Ragnar (f. 1904),
sv. forfatter. Har i formsikre digte, saml.
Ö die tid (1937), Vid askens rotter (1940),
udtrykt en universel, men behersket
pessimisme. Har endv. udg. dramerne
Rovdjuret (1941), Helgonsagå (1943) m. fl.

Giers [’gi:rs], Nikolaj von (1820-95), russ.
statsmand, havde fra 1878 stor
indflydelse på udenrigspolitikken.
Udenrigs-min. 1882-95. Opr. tyskv.; fra 1890
franskorienteret.

Giersing [’gir-], Harald (1881-1927), da.
maler; elev af Zahrtmann, medl. af
»Grønningen« fra 1915; reagerede mod

Harald Giersing: Opstilling af Flasker.

1923. (Kunstmus.).

den Bonnat-Krøyer’ske realisme og
modtog under en rejse til Paris 1906-07
stærke indtryk af fr. kunst,
impressionisterne, is. Manet, samt pointillisterne,
og stræbte efter et maleri, der havde
sine love i billedformens egne krav.
Som figurmaler, i opstillinger og
landskaber har G været nyskabende i
moderne da. kunst ved sin kolorit og sin
sans for stærkt forenklet og stor form.

Giesecke [’gi:z3ka], Karl Ludwig (omkr.
1761-1833), ty. mineralog. Undersøgte
1806-13 mineralogisk Grønlands
vestkyst fra Kap Farvel til Upernavik. 1814
prof. i Dublin.

Gieseckes Isfjord, stærkt
isfjeldprodu-cerende vestgrønlandsk isfjord, 73° 30’ N.

Giese’går’d [gi:-], hovedgård SØ f.
Ringsted; grl. 1665 af Fr. Giese, fra 1736 i
slægten (Brockenhuus-)Schacks eje
(stamhus s. m. Gram 1777-1922). Bygn. fra
1873.

Gieseking [’gi:za-], Walter (f. 1895), ty.
pianist. Fremragende fortolker af især
nyere fr. musik.

Giessbach [’gi:sbaf], flod i Schw., fra
Schwarzhorn til Brienzersee, danner fl.
smukke vandfald.

Giessen [’gi:san], ty. by i Hessen, ved
Lahn; 46 000 indb. (1939). Alsidig
industri. Univ. (grl. 1607). Ca. 70% ødelagt
i 2. Verdenskrig.

giftbrod, det m. en giftkirtel forsynede
stikkeredskab hos visse insekter, f. eks.
bier, gedehamse o. 1.

36* 1605 1688

gifte, kem. stoffer med skadelig
påvirkning af organismen (forgiftning), når de
tilføres i tilstrækkelig mængde. En række
g vil i små doser være uden ei. med
gavnlig virkning. Opbevaring og forhandl,
af g, der frembyder særl. fare, er i alle
civilis. stater underkastet lovbest.
giftefoged, den borgerlige myndighed,
som er berettiget til at foretage vielser,
giftgas, stoffer, der enten i luftformig ei.
forstøvet tilstand er i besiddelse af
giftvirkning på mennesker, dyr ei. planter.
Anv. ofte om kem. kampstoffer,
giftgasbeskyttelse omfatter alle
forebyggende og helbredende midler mod
gassens skadevirkning (gasmasker, tætte
rum, sporings-, rensnings- og
laboratoriearbejder, sygebehandling o. 1.).
giftgasprotokol, en i Geneve 17. 6. 1925
undertegnet internat, overenskomst,
hvorved parterne forpligter sig til ikke at
bruge kem. og bakteriol. krigsmidler. En
af de få vigtigere krigsregler, der ikke
krænkedes under 2. Verdenskrig,
gifthandel kan if. lov af 28. 2. 1931 kun
udøves i h. t. særlig tilladelse fra
indenrigsministeren og under iagttagelse af
en række sikkerhedsforanstaltninger,
gifthvede og giftbyg, hvede- ei.
bygkorn, gennemvædede af salpetersur
stryknin og farvede med anilin ei. mønje,
bruges i skoven til udryddelse af mus.
giftkirtler, kirtler, der udskiller et stof,
som virker skadeligt på andre levende
væsener. Forekommer ret udbredt i
dyreriget, f. eks. hos slanger, en enkelt øgle,
fjæsingen, hos edderkopper, skorpioner,
gedehamse m. fl.
giftliljer (ColchVcaceæ), fam. af
enkimbladede. Mange arter indeholder
giftstoffer. Vildtvoksende i Danm. er
benbræk (Narthecium ossifragum); i haver
findes høst-tidløs (Colchicum autumnale).
giftplanter omfatter alle planter, som
indeholder stoffer, der ved at overføres
til mennesker kan fremkalde sygelige
tilstande ei. døden. Tit er sådanne planter
taget i brug som læge- ei. nydelsesplanter
idet de gifte, de indeholder, virker som
stimulanser, når de anv. i små doser
(f. eks. kokain og morfin). Plantegifte er
især alkaloider, der navnlig virker på
hjertet og nervesystemet. Af da. g kan
bl. a. nævnes: taks, da. ingefær,
ridderspore, akeleje, julerose, skarntyde,
gifttyde, guldregn, natskygge, bulmeurt,
kartoffelplanten (de grønne dele) og
giftsvampene. En særlig form for
giftvirkning haves i brændehår (f. eks.
brændenælder) og hos eksem-planter, som
ved berøring kan fremkalde udslet (f. eks.
prydplanterne Primula obconica og P.
sinensis).

giftslanger, fællesbetegn. for forsk,
grupper af slanger, som er forsynet m.
gifttænder og giftkirtler og dræber byttet,
inden de sluger det.
giftsnegle, d. s. s. keglesnegle,
giftsnoge, betegn, for slanger, der fortil
i hver kæbehalvdel har en stor gifttand,
på hvis forside en fure leder giften i
såret. Hertil fl. af de farligste giftslanger
som brilleslangerne,
giftsvampe er sådanne svampearter, som
konstant indeholder giftstoffer, der er
farlige for mennesket, g-s antal er ikke
stort, g kan kun kendes fra spiselige
svampe ved et nøje kendskab til arterne
og ikke ved forsk, særegne kendetegn;
f. eks. er det ganske fejlagtigt at tro, at
g ved kogning skal få en sølvske til at
løbe an. De farligste g tilhører slægten
fluesvamp (Amanita), men også andre
svampeslægter indeholder g, således
skørhat (Russula), mælkehat (Lactarius)
og rørhat (Boletus). Den farligste g er
løgknoldet fluesvamp, farlig fordi den
ofte forveksles med champignon, og fordi
forgiftningssymptomerne først
fremkommer mange timer efter måltidet,
således at helbredende foranstaltninger
(mave- og tarmudskylninger)
vanskeliggøres. Symptomerne er dels opkastning
og diarrhoe, dels hjernesymptomer og
symptomer fra nervesystemet. (Se
farvetavlen Svampe),
gifttegn, tre kors ei. et dødningehoved på
giftbeholdere.

1689

André Gide.

John Gielgud.

Vandgifttyde.

gifttyde (Ci’cuta), slægt af
skærmblomst-fam. med dobbelt
fjersnitdelte blade
og blomster med
tydelige, spidse
bægerblade. 3 arter.
I Danm. vand-g
(C. virosa) med en
tyk, kamret
jordstængel og hvide
blomster; i våde
grøfter, ved sø- og
åbredder, hist og
her; er dødelig
giftig.

gifttænder, de som

regel særlig kraftige
tænder i overkæben hos visse slanger,
gnm. hvilke giften ledes i en fure ei.
kanal ned i det ved biddet fremkaldte
sår. Ofte er der kun eet par g i funktion.
Gifu, jap. industriby på Midt-Honshü;

129 000 indb. (1935). Hyppige jordskælv,
gig (eng.), 1) enspænderkøretøj på to høje
hjul; 2) lang, smal, enkeltbænket båd
(jfr. gigbåde),
gi’gan’ter (gr. ’gigantes), i gr. rel.
jætteagtige væsener, personificering af de onde
magter, der vil ødelægge livet. Myterne
om g handler altid om kamp ml. dem og
guderne, g-kampen er den attiske
pan-athenæerfests dram. motiv. Senere blev
motivet udvidet af den digterisk
inspirerede mytol., og g gøres til sønner af
Gaia, der ægger dem til kamp mod Zeus
og hans slægt for at hævne titanerne, der
var nedstyrtede i Tartaros. Senere
opfattedes g som troldagtige kæmper,
giganto- (gr.), kæmpe-,
Gigan’tostraca (giganto- + gr. åstrakon

skal), kæmpekrebs.
Gi’ganthropus (gr. gigas kæmpe +
an-thropos menneske), uddød
menneskeform, der dog kun kendes gnm. 3 løse
kindtænder som er fundet i et »apotek«
i Hong Kong. Tænderne synes utvivlsomt
menneskelige, men de er ca. dobbelt så
store som nutidstænder. Desværre har
det trods store anstrengelser ikke været
muligt at fastslå deres opr. findested.
’Gigas, Emil (1849-1931), da.
litteraturhistoriker, stor kender af sp. litt. og
kultur; talr. afh. og mange overs, af sp.
værker (bl. a. Lope de Vegas),
’gigasformer (gr. gigas kæmpe), individer
af en art, der har fordoblet kromosomtal,
hvilket som regel har medført
forstørrelse af plantens celler og organer.
’Gigas li’brorum (lat: kæmpen bl. bøger),
største eksisterende håndskrift,
omfattende 309 (opr. 318) blade 0,9 m h. og
0,5 m brede, nu i Kungliga biblioteket i
Sthlm. g er skrevet i et böhmisk kloster

1 11. årh. og kom i sv. eje v. indtagelsen
af Praha 1648. ForudenDen Hellige Skrift
indeh. den billeder af djævelen og helvede,
hvorfor den også kaldes »Djævlebiblen«.

gigbåde, klinkbyggede, outriggede
træ-ningsbåde til kaproning. Til 4 (gig-firer)
ei. 8 (gig-otter) roere, som hver fører

2 årer.

’gige (mnty. gige violin), middelalderligt
strygeinstrument, brugt af troubadourer.
Gigli [’d3ilji], Benjamino (f. 1890), ital.
operasanger (lyrisk tenor). Deb. 1914,
1920-32 ved Metropolitan Opera. Har
optrådt i ty. og eng. film. Har flere gange
sunget i Danm. (Portr. sp. 1606).
gigolo [’li-] (fr.), professionel danser i

danseetablissementer,
gigt, populær betegn, for smertefulde,
sygelige tilstande, af højst forsk,
oprindelse, i led, muskler og sener.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free