- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1636,1637,1638

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - glykose ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Godthåbsfjord

Godthåbsfjord, stort vestgrønl.
fiord-kompleks med store oer og. brede sunde.
I dens indre talr. nordboruiner
(Vesier-bygden). Ved mundingen kolonien
Godthåb.

god tro, lat. bona fides, formening om en
handlings retmæssighed; i lovsproget
ensbetydende med, at en person ikke
har kendskab til et vist forhold, der ellers
ville ophæve retmæssigheden; i adsk.
tilf. kræves dog tillige, at han heller ikke
burde have sådant kendskab. I
tinglysningsloven betyder g, at vedk. ikke
kendte og ikke ved grov uagtsomhed
var skyld i sit ukendskab t. en
utinglyst ret.

Godwin [’gådwin] (d. 1053), jarl af Wessex
støttede Knud d. Store og Hardeknud.
Ledede Engl. under Edvard Bekenderen,
der ægtede hans datter Edith.

Godwin [’gådwin], Mary Wollstonecraft
(1759-97), eng. forfatterinde og
kvindesagsforkæmper. Hendes skr. Vindication
of the Right s of Women (1792) er et
forslag til en forbedring af kvindens stilling.

Godwin [’gådwin], William (1756-1836),
eng. filosof og forfatter. G. m. Mary
Wollstonecraft G, med hvem han havde
datteren Mary, Shelleys hustru.
Hovedværk: An Inquiry Concerning Politica
Justice (1793), et forslag til samfunds
reform, påvirket af fr. filos. Hans teo
rier havde indfl. på Wordswo.-th og
Coleridge og især på Shelley.

Godwin Austen, Mount [maunt
’gådwin ’å:stin] ei. Dapsang, højeste bjerg
i Käräkorum; verdens næsthøjeste
bjerg; 8620 m. 1865 opdaget af Henry
Haversham Godwin-Austen (1834-1923).

godvægt ei. udslag, en især tidl. i visse
brancher sædv. tilgift på vægten, ei.
fradrag i vægten før prisberegn.

goen, loll.-falst. navn på anføreren af
Den Vilde Jagt.

Goeree-en-Overflakkee, [’tu:re: an
o:varfla’ke:], den nordligste af de
zee-landske øer ved Holl.s SV-kyst; 214 km2;
ca. 30 000 indb.

Goes [ u:s], Hugo van der (ca. 1440-82),
nederl. maler. Virksom i Gent og
Bruxelles. Døde som sindssyg. Er tidens
mest særprægede begavelse og et af
nederl. malerkunsts største navne. G-s
hovedværk er Portinari-altret i
Uffizi-erne, hvor især skildringen af hyrderne
griber beskueren ved kras realisme.
Andre værker: Marias Dod (Brügge) og
Kongernes Tilbedelse.

Hugo van der Goes: Den Hellige Maria
Magdalene, den Hellige Margarethe og
Portinaris Hustru og Datter. Detaille af
Portinari-altret, Firenze.

I636

Goetel f’gætæl], Ferdynand (f. 1890), po.
novelle- og romanforfatter, udg. romaner
med emner fra Turkestan, hvor han var
interneret under 1. Verdenskrig; indtog
en betydelig position i po. litt., men kom
i miskredit på grund af sin bog Under
Fascismens Tegn.
goe’tik (gr. goéteia trolddom), besværgelse

af onde ånder, sort kunst.
Gogh [fåt], Vincent van (1853-90), holl.
maler. Som ung lægprædikant bl.
grubearbejdere i Belg. Hans første arbejder

Vincent van Gogh: Pére Tanguv

er tunge i farven. Afgørende bet. får
ophold i Paris 1886-88, hvor han
tilegnede sig impressionisternes farvesyn.
I febr. 1888 rejste han til Arles i S-Fr„
hvor hans kunst kommer til fuld
udvikling, men det forcerede arbejde under
åben himmel angriber hans nerver. I et
anfald af sindssyge truer han vennen
Paul Gauguin på livet og afskærer i
anger derover sit øre. Ophold på et
hospital i St. Remy, senere flyttet til
Auvers-sur-Oise, hvor han begik selvmord. I
Arles malede han bl. a. de farvestærke
solsikkebilleder, selvportrætter og
landskaber med kornmarker, der giver
gribende udtryk for noget væsentligt i hans
lidenskabelige kunstnersind, hvorfor man
har betegnet ham som den første
ekspressionist. Fra hans sidste år er
portrættet af hans læge og forstående ven
Dr. Gachet. Glyptoteket ejer fl. billeder,
bl. a. Landskab. Saint Remy (1889) og
portræt af kunsthandleren Pére Tanguv
(1887). Hans breve giver gribende
udtryk for hans væsens egenart. (III. se
endv. tavle Ekspressionisme).

Gog og ’Magog, fjerne folkeslag, som i
Joh. Åb. 20,8 forventes i de sidste tider
at ville samle sig til en dæmonisk krig
mod de hellige.

Gogol [’gå-], Nikolaj (1809-52), russ.
prosaforfatter; fik sit gennembrud 1831 med
en saml. fantastisk-romantiske
hiem-stavnsnoveller med ukrainske motiver.
Forfulgte sin succes 1835 med en ny
saml., bl. a. Taras Bulba. Med Kappen
(1842, da. 1944) o. a. noveller med
jno-tiver fra Skt. Petersborg banede han
vejen for en ny kritisk-realistisk
litt.-opfattelse. Sin særlige position i litt.
vandt han endelig med sin satiriske
sam-fundskomedie Revisoren (1836, da. 1927),
rettet mod den uduelige tsaristiske
embedsstand, og sit hovedværk, romanen
Døde S ja-le (1842, da. 1900), som giver
en trøstesløs skildring af
åndsformørkelsen bl. den russ. landadel. 1 sine sidste
år forfaldt G til tungsind og mysticisme
og tog i sine Udvalgte Breve til Venner
(1846) afstand fra sin tidl. virksomhed.
(Portræt sp. 1640).

goi [goi] (flertal gojim) (hebr: folk) bet. i
nyhebr. ikke-jøde.

Goiaz [goi’jal], 1) ståt i det indre Brasilien;
746 600 km2; 926 000 indb. (1946); ml.
Mato Grosso og Minas Gerais: 2)
hovedstad i 1); 49 000 indb. (1940).

Goijen [’fo:ijan],7a/i van (1596-1656),holl.

1637

maler. Elev af E. v. de Velde. Har malet
flodprospekter i et tint nuanceret
tonemaleri. Et af hans hovedværker. Prospekt
af Arnhem (1646), ejes af kunstmus., Kbh.

’Gokstad-skibet [gåksta-], no. vikingeskib
fundet 1880 ved G. nær Sandefjord i en
gravhoj. Er 23,3 m 1„ har været
sejlførende og haft 16 par årer. I
agterstavnen et tidl. plyndret gravkammer.
Opstillet i Vikingeskibshuset på Bygdøy.

’Goktja-søen ei. Sevan-soen, 1370 km2
stor so i Armenien. Sovj.

Gol’conda, ruinby i Indien. 8 km V f.
Hyderabad: ødelagt 1687.

Goldau [’galdau], schw. landsby i Schwyz;
i 1806 ødelagt ved jordskred, hvorved
457 mennesker omkom. Genopbygget.

GoldCoastColony [’gould ’koust ’kålani],
det eng. navn pa Guldkyst Kolonien.

golde (i husdyrbruget), bringe et hundyr
til at ophøre at give mælk.

Golden Gate [’go:ldn ’gæ:t] (eng: den
gyldne port), tværbrud i Californiens
kystkæde, USA, danner indlobet fra
Stillehavet til San Francisco Bugten.
Over G fører verdens største hængebro
(2730 ml.), fuldfort 1937; dens
midterfag er 1280 m; de to sidefag hver 353 m:
gennemsejlingshøjden 67 m.

’gol’der, mongolidt folk med tungusisk
sprog i NØ-Asien ved Amur og Ussuri;
kultur som giljaker.

Golding [’gouldh/], Louis (f. 1895), eng.
forfatter. Romaner om jødeproblemer:
Magnolia Street (1932. da. 1932),

goldko, ko, der ikke for tiden giver mælk.

Gol’doni, Carlo (1707-93), ital. lystspil
forfatter. Det ital. teaters reformator.
Søgte at erstatte den
improviserede-maskekomedie med skrevne
karakter-komedier i Moliéres stil. Angrebet af
Gozzi. Ledede derefter det ital. teater i
Paris. Døde fattig under Revolutionen.
Hans mange komedier opføres stadig, og
flere er sat i musik. Særlig kendt er:
I quattro rusteghi, Le baruffe chiozzote,
Arlecchino, sérvcf di due padroni.

’Goldschmidt [-Is-]. Ernst (f. 1879). da.
maler og kunsthistoriker, medl. af
»Grønningen« fra 1915; figur-og landskabsbill.
Frankrigs Malerkunst 1-6 (1914-38).

’Goldschmidt [-Is-], Melr Aron (1819-87),
da. forf. af jødisk slægt. Student 1836.
Startede 1840 oppositionsbladet Corsaren,
hvis patetisk-saglige alvor snart veg for
dristig og overgiven satire, der tiltrak
læsere og indbragte straffe. Under
indtryk af et sammenstod med Kierkegaard
og i lid til en erhvervet skønlitt. position
(romanen En Jøde (1845). Fortællinger
(1846)) solgte G bladet for efter en etårig
udenlandsrejse at begynde det
polit.-kulturelle tidsskr. Nord og Svd (1848-60),
hvori tidsromanen Hjemløs (1853-57);
som forkæmper for en gradvis udviklet
konstitutionel helstat og ved en naiv
alliance ca. 1850 med godsejere
stempledes han af De Nationalliberale som betalt
overløber. 1 1860erne og 70erne
udfoldede G en påskønnet litt. produktion
(fl. bd. fortællinger, delvis med jod.
emner, romanerne Arvingen og Ravnen).
Hans Livs Erindringer og Resultater (1877)
er komponeret over ideen om en hellig
orden i tilværelsen (»Nemesis«) og
bekræfter indtrykket af G som en af
Danm.s største prosaister. (Ptr. sp. 1640).

Goldschmidt [’galUmit], Richard (f. 1878),
ty.-jod. arvelighedsforsker. Har siden
1933 boet i USA. Har bl. a. skrevet
Phvsiological Genetics (1938).

’Goldschmidt [-Is-], Victor Moritz
(1888-1947), no. mineralog. Prof. i Oslo
1914-29, i Göttingen 1928-36, fra 1936 igen
i Oslo. Vigtige arb. om geokemi,
grundstoffernes fordeling, krystalstruktur.

Goldsmith [’gouldsmi/>], Oliver (1728-74),
eng. forfatter. Kom gennem sit første
digt The Traveller (1764) i forb. m. dr.
Johnsons litt. kreds. Betydelig essayist,
f. eks. The Citizen of the World (1762),
ironiske kommentarer til eng. særheder
og skikke; Essays (1765); kendtest er
hans idylliske roman The Vicar of
Wake-field (1766, da. Præsten i Wovers, af
Blicher 1837) og komedien She Stoops to
Conquer (1773, da. Fejltagelserne 1786).
(Portræt sp. 1641).

163K

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free