Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gonzaga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gonzaga
Gosch
1877). Afgrunden (1869; da. 1900) samt
hovedværket Oblomov (1858) med motiv
fra adelsliv og livegenskab.
Gonzaga [-’dza-], ital. fyrsteslægt i
Man-tova 1328-1708, berømt for sin støtte
til åndslivet i 15.-16. årh. (især under
Federigo 2. (reg. 1519-40).
Good-Templar-Orden [’gud ’tæmpla],
(eng: gode tempelherrer), internat,
af-holdsselskab, grl. 1851 i staten New York
som Independent Order of Good
Tempiars. 1868 1. loge i Engl., 1877 i No., 1879
i Sv. og 1880 i Danm. En række selsk. har
i tidens løb udskilt sig fra moderordenen,
sål. NIOGT (Nordisk G), og modificeret
kravene. Ordenerne har tilknyttet
borne-og ungdomsforeninger, hjælpeforeninger
m. m.
goodwill [’gudwil] (eng: velvilje), en
virksomheds ei. vares anseelse, den velvilje
og tillid, den møder hos kundekredsen,
g-reklame ei. prestige-reklame, reklame,
der på længere sigt skal skabe anseelse og
velvilje omkr. en virksomhed ei. vare,
mods. salgsreklame der tilsigter
umiddelbart at øge salget.
Goodwin Sands [’gudwin ’sändz], farlige
sandbanker i Dover Strædet ved
østkysten af Kent. Ligger delvis tørre ved
ebbe.
Goodyear Tire & Rubber Company
[’gud3ir ’tair an ’räbar ’kämpani] (eng.
tire hjulring + rubber gummi) (opkaldt
efter den amer. kemiker Charles G.
(1800-1860), der 1839 opfandt
vulkaniseringen af kautsjuk), grl. 1898,
USA-gummifabrik, fremst, især autogummi,
isolationsmateriale m. m. Ejer foruden
adsk. fabrikker i USA og udlandet store
gummiplantager bl. a. på Sumatra og
Filipinerne.
Goole [gu:l], handels- og industriby ved
Ouse i Ø-Engl., V f. Humber. Udfører
kul og tekstilvarer. Store dokker. 20 000
indb. (1948).
go on [’gou ’ån] (eng.), bliv ved; gå på!
Goos [go’s], Carl (1835-1917), da.
retslærd, kons. politiker. 1862-91 prof. i Kbh.
1891-94 kultusmin., 1900-01 justitsmin
Som strafferetslærd og retsfilosof har han
haft banebrydende bet. i da.
retsvidenskab og må betegnes som dennes mest
fremragende repræs. i 19. årh. efter A. S.
Ørsted. Hovedværker: Den Danske
Strafferet (indledning, alm. del I, spec. del I—III
(1875-96)); Den Alm. Retslære (1885-92).
Goose Bay [’gu:s ’bæ:], canadisk luftbase
i bunden af Hamilton Inlet i Labrador,
oprettet 1941, lejet af Newfoundland for
99 år. Herfra flyvning til baserne på
Grønland.
Goossens [’gu:snz], Eugene (f. 1893), eng.
komponist og dirigent. Har siden 1923
hovedsagelig levet i Amer. Har skrevet
operaer, orkesterværker m. v.
Go’päla (sanskrit: kvægvogter), i ind.
rel. navn for Krishna.
gophere f’go’fsra] (Geo’myidae),
gnaver-fam., muldvarpelign., underjordiske;
N-Amer.
goplelus, visse amfipoder, der snylter i
gopler.
gopler fællesbetegn. for de til polypdyrene
hørende dyreklasser smågopler
(Hydro-zoa) og storgopler (Scyphozoa), der
udmærker sig ved som regel at have et
fastsiddende polypagtigt stadium, af
hvilket der udvikler sig en fritsvømmende
meduse ei. vandmand. De første
forplanter sig ukønnet, de sidste kønnet.
Gordi’an(us), tre rom. kejsere: Gordian
1. og 2., fader og søn, udråbt i Afr. 238
mod Maximinus Thrax, dræbtes s. å.
-Gordian 3. (225-244), sønnesøn af G 1.,
reg. 238-244, dræbt af Filip Araberen.
’gor’disk knude, uløseligt problem. Kong
Gordios af Frygien skal med en uløselig
knude have knyttet åget til sin vogn i
Zeustemplet i ’Gordion; Alexander d.
St. løste den ved at hugge den over.
’Gordius, d. s. s. strengorm.
Gordon [gå:dn], Charles George (1833-85),
»G-Pasha«, brit. general. Udmærkede sig
under Taiping-oprøret i Kina 1863,
bekæmpede som generalguvernør i Sudan
1874-79 slavehandelen. G-s mod og
ædelhed gav ham enestående folkeyndest;
udsås 1884 til at forsvare Khartoum mod
36* 1644 1688
Mahdien, men fik ikke tilstrækkelige
tropper; dræbt ved Khartoums erobring.
(Portræt sp. 1641).
Gordon [gå:dn], Patrick (1635-99), skotsk
militær. Deltog såvel på sv. som po. side
i krigen 1655-60. 1661 i russ. tjeneste,
efter 1689 fremtrædende rådgiver for
Peter d. St. Kuede strelitsernes oprør 1698.
Gordon Bennett-prisen [’gårdan [-’bæ-nit-],-] {+’bæ-
nit-],+} vandrepræmier, indstiftet af d. amer.
bladudgiver James Gordon Bennett
(1841-1918) i 1905 og 1908, for henh.
ballon- og flyvesportens udøvere.
Ballonpræmien tilfalder den ballonsportsmand,
der tilbagelægger den længste distance
ved det årl. internat. Gordon Bennett
ballonstævne. Flyvepræmien vindes af
den flyver, der opnår størst hastighed i
det årl. Gordon Bennett Aviation Race.
’gordon ’setter (efter hertugerne af
Richmond og Gordon’s gods), eng.
jagt-.hunderace, langhåret, sort m. brune
aftegn.
Gore [gå:], Charles (1853-1932), eng.
teolog og biskop. Repræs. som forsker et
liberalt stade (Lux Mundi 1889; Verdens
Lys); var som kirkemand højkirkelig
(anglo-katolsk) og socialt indstillet.
Goremykin [garje’mi-], Ivan L.
(1840-1917), russ. statsmand. Min.præsident
1906, 1914-16. Reaktionær.
gorge [’gDrJ(a)] (fr.), barm.
’Gorgias (gr. Gor’gias) (ca. 483-ca. 376 f.
Kr.), gr. filosof og taler. Berømt sofist,
som hævdede, at intet er til; at selv om
der var noget, kunne det ikke erkendes;
at selv om det kunne erkendes, kunne det
ikke meddeles til andre; 2) navn på en
af Platons dialoger, hvori den filos.
sand-hedserkendelse opstilles som opdragelsens
mål i mods. til den sofistiske
overtalelseskunst.
’Gorgo ei. Gorgon (gr. Gor’gö), også kaldet
Medusa, i gr. rel. et kvindeligt uhyre,
hvis blik havde forstenende kraft. En
myte fortæller, at G dræbtes af Perseus,
som skar hendes hoved af, men det
afskårne hoved bevarede sin trolddomskraft.
Det sattes på Athenes ægide, ved hvilken
hun vandt gigantkampen. Dette må være
mytisk genfortælling om en kultgenstand,
der vindes ved det sakrale offerdrab. G-s
hoved fremstilles som et kvindeansigt
med slanger som hår, i ældre tid af
rædselsvækkende udseende, senere forfinet
til et skønt ansigt med koldt stivnet
udtryk.
Gorgonzola, 1) [-’dzolfl], lille ital. by,
35 km NØ f. Milano;
2) [-’so:1a], it^l.
skimmelost af samme type
som roquefort og
stiltonost (opr.
fremstillet i 1)).
Gorham-sagen [-[’gå:-ram]-] {+[’gå:-
ram]+} opstod, da den
eng. præst Gorham
hævdede, at dåben
kun var en
kundgørelse af, at barnet er
et Guds barn. Hans
anglo-kat. biskop, der
ikke ville indsætte
ham i et nyt embede,
tabte 1850 et
sagsanlæg, hvorefter fl.
anglo-kat. præster gik
over til Rom.
go’rilla (Go’rilla
go’rilla), stor
menneskeabe, hannen op til
2 m, vægt 250 kg.
Korte ben, meget
1689
lange arme, sort m. store
øjenbryns-buer. Trop. V-Afrika. En nærstående art
bjerg-g (G. beringi) i bjergegne i
0-Congo. g lever af planteføde, opholder
sig mest på jorden.
Gorizia [-’ritsio] (ty. Görz; jugoslav.:
Go-rica [-’ritsa]), ital. by ved Isonzo og
grænsen mod Jugoslavien; 47 000 indb. (1936).
Centrum for heftige kampe under 1.
Verdenskrig. Forgæves krævet af Jugosl.
efter 1945.
’Gorkij, til 1932 ’Nizjnij ’Novgorod, by i
RSFSR, Sovj, ved Okas sammenløb med
Volga; 644 000 indb. (1939). Centrum for
flodtrafik og jernbaner (Volga-bro) med
stor fødevare-, bil-, jern- og
tekstilindustri; Volga tilfrosset nov.-apr.
Univ.-Grl. 1221. Markedsby 1817-1917 og 1922
-30. Ty. luftangreb sommeren 1943.
’Gorkij, Maksim (pseud. for Aleksej
Mak-simovitj Pesjkov) (1868-1936), russ.
prosaist. Debut. 1893. Ved revolut. 1905
sluttede han sig til marxismen. Grl. 1917 bladet
Nyt Liv og var ikke sjældent i opposition
til det kommun. partis politik. Rejste
1921 til udlandet. Stod efter sin
hjemkomst 1928 som den centrale skikkelse i
sovjetruss. litt., hvis dominerende
retning, den socialistiske realisme, blev
støttet og udformet af ham. Forsøgte sig
også som dramatiker og vandt med
Natteherberget (1902) eur. berømmelse. Hans
romaner var en række typiske sociale
biogr., hvor det mægtige, udflydende stof
var presset ind i biogr.s snævre rammer.
Denne teknik skaffede G en stor litt.
succes i hans erindrineer Min Barndom
(1913), Ude Blandt Folk (1917) og Mine
Universiteter (1923) (samlet da. overs.
Mit Liv 1-3 1946), som ved siden af hans
mesterlige noveller er det værdifuldeste
i hans torf.skab. (Portræt sp. 1647).
’Gorlovka [ofka], by i Ukraine i Donbass;
109 000 indb. (1939). Kulminer,
jernindustri; jernbanecentrum.
Gorm (f. 1919), da. prins, søn af prins
Harald. Aktiv i modstandsbevægelsen.
Gorm den Gamle (d. ca. 950), da. konge,
g. m. Thyra Danebod, begravet ved Jelling.
’Gornergrat-banen, bjergbane i Schw.,
fra Zermatt til Gornergrat. Skæv (d. v. s.
virkelig) længde 9515 m, største stigning
200 »/„o-
Görnicki [gur’nitski], Lukasz (1527-1603),
po. humanist, oversætter af Castigliones
»Cortegiano« (1566).
’Gorno-Badahs jan [-daf’Jan],
autonomt område i Ø-Tadzjikistan, Sovj.;
143 900 km’; 1 485 000 indb. (1939),
mest tadzjiker.
gorod [’garat] (russ.), by.
Gort [gå:t], John S. S. P. Vereker, 6.
Viscount (1886-1946), brit. feltmarskal
(1943). Deltog i 1. Verdenskrig, 1937-39
imperiets generalstabschef. 1939-40
øv.-kommand. over eng. felthær, som maj
1940 omringedes i Flandern, men med
store tab undslap fra Dunkerque. Derpå
generalinspektør for træningsstyrkerne;
1941-42 øv.-kommand. i Gibraltar, 1942
-44 på Malta. 1944-nov. 1945
højkommissær i Palæstina og Transjordanien
(afløst af Cunningham).
Gorter ff-), Herman (1864-1927), holl.
forfatter og politiker. Skabte med digtet
Mei (1889) og Ver zen (1890) en følsom,
individualistisk impressionisme.
Medstifter af Holl.s kommunist, parti.
Gortjakov [gartja’kaf], Aleksander
(1798-1883), fyrste, russ. diplomat. 1856-82
udenrigsmin., i beg. franskvenlig,
nærmede sig efter 1863 Preussen
(trekejser-forb. 1872). Efter Berlin-kongressen 1878
i modsætn. til Tyskl. og Engl.
’Gortyn, oldgr. by, Midt-Kreta, i rom. tid
øens hovedstad. Af stor bet. for studiet
af tidlig gr. retshist. er den i G fundne
indskrift fra 5. årh. f. Kr. med dele af
byens love.
Gorzöw Wielkopolskie [’g03uf [-vjælks-’polskjæ],-] {+vjælks-
’polskjæ],+} ty. Landsberg, til 1945 ty.,
derefter polsk by ved Warta; 48 000 indb.
(1939).
Gosch [gal], Christian Carl August
(1832-1913), da. zoolog og politisk skribent. I
mange år knyttet til gesandtskabet i
London. Skrevet stort værk over da.
zoologis historie.
Skelet af gorilla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
