- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1624,1625,1626

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - glas ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

glideflader

Glomma

og udblæsningsgas. Har været anv. som
bilmotor i forsk, ansete bilmærker,
glidetal. Ved et luftfartøjs g, som er et
mål for den aerodynamiske godhedsgrad,
forstås den til højdetabet 1 m svarende
længste strækning, luftfartøjet kan
tilbagelægge under glidning,
gliedermann [’gli :dar-] (ty. Glied lem,
led), trædukke enten til brug for
kunstnere (drapering) ei. som øvelsesobj. ved
forbindinger (bandager),
’glima, isl. bæltebrydning; bryderne tager
greb med begge hænder i hinandens
bæl-te-håndtag.
’glime, en sædv. med le frembragt, ca.
2 m br. stribe i rør- og sivbræmmen i en
sø; g strækker sig fra land ud til det
åbne vand og benyttes ved andejagt for
at give skytterne lejlighed til skud til
svømmende ænder ei. tvinge disse til at
flyve.

’glimlampe, en elektr. udladningslampe,
hvor man udnytter lyset, der dannes ved
den negative elektrode. Har ganske lille
elektricitetsforbrug, men giver også kun
et svagt lys. Bruges hovedsagelig som
signallampe, spændingsviser, polsøger o. 1.
glimmer, en gruppe mineraler med een
meget udpræget spalteretning, elastisk
bøjelige spalteblade, glasglans og
hårdhed 2-3. Krystalliserer monoklint oftest
i 6-kantede tavler. Silikater af Al, Ko. a.

Forekommer alm. i eruptiver og
krystallinske skifre; store tavler fra pegmatit
anv. til kakkelovnsruder og elektr.
isolation. De vigtigste g er biotit, muskovit,
paragonit, flogopit og lepidolit.
glimmerbøsse (Meli’gethes ’aeneus),
ganske lille, mørkegrøn,
metalskinnende glansbille.
I blomster af turnips,
kålo.a. korsblomstrede.
Skadelig. Bekæmpes ved
pudring med derris ei.
nyere special præparater,
glimmerle’r, mørkt
finsandet ler med talr. små
skæl aflys glimmer.
Forekommer bl. a. i Jylland, dels marint
dels limnisk (sm. m. brunkul) og stammer
fra miocæn. Anv. som teglværksler.
glimmersand, fint tertiært sand med talr.
skæl af lys glimmer. Forekommer i
Jylland.

glimmerskifer, krystallinsk skifer
væsentlig bestående af glimmer og kvarts,
ofte granat. Alm. bjergart fra ældre geol.
perioder, opstået af lerede sedimenter.
Glimmingehus [-’hü:s], skånsk
herregård SV f. Simrishamn. Hovedbygn. op-

Glirnmerbøsse.

ført 1499 af Jens Holgersen Ulfstand,
bevaret som et fremragende eks. på et
middelalderligt fast stenhus,
glimre ved sin fraværelse, citat fra
Tacitus’ Annaler 3. 76; anv. dér om
ane-billederne af Cæsarmorderne Cassius og
Brutus, som ikke måtte bæres ved deres
efterkommer Junias begravelse.
Glindeman’n-Nielsen [’glenda-], Carl
(f. 1896), da. ingeniør, prof. i maskinlære
ved Danm.s Tekn. Højskole fra 1929.
’Glinka [-nk-], Mihail Ivanovitj (1804-57),
russ. komponist. Grundlægger af den russ.
nat. skole. Komp. bl. a. operaerne Livet
for Tsaren (1836) og Rusian og Ludmilla
(1842).

gli’o’m, svulst i hjernen ei. rygmarven,

opbygget af gliaceller.
gli’ose, sygelig forøgelse af mængden af

glia i hjernen ei. rygmarven,
glis’sade (fr.), glidende bevægelse i
fægtning.

glis’sando (pseudoital. af fr. glisser glide),
mus., betegn, for glidende overgang ml.
tonerne. Kan f. eks. finde anv. på
strygeinstrumenter og trækbasuner,
glitning, en proces, hvorved en overflade
(papir, tøj, læder o. 1.) gøres blank ved
tryk. Stoffet føres ml. to metalvalser (ei.
en metal- og en papirvalse), en såk.
ka-lander. I friktionskalander opnås større
glans ved at metalvalsen roterer
hurtigere end papirvalsen.
’Glittertind [-tin:], no. fjeldtop, Jotun
heimen, 0 f. Galdhøpiggen. G er dækket
af en snehætte, der falder jævnt af mod
V. Det øverste faste fjeld er 2460 m o. h.,
men sneoverfladen, der kan synke og
stige, er ca. 2481 m, altså noget højere
end Galdhøpiggen.
Gliwice [gli’vitsæ], ty. ’Gleiwitz, by i
Slqsk, Polen, i kulområdet V f. Katowice;
96 000 indb. (1946). Bet. jern- og kemisk
industri. Polsk 1945.
Glo’b, Johannes (f. 1882), da. maler; medl.
af »Den Frie Udst.« fra 1917. Har malet
figurbill. og portrætter med akademisk
sans for korrekt tegning.
Glob, Peter Kilhelm (f. 1911), da. arkæolog,
søn af maleren Johs. G. 1937
museumsinspektør ved Nationalmuseet, 1949 prof.
i nord. arkæol. og eur. forhistorie v.

Århus Univ. Studierover den Jyske
Enkelt-gravskultur (1945; disputats). (Portræt
sp. 1629).

glo’ba’l (lat. glohus kugle), omfattende

Jorden; helheds-.
Globe, The [<")a gloub] (eng: kloden), eng.
aftenblad, grl. 1803 af whig’erne, fra
1866 uafhængig kons., 1922 slået s. m.
»Pall Mali Gazette«.
Globe-teatret [gloub-] (eng. globe klode),
London-teater på Themsens S-bred
1599-1644. Berømt for sine førsteopførelser af
Shakespeare. Scenen i det ottekantede
teaterhus med den åbne gård er ofte
kopieret af instruktører. 1613 ødelagdes
et stort antal Shakespeare-manuskripter
ved en brand. Navnet henviser til teatrets
skilt, med Herkules bærende Jordkloden,
’globetrotter (eng. globe klode + trnt
traske), turist der rejser Jorden rundt.
Globige’rina (lat. globus kugle b gerere
bære), pelagisk, mikroskopisk slimdyr af
foraminifergruppen, hvis kalkskaller kan
danne en stor del af dybhavsslammet
(g-slam).

glo’bi’n (lat.globus kugle, klump), et
simpelt æggehvidestof, opløseligt i vand,
syrer og baser, g indgår som bestanddel bl.

а. i blodets farvestof, hæmoglobin
(sammen med det jernholdige, farvede stof
hæmog).

globu’li’ner (lat. globulus lille kugle),
gruppe af proteinstoffer, som normalt
findes i blodserum i forholdsvis ringe
mængde; de kan tiltage betydeligt under
infektioner ei. immunisering. De deles i
alfa-, beta- og gamma-g. Antistofferne
er særlig knyttet til gamma-g, som derfor
anv. i stedet for serum til behandling ei.
forebyggelse af forsk, infekt.sygdomme,
globu’litter (lat. globus kugle + -lit),
mikroskopiske, kugleformede legemer, der
udskilles i vulkansk glas.
globus (flertal glober) (lat: kugle), kugle
formig afbildning af Jorden ei. stjerne
himlen. Formentlig opfundet af henh.
Anaximandros og Eudoxos fra Knidos
(409-356 f. Kr.), g er forsynet med
gradnet, henh. geogr. koordinater (længde og
bredde) og stjerne-koordinater
(rektas-cension og deklination). Bruges af
størrelsesmæssige grunde kun til oversigt,
g kan ikke udfoldes i en plan, men
afbildes plant v. hj. af forsk,
kortprojektioner.

Globus, da. maskinfabrik i Glostrup,
arbejdede under besættelsen for tyskerne.
Trods stærk bevogtning ødelagt af Bopa

б. 6. 1944 v. aktion m. ca. 100 mand.
Gloerfelt-Tarp, Kirsten, se Glørfelt.
gloire [glwa:r] (fr.), ære, hæder, glorie,
glo’merulus (lat: lille (garn)nøgle), anat

en nøgleformet oprulning af en kanalfor
met struktur. Anv. f. eks. om
blodkarnøgler i nyrens barksubstans.
’Glomma, da. Glommen, No.s største elv;
587 km 1.; afvandingsområde 41 820 km2.
G udspringer N f. Røros, nær hvilken by
kildefloderne samles; den længste af disse
gennemstrømmer søen Aursunden. G
løber gnm. Østerdalen og modtager Folla

Tømmerflødning på Glomma.

Atna, Rena, Flisa og Vorma, løber gnm.
søen Øyeren og udmunder med to arme
i Oslofjorden ved Fredrikstad.
Hovedarmen går gnm. Sarpsborg, hvor den
danner Sarpsfossen. G-s bet. for
tømmer-flådning er overordentlig; skovarealet,
hvorfra der føres tømmer, anslås til over
15 000 km2. Også vandkraften (1,1 mill.
HK) er stærkt udnyttet. G-s vandstand
kan variere indtil 17 m, og oversvømmel-

36* 1626 1688

1689



glideflader, 1) geol., stribede ei. polerede
flader, der forekommer i overskydninger
og forkastninger og er dannet ved
gnidningen ml. to blokke under den relative
bevægelse; 2) miner., i krystallografien
plane flader, langs hvilke der ved tryk
sker forskydninger under dannelse af
tvillinglameller,
glideleje, dilatationsindretning bestående
af to glatte plader, der kan glide på
hinanden.

glidende lønskala, variation af lønnen

efter de fremstillede produkters pris.
glidende toldskala (mods. fast t.),
system, hvorefter tolden stiger og falder
med prisen på vedk. vare.
glider ei. glideplan, d. s. s. svæveplan.
glider, maskindel, som ved sin bevægelse
åbner og lukker
gennem-strømningsåbninger i den
flade, den glider på. Den
viste skuffe-g leder damp
fra gliderkassen k til og
fra dampcylindren gnm.
kanalerne tfj og a2 og bort
gnm.
afstrømningskana-len tf,. Ved rund- ei.
stem-pel-g skaffes tæthed v. hj.
af indslibning ei. fjedrende
stempelringe.
glidermotor, populær
betegn: ventilløs motor. I en
g findes der inden i
hinanden, men uden om
stemplet, to glidere (cylindre).
Gliderne bevæges op og
ned, styrede af knastaksler på en sådan
måde, at udskæringer de to glidere på
bestemte tidspunkter står ud for hinanden
og derved åbner passage for indsugnings-

Glidermotor. 1. tændrør. 2.
indsugnings-kanal. 3. udstrømningskanal. 4. stempel.
5. ydre glider. 6. indreglider 7. plejlstang.
8. forbindelsesstang til ydre glider. 9.
forbindelsesslang til indre glider. 10.
gliderbevægelsens krumtap. 11. hovedkrumtap.

Glider.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free