Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gigt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ginnungagab
gigt
Benjamino Gigli. Giovanni Giolilti.
Den såk. ægte gigt (arthritis urica)
skyldes en forstyrrelse i purinstofskiftet,
hvorved der aflejres urinsure salte i
leddene, hvilket forårsager stærke smerter,
hævelse og rodme. Stortåens led er
hyppigt angrebet (podagra).
Leddegigt omfatter mange forsk,
ledlidelser. Oftest tænkes på 1) kronisk
fremadskridende leddegigt
(polyarthro-itis cron. primaTia), en sygdom af ukendt
oprindelse, lokaliseret til ledkapslen. Den
begynder oftest i de små led på hænderne
og kan senere brede sig til næsten alle
led. Medfører ofte invaliditet, når den
ikke behandles i tide; 2) kronisk
deformerende leddegigt (osteoarthrosis
deformans), en degenerativ, ikke
betændelses-agtig ledlidelse, som især angriber
led-fladerne i de store led, knæ, hofte og
skulderled hos ældre mennesker.
Muskelgigt (myosis) skyldes
formentlig en temporær ændring i et
muskelafsnits spænding (tonus), hvorved der
kommer et smertende, fast, ømt parti i
muskelen. Den forårsages af
overanstrengelse, forkert belastning ei. manglende
afslappelse af den påg. muskel.
Muskelgigt er den almindeligste gigtform.
»Gigtsmerter« kan også udløses fra
vævet omkring sener (peritendinoser).
g forekommer udbredt, er årsag til mange
tabte arbejdsdage og kan medføre
invaliditet. Den bliver derved et
betydeligt socialt spørgsmål,
gigt (ty. Gicht, måske samme ord som gift
gave), tekn., den øverste del i en skakt- ei.
højovn, hvorigennem ovnen fyldes.
Gigtdagen, velgørenhedsdag til fordel for
bekæmpelsen af rheumatiske sygdomme;
afholdes, siden 1939, årl. i beg. af okt.
af Rigsforen. til Bekæmpelse af de
Rheumatiske Sygdomme,
gigtfeber (febris rheumatica, polyarthritis
rheumatica), en akut febril sygdom med
smertefulde hævelser af leddene. 8-14
dage forud for ledtilfældene har der ofte
været halsbetændelse forårsaget af
hæmo-lytiske streptokokker. Ledsmerterne
breder sig fra det ene led til det andet.
Det er endv. karakteristisk, at der ofte
kommer en hjertelidelse, som angriber
både hjertemuskel og ydre og indre
hinder og ofte efterlader klapfejl.
Efterfølges af og til af st. veitsdans.
gigtgas (ty. Gichtgas), højovngas med
25-30% kulilte, 1% brint og
brændværdi 800-900 kgcal/m3, anv. på stedet
til kraftfremstilling i gasturbiner,
blæst-forvarmning osv. Biprodukt ved
udvindingen af jern i højovn,
gigtknuder, populær betegn, for 1)
knuder (tofi), som dannes i og omkr. leddene
ved ægte gigt; 2) små knoglefremspring
på fingrene - oftest hos ældre kvinder
med leddegigt (Heberden’ske knuder),
gigtsanatorier i Danmark er Røde
Kors’ Folkekuranstalt ved Hald og
Andelsforeningernes Gigtsanatorium ved
Skælskør.
gigue [3ig] (fr. af eng. jig\ opr. eng.
dans i hurtig tredelt takt.
Gijön [ti’fon], by på Spaniens N-kyst;
104 000 indb. (1947). Udsmeltning og
forarbejdning af jern og kobber,
olieraffinaderier og store tobaks-, sukker-,
glas- og porcelænsfabrikker. Med
nationalisternes erobr, af G afsluttedes
21.-22. 10. 1937 den asturisk-baskiske
modstand mod Franco.
Gilån [gji:’lo:n ei. -’Iu:n], prov. i Iran
ved Kaspihavets SV-kyst; ca. 14 000
km2; ca. 450 000 indb. Stor nedbør; der
dyrkes frugt, vin, morbær, ris og majs.
36* 1608 1688
Gila River [’hi:1a ’rivar], østl. biflod til
Colorado River, USA, fra New Mexico
gnm. G-ørkenen i S-Arizona.
Gilbert [’gilbart], Grove Karl (1843-1918),
nordamer, geolog. Vigtige unders, over
Bonneville-søens strandvolde
(isostasi-forhold), erosionsfænomener, ørkenegnes
denudation o. a.
Gilbert [’gilbst], William (1540-1603),
eng. læge og fysiker. Grundlæggeren af
læren om magnetisme og elektricitet.
Forklarede kompasnålens stilling på
forsk, steder af Jorden ved at Jorden er
en stor magnet. Indførte betegn,
elektricitet.
Gilbert [’gilbst], William (1836-1911),
eng. lystspilforfatter: Dulcanuira (1866)
o. a.; eventyrspillet Pygmalion and
Gaiatea (1870) og forsk, alvorlige versdramer.
Skrev s. m. Arthur Sullivan (1842-1900)
en lang række operetter m. soc., aktuel
satire, bl. a. The Mikado (1885, da. 1887).
Gilbert and Ellice Islands Colony,
[’gilbst and ’ælis ’ailandz ’kålsni], brit.
koloni i Stillehavet, omfatter Gilbert
Øerne, Ellice Øerne, Ocean Øen
(rege-ringssæde), Line Islands og Phoenix
Øerne, i alt 1273 km2. Eksport af kopra.
Gilbert- Jespersen, Holger (f. 1890), da.
fløjtenist. Ansat i Det Kgl. Kapel 1927.
Gilbert Øerne [’gilbst], brit. øer nær
ækvator, Stillehavet. Koralkalk
omdannet til fosfat. Trop., regnrigt klima.
Kopraeksport. 430 km2; beboet af 28 000
kristne mikronesiere (1945). 1942-43
besat af japanerne.
Gilbjærg Hoved, Sjællands nordligste
punkt, en 33 m h., stejl og skovløs klint.
Gil Bias [3il’bl«:s], roman af Lesage, i
4 bd., udk. 1715-1735.
Gil’boa, jødisk by (nu: Djelbün) og
mindre bjergkæde (nu: Djebel Faqqü’a) ca.
40 km SV for Genezareth Sø. Her fandt
Saul og Jonathan døden (1. Sam. 31.1
ff. og 2. Sam. 1.21.).
gilde (oldn. g ild i betaling, afgift), forening
af borgere i middelalderens byer.
Medlemmerne, gildesbrødrene, skulle yde
gensidig hjælp, og g afgjorde tvistemål
ml. brødrene. F.n g-s vedtægter,
gildeskråen, er en vigtig kilde til
borgerskabets hist. i middelalderen, g fik ofte stor
indflydelse på bystyret, og blev derfor
ofte forbudt ei. indskrænket af
regeringerne. I Danm. findes g fra 12. årh.; sen.
kom også g for de enkelte håndværk i en
by, heraf udviklede lavene sig, medens
de egl. g døde ud efter Reformationen.
’gilding, ældre betegn, for kastrat.
’Gilead, i G. T. betegn, for
Østjordanlan-det, hvor stammerne Gad, halvdelen af
Manasse samt Ruben boede. I
kongetiden udsattes G ofte for angreb fra
aramæerne. På Jesu tid hed G Peræa.
Giles Land [’d3aifz ’land], d.s.s. Kvitøya.
Gil’gal (hebr: stenkreds), kultussted i
Benjamin tæt ved Jeriko; her kronedes
Saul til konge. Kulten i G angribes af
Amos og Hoseas.
’Gilgamesh [-æj], sumerisk og
babyl.-assyr. heros, hovedperson
iGilgamesh-epos’et (12 bøger på lertavler, ca. 150
oktavsider, hvoraf op imod halvdelen
bevaret). Temaet i epos’et er dødens
problem. G herskede tyrannisk i Uruk, og
byens folk vendte sig til guderne om
hjælp. De sendte den i skikkelse af et (til
at begynde med) faunagtigt væsen,
Enkidu, som skulle blive hans kammerat
og give hans voldsomme energi en anden
retning. I forening indlægger de sig stor
hæder bl. a. ved at dræbe en
»himmeltyr«, sendt af guden Anu for at påføre
landet uår og sult. Enkidu må lide døden
som straf. G gribes af dødsrædsel; han
opsøger sin forfader Um-napishiim, som
undgik døden under den store vandflod;
denne fortæller om sin redning, men kan
ikke give G noget håb om for sit vedk. at
undgå doden. G søger hjælp hos sin
afdøde ven, men ud over en skildring af
forholdene i dødsriget har han intet at
give ham. Digtet er klart pessimistisk.
G-epos’et formedes i semit, tid på
grundlag af sumerisk digtning om kong G af
Uruk. Sv. overs. 1945.
’Gilia (efter sp. botaniker Ph. Gil), slægt
af floksfam., urter med regelm., sam-
1689
bladet krone. 100 arter i Arner.; fl. arter
anv. som prydplanter,
gil’ja’ker, palæasiatisk folk på
N-Saha-lin og ved Amurs munding; laksefiskere
og jægere; shamanister,
gill [d3il] (fork: gi.), eng. mål for flydende
varer = 0,142 1.
’Gille, Heinrich (1878-1945), forstander f.
Kjøbenhavns Maskinskole (1935-45).
Clearingmyrdet af ty. 17. 2. 1945.
Gille’leje, fiskerleje, badested og
stationsby på Nordsjællands N-kyst; 1890
indb. (1945). Badested, havn.
Endestation for banerne
Helsingør-Horn-bæk-G og Hillerød-Kagerup-G.
Gillette [d33’Iæt], King Camp
(1855-1932), amer. fabrikant, opfandt 1901
barbermaskinen.
Gilliat [’giliat], Sidney (f. 1908), eng.
filminstruktør. Begyndte i 1930erne som
manuskriptforf. og blev i samarb. med
Frank Launder en af eng. films mest
talentfulde og idérige instruktører:
»Millions Like Us« (1943), »Waterloo
Road« (1945) og »En Uforbederlig
Synder« (s. å.). Dannede sit eget
produktionsselskab med F. Launder 1945.
Gilliéron bilje’rj], Jules (1854-1926), fr.
filolog. Prof. i Paris. Grl.
dialektgeografien m. Atlas linguistique de ta France
(1902-09).
Gillies [’gilis], Harold Delf (f. 1882), eng.
kirurg, berømt for sine plastiske
operationer, skaberen af den mod. plastiske
kir. G behandlede bl. a. ofrene fra
Gejserkatastrofen,
’gilling (holl. gillen skære skråt af), den
del af agterskibet, der ligger under
skibets agterspejl.
Gillingham [’d3ili’(3m], eng. by nær
Themsmundingen ØSØ for London;
64 000 indb. (1948). Cementindustri,
torpedofabrik. Sammenvokset med
Chatham og Rochester.
Gillot [3i’lo], Claude (1673-1722), fr.
maler, hvis teaterdekorationer, ill. og
ornamentik fik stor bet. for eleven Watteau.
Gillray [’gilræi], James (1757-1815), brit.
tegner og grafiker. Politiserende og
samfundsrevsende tegninger; især kendt er
hans Napoleonkarikaturer.
Gilly [si’jil, belg. by; forstad tilCharieroi;
23 000 indb. (1948); kulgruber, jern- og
glasindustri.
Gimle, i nord. rel. de lykkeliges hjem efter
Ragnarok,
’gim’merlam, et lam af hunkøn,
gimpning (eng. gimp), lukket frynse m.
løkker til to sider, fæstet i midten m. en
hæklet maskerække, udføres m.
gimpe-og hæklenål,
gin [d3in] (fr. geniévre enebær), eng.
brændevin, tilsat udtræk af enebær o. a.
smagsstofler.
Ginderup. Ved landsbyen G i Ty
udgravedes fra 1922 den første store oldtidsby
i Danm. fra 1-3. årh. e. Kr. Bestod af
ØV-vendte langhuse, fællesboliger for
dyr og mennesker. Væggene var
græstørvbyggede, taget lyngdækket og båret
af to rækker fritstående stolper i husets
indre.
ginger beer [’d3ind33’bi3] (eng:
ingefær-øl), eng. kulsyreholdig drik tilsat ingefær,
gingham [’gir/am] (malajisk gingan
stribet), garnfarvet, ofte stribet ei. ternet,
lærredsvævet bomuldsstof til kjoler,
forklæder m. m.
gin’giva (lat.), tandkød,
gingi’va’l, fonet., supradentaler,
gummelyd.
gingi’vitis (gingiva + -itis), betændelse i
tandkødet.
’Ginkgo (jap.), slægt af nøgenfrøede, kun
een nulevende art, G biloba, et indtil
30 m højt, løvfældende træ. Bladene
vifteformede, hanblomsterne i stande,
der ligner rakler, hunblomsterne med 2
frøap’«g på en lang akse. Særbo. G er
hjemrehørende i Ø-Asien, som
prydplante-indført til Eur. G er den sidste
rest af en i tidl. jordperioder langt mere
udbredt slægt.
Ginneken [’tinskan], Jacobus Johannes
Antonius van (f. 1877), holl. sprogforsker,
der navnlig er kendt for studier over alm.
sprogvidenskab.
’Ginnungagab, i nord. rel. det tomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
