- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1618,1619,1620

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - glas ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

glas

Glass

Fra et glasværk. Glasset tages ua af ovnen.

visse silikater ei. blandinger af disse.
Sådanne stoffer findes i naturen, f. eks.
de berømte obsidianklipper (af vulkansk
oprindelse) i Yellowstone Park, USA.
Som selvstændigt arbejdsmateriale
kendes g tidligst fra Ægypten ca. 2400 f. Kr.
Glasblæserpiben er antagelig opfundet
samme sted kort for Kr. En særlig
opblomstring fik g-industrien i Venezia,
hvor der omkr. år 1300 blev drevet et
g-værk med ca. 8000 arbejdere. Senere
udvikledes g-industrien især i de lande,
hvor der var træ til rådighed som
brændsel, bl. a. Böhmen, England, Belgien og
Sverige. 1 Danm. har der været
fremstillet g siden 1570. - Efter sammensætningen

Der sættes stilk på et vinglas.

af hovedbestanddelene inddeles g i flg.
grupper: 1) alkali-kalk-silikatg (flaskeg,
presset g osv.), 2) alkali-bly-silikatg
(optisk g osv.), 3) aluminium-bor-silikatg
(kemisk og termisk resistensg), 4)
spe-cialg af forsk, sammensætning.
Foruden disse hovedbestanddele indgår ofte
mindre mængder af andre metallers
oksyder ei. silikater. Det vigtigste
råmateriale er kvartssand; kalken indføres
som kridt ei. marmor, alkaliet som sulfat
ei. karbonat; også affaldsg omsmeltes
og anv. i store mængder. Råstofferne
formales og tilsættes kul (der letter
smeltningen), arsentrioksyd og salpeter, der
bl. a. virker affarvende. Farvning opnås
med bl. a. kobber-, krom-, jern- ei.
manganforb. Mælkeg fås med kryolit
o. a. fluorider. Smeltningen ved indtil
1500° foretages i ovne. Alm. hulg formes

Glasblæsning med pibe.

ved blæsning (med pibe ei. maskinelt)
ei. presning i form. For at opnå blank
overflade på de pressede genstande må
de genopvarmes til
blødgoringstempera-turen (ildpolitur). Rudeg fremstilles ved
kontinuerlig trækning af g op fra den

ca. 1000° varme smeltemasse, medens
spejlglas fremstilles ved at smeltet g
hældes på et forvarmet bord og udvalses.
Alle formede g-genstande må, for at
undgå indre spændinger ved for hurtig
afkøling, underkastes fornyet opvarmning
og langsom afkøling i en såk. køleovn.
Den afsluttende behandl, af g-genstande
kan bestå i sandblæsning, slibning,
ætsning med flussyre etc. Af specialg skal
nævnes: optisk g (kronglas m. lille
lysbrydning og alm. stor spredning, samt
flintg m. modsatte egenskaber) og
sikker-hedsg (splintfrit g), der består af to lag
g med et lag kunstharpiks imellem.

glas (efter timeglas), søv., tidsmål på ’/2
time; hver vagt på 4 timer er på 8 g;
slå glas, angive liden ved slag på
skibsklokken.

glas, usynligt, se refleksionsfri optik.

glasagtig kaldes i petrografien amorf
substans, dannet ved størkning fra
smeltet tilstand.

glas-byggeblokke har været fremst, i
USA siden 1931. De støbes i to dele, der
samles ved opvarmning og presning, evt.
med luftfortynding i hulrummet. De er
gennemskinnelige og skal tåle
temp.-differencen ml. opvarmede rum og lav
yder-temp.

glas, eensidigt gennemsigtigt (eng.
one way glass) fås ved at glas belægges
med et meget tyndt lag sølv, hvorved
det bliver gennemsigtigt (blåt skær) fra
et mørkt rum, men virker som et spejl
fra et lyst rum.

gla’se’ring (fr. glacer give glans),
overtrækning af 1) stegt kød med klar sky
tilsat husblas; 2) kogte frugter med
frugtsaft tilsat husblas; 3) kager m. m. med
sukkerglasur.

glaserit, K3Na(SO,)2, et dobbeltsalt af
kalium- og natriumsulfat, der er fundet
i vulkansk lava og i naturlige
saltaflej-ringer.

glasfibre. Mens allerede middelalderens
venetianske glaskunstnere benyttede
tynde glastråde til dekoration på glas, har
det været vanskeligt at fremst, g til
tekstiler. I nyeste tid er det lykkedes ved
smeltespindemetoder at fremst, g med
helt ned til 0,002 mm diam.; de er
overordentlig stærke og nogenlunde smidige;
strækkeligheden er dog kun ca. 3%. Der
fremstilles både kontinuerlige tråde
(fila-menter)og stabeltaver, g har haft stor bet.
til mil. formål under Den 2. Verdenskrig,
idet de fremstillede tekstilstoffer er
brandsikre, kemikalieresistente, ikke rådner
osv. Også som forstærkning i
formstof-(plastic)laminater har g fået stor bet.
-glasuld fremstilles i Danm. ved at lade
smeltet glas i tynd stråle løbe ned på en
hurtigt roterende keramisk skive,
hvorved der udslynges g. Formes i to
halvdele med et bindemiddel til
varmeisolering af rør, ei. konfektioneres ml. trådnet,
papir, asbestpapir etc. til en række
iso-leringsformål.

glasflus ei. glaspasta (også kaldet Strass
efter opfinderen, den østr. guldsmed Joh.
Strasser) er blyglas med 50% ei. mere
blyilte; anv. til kunstige ædelsten p. gr.
af dens store lysbrydning og -spredning
(»diamantglans«), men er blødt og slides
hurtigt mat.

glasforsikring, forsikr, mod skader på
alle arter glas, særlig ruder o. 1. Erstatn.
ydes ofte in natura.

glasgalle kaldes de ved smeltning af
sul-fatholdig glasmenge på overfladen
udskilte, ikke omsatte stoffer.

Glasgow [’glo:sgou], Skotl.s største by,
ligger i lavlandet på begge sider af Clyde,
35 km fra mundingen; 1 106 000 indb.
(1946). Skotl.s vigtigste industri- og
handelsby, betinget af omegnens store
kul-og jernlejer, bjergenes vandkraft, den
frugtbare omegn og de fortrinlige
trafikforhold (flod, kanaler, tæt jernbanenet).
Store skibsværfter, metal-, tekstil-,
tobaks-, papir- og kem. industri. Eksport
af kul og industrivarer. Import:
jernmalm, foderstoffer, tekstilråstoffer, tobak
m. v. Havnen er en af de største i
Storbritannien med store dokanlæg.
Domkirke (fra 1181), univ. (grl. 1451).

Glasgow [’giäsgo:], Ellen (1874-1945),

arner, romanforf. Hendes familieromaner
fra Sydstaterne repr. en sund realisme,
undertiden kritisk og satirisk: Virginia
(1913), Barren Ground (1925), In This
Our Life (1941; da. Familien Timberlake,
1942).

glasgravering, ornamentering af glas
frembragt ved stål- og diamantskiver.

giasharmonika, musikinstrument
bestående af en række glasskåle af forsk,
størrelse, der under rotation gøres fugtige
og bringes til at klinge ved berøring med
fingrene.

glashvede (’ Triticum ’durum), dyrket art
af hvede-slægten med lange stakke og
hårde korn, dyrkes mange steder i
subtrop. egne. Hjemmehørende i Abessinien.

Glasinac [’glasinats], højslette 0 f.
Sarajevo, der i oldtiden har været tæt beboet.
Her ligger over 20 000 gravhøje fra omkr.
midten af 1. årtus. f. Kr. og 1000 år
fremefter, hvorfra en lang række bet. fund.

glaslegeme, tykflydende, glasklar
æggehvideagtig substans, der opfylder
rummet bag linsen i øjet.

glasmaleri, kunsten at male og
indbrænde gennemsigtige farver på ufarvet glas
ei. at fremstille billeder af farvede
glasstykker, holdt sammen af tynde
blysprosser. Farvede ruder i de kristne
kirker omtales i 4. årh. Fra 9. årh. kendtes
kunsten at belægge farvede glasruder m.
brun ei. sort farve, hvori ornamenter
kunne udspares. Udstrakt anv. m.
fremstilling af hele figurscener fandt g ved
den got. bygn.stils gennembrud i 12.-13.
årh.; i 16.-17. årh. forsvinder g fra
kirkerne, men genoptages i 19. årh.,
væsentlig efter gl. forbill., dog er der i den nyeste
tid frembragt mere selvstændige
kompositioner.

glaspapir, slibepapir belagt med knust
glas.

glasporcelæn (reaumurporcelæn) fås ved
opvarmning af glas til
blødgøringspunk-tet, hvorved afglasning (delvis
udkrystallisation) indtræder. Der fremkommer
herved et stærkt, sejgt glas, der kan anv. til
gulvbelægning.

glasrør kan fremst, for hånden ei. ved en
række spec. metoder. Ved den såk.
Dan-nermetode løber det smeltede glas néd
over en roterende pibe af kromnikkelstål,
som er omgivet af en chamottekappe, på
hvis yderside et kontinuerligt aftrukket g
dannes. Vægtykkelse kan reguleres ved
blæsning gnm. piben med trykluft. Røret
trækkes videre v. hj. af asbestruller med
en hastighed af 20-90 m pr. min.
Præci-sions-g til buretter o. a. glasinstrumenter
kan fremst, med en tolerans på indtil
Viooo mm.

Glass, Louis (1864-1936), da. komponist.
Udd. som cellist og pianist i Kbh. og
Bruxelles. Overtog 1894 det af faderen,

Graveret krystal.

1618

IÖ20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free