- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1651,1652,1653

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gottsched ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gracchus

gral

og det lokalpatriot. Die Hermannssch’.acht
(1836) fandt først i 20. årh. større
forståelse.

■Gracchus [’grakus], rom. statsmænd. 1)
Tiberius G, rom. konsul 177 og 163,
endte krigen i Spanien 179, g. m. Scipio
Africanus’ datter Cornelia; - 2) Tiberius
G, søn af 1), tribun 133 f. Kr.,
gennemførte en lov om uddeling af
domænejorden til fattige borgere, dræbt af
senats-partiet, da han mod loven søgte genvalg
som tribun; - 3) Gajus G, søn af 1),
tribun 123-22 f. Kr., optog broderens
politik, indførte kornuddeling og
overdrog ridderstanden domstolene,
hvorefter han gennemførte et stort
kolonise-ringsprogram. 121 dræbt under tumulter,
som provokeredes af det reaktionære
senatsparti. - Brødrene G-s forsøg på
at genskabe en fri rom. bondestand blev
indledningen til de langvarige indre
kampe, der endte med kejserdømmets
oprettelse.

gracht [frott] (holl.), lille, sejlbar
kanalgren i Holl.

Graciån [gra’^jan], Baltasar (1601-58),
sp. forfatter, tilhørte culteranisterne, især
berømt for Ordculo manual y arte de
prudencia (1637), strøtanker om
menneskelivet.

graciøs [-’Jø’s] (fr. gråce ynde), yndefuld.

grad (tegn °) (lat. gradus skridt, trin), 1)
fys., enhed for temp. Størrelsen af 1° i
Celsiusskalaen er bestemt ved at der
skal være 100° ml. vandets frysepunkt og
kogepunkt; - 2) a) mat., måleenhed for

vinkler og cirkelbuer; ——- af en hel cirkel
360

betegnes 1°; b) Ved g af et polynomium
i een variabel ei. en algebraisk ligning
med een ubekendt forstås eksponenten
til den højeste potens, hvori den variable
ei. ubekendte optræder; - 3) g ei.
meridi-an-g er buen ml. 2 punkter på en
meridian, hvis polhøjdedifferenser 1°; -4)akad.
grad, akademisk værdighed, f. eks.
doktorg; 5) medlemsklasse i
frimurerloge o. 1. ordener; - 6) jur.,
slægtskabs-grad, udtrykkes ved tal der angiver det
antal fødsler, hvorved slægtskabet er
stiftet; fætter og kusine er således
beslægtet i 4. g; efter den såk. kanoniske
regnemåde, hvor graderne kun tælles på
den ene side, i 2. g; - 7) gramm.,
sammen-ligningstrin af tillægsord (1., 2., 3. g, f.
eks: stor, større, størst); 8) i bogtryk d. s. s.
skriftstørrelse.

-gra’d (lat. gradus skridt), gående på en
vis måde.

gradation (lat: gradus trin). Som talefig.
betyder g en trinvis fremskriden i
tanken (forestillingen), enten efter et
kvantitativt ei. kvalitativt princip. Stigende
g giver talefig. klimaks, dalende g
antiklimaks. I de bildende kunster
betyder g den for den kunstneriske virkning
mest hensigtsmæssige ordning af former,
farver o. 1. I musik betyder g blot
stigning i kraft.

gradation (lat. gradus trin),
karakteristikum for fot. emulsion, g er stor ei. stejl,
når sværtningen vokser hurtigt m. vok-

Igor Grabar: Selvportræt.

sende belysning; i modsat fald er g flad.
Stor g kan også betegnes hård og
modsvarende blød.
gradbøjning, gramm., d. s. s.
komparation.

graddage er summen af forskellene ml. en
vis udgangstemp. og
middeldøgntempe-raturerne, regnet m. fortegn, og anv. v.
opvarmningsanlæg til bedømmelse af
varmeøkonomien i en fyringsperiode.
Grade Hede, d. s. s. Grathe Hede.
gra’de’rjern (af gradere inddele i grader),
billedhuggermejsel med tænder, anv. til
det finere arbejde,
graderværk, berislingssystem af træ,
jern ei. beton med fordelingslegemer (f.
eks. trælister), især til køling af
kondensvand med luft, hvorved en del af vandet
fordamper; g er bygget således, at der
opnås et skorstensagtigt lufttræk nedefra
opefter.

gra’devole (ital.), mus., behageligt,
yndefuldt.

gradi’en’t (lat. gradiens gående), i
meteor. Iufttryksforskel pr.
afstandsen-hed; som sådan vælges længden af 1
breddegrad = 111 km. Jo større g, jo
større vind.
gradmåling, bestemmelse af Jordklodens
form og størrelse, idet der ses bort fra
lokale uregelmæssigheder i form af bjerge
o. 1. Betegn, skyldes, at en kugles
dimensioner er bestemt, når længden af en
storcirkelbue på et kendt antal grader er
målt. Fremdeles er en
omdrejningsellipsoide bestemt, når længderne af en
meridiangrad kendes på to forsk, bredder,
g udføres ved at måle den geod. afstand
ml. forsk, punkter og samtidig måle disse
punkters geogr. koordinater (d. v. s.
bredde og længde). Eratosthenes
(276-194 f. Kr.) udførte den første g med
direkte udmåling af den geod. afstand.
Nøjagtige resultater opnåedes først efter
triangulationens indførelse. Herved
muliggjordes nøjagtige bestemmelser af
store geod. afstande ved udmåling af en
enkelt kortere basis og forstørring af
denne v. hj. af et sammenhængende net
af sfæriske trekanter. Det viste sig, at
Jorden var fladtrykt ved polerne, og
Jordkloden betragtedes nu som en
omdrejningsellipsoide. Ved internat, aftale har
man valgt en internat, ellipsoide, for
hvilken der er beregnet omhyggelige
tabeller. Fladtrykningen er fastlagt til
1/297, medens den halve storakse i
meridiansnittet er 6 378 388 m og den halve
lilleakse 6 356 912 m. Jordens virkelige
form, geoiden, afviger fra ellipsoiden,
dog ikke meget. Bestemmelsen af disse
afvigelser er geod.s egl. opgave, der løses
ved at kombinere de egl. geod. målinger:
triangulation, basismåling og astron.
stedbestemmelse med geofysiske
målinger, navnlig tyngdemålinger, g i Danm.
varetages af Geod. Institut,
gradnet, en globus’s ei. et kortblads
meridianer og paralleller ei. dele deraf,
gradu’a’l (lat. gradus trin), gradvis,
grads-,

gradu’ale (i kat. kirke), 1) vers af Davids
salmer, som synges ml. epistel og
evangelium. g bliver sunget af en sanger som
opr. stod på altertrinene (lat. gradi); 2)
den bog som indeholder g og messens
andre skiftende sange,
gradualprincip, ordning af arvefølgen,
hvorefter de personer, som er nærmest
beslægtet med arveladeren i grad, arver
denne.

-’gra’f (gr. grafein skrive), apparat til
optegning; tegner; tegning.
Graff, Anton (1736-1813), ty. maler.
Virksom i Dresden og N-Tyskl., bl. a. Holsten.
Portrætter, bl. a. af hertugen af
Augustenborg (Fr.borg).
graffi’ato ei. sgraffiato (ital. (s)graffiare
kradse), dekoration af lervarer: i et
pålagt lag af blødt ler skrabes ornamenter,
således at den opr. farve fremkommer.
Det hele glaseres derefter,
graf’fito (ital. (s)grafftare kradse), 1)
indridset ornament, d. s. s. sgraffito; 2)
marmorflise med indlagte fig. ei. ornamenter,
-gra’fi’ (gr. grafein skrive), optegning,

beskrivelse,
gra’fik (gr. grafein skrive), fællesbetegn.

for de reproduktionsmetoder (f. eks.
træsnit, radering, kobberstik, litografi),
hvorved tegninger mangfoldiggøres,
’gra’-fisk, hørende til skrive-el. tegnekunsten;
beskrivende.

grafisk afbildning ei. grafisk fremstilling,
mat., en afhængighed ml. to variable
størrelser x og y kan gøres anskuelig ved
g. I et retvinklet koordinatsystem
gengives afhængigheden i alm. ved en kurve,
for hvis punkter x er abscisse og den
tilhørende værdi af y ordinat, g af
afhængigheder ml. fl. variable størrelser
behandles i nomografien. (Eks. se bl. a.
dødelighedsstatistik og folketal).

Grafiske Højskole, Den, Kbh., grl.
1943 af De Grafiske Fags
Sammenslutning (bogtrykkere, litografer,
klichéfabrik., bogbindere). Formålet er
videre-udd. af grafikerne, bl. a. med
mesterprøven for øje. Også elever uden for de
grafiske fag kan deltage i undervisn.
Udd.-tid 15 mdr. med 8 timers dagl. undervisn.

Grafisk Kunstnersamfund,
udstillings-sammenslutn. af da. grafikere, grl. 1909.

grafisk statik, metode til ad
tegnemæs-sig vej at finde spændingerne i en
konstruktion.

gra’fit (gr. grafein skrive), blygråt, meget
blødt mineral, bestående af kulstof,
krystalliserer heksagonalt i 6-kantede
tavler m. een kraftig spalteretning, g
forekommer kornet og tæt i krystallinske
skifre (Passau), på gange (Ceylon,
Irkutsk, Cumberland) og som
kontaktmeta-morfoserede kullag (Disko). Anv. til
blyanter, smeltedigler,
rustbeskyttelses-farve, ovnsværteog til at gøre ikke
ledende overflader elektrisk ledende
(galvanoplastik). g dannes også i gasretorter og
fremst, kunstigt i elektr. ovn; sidstnævnte
anv. som smøremiddel.

grafolo’gi’ (gr. grafein skrive + -logi),
tydning af håndskrift som udtryk for den
skrivendes karakter.

Graf Spee, Admiral [atmi’ra:l gra:f
■Jpe:] (ty. Graf greve), ty. panserskib
(1934-39), 10 000 t, bygget som det
sidste lommeslagskib. G beskadigedes
alvorligt 12. 12. 39 under en træfning
med eng. krydsere ud for Montevideo,
hvor den søgte havn. 17. 12. 39 sænket af
egen besætning uden for
territorialgrænsen.

Grågås [’gra:ga:s], oldn. navn på
lovbogen Grågås.

Graham [’græiam], George (1675-1751),
eng. ur- og instrumentmager, opfinder af
G-s gang i pendulure.

Graham [’græiam], Thomas (1805-69),
eng. kemiker. Særlig kendt for sine
grundlæggende fys.-kem. arbejder over
diffusion og dialyse.

Graham Land [’græiam], vestantarktisk
halvø S f. Argentina, opfyldt af tertiære
foldekæder med eruptiver fra kridttiden.
Overfløjet af Wilkins 1928, Ellsworth
1935 og Byrd 1940.

’grahamsbrød, et efter angivelse af den
amer. læge Sylvester Graham
(1794-1851) af usigtet hvedemel fremstillet
brød. Indeholder færre kulhydrater end
alm. brød; jfr. gluten (brød).

Grahamstown [’græiamztaun], by i
Kap-Provinsen, S-Afr., 120 km NØ f. Port
Elizabeth; 17 000 indb. (1936), i 1946
9000 hvide. Flere højere læreanstalter,
bl. a. The Rhodes University College
(grl. 1904).

grain [græin] (eng: et korn) (fork: gr.),
vægt i Engl. og USA = 1/7000
avoirdu-pois-pound = 1/5760 troy-pound =
0,0648 g.

Grainger t’græ:nd33r], Percy (f."1882),
austr.-amer. pianist og komponist, udd.
i Ty ski., 1900-15 i London, derefter i
USA. Indsamlede i Danm.
folkevisemelodier, hvilket spores i orkesterværket
Harvest Hymn, Danish Folk-Song Suite
og klaverværket Jutish Meley (1928).

’Graj’iske Alper, afsnit af V-Alperne ml.
passerne Mt.-Cenis og Lille St.
Bernhard; når 4061 m i Gran Paradiso på ital.
grund.

gra’l ei. graal [gra’l] (oldfr: bæger). Den
hellige g var iflg. middelald. forestillinger
den skål, hvori påskelammet ved Den
Sidste Nadver frembåres for Frelseren,

36* 1653 1688

1689

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free