- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1609,1610,1611

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gigt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ginsberg

gir der

rum før verdens skabelse, i hvilket
ur-jætten Ymer først blev til.

’Ginsberg, Asher, jød. forfatter, skrev
under pseudonymet Achad Ha’am.

Gio’berti [d30-], Vinccnzo (1801-52;, i tal.
filosof. Søgte i lntroduzione allo studio
della filosofia (1839—40) at forene tro og
viden.

Gio’conda, La [d3okond«], andet navn for
Mona Lisa.

gio’coso [d30-] (ital.), mus., muntert,
spøgefuldt.

Giolitti [d3o’lit:i], Giovanni (1842-1928),
ital. politiker. Smidig centrumsmand
med hældning mod venstre,
finansspe-cialist; førstemin. 1892-93, 1903-05,
1906-09, 1911-14. Gennemførte
demokratisk valgreform 1911, erobringen af
Tripolis 1911-12, bekæmpede forgæves
Ital.s indtræden i 1. Verdenskrig. Ledede
1920-21 koalitionsreg.; vigende politik
over for den voksende modsætning ml.
fascister og arbejderbevægelsen, styrtet
af nationalisterne efter kompromis m.
Jugosl. i Fiume-sagen. (Portr. sp. 1606).

Giono [3D’no], Jean (f. 1895), fr.
roman-forf. og essayist; besynger landlivet og
taler for tilbagevenden til naturen, f. eks.
Bataille dans la montagne (1937).

Giordano [d30r’d<mo], Luca (1632-1705),
ital. maler. Påvirket af Ribera og
Rubens. 1692-1702 i Sp. Billeder med mytol.
og bibelske motiver. Kain dræber Abel
(kunstmus., Kbh.).

Gior’dano [d3or-], Umberto (f. 1867), ital.
operakomponist. Blev verdenskendt med
Andrea Chénier (Milano 1896, Kbh.
1938).

giordestæpper [’gjordas], ægte tæpper
fra Kaukasien, Lilleasien og Iran med
den spec. giordes-knytning, den gordiske
knude, opkaldt efter byen Gördes
(Tyrkiet), oldtidens Gordion.

Giorgio [’d3ord3o], Francesco di
(1439-1502), ital. arkitekt, maler og
billedhugger. Domkirken i Siena’s bygmester.
Skulptur: Kristi Begrædelse (Venezia).
Udg. berømt værk om arkitektur.

Giorgione [dsor’dsone], egl. Giorgio
Barba’relli (ca. 1478-ca. 1510), ital.
maler, elev af Giovanni Bellini. Virksom
i Venezia. Om hans liv vides meget lidt,

Giorgione: Hvilende Nogen Venus.

og kun få sikre arb. kendes. Hans
sjælfulde kunst udøvede en overordentlig
indflydelse bl. a. på Tizian. Kendte
værker: Landskab med Uvejret,
Koncerten, Hvilende Nogen Venus.

Giornale d’Italia, il [d3or’n«le di’talja],
ital. dagblad, grl. 1900. 1926^13 red. af
V. Gayda, der gjorde G til regeringens
talerør.

Giotto di Bon’done [’d3ot:o] (ca.
1266-1337), ital. maler. lf. traditionen elev af

Giotto di Bondone: Joachims og Annas
Mode ved den Gyldne Port. Detaille af
freske i Santa Maria dell’ Arena, Padova.

Cimabue. Virksom i Firenze, Padova og
Assisi. Om hans liv vides kun lidt, men
hans virksomhed var af grundlæggende
bet. Hans kompositioner er enkle som
hans figurstil, men meget udtryksfulde.
Hovedværker: fresker i San Francesco
i Assisi, fresker i Santa Maria dell’
Arena i Padova. Tronende Madonna med
Engle, det eneste sikre staffelibillede.
Fresker i Santa Croce i Firenze. Regnes
for skaberen af campanilen ved
domkirken smst.

Giovanni [d3o’vnn:i], ital. form for
Johannes.

Giovanni, Fra, se Fiesole.

Giovanni di ’Stefano [d3o’v«n:i-] (15.
årh.), ital. billedhugger og arkitekt,
virkede i Siena; tabernaklet i San Domenico
(1466). Repr. for ung-renæssancen.

Giovinezza [d30vi’net:sa] (ital:
ungdom). Opr. studentersang, senere
fascismens hymne med den af Salvator Gotta
delvis omdigtede tekst.

gips (gr. gypsos kridt) kalciumsulfat,
CaSOt, 2 H20.
hvidt monoklint
mineral med
glasglans, 1 kraftig
spalteretning og
hårdhed 2.
Forekommer tæt ei.
kornet som
bjergart sm. m. salt og
anhydrit, især fra
zechstein,
muslingkalk og
keu-per. Vigtige
forekomster er
Segeberg, Lüneburg, Salzburg og Montmartre
(m. pattedyrfraældre tertiær).
Vedophedning til 120° afgives 3/4 af vandet,
hvorved opstår brændt g, der anv til
afstøbninger. Ved ophedning til højere temp.
fås dødbrændt g, der er vandfrit og
ikke optager vand inden for en rimelig
tid. Ved 950^ fås såk. murgips, der i
løbet af ca. et døgn optager 2 molekyler
vand.

gipsbandage, stiv støttende bandage.
Til anlæggelse af g anv. gazebind, hvori
maskerne er fyldt med gipspulver.
Bindene gennemblødes først i vand,
hvorefter de svøbes om ekstremiteten og
stivner i løbet af 5-10 min.; helt hårde
bliver de först efter 1 døgn. g anv., hvor
ekstremiteter ei. led skal holdes
fuldkommen i ro i længere tid.

gipsmarmor, kunstmarmor med gips
som bindemiddel.

gipssvamp (Mo’nilia fi’micola) danner
hvide skimmelbelægninger på gødningen,
der anv. i champignondriverier, hvorved
champignonerne hæmmes stærkt i deres
vækst, g bekæmpes ved efterhånden at
blive stukket ind i gødningsbunken,
hvorved g dræbes ved den høje
gærings-varme.

gipsurt (Gyp’sophila), slægt af nellikefam.
Urter ei. halvbuske med blomster i en
stor topformet stand. 90 arter i Eur. og
Asien; i da. haver dyrkes G. paniculata
(»slørblomst«), en staude med hvide
blomster fra Sibirien, og en enårig (G.
elegans) fra Kaukasus.

Gi’raffen (Camelo’ pardal is), stjernebillede
på den nordl. stjernehimmel.

giraffer (Gi’raß’a), slægt af drøvtyggere,
meget langhalset, m. små hårklædte
horn, forbenene længst. Kan opnå en
højde af op til 6 m. Afr. savannedyr,
lever af kviste; fl. arter ei. racer, der
afviger ved pletternes form og størrelse.
Opfattes undertiden som een art (G.
camelo-pardalis). (111. sp. 1611).

girafklaver, gammeldags form for et
opretstående klaver, minder nærmest om
et flygel på højkant.

Giral [ ri ■ral], José (i. 1879), sp. politiker.
Biokemiker, prof.; republikaner,
fængslet 1917 og senere, bidrog til revolutionen
1931, knyttet t. Azana. Ledede radikalt
kabinet efter borgerkrigens udbrud 1936;
udenrigsmin. 1937-38. Efter Francos
sejr til Frankr.; 1940-45 i México. Aug.
1945-febr. 1947 førstemin. i sp.
eksilregering i Paris, søgte forgæves at få
effektiv støtte fra Engl.-USA til at styrte
Franco.

giralda, la [fi’ralda], Sevilla-katedralens
mauriske klokketårn, opf. 1184-96 som
muham. minaret; 114 m høj.
Giraldi [d3i’raldi], Gian (kaldet Cinzio)
(1504-73), ital. forf. til bloddryppende
tragedier. Den berømteste af hans over
100 noveller, Il moro di Venezia, gav
Shakespeare stof til »Othello«,
girande [3i’rä:d] (fr.), vandturbine,
roterende strålespids, bruges til springvand
og vanding af plæner,
girandole [3irö’dol] (fr. af ital. girandola
egl: ildknippe), i fyrværkeriet de
bekendte sole; også betegn, for flerarmede
lysestager og for større ørenringe med
diamanter.

Girard [3i’ra:r], Paul Frédéric
(1852-1926), fr. retslærd. Fremragende repræs.
for moderne romerretsforskn.
Hovedværk: Manuel élémentaire de droit
Romain. (1896, 8. udg. 1929).
Girardon [3irar’d5], François
(1628-1715), fr. billedhugger. Overførte Berni-

François Girardon: Portrætbuste af
Ludvig 14.

nis svulmende barokstil til Frankr.:
rytterstatue af Ludvig 14. på
Vendöme-pladsen, Richelieus gravmæle i
Sorbonnekirken, buster og dekorative arbejder.

Giraud [31’ro], //éw/(!870-1949), fr.
general. Øverstbefalende over nordfr. styrker
maj 1940, undslap 42 fra ty.
krigsfangenskab; kom til Vichy s. å.; flygtede til de
Allierede, deltog i invasionen i N-Afr.,
nov. 42 af Darlan udnævnt til chef for de
fr. styrker i N-Afr., ledende ved Darlans
død dec. s. å. Måtte juli 43 bøje sig for
de Gaulle som ledende, udtrådte af
be-frielseskomiteen apr. 44.

Giraudoux [3iro’du], Jean (1882-1944),
fr. forfatter og diplomat; original,
åndfuld og charmerende stil, let kunstfærdig,
men altid morsom og overraskende,
dækkende over dyb psyk. indtrængen. Blev
först berømt på sine romaner, bl. a. den
yndefulde Suzanne et le Pacifique (1921).
1922 indledede Siegfried et le Limousin
den lange række af teatersucces’er:
Amphitryon 38 (1929, da. 1943), Laguerre
de Troie 11’aura pas lieu (den trojanske
krig vil ikke finde sted) (1935); posthumt
opførtes La Folie de Chaillot. Som
dramatiker reagerer han mod realismen.
(Portræt sp. 1612).

girder [’g3:da] (eng.), sov., langskibs
dragere.

G iraffer.

1609

l6lO

löll

Gipskrystaller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free