Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gigt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gire
Gjorslev
Jean Giraudoux.
Karl Gjellerup.
gire (holl.), søv., styre ustadigt, enten p.
gr. af agterlig sø ei. vind ei. dårlig
styrefærdighed hos rorgænger,
girering [Ji’re’ring] (af giro), overførsel
af beløb fra een persons konto i et
pengeinstitut til en andens.
Girgenti [d3ir’d3ænti], indtil 1927 navn
på Agrigento.
giro [’Ji:ro] (ital.), kredsløb, en veksels ei.
anvisnings overdragelse ved
endossement; se også post-g.
girokonto [’Ji:ro-], indskudskonto
hvorover indskyderen kan disponere ved
checks ei. lign. anvisninger.
Gironde [3i’rä:d], 1) Garonnes 72 km 1. og
3-12 km br. tragtformede munding. Ved
G-s munding hævdede ty. styrker sig til
21. 4. 1945; 2) fr. dept. ved 1); 10 726
km2; 858 000 indb. (1946). Bet. vinavl
og agerbrug. Hovedstad: Bordeaux,
girondinere [JiroTj’di’nars], fr. Girondins
[3ir5’dæ], politikergruppe under den fr.
revolution, opr. deputerede fra dept.
Gironde. Borgerligt radikale i den
lovgivende forsamling 1791-92, ivrige for
krigen 1792. Sluttede sig til republikken,
kom i konventet i konflikt m. Bjerget,
fik pariserne mod sig; slået ned sommer
1793. Ledende bl. g var Brissot,
Ver-gniaud, Condorcet, Roland.
Girtin [’gaUinj, Thomas (1775-1802), eng.
maler. Den fineste akvarelmaler efter
Turner. Har malet byprospekter og
arkitektur.
gis, mus., tonen g forhøjet et halvt
tonetrin ved et foranstående ff.
Gisevius [gi’ze:-], Hans Bernd (f. 1903),
ty. forf., embedsmand. Kons., antinazist,
knyttet til en række oppositionelle
grupper, bl. a. Canaris, Beck, Goerdeler;
medvider i attentatet mod Hitler 20. 7. 1944,
undkom jan. 1945 til Schweiz. Vidne
under Nürnbergprocessen. Udg. 1946 Bis
zum bittern Ende m. kritik mod officererne.
(Da. overs. 1948: Til den Bitre Ende).
gisis, tonen g forhøjet to halvtonetrin ved
to foranstående J.
’Gislason [’gjis-j, Konrad (1808-91), isl.
filolog. Prof. v. Kbh.sjUniv. 1853. Udg.
isl. oldskr., leksikalske arbejder, bl. a.
Da.-isl. Ordbog (1851) og studier i
skjalde-digtn. Medstifter af tidsskr. »Fjölnir«.
Gislev, da. landsby, 15 km SV f. Nyborg;
553 indb. (1945).
gisse (holl.); søv., gætte, skønne; gisset
plads er beregnet v. hj. af skibets kurser
og distancer i mods. til observeret plads.
Gisselfeld, hovedgård og adel.
jomfrukloster NØ f. Næstved. Tilhørte fra 1699
Chr. Gyldenløve, der testamenterede G
til jomfrukloster, grl. 1755.
Konventual-inderne bor ikke på G, men oppebærer en
klosterhævning. G er bolig for klosterets
overdirektør af Gyldenløves efterslægt
Danneskiold-Samsøe. Bygn. opført af
Peder Oxe 1547-75, fredet i kl. A.
Gissel’øre, odde i Kalundborg Fjord;
radiostation.
Gissing [’gi-J, George (1857-1903), eng. for-
Birgitte Gjøe.
W. E. Gladstone.
fatter. Skildrer underklassens triste kår
og fattigdommens nedværdigende
virkninger. Romaner: The Unclassed (1884),
Demos (1886), New Grub 57^(1891) o. a.
’Gissurr ’hviti ’Teitsson, islandsk
høvding, der år 1000 fik kristendommen
anerkendt på Altinget.
’Gissur ’fsleifson (1042-1118), isl. biskop,
indviet i Magdeburg; byggede domkirken
i Skålholt og fik tienden indført på Isl.
’Gissurr ’J>orvaldsson (1208/09-68),
islandsk jarl, Snorri Sturlusons
svigersøn 1224-32 og drabsmand 1241;
medvirkede til Islands underkastelse under
Norge 1262-64.
Gita’govinda (sanskrit: sangen om
Govinda, d. v. s. Krishna), ind.
dramatisk digt indeholdende legender om
Krishna.
gitter, apparat til dannelse af spektre ved
lysets bøjning og interferens, først
konstrueret og benyttet af Fraunhofer. Et
g består af en plade med et stort antal
parallelle ækvidistante spalter, der
belyses med parallelt lys, som vil afbøjes til
alle sider i hver af spalterne. Der kommer
dog kun lys i sådanne retninger, hvor det
afbøjede lys fra alle spalterne er i samme
fase og kan forstærkes ved interferens. Da
retningen afhænger af spalteafstanden
(gitterkonstanten) og af lysets
bølgelængde, får man lys af forsk,
bølgelængder i forsk, retninger og derved dannet et
spektrum. I stedet for et gitter med
spalter til gennemgående lys
(transmissions-gi benyttes ofte refleksions-g, der består
af et metalspejl, hvorpå der med en
diamant er ridset parallelle ækvidistante
streger. Da g-konstanten skal være af
lign. størrelse som lysbølgelængden, anv.
6-800 streger pr. mm, og g-s bredde er
12-15 cm, så at der i alt er ca. 100 000
streger, g fremstilles på særlige
delemaskiner.
gitter, radiotekn., det styrende organ i et
elektronrør. Kan f. eks. bestå af en
spiral-viklet metaltråd omkr. glødetråden.
gitterkonstruktion, en drager, søjle ei.
lign. hvor flangerne er forbundet med et
gitter af tryk- og trækstænger i
modsætning til andre konstruktioner, hvor der
ml. flangerne er en massiv kropplade, g
betyder ved større dragere en lettere og
dermed mere økon. løsning. Gitteret
udformes på forsk, måde, som f. eks. N-,
V-el. K-gitter. Gitterstængerne danner s. m.
flangerne et statisk bestemt system af
trekanter.
gittermast, en af gitterdragere udført,
tårnlignende mast. Anv. i krigsskibe, ved
radiomaster, lygtepæle m. m.
gitterslange (’Python reticu’latus),
sydøstasiat. kvælerslange, størst af alle
slanger, indtil 9 m.
’gitterspektrogra’f, spektralapparat, hvori
anv. et gitter i stedet for et prisme.
Spektret afbildes på en fot. plade v. hj.
af en linse ei. et hulspejl. Ved at benytte
et konkavgitter, d. v. s. et gitter ridset på
et metalhulspejl, kan linser helt
undværes. De største g kræver rum på 6 til
10 m og tillader måling af
lysbølgelængder med en nøjagtighed på 0,001 Å.
Gitz-Johansen, Aage (C. 1897), da. maler
og grafiker; navnlig grønl. motiver.
Giulio Romano, se Romano, Giulio.
Giurgiu [’d3urd3u], by i Rumænien ved
Donau lige S f. Bucuresti; ca. 40 000
indb. Flodhavn; olieledning fra Ploesti;
jernbanefærge til den bulg. by Ruse ved
Donaus S-bred.
Giusti [’d3usti], Giuseppe (1809-50), ital.
digter; dyrkede den polit, satire. Vigtig
i sproglig og polit, henseende er hans
Epistolario (1859).
giusto [’d3Usto] (ital.), mus., normal,
passende (tempo).
Give, da. stationsby (Vejle-Brande);
1585 indb. (1945). Amtssygehus.
Glza [’gi:za] (Gizeh), ægypt. by på Nilens
venstre bred umiddelbart over for
Cairo; 66 000 indb. (1947). 7 km mod V
Den store sfinks ved Giza.
ligger bl. a. Keops-, Kefren- og
Mykeri-nos-pyramiderne, omgivet af
stormands-grave, og den store sfinks, udhugget af
klippen som vogter af kong Kefrens grav
og mindetempel.
Giødwad [’gøövaö], /ens Finsteen (1811
-91), da. redaktør. Jurist, red. 1837-39
»Kjøbenhavnsposten«, 1840-77
»Fædrelandet« (fra 1841 s. m. Ploug). Havde
stor indflydelse bl. de Nat.lib., men
søgte aldrig en politisk fremtrædende post.
Blind fra 1868.
Gjallarhorn, i nord. rel. guden Heimdals
horn. I det kultiske drama et
vædder-horn, guddommens symbol; if. Völuspå
det horn, hvori Heimdal skal blæse ved
Ragnarok.
Gjellerup [’gæl’-], Julius, da. boghandel
og forlag, grl. 1884 af J. G (1858-1917).
Fra 1903 dyrkede G spec. skolebøger,
vidensk. og teknisk litt., i de seneste år
mere omfattende forlagsvirksomhed.
Gjellerup [’gæl’-], Karl (1857-1919), da.
forf. Som ung teol. kandidat nidkær
bran-desianer (digtsaml. Rødtjørn (1881)); den
tendentiøse roman Germanernes Lærling
(1882) peger dog frem mod den ty.-russ.
periode (fra 1883), hvorunder han, bl. a.
påvirket af Schiller og Turgenjev, bryder
med Brandes: rejsebogen Vandreåret
(1885) og tilstræber forening af idealisme
og realisme: tragedien Brynhild (1884),
romanerne Minna (1889) og Møllen
(1896). Fra 1892 bosat i Dresden. Gnm.
en indisk-buddhistisk periode (fra ca.
1900) tilnærmelse til kristendommen,
romanen Den Gyldne Gren (1917).
Vidtspændende ånd, lidet original digter.
Nobelpris 1917 s. m. H. Pontoppidan.
(Portræt).
G jer løv-Knudsen [går-], Oluf (i. 1892),
da. arkitekt. Fra 1936 lærer i husbygn.
og byplan ved Danm.s Tekn. Højskole
og arkitekt for samme fra 1929. Har
desuden opf. Danm.s Akvarium (1939) i
Charlottenl. og fl. fabriks- og
kontorbygninger.
Gjessinggård, se Gessingård.
gjethus [’gæt-] (ty. Giesshaus støbehus),
ældre betegn, for støbehus for kanoner,
klokker m. m. I Danm. lå det sidste g
i Kbh. på Kongens Nytorv; det nedreves
1866 og 72.
gjordbue t’gjo’r-] (ty. Gurt bånd), bærende
bue i hvælvingskonstruktion.
’Gjo’rslev, hovedgård N f. St.-Heddinge.
Skal have tilhørt Rane Jonsen, derefter
IÖI2
1613
1614
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
