Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - glykose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glykose
Gnudtzmann
hölder en kulhydratlign. gruppe. Til g
hører bl. a. mucin.
gly’kose, d. s. s. glukose,
glyko’sider ei. glukosider, stoffer, der ved
hydrolyse med syrer ei. enzymer spaltes
til et kulhydrat (hvis glukose, kaldes
stoffet glukosid), og et ei. fl. andre stoffer,
g er meget udbredt i planteverdenen,
mange har stærke fysiol. virkninger. Eks:
amygdalin og sinigrin.
glykosu’ri’ (glyko- 4- -uri) ei. mellituri,
forekomst af sukker i urin, ses ved
sukkersyge, for rigelig indtagelse af
kulhydrater og lav sukkertærskel,
glykæ’mi’ (gr.glykys sød + -æmi),
tilstedeværelse af sukker i blodet. Hyper-g,
hypo-g, d. v. s. henh. for højt - for lavt
blodsukker.
Glyn [giin], Elinor Clayton (1864-1943),
eng. forfatterinde. Skrev overfladiske,
let frivole kærlighedsromaner, hvoraf
de fleste er overs, til da. og en del
filmatiseret.
Glyng’øre, da. stationsby på Salling;
748 indb. (1945). Færgehavn
(G-Nykø-bing M.). Endepunkt for Skive-G banen,
glyp’tik (gr. gljfein udskære), kunsten at
udskære gemmer og kameer;
glypto-gra’fi’, læren om g.
glypto’don’ter (gr. glyptös graveret -f
-dont), uddød, med bæltedyrene beslægtet
familie af store gumlere med et af talr.
plader bestående ubevægeligt benpanser
om kroppen og plader på hoved og hale;
forlemmer med kraftige gravekløer. Til
2 m 1. dyr fra yngre tertiær og ældre
kvar-tær i S-Amer., México og Texas,
glypto’te’k (gr. glyfein indgravere i sten +
-tek), museum for billedhuggerkunst. I
Danm. specielt Ny Carlsberg Glyptotek,
’glyse (jfr. no. glysa kigge (p. gr. af dens
store øjne)) (’Gadus mi’nutus), lille
torskefisk, nordatlantisk, lejlighedsvis i da.
have; uden fiskerimæssig bet.
Glænø, da. ø, SØ f. Skælskør, 5,2 km2;
121 indb. (1945).
Glärnisch [’glærnij], bjergparti (2914 m)
i Glarner Alperne, Schw.
Glaser [’glæ:zar], Ernst (f. 1902), ty.
forfatter. G har i romaner, der belyser ty.
kultur i filmsagtig effektfulde scener,
bekæmpet alt reaktionært, Jahrgang 1902
(1928, da. 1929). Som emigrant rettede
G i Der letzte Zivilist (1935, da. 1936)
skarpe angreb mod Hitler-Tyskl. - Vendte
derefter selv tilbage, drevet af hjemve.
’Glä’ser, Franz (1798-1861), da.
kapelmester og komponist, f. i Böhmen, 1842
kapelmester ved Det Kgl. Teater i Kbh.
Skrev bl. a. Ørnens Rede (Berlin 1832,
Kbh. 1835), Brylluppet ved Comosoen
(1849) og Nokken (1853). Har skrevet ca.
120 operaer og syngespil.
•Glä’ser,/ose/?/! (1835-91),da. komponist og
organist, søn af F. G. Skrev 300 værker,
herimellem balletten Fjernt fra Danmark
(1860).
glødekatode, en glødende metaltråd, der
udsender elektroner, og som er anbragt
som katode i et elektronrør ei. røntgenrør,
glødelampe, elektr. lampe hvor lyset
udsendes fra en glødetråd, som opvarmes v.
gennemledning af elektricitet.
Glødetråden fremst, opr. af kul, nu kun af
metallegeringer af f. eks. wolfram, tantal
og osmium, den er anbragt i en tilsmeltet
glasbeholder, som må være lufttom ei.
fyldt m. en glødetråden ikke angribende
luftart, g er den i nutiden mest anv.
lampe.
glødelysbad, med., varmebehandling i
kasse med glødelamper. Anv. lokalt ei.
universelt (som svedebad),
glødenet, d. s. s. auernet.
glødeovne, ovne, hvori godset kun bringes
i glød.
glødeskal, metalilte-skal, der dannes, når
metaller opvarmes under tilgang af luft.
glødhede,omtrentlig temperaturangivelse:
svag rødglødhede ca. 7003 C, lys
rodglød-hede ca. 9003 C, hvidglødhede ca. 13005
C og stærk hvidglødhede ca. 1500° C.
glødning er udsendelse aflys fra et legeme
p. gr. af dets høje temp. Alle legemer
begynder at gløde svagt ved ca. 525° C og
bliver med stigende temp. först
rødglødende ved ca. 7003 C, dernæst gult ved
ca. 9003 C og til sidst hvidglødende v. ca.
iöjo
1300° C; stærkt hvidglødende ved ca.
1500° C, idet strålingens maksimum
forskydes mod kortere bølgelængder
(Wiens forskydningslov) (se farvetavlen
Farver og Spektre).
Gloerfel’t-’Tarp [’glø’r-], Kirsten (f.1889),
da. kvindesagsforkæmper,
fabrikinspektør 1921, kontorchef i Arbejds- og
Fabriktilsynet 1938. Form f. Danske
Kvinders Nationalråd 1931-46, formand f.
Danske Kvinders Samfundstjeneste fra
1940, medl. af den da. delegation til
ar-bejdskonferencen i Geneve 1927-38,
medl. af Folketinget fra 1945 (Rad.
Venstre).
G.m.b. H., fork. f. ty. Gesellschaft mit
be-schränkter Haftung, selskab m. begrænset
ansvar, d. v. s. at deltagerne kun hæfter
med den tegnede kapital.
’Gmelin, Leopold (1788-1853), ty.
kemiker. Forf. af Gmelins Handbuch der
anor-ganischen Chemie (1817-19); 8. udg.
1926-43.
G-men [’d3i:mæn] (fork. f. government men
regeringspoliti), særl. politikorps i USA
med myndighed inden for alle stater,
g-mol, toneart med grundtonen g og fp for
tonerne h og e; paralleltoneart til B-dur.
GMT, fork. f. eng. Greenwich mean time
[’mi:n taim], Greenwich middeltid.
’Gmunden, kursted i Oberösterreich ved
Traunsee; 11 000 indb. (1946).
gnath(o)- (gr. gndthos kæbeben), med
en vis slags kæbe.
gnatho’don’t (gnatho- + -dont),
hvirveldyr, hvis tænder kun sidder på kæberne,
ikke på mundhulens andre knogler som
hos visse fisk, krybdyr osv.
gnathoschisis [-’ski:-] (gr.), ganespalte,
gnatho’stomata (gnatho- + gr. stöma
mund), hvirveldyr m. kæber, d. v. s. alle,
undtagen rundmunde og lancetfisk.
gnaverabe, d. s. s. ai-ai.
gnavere (Ro’aentia), pattedyrorden m.
store, krummede, rodåbne fortænder m.
skrå slidflader, mangler hjørnetænder;
kindtænder hos nogle knudrede, hos andre
højkronede, foldede, g varierer i øvrigt
meget i udseende,overvejende dog småformer.
Deles i 2 grupper: haregruppen, der foruden
den store fortand, i hver kæbehalvdel har
endnu en fortand,og de egl. g m. kun een
fortand i hver kæbehalvdel; til disse sidste
hører egern, bæver, mus, hulepindsvin,
marsvin m. fl.
gnaverpindsvin, gruppe af ret store
gnavere, beklædt m. store pigge på rygsiden;
hertil hulepindsvin og træpindsvin,
gnavspor, mærker efter dyrs gnaven i træ.
Gneisenau f’gnaizanau], Neidhart von
(1760-1831), preuss, general. Bidrog til
at genrejse hæren efter 1807; 1813
generalstabschef under Blücher, havde stor
del i sejrene over Napoleon,
gnej’s (ty.), krystallinsk skifer med
hovedbestanddelene kvarts og feldspat, hvortil
kommer glimmer, hornblende og granat.
Opstået i dybet ved
regionalmetamorfose af eruptiver, især granit (orto-g) ei.
sedimenter (para-g). Vigtigste bestanddel
af grundfjeldet,
gnejsgranit, mellemform ml. gnejs og
granit, forekommer alm. i grundfjeldet
(eks: bornholmske granitter).
Gnesen [’gne:zan], ty. navn på
byenGniez-no.
Gne’tinæ, bot., en stærkt afvigende
gruppe af de nøgenfrøede; hertil kun slægterne:
Ephedra, Welwitschia og Gnetum.
’Gnetum, bot., slægt af Gnetinae. En lille
gruppe af tropiske nøgenfrøede, som i
det ydre ligner tokimbladede planter ved
at have modsatte, fjernervede blade.
’Gniben, 1) den nordligste 14 m høje spids
af Sjællands Odde; 2) nordvestpynten af
Sejerø.
gnidningsbreccie [-bräksia], geol.,
brec-cie opstået ved knusning af bjergarter
langs springfladerne ved forkastninger,
gnidningselektricitet, elektricitet
frembragt ved at to forsk, legemer gnides imod
hinanden. Gnidningen tjener blot til at
frembringe en så intim berøring som
muligt, så at der kan gå elektroner fra det
ene legeme over i det andet, hvorved det
første bliver positivt, det andet negativt.
Ved g kan opnås høje spændinger, når
1631
legemerne fjernes fra hinanden, men
elektricitetsmængden er så ringe, at g
ikke har fået praktisk bet.
gnidningslyd, med., opstår, når fladerne
i en serøs hulhed (lungesækken,
hjerteposen) er ujævne og gnider mod hinanden
ved bevægelser, oftest p. gr. af betændelse,
gnidningsmodstand ei. friktion, den
modstand mod bevægelsen, der virker
ml. to legemer, som berører hinanden
under deres relative bevægelse, g skyldes
ujævnheder i berøringsfladerne og
medfører, at der for at opretholde en jævn
bevægelse må anvendes en vis kraft, som
giver mål for g-s størrelse. Målinger viser,
at g er uafhængig af bevægelsens hastig
hed og af berøringsfladernes størrelse, og
proportional med den kraft,
normalkraften N, som trykker legemerne sammen.
For et legeme, der glider på et vandret
underlag, er N lig med legemets vægt.
Altså er G = jxN, hvor ß er
gnidningsko-efficienten, som afhænger af stoffets
natur. For træ mod træ er p. = 0,3-0,5 og
for stål mod stål 0,16. g ml. faste legemer
kan formindskes ved smøring ei. ved anv.
af hjul ei. kuglelejer, hvorved
ujævnheder delvis løftes ud af hinanden, g er
nødvendig f. eks. for anv. af bremser ei.
for et køretøjs trækkraft.
Gniezno [’gnjæzno], ty. Gnesen, polsk by
ml. Poznan og Torun; 30 000 indb. (1946).
Jernindustri. Ty. 1793-1920.
gnist, glødende (brændende) smålegeme,
f. eks. slibegnist; i denne bet. forsk, fra
elektr. g.
gnistfanger, apparat indbygget i
lokomotivernes skorstene for at forhindre
brande langs banelinierne forårsaget v.
gnistudkastning,
gnistmikrometer, apparat til måling af
længden af elektr. gnister ml.
metalkugler, hvorved spændingen kan bestemmes,
gnistsender, radiotelegrafsender, der
udsender diskontinuerlige bølger, frembragt
ved gnistudladninger,
gnistspektrum, liniespektrum aflys,
udsendt af positive ioner, g frembringes for
metaller ved elektr. gnister ml. elektroder
af metallet,
gnisttelegrafi, radiotelegrafi v. hj. af
gnistsystemet,
gnisttænding, antændelse af
gasblandingen i automobilmotorer ved elektr.
strøm, der enten tages fra bilens
akkumulator (batteritænding) ei. frembringes
af en særlig tændingsdynamo
(magnettænding), og som transformeres op til så
høj spænding, at der kan springe en
gnist over ml. tændrørets elektroder,
’gnome (gr: sind, tanke), sentens,
tankesprog, som udtrykker almengyldig
leveregel, grundsætning; gno’misk
digtning dyrkedes især i oldtiden; rig gr.,
betydelig nord. overlevering (eks:
Hå-vamål).
’gno’mer, elementarånder, der behersker
jordens element. Nu nedsættende: g no’ m,
lille, undersætsig person.
Jgnomon (gr.,egl: kender;også viser;solur),
et i oldtiden benyttet astron. instrument
til måling af solhøjden, bestående af en
lodret stav, hvis skyggelængde måltes,
-gno’si’ (gr. gnösis erkendelse), -kundskab,
’gnosis (gr: viden), erkendelse i bet. af en
fordybet, mystisk inspireret viden om,
at universet rummer to principper, det
evige og det endelige, gud og menneske,
lys og mørke. Det sidste har udviklet sig
af det første ved en skabergud, en
de-miurg, gnm. mellemstadier, æoner.
Mennesket har også denne dobbelte karakter,
idet sjælen, der er udgået fra det evige,
er sunket ned og fængslet i det materielle
legeme, mørket. Det gælder at udfri
sjælen og føre den op til dens evige, lyse
ophav, hvortil den kan få hjælp af en
forløsergud, som er kommet ovenfra for at
hjælpe mennesket. En frelseslære som i
forsk, udformninger findes i en række
gr.-hellenistiske rel. og i den tidl. kristendom,
gnosti’cisme (gr.), læren om gnosis, gr.
rel. filosofi,
’gnostiker (gr.), efterfølger af læren om
gnosis.
Gnudtzman’n f’gnuts-], /ohannes £>nil
(1837-1922), da. arkitekt. St. Pauls Kirke
i Kbh. (1872-77), ombygn. af Vor Frue
1632
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
