- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1621,1622,1623

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - glas ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

glasset

glib

Chr. H. G 1877 grl. konservatorium
(nedl. 1932). Komp. balletten Artemis
(1917), 7 symfonier (nr. 3 Skovsymfoni,
nr. 5 Svastika, nr. 6 Sk/’oldungeæt),
violinkoncert, obokoncert, fantasi for klaver
og orkester, kammermusik m. v.
glasset, ældre kvalitetsbetegn. for korn,
der kendetegnedes ved, at kernen ved
gennemskæring var mere glasklar end de
melede kerner, g korn ansås for at være
mere kvælstofholdigt, have højere
bag-ningsværdi, men mindre maltningsværdi.
glassethed, fysiogen sygdom hos
æblefrugter. Ved g bliver frugtkødet pletvis
glasagtigt og vanddrukkent,
glassilke se glasfibre,
glasslibning, slibning af glasgenstande
m. facetter som ved ædelstene til
forhøjelse af refleksvirkningen,
glassvampe (Hexacti’nellidae), gruppe af
kiselsvampe; skelettet består af glaslign.
bundter af kiselnåle; dybhavsformer.
glassværmere (Se’siidae), fam. af
sommerfugle m. skælløse, klare vinger,
mellemstore. Larverne i hindbærstængler,
poppelgrene o. 1.; skadelige,
glastage anvendes, hvor det
underliggende rum ikke kan få tilstrækkeligt lys
gnm. de lodrette vægge. Som oftest anv.
trådglas i rammer af træ ei. metal, der
bæres af spærene. Alm. tagform til g er
shedtage.

glastagsten, tagsten af glas formet som

tegltagsten,
glastårer er hurtigt (i vand) afkølede
smeltede glasdråber, som p. gr. af indre
spændinger bryder sammen til pulver,
når spidsen brækkes af. Et lign. fænomen
viser de såk. bologneserflasker, når de
ridses indvendigt,
glasurer er særlige glasprodukter, der spec.
tjener til at give keramiske varer med
porøs skærv et for luft og vand
uigennemtrængeligt dæklag; samtidig tilsigtes en
æstetisk effekt. Simplest er saltglasur,
som frembringes på stentøj og
potte-magerarbejde ved at saltet
(natriumklorid) kastes ind i ovnen på de glødende
lervarer, hvor det sønderdeles, så at
natrium går i kem. forb. med leret og
danner en tynd men tæt glasur, g tilberedes
dog i alm. særskilt. Til hårdt porcelæn
anv. oftest tungtsmeltelig feldspatglasur
af lign. sammensætning som skærven
(feldspat, kalkspat, magnesit, kvarts,
kaolin, hyppigt blandet med skærvmel
fra en keramisk masse). Letsmeltelige g
med sammensætning som glas (blyglasur,
borsyreglasur) anv. bl. a. til fajance og
blødt-porcelæn; til
husholdningsgenstan-de må g ikke indeholde bly, som kan
opløses f. eks. i eddikesyre (blyforgiftning).
De letsmeltelige g må ofte smeltes til en
fritte, som skørnes ved at hældes ud i
vand, finmales vådt med kaolin og
udrøres til en vælling, som kan påføres ved
neddypning ei. sprøjtning, hvorpå
brænding foretages. Dækkende kunstg er
gjort uigennemsigtige f. eks. med
tin-oksyd; til farvning anv. forsk, metalilter
(jern, mangan, krom, kobolt): okseblod,
celadon m. m. Ved forskel i udvidelse ml.
glasur og skærv opstår craqueléglasur.
glasætsning, overføring af tekn. ei.
kunstn. tegninger til glasoverfladen.
Glasfladen dækkes med voks ei. parafin,
hvori tegningen indridses. Derefter ætses
med fluorbrinte ei. flussyre,
glasøje, 1) kunstigt øje, sædv. bestående
af glas. Det indsættes bag øjenlågene, i
fald øjeæblet er gået tabt, og kan laves
så kunstfærdigt, at det er vanskeligt at
opdage, at vedk. mangler et øje. På sv.
bet. glasögon briller; 2) vet., øje, hvis
regnbuehinde delvis ei. helt mangler
farvestof og derfor delvis ei. helt viser sig
hvid med blåligt ei. rødligt skær.
glasål, åleungen i beg. af vækstperioden
efter larvestadiet; er sejlgarnstyk og
gennemsigtig; vandrer op i fersk vand.
glatløbet siges et skydevåben at være,
når dets løb ikke er forsynet med
riffelgange.

glatsnog (Coro’nella au’striaca), glat,
brunl. snog, ca. Vi m- Mellem- og Ø-Eur.
Enkelte fund iDanm.,"her vist uddøende.
Kaldes undertiden m. en uheldig betegn.

hasselsnog.

glatte lag, samtidig affyr’ng af samtl.
kanoner på et sejlkrigsskibs ene side.

’Glatved, da. landsby, kalkbrud og
udskibningssted S f. Grenå.

Glatz [gluts], ty. navn for byen Klodzko
i Slqsk, Polen.

Glatzer Bergland [’glatsar ’bærklant],
del af Sudeterne (Sl^sk, Polen), bestående
af fl. indtil 1000 m h. bjergrygge. Højeste
punkt: 1422 m.

glaube’rit, NasSOt, CaSOt, monoklint
farveløst mineral, der forekommer i saltlejer.

’glaubersalt (efter den ty. læge J. R.
Glauber (1604-68)), d. s. s. natriumsulfat.

Glauchau [’glau’au], ty. by i Sachsen;
34 000 indb. (1939). Tekstilindustri.

glauko’fa’n (gr. glaukås blå + fainesthai
synes), blå natriumholdig amfibol,
forekommende i krystallinske skifre.

glau’ko’m (gr. glaukös grønligblå), grøn
stær.

glauko’nit (gr. glaukös grønligblå), grønt
mineral, silikat af K og Fe; dannes som
runde korn i havet og findes i sand
(grønsand), kalk o. a. bjergarter, især fra
kridt-tiden. Anv. lokalt som gødskningsmiddel
og på gr. af sin bet. ionbytningsevne
f. eks. til vandafhærdning.

Glavendrup-stenen, da. runesten fra ca.
900 (fra Odense amt). Har længste da.
runeindskr. G har været led i en
skibssætning, der blev restaureret i slutn. af
19. årh.

’glavind (mlat. glavea sværd), poetisk
navn på sværd.

Glazunov [-zu’nof], Aleksandr
(1865-1936), russ. komponist. Elev af
Rimskij-Korsakov. 1905-28 direktør for
konservatoriet i St. Petersburg (Leningrad).
Fra 1928 i Paris. Fuldførte s. m.
Rimskij-Korsakov Borodins »Fyrst Igor«. Komp.
bl. a. 8 symfonier, ouverturer, og en
saxofonkoncert (1936).

’Gleditsch [-ti], Ellen (f. 1879), no.
kemiker. 1929-45 prof. v. Oslo univ. En
af de første af Mme Curie’s elever, som
har udført geol. aldersbestemmelser v.
radioaktivitet.

’Gleditsch [-ti], Jens (1860-1931), no.
teolog; 1923 biskop i Trondheim; p. gr.
af G-s udpræget liberale teol. nægtede
Oslo biskop at ordinere ham.

glee [gli:], en form for flerstemmig sang,
sædvanligvis for mandsstemmer, aldrig
under tre, der dyrkedes af eng.
komponister i 18. og 19. årh.

Gleerup [’gle’rop], Asmund (1809-65), da.
politiker. Lærer; bondeagitator i
1840-erne; folketingsmand 1849-52, i konflikt
m. I. A. Hansen. Bureauchef i rigsdagen
1855-65.

Gleerup, Bokförlag AB., C. W. K.,

sv. forlag. Lund, grl. 1826 af danskeren
Chr. Wilh. Kyhl G (1800-71). Fra 1828
universitetsboghandel: aktieselskab 1897.
Stadig en af Sv.s førende bogh. og forlag.

Gleichen [’glaixan], thüringsk greveslægt,
som i 13. og 14. årh. spillede en rolle i
de da. kongers tjeneste.

Gleiwitz [’glaivits], ty. navn for byen
Gliwice i Sl^sk, Polen.

Glendale [’glændæ:!], stærkt voksende

forstad til Los Angeles, California, USA
110 000 indb. (1946).
Glenmore [glæn’må:], ca. 95 km 1. snæver
dal med skibsfartskanal (Caledoniske
Kanal) tværs gnm. N-Skotl. I G ligger
Loch Ness.
’Glen’strup Sø, da. sø, SØ f. Hobro;
31/2 km2; afløb gnm. Kongsvad Mølleå
til Skals Å.
glenter (’Milvus), slægt af rovfugle, lange
vinger, kløftet hale,
lever delvis af ådsler,
affald o. 1. Den alm.
g (M. milvus), brunlig
med rustrød, plettet
underside. Udbredt i
Eur. Tidl. i Danm.;
skovfugl. Vidt udbredt
er sort g (M. migrans),
der er karakterfugl for ^
mange subtrop, og trop. *
byer.

gletscher [’glætlar] (ty.),
isstrøm, der i bjergegne
udgår fra en firn. g
følger dalene, idet de
langsomt bevæger sig nedad
(i Schweiz 40-100 m
årligt). Ved bevægelsen eroderer g en
U-for-met dal og optager sten og løsrevet
materiale i sin bund (bundmoræne), hvorved
bunden afhøvles og forsynes med
skurestriber. Om sommeren dannes på
overfladen smeltevandsbække, hvis vand gnm.
spalter i isen trænger ned til bunden, baner
sig vej langs denne og gnm. g-porten
kommer frem af g-s nedre ende som
smel-tevandsbæk med mudret vand. Hölder
afsmeltningen trit med tilførslen af is fra
firnen, bliver g-enden stationær, ofte med
små frem- og tilbagerykninger, og der
dannes volde af medført materiale
(ende-moræne) foran g. (III.),
gletscher-bord, større sten, hvilende på
en ispitle på en gletschers overflade.
Stenen har beskyttet den underliggende is
mod smeltning,
gletscherloppe (De’soria glari’alis), lille
(ca. 2 mm), sort, håret insekt af
springhalernes orden; lever på gletschere,
glia (gr: lim), nervesystemets støttevæv;
består af de stjerneformede g-celler,
der er forsynet med kortere og længere
udløbere: g- tråde, der danner et
maskeværk til støtte for nervevævet, g har
ikke nervøs funktion, men har bet. for
nervesystemets ernæring og stofskifte,
glia ’di’ner (prolaminer) er en gruppe
æggehvidestoffer (proteiner), der afviger fra
de andre ved deres opløselighed i 70-80%
alkohol; de har højt indhold af
aminosyrerne prolin og glutaminsyre. Til g
hører gliadin i hvede(gluten), zein i majs
og kordein i byg.
glib, fiskeredskab til ålefiskeri bestående
af en prismeformet rammekasse, hvor
alle sider undt. den fremadvendte er
garn-beklædte. På denne netkasse er fæstnet
to stager, hvorved den kan flyttes omkr.
i havbundens ålegræs af en fisker, mens
en anden fisker med en krøje (et tværtræ
på en stage) driver ålene derind.

Gletscher ved den islandske sø Hvitårvatn.

IÖ2I

IÖ22

1623

Alm. glente.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free