- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1645,1646,1647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gonzaga ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gosen

Gottschalk

’Go’sen, det frugtbare landskab, som
israelitterne fik,’overladt af Farao (1. Mos. 46,
28-47,6), skal søges i den østlige del af
Nedre-Ægypten.

Gosiz’dat [-iz-] (fork. f. russ.
gosu’dar-stvennoje iz’datelstvo statsforlag) ,
Sovjetunionens statsforlag, grl. 1919.

’Goslar, ty. by ved Harzens nordrand,
Niedersachsen; 27 000 indb. (1939).
Bjergværksdrift, industri. Talrige
middelalderlige huse (især Kaiserpfalz). - Grl. 920.
Residens for de sachsiske og saliske
konger. Rigsstad til 1802. Fra 1935 årligt
nazistiske rigsbondedage i G. - Fra
jan.-nov. 1948 hovedkvarter for den no.
Tysklands-brigade. Under 2. Verdenskrig
hospitalscentrum (åben by).

’Gosplan (russ.), fork. f. gosu’darstvennaja
’pltutovaja ko’missija, statens
plankommission, grl. 1921; øverste organ for
den sovj. planøkonomi.

Gosport [’gåspå:t], havneby i S-Engl. over
for Portsmouth; 49 000 indb. (1948).
Bådebyggeri, fabrikation af skibstilbehør.

Gossaert [’goso:rt], Jan, kaldet Mabuse
(ca. 1480-ca. 1536), nederl. maler.
Virksom i Ital. og bl. a. på Filip af Burgunds
slotte. Indleder ital. indflydelse på nederl.
kunst. Mandsportræt på kunstmus., Kbh.

Gosse [gås], Edmund (1849-1928), eng.
digter og kritiker; ivrig fortaler for
skandinav. litt. Interessant selvbiogr. Father
and Son (1907).

Gossec [go’sæk], François-Joseph
(1734-1829), belg.-fr. komponist, siden 1751 i
Paris. Komp. 15 operaer, ca. 30
symfonier, requiem, kvartetter m. v. Indførte
horn og klarinetter i symfoniorkestret.

Gossnerske Mission, Den [’gos-], stiftet
1836 af den ty. præst J. Gossner
(1773-1858) i Berlin. Missionærerne var oftest
håndværkssvende uden særlig uddannelse;
de levede i apostolsk fattigdom og af eget
arbejde. Virker især i Nordindien.

Goszczynski [goj’tjinjski], Seweryn (1801
-76), po. forfatter. Skrev romantiske
digte m. ukrainske motiver. Emigrerede
efter opstanden 1831.

’Gotenhafen [-ha:fan], 1940-45 ty. navn
for Gdynia i Polen.

go’ter, germansk folk (jfr.Gotland
ogGöta-land). Efter sagnet førte kong Berik g
til N-Tyskland, hvorfra de ca. 200
udvandrede til Sortehavsegnene, slog kejser
Decius 251 og erobrede Dacien. Gik over
til den arianske kristendom (Ulfilas
bibeloversættelse) og delte sig i østg (ostrog)
og ves tg (visig).

Gotfred af Ghemen [’ge’-] (15. årh.),
holl. bogtrykker, indvandret til Danm.
Kendt for trykningen af den da.
Rimkrønike fra 1495, den første på da. trykte
bog. Sammenlignet med sin tids
bogtrykkere var G ikke særlig dygtig.

Gotha [’go:t«:], ty. by i Thüringen; 55 000
indb. (1939). Porcelænsindustri, grafisk
industri. 1640-1918 hovedstad i
hertugdømmet Sachsen-Coburg-G. Ca. 20 %
ødelagt i 2. Verdenskrig.

Gotha-depechen, skrivelse fra den eng.
udenrigsmin. John Russell, udsendt fra
Gotha 24. 9. 1862. Gik mod Danm.s
opfattelse af striden om Hertugdømmernes
stilling ved at underkende
1855-forfat-ningens gyldighed og si uttede sig til det
af den holstenske stænderforsaml.
fremsatte forslag om deling af monarkiet i 4
ligeberettigede dele (Kongeriget,
Sonder-jyll., Holsten, Lauenborg).

Gotha-Kalenderen ( Almanach de Gotha),
1763-1944 årl. udkommende
genealogisk håndbog over regerende
fyrsteslægter og andre fyrstelige familier i Eur.,
samt statistiske oplysn. om landenes
forhold.

gothers konge, de, del af den da.
kongetitel efter Valdemar Atterdags erobring
af Gotland.

go’tik, gotisk stil (navnet lanceret af
Vasari i nedsættende bet.), den romanske
stils efterfølger. Renæssancens forløber.
Opstod i Frankrig omkr. 1140. Gotisk
arkit. kendetegnes ved den vertikale,
opadstræbende tendens; de spinkle mure
med store åbninger skyldes opfindelsen
af det geniale, gotiske ribbehvælv. Rig
ornamentik overalt, fremragende
skulpturkunst især i ung-g, mens sen-g-s yp-

36* 1647 1688

perste frembringelser er den flanderske
malerkunst. Omkr. 1830 opstod ny-g.
(Hertil tavle),
’go’tisk skrift (opr. nedsættende betegn).,
1) skriftart med skarpe, kantede former,
udviklet i 13. årh. af den karolingiske
minuskel; nu især om en deraf udviklet
kursivskrift (også kaldet dansk skrift), som
stadig anv. i Tyskl.; 2)
bogtrykkerkunstens første trykskrift, udviklet af 1),
også kaldet textur (af lat. textura vævning),
fordi den virkede som et vævet tæppe.
Senere fællesbetegn. for alle de skriftarter,
der er udviklede af Gutenbergs skrift, bl.
a. schwabacher og fraktur.
’go’tisk sprog og litteratur. Gotisk er
det eneste kendte østgerm. sprog; det er
af ældre type end andre kendte germ.
sprog; står nord. nærmere end vestgerm.
Taltes i egnene ved nedre Wista,
bevaret som det ældste germ. litt.sprog i
håndskr. af den got. bibelovers. (N.T.)
fra 4. årh., der har navn efter biskop
Ulfila (310-383). Det vigtigste håndskr.
er Codex argenteus, skrevet i Ital. i 5.-6.
årh., 187 blade, nu bevaret i Uppsala (jfr.
også Skeireins). Gotisk uddøde i Ital. ca.
600, i Spanien ca. 900. Rester af gotisk
bevaret på Krim i 16. årh. (krimgotisk).
Gotland, sv. 0 i Østersøen, 90 km 0 f.
Småland, 2960 km-; ca. 58 500 indb. En
kalk- og sandstensslette med enkelte

Ruiner af St. Karins Kirke, Visby.

højdedrag.Mildt klima. 27% er agerland,
42% skov. Land-, skovbrug, fiskeri,
stenbrydning, cementindustri. Hovedby:
Visby. - Rige jernalderfund samt
byzantinske og arab. monter viser, at G er gl.
handelscentrum. Halvt uafh. af Sv. i
middelald., 1361 erobret af Valdemar
Atterdag, forblev trods da.-sv. konflikt
om øen da. til 1645, da G afstodes til Sv.
Erobret af Danm. 1676 (Niels Juel), atter
rømmet 1679.
got’lan’dium (efter Gotland) ei. ovre silur,
formation af den palæozoiske gruppe,
overvejende marine skifre og kalksten.
Floraen primitive sporeplanter, faunaen
rig: graptolitter, koraller, brachiopoder,
nautiler, tfilobitter, eurypterider, første
hvirveldyr: panserfisk og hajer. Vid
udbredelse; i Skandinavien graptolitskifer,
kalksten og sandsten,
gotlandsk kalk, kalksten fra Gotlands

øvre silur, bygningssten.
Gotlands län, sv. lån, omfatter Gotland,
Färö, Karlsöarna og Gotska Sandön;
3173 km3; 60 000 indb. (1946).
gotlandsmarmor, tekn. betegn, for
gotlandsk kalk.
Gotska Sandön [’sandø:n], sv. 0, N f.

Gotland; 36 km2; 24 indb. (1946).
’Gotta, Sulvatore (f. 1887), ital. forfatter.
Kendt for sin romancyklus I Vela
(1924-1940) i 24 bd.
Gott erhalte Franz den Kaiser (ty:
Gud bevare kejser Franz), østr.
kejserhymne; tekst (1797) af Lorenz Leopold
Haschka (1749-1827), musikken af Haydn.
Efter 1835 blev første linje ændret til
»Gott erhalte unsern Kaiser« (anv. til
1918).

1689

Maksim Gorkij. Klement Gottwald.

’Gottfried von ’Strassburg (omkr.
1200), ty. digter. G lovsynger kærligheden
i Tristan und hold (ca. 1210, ufuldendt
epos), middelalderens mest forfinede
Tristan-digtning.

’Gotthard-banen, schw. alpetværbane,
forbinder Luzern medChiasso (i S-Ticino).
Vigtigste N-S-forl>. gnm. Alperne, fordi
G på 3 km nær (1947) er dobbeltsporet og
ikke har ret stærke stigninger (ma. 27
G blev bygget 1872-82 med tilskud fra
Tyskl. og Ital. og elektrificeret 1920. Den
14 998 m lange Gotthard-tunnel ml.
Göschenen og Airolo har været et af de
vanskeligste tunnelarbejder i verden.

’Gotthelf, Jeremias, egl. Albert Bitzius
(1797-1854), schw. forfatter. Præsten G
er trods udpræget hang tit moralisering
en betydelig episk begavelse, hvis
realistiske bonderomaner stadig lever. Leiden
und Freud°n eines Schulmeisters
(1838-39), Uli der Knecht (1841), Geld und
Geis* (1851, da. Gud og Mammon, 1944).

’Gottlob [-lo’b], Kaj (i. 1887), da. arkitekt.
Prof. v. akad. 1924-38, kgl. bygningsinsp.
1936. St. Lukas Kirken i Århus (s. m.
arkit. Anton Frederiksen (f. 1884), 1921
-26), Ørstedhus i Kbh. (1934); fl. skoler
i Kbh., bl. a. Skolen v. Sundet (1937),
Det Da. Studenterhus i Paris (1929). Siden
1940 arkit. f. univ.bygn. på Nørre Fælled.

got’to’ner, got’to’nsk, d. s. s. germaner,
germansk i disse ords videste forstand.

’Gottorp, slot tæt SV f. Slesvig by, grl.
som bispeborg, 1268 hertugelig residens,
efter 1340 ofte i de holst, grevers
besiddelse; tilfaldt 1460 Chr. 1., 1490 hertug
Frederik (1.), 1544 hertug Adolf, hvis
efterkommere tog navn efter slottet. 1713
inddraget under kronen, derefter
statholderresidens og siden Treårskrigen
kaserne. Hovedbygn. fra 1698-1703 med
skjulte rester fra middelalderen og
bevarede fløje fra 1530, 1565-68 m. v. I
nordfløjen prægtigt slotskapel m. rig
udsmykn. fra ca. 1600.

’gottorpske hus, fyrsteslægt
nedstammende fra Fred. l.s søn Adolf, der ved
hertugdømmernes delinger 1544-80 blev
herre over halvdelen af Sønderjylland og
spredte besiddelser i Holsten og styrede
dem fra Gottorp slot. Hans sønnesøn,
hertug Fred. 3. (1616-59) knyttede sig til
Sv.s politikog fikeft. Roskilde-freden 1658
ophævet slægtens lensforhold til Danm.
som hertuger af Sønderjyll. Efter
gentagne da. angreb lykkedes det 1721 Danm.
at indlemme den sønderjydske del af g-s
besiddelser. Hertug Karl Fred. af
Hol-sten-Gottorp, g. m. Peter d. Stores datter
Anna, var fader til Karl Peter Ulrik, der
1762 blev russ. kejser (Peter 3.), og ville
tage hævn over Danm., men s. å.
styrtedes af hustruen Katarina 2. 1767-73
mageskiftedes g-s besiddelser i Holsten
mod Oldenborg-Delmenhorst, der tilfaldt
sidelinie af g (afsat 1918). I Rusl.
herskede g fra Katarinas søn Pau! til Nikolaj
2., styrtet 1917. I Sv. styrede g fra 1751,
da Karl Fred.s fætter Ådolf Fred. blev
konge, til Karl 13.s død 1818.

’Gottschalch l-Ial’k], Ellen (f. 1885), da.
skuespillerinde. Deb. 1911 på Århus
Teater, 1912-28 v. Det Ny Teater, siden v.
forsk, privatscener, fra 1941 v. Det Kgl.
Teater. En på én gang menneskelig og
folkelig kunstnerinde (»Nitouche«, Mette
i »Kærlighed uden Strømper«,
Holberg-roller o. a.), filmdebut 1914, bedste
præstation i »Ta’ hvad du vil ha’«. (1947).

’Gottschalk [-Jal’k], Albert (1866-1906),
da. landskabsmaler; medl. af »Den Frie
Udst.« fra 1901; elev af Karl Madsen;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free