Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gigt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G j øa-ekspeditionen
glas
Roskilde bispestol til Reformationen,
1743-93 slægten Lindencrone og 1793—
1925 slægten Scavenius. Mærkelig gotisk
bygn. (svært tårn midt i korsformet hus)
opført omkr. 1400 af bisp Peder Lodehat,
tilbygning fra 1666 og senere, fredet i
kl. A.
Gjøa-ekspeditionen[’jø:a-],den af Roald
Amundsen ledede, med »Gjøa« udførte
no. eksped. gnm. NV-Passagen 1903-06.
Gjøe [gø’] ei. Gøye, da. adelsslægt, kendt
fra 13. årh. Ejede mægtige godsområder
i 16. årh. Uddød 1698 med Marcus G.
Gjøe (Gøye), Birgitte (1511-74), da.
adelsdame, datter af Mogens G, 1544 g. m.
Herluf Trolle, som G bragte stor
godsrigdom. Oprettede s. m. sin mand 1565
Herlufsholm skole, som G i sine sidste
år kæmpede for at sikre økonomisk.
(Portræt sp. 1613).
Gjøe (Gøye), Christoffer (d. 1584), da.
adelsmand. Søn af Mogens G, storgodsejer.
Hans og hustruen Birgitte Bølles
udgivne breve er en vigtig kulturhist. kilde.
Gjøe, Marcus (1635-98), da. diplomat,
godsejer. Gesandt i Paris 1664-68, Haag
1669-72. Madrid 1678-82. 1686-91
amtmand (Nykøbing), fra 1685 skoleherre
på Herlufsholm, hvor der findes
pragtfuldt barok-gravmæle over G. Sidste
mand af sin slægt.
Gjøe, Mogens (d. 1544), da. rigshofmester.
Ejede mægtige godsområder; rigsmarsk
under Chr. 2., vaklede ved dennes fald
1523, men gik sluttelig med Fred. 1.
Rigshofmester efter 1523, førte
mæglende politik; ivrig lutheraner, ledende
ved tiggermunkenes fordrivelse. Kunne
1533 ikke vinde rigsrådsflertal forChr. 3.;
førte sin politik igennem under Grevens
Fejde, bidrog 1536 til forståelse ml.
Chr. 3. og rigsrådsadelen.
Gjølstrup-fundet, se Gølstrup-fundet.
Gjöres [’jø:-], Axel (f. 1889), sv. soc.dem.
politiker, opr. jernværksarb. 1 ledelsen
f. Kooperativa forbundet 1926-38,
em-bedsm. i handelsmin. fra 1938,
folkhus-hållningsmin. fra 1941, handelsmin.
1947-48.
G jörwell [’jørrvæl], Carl Christoffer
(1731-1811), sv. bibliotekar og forfatter. Udg.
bl. m. a. det litt. tidsskrift Den Swänska
Mercurius; oversatte dertil Gessners
borgerlige idyller, indledn. til den følsomme
digtning.
Gjøvik [’jø:vik], no. by, Opland, på
V-siden af Mjøsa; 5600 indb. (1946).
Træindustri. Købstad 1861.
Gl, kem. tegn for glucin(i)um, fr. betegn,
for beryllium (Be).
glacéhandsker [-’se-] (fr. glacer give
glans), handsker af glacélæder, anv. siden
19. årh.
glacélæder [-’se-], hvidgarvet gede- og
fåreskind; farves, glittes og anv. til
glacéhandsker.
glaci’a’le [-si-] (lat. glacies is), kaldes
aflejringer afsat af is, oftest brugt om
is-tidsaflejringerne.
glaci’a’ltid, nedisningsperiode i istiden.
glacis [-’si] (oldfr. glacier glide), en uden
for fæstningsgrave lagt jordopfyldning,
der skråner jævnt mod forlandet.
Glad, Rasmus, Erasmus Lætus’ da. navn.
36* 1617 1688
Gladbeck [’glatbæk], ty. kulmineby i
Ruhr-området, N f. Essen; 59 000 indb.
(1939). Maskinindustri.
Glade Enke, Den, operette af F. Lehår
(Wien 1905, Kbh. 1906).
gladi’ator (lat: sværdkæmper),
professionel deltager i kamplege (g-kampe) i
Rom, indførtes fra etruskerne 264 f. Kr.,
ophørte under kristen påvirkning i 5.
årh. g uddannedes i særlige g-skoler,
efterhånden til forsk, specialiteter (nogle
stort skjold og kort sværd, andre net,
trefork og dolk). Den overvundne g-s
skæbne bestemtes af tilskuerne, hvis
knyttede hænder med nedadvendt
tommel betegnede døden, mens opadvendt
tommel betød, at den besejrede skulle
skånes.
Gla’diolus (lat. gladius sværd), slægt af
irisfam., knoldvækster med ridende,
sværdformede blade. Blomsterstanden et
ensidigt aks, blomsterne skæve,
tragtformede. 250 arter, hjemmehørende i
Afr.. især i Kaplandet. Mange er pryd-
planter, en mængde former opstået ved
krydsning, G er taknemmelige
haveplanter. Knoldene lægges i april-maj og tages
op, før frosten indtræder.
Gladkov [glat’kof], Fjodor (f. 1883),
sovjet-russ. roman- og novelleforfatter. Med
sine romaner Cement (1926) (industriens
genopbygning), Energi (1932)
(femårsplanen) og Eden (krigsindustrien) har
han været banebrydende inden for den
socialistiske realisme i Sovj.
Gladsakse, nordl. forstadskommune til
Kbh.; 26 km2, 31 772 indb. (1948); 1945
boede i G sogn 15 650 og i Søborggårds
sogn 12 296.
Gladstone [’gladstan], William Ewart
(1809-98), brit. politiker. Købmandssøn,
kons. underhusmedl. 1832. G-s politik
prægedes af hans alvorlige rel. indstilling
(mod slaveriets ophævelse, før slaverne
var omvendte). Ledende i handelsmin.
1841-45, udarbejdede frihandelsvenlig
toldtarif. Fulgte Peel 1846, finansmin.
1852-55 og 1859-66. Efterh.
fremtrædende liberal, arb. for indre reformer,
frihandel, anerkendelse af alle staters
ligeret; modstander af eng. indblanding i
fastlandspolitik (Danm. 1864, Frankr.
1870-71). Hans forslag om liberal
valgreform medførte min.s afgang 1866, men
påvirkede loven af 1867. 1868-74
pre-miermin. Ophævede den eng. statskirke
f. Irland 1869, søgte at bedre de irske
fæsteres forhold, gennemførte 1870-72
eng. skole- og retsplejelov og hemmelig
afstemn. Trak sig ud af politik efter
nederlag 1874, men vendte sig mod
Disraelis tyrkiskvenlige politik. Atter
pre-miermin. 1880-85 (gennemførte
valgreform 1884-85). 1886, da G på ny var ved
magten, medførte hans forslag Om
Home-Rule for Irland det Liberale Partis
sprængning og min.s påfølgende fald. Da G 1892
havde dannet sit fjerde ministerium
(1892-94), fik et nyt Home-Rule forslag
flertal i Underhuset, men standsedes af
Overhuset. Herefter trak »the grand old
man« sig tilbage fra politik. (Portræt
sp. 1613).
’Glafsfjorden, sv. sø, V-Värmland; 102
km2.
glago’litisk skrift (slav. glagol ord),
ældste oldkirkeslav. alfabet, formentlig
opfundet af Kyrillos på grundl. af den
gr. minuskelskrift, senere fortrængt af
den enklere »kyrilliske« skrift.
Glahder [’gla’dsr], Jørgen (f. 1892), da.
ordbogsredaktør. 1912medarb., 1916 red.
ved Ordbog over Det Danske Sprog.
1689
Siden 1920 sekretær i Undervisningsmin.s
Retskrivningsudvalg. Red. af Dansk
Retskrivningsordbog.
Glåma [’glauma], 920 m h. bjergryg i
NV-Island.
glamhuller (æ. nyda. glam lysning,
åbning), lydåbninger i kirketårne ud for
klokkerne.
Glamorganshire [gla’må :g3njia],
grevskab i S-Wales, 2106 km2, 1 183 000 indb.
(1948). Stor kulproduktion. Hovedstad:
Cardiff.
glamour girl [’glämar ’garl] (eng.glamour
trylleskær -f girl pige), opr. amer. betegn,
for pige (i film, reklame), der udøver
tiltrækning ved sit sex appeal-prægede ydre.
’Glam’sbjær’g, da. stationsby (Tommerup
-Assens); 1471 indb. (1945). Højskole,
’glandula (lat.), kirtel,
’glandulae parathyreoi’deae (lat.), bi-
skjoldbruskkirtlerne,
’glandula pine’alis (lat. pinealis kogle-
agtig), koglekirtel.
’glandula pitui’taria (lat. pituitaria af
pituitas slim), hypofyse,
’glandula thyreoi’dea (lat.),
skjoldbruskkirtlen,
glans (lat: agern), forreste del af det
mandlige kønslem med urinrørets
udmunding.
glans, mineralers, er afhængig af
brydningsforhold og gennemsigtighed og anv.
som skelnemiddel ml. mineraler. Man
adskiller metal-, diamant-, glas-, fedt-,
perlemors- og silke-g.
glansbiller (Niti’dulidae), fam. af ganske
små biller, hvortil hører skadedyret
glimmerbøsse.
glansfasan (Lo’phophorus), korthalet;
hannerne stærkt metalskinnende.
Himä-laya.
glansfisk (’Lampris Huna), farveprægtig,
høj, sammentrykt fisk, ca. l’/2 m 1.,
oceanisk, enkelte gange fundet i da.
farvande.
glansfugle (Gal’bulidae), metalskinnende
spættefugle, slankt sabelformet næb,
bi-ædere. Trop. Amer.
glansgarn ei. glacégarn, 2- ei. 3-løbet
(tvundet) merceriseret og appreteret
bomuldsgarn.
glansguld, organisk guldforb.
(auriresi-nat) opløst i en æterisk olie; anv. til
forgyldning af porcelæn og glas.
glanskul, kompakte glinsende kul.
Forekommer som særlige lag og som striber
i stenkul.
glanspapir, kulørt, blankt papir,
fremstillet ved at lade papirrullen passere
gnm. en bestrygermaskine, hvor der
på-stryges et udrevet farvepulver. Det tørre
papir glittes i en friktionskalander.
glanssod, glinsende, fast sod, som
afsætter sig i trækkanaler og skorstene, især
ved fyring med bøgebrænde, hvor der
ikke tilføres tilstrækkelig sekundær luft.
glansstære, fællesbetegn. for en del afr.
metalskinnende stære.
Glanvill [’glänvitj, Joseph (1636-80), eng.
filosof og teolog. Foregreb i Scepsis
scientifica (1665) Humes kritik af
årsags-sætningen. Forsvarede heksetroen.
■Glarbo’, CAristian (1875-1920), da.
teolog, 1916 prof. i systematisk teologi.
Hans moderat liberale syn kommer frem
i Den Kristelige Erkendelse (1905) og
Kristelig Etik (1921), måske det mest
instruktive værk i nyere da. teologi.
Gla’ris, fr. navn på Glarus, kanton i
Schweiz.
glarmesterdiamant, diamantstump til
skæring i glas, anbragt på et skaft; en
naturlig krystalkant anv. som æg.
’Glarner Alperne ei. ’Glarus Alperne,
Alpe-område ml. Reuss og Rhinens
gen-nembrudsdal. Højeste parti: Tödi (3623
m).
’Glarus, fr. Glaris, 1) kanton i Schw.
omfattende Glarner Alperne; 685 km2;
35 000 indb. (1941); 96% ty.talende:
64% protestanter. Gennemstrømmes af
floden Linth. Land- og skovbrug samt
bet. tekstilindustri. Kanton 1352; 2)
hovedstad i 1), 5300 indb. (1941).
Bomulds-industri.
glas, smeltede og derefter underafkølede,
meget sejgtflydende produkter uden
krystallinsk struktur, som i reglen består af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
