Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gottsched ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gram
granatkaster
ei. den kalk, han brugte ved dens
indstiftelse, og hvori Josef af Arimathæa
opsamlede hans sidste blodsdråber. Keltiske
sagn om Kong Arthur og hans ridder
Parceval gjorde sidstnævnte til vogter
af g. På dette grundlag hviler den
middelalderlige g-digtning, hvis højdepunkter
er Chrestien de Troyes’ fr. og Wolfram
von Eschenbachs ty. g-roman, henh. ca.
1175 og ca. 1210. g-stoffet benyttet i fl.
af Wagners operaer. På da. findes
g-symbolet bl. a. i Thor Langes digtning,
gram (fork. g) (gr. grämma det skrevne,
bogstav, vægtenhed) = 1/1000 kilogram.
Enhed for masse i det absolute
målsystem. Vægten af 1 cm’ vand ved 4° C.
-’gram’ (gr. grämma det skrevne),
optegnelse, tegn, tegning.
Gram (egl: den vrede, hårde), nord.
mandsnavn.
Gram, da. landsby i Sønderjyll., 18 km
ØSØ f. Ribe; 1588 indb. (1945).
Amtssygehus. Tæppefabrik.
Gram, Hans (1685-1748), da. historiker.
Kgl. historiograf fra 1730,
gehejmearkivar fra 1731, prof. Gennemførte kritisk
vurdering af kildestoffet; virkede mest
som udg. af andres værker, som han
forsynede med kritisk kommentar. Tog
initiativ til oprett. af Videnskabernes
Selsk. 1742-43. (Portræt sp. 1648).
Gram, Hans Christian (1853-1938), da.
læge, prof. først i farmakologi (1891),
derefter i intern med. (1900-1923) ved
Kbh.s Univ. Angav 1884
Gram-farvningen.
Gram, //ans Chr. (f. 1890). Overlæge ved
Sundby Hosp. i Kbh. 1931, prof. v.
den kliniske praktikantundervisn. 1936.
Talrige vidensk. afhandlinger. Har bl. a.
skrevet Blodets Sygdomme (1929).
Gram, Kai (i. 1897), da. botaniker. Deltog
1 O. Olufsens Sahara-ekspedition
1922-23. Arbejder af systematisk,
økologisk-plantegeogr. og populærvidensk. art.
Fra 1938 prof. i systematisk bot. ved
Landbohøjskolen.
Gram, Peder (f. 1881), da. komponist;
udd. 1904-07 i Leipzig. Har bl. a. komp.
2 symfonier, Avalon (sopran og orkester)
og Poéme Lyrique. 1937 musikchef ved
Statsradiofonien.
gram-atom, det antal gram af et
grundstof, som er lig med stoffets kem.
atomvægt; f. eks. 56 g jern.
Gram-farvning (efter H. C. Gram) af
bakterier består i successiv behandling af
præparatet med metylviolet, jod og
alkohol. Den muliggør en inddeling af såvel
kokker som stavbakterier i to
hovedgrupper: de Gram-positive, som farves,
og de Gram-negative, som ikke farves
ved denne metode, men kan gøres
synlige ved en kontrastfarvning.
Grami’no’l, serumpræparat mod høfeber,
gramkalorie, cal., d. s. s. kalorie. I tekn.
benyttes som regel kilogramkalorier, kcal.
gramma-, d. s. s. -gram.
gramma’tik (gr. grammatiske bogstav
(d. v. s. læse- og skrive-) kunsten),
sproglære, systematisk fremstilling af
sprogets bøjnings- og afledningsformer og
disses anv.; man kan enten skildre et
enkelt sprogs tilstand på et bestemt
tidspunkt (deskriptiv g) ei. et sprogs
udvikling gnrti. tiderne (hist. g) ei. en hel
sproggruppe under eet (sammenlignende
g), g inddeles alm. i lydlære, formlære og
syntaks.
gram’matiker (gr. grämma bogstav), i
gr. litt.s alexandrinske periode en
udgiver og fortolker af den klassiske litt.
I da: sprogforsker, filolog, men nu især:
forsker af grammatik,
gram’matisk, hvad der angår gramm.
grammatiske afhandling, første, en
afh. om isl. retskrivning fra ca. 1150,
overleveret i håndskrift fra sidste del af
14. årh.; den giver værdifulde bidrag til
kendskab til det fonetiske system i 12.
årh.s islandsk.
Gramme [gram], Zénobe Théophile
(1826-1901), belg. elektrotekniker, der virkede
i Frankr. Opfinder af dynamomaskinen
med ringanker,
grammo’fo’n (gr. yramma det skrevne +
-fon), apparat til gengivelse af musik og
tale, opf. 1887 af d. ty.-amer. ing. Emil
Berliner (1851-1929). En lodret aksel fra
et drivværk bærer en tallerken, hvorpå
lægges en g-plade, dvs. en plade, på
hvilken lyd er registreret som en bølgeformet
fure liggende i en spiral begyndende ved
pladens kånt. Idet pladen ved
afspilningen drejes rundt, følger en nål furens
bølger. Nålens bevægelse ud og ind
overføres til en membran og omsættes derved
til lyde, som opr. forstærkedes gnm. en
tragt, nu ofte ved en pick-up i forb. med
forstærker og højtaler. Fremst, af g-plader
af alm. model foregår ved at lyd registreres
på en voksplade v. hj. af mikrofon,
for-s tærker og skæreindretning. Efter
vokspladen fremstilles en metalmatrice, hvormed
kan presses kopier bestående af shellak
o. 1. Alm. plader skal rotere 78 gange pr.
minut og spilletiden er ca. 3-4 min. (store
plader 4-5 min.). Ny plader med
tætliggende furer, langsommere rotation og
nålbevæg. op og ned, spiller i ca. 20 min.
gram-molekyle (fork. mol), det antal
gram af et stof, som er lig med stoffets
kem. molekylvægt, f. eks. 18 g vand.
GrampianMountains [’gråmpian [-’maun-tinz],-] {+’maun-
tinz],+} bjergparti N f. skotske lavland
med lange dale med naturskønne søer
(f. eks. Loch Lomond). Højeste punkt:
Ben Nevis (1343 m).
gramækvivalent, det antal gram af et
grundstof ei. en kem. forb. som angives
ved ækvivalentvægten.
Gran [gra:n], 1) ty. navn på Donaus
biflod Hron; 2) ty. navn på byen
Eszter-gom, Ungarn.
gran (lat. granum et korn), ældre da.
vægt = 65,104 mg.
gran (’Picea), slægt af g-fam. vintergrønne
træer med spredte, i tværsnit firkantede
nåle på fremspringende bladpuder, hvor
de efterlader
rude-formede ar.
Sambo, med enlige
hanblomster og
hængende kogler.
44 arter, ingen
vildtvoksende i
Danm. efter
istiden. Rødg (P.
abies) er anv. i
stor udstrækning i
da. skovbrug, dels
i ren bevoksning,
dels (på
hederne) blandet med
bjergfyr, tilSamme’n i 1931 122 000 ha,
d. v. s. 35 % af det bevoksede areal
(Jylland 43, Øerne 20). - Rødg vokser
vildt på den skand. halvø og er vidt udbredt
i Eur. og Asien. Barken rødliggrå (heraf
navnet). Kan nå en højde af 50 m og en
alder af 400 år. Rødg. blomstrer i
maj-juni, de store hængende kogler
modnes i oktober. - Ved plantning
bruges næsten altid 4-års planter
som sættes på en indbyrdes afstand af
ca. 125 cm i gravede ei. hakkede huller.
Bevoksningerne tyndes med få års
mellemrum. Omdriften er sædv. 50-80 år,
stærkt afhængig af svampeangreb og
stormskade. Rodsystemet er fladt
strygende, hvorfor træet let vælter i
storm. — Næsten alt ubeskadiget
ved anv. til gavntræ: stakitter, tømmer,
træuld, papir, ledningsmaster o. m. m.
-Hvidg (P. canadensis) vokser
langsommere og bliver, ikke så stor som rødg,
producerer mindre og ringere gavntræ,
men står bedre mod vind og storm og er
derfor (særlig i Jylland) meget benyttet
til læplantning for landbrug m. m.
-Sit kag (P. sitchensis) står godt mod
vinden og vokser sædv. hurtigçje end
rødg; den er derfor i nyere tid plantet i
betydelig udstrækning i da. skove. I da.
haver og parker er fl. arter og former
prydtræer, f. eks. sortg (P. mariana) og
slangeg (P. abies virgata).
Gran [gra:n], Gerhard (1856-1925), no.
litt.historiker. Prof. 1900-19 (Oslo).
Hovedværker: Bjornitj. Bjørnson (1910),
Norsk aandsliv i 100 aar 1-2 (1916),
Henrik Ibsen 1-2 (1918). Grundlægger af
Edda (1914 ff.), tidsskrift f. nord.
Iitt.-forskning.
Gran [gra:n], Trygve (f. 1888), no. flyver
og major. Deltog som skiekspert i Scotts
sydpolsekspedition 1910-12. Foretog
30. 7. 1914 den første flyvning over
Nordsøen. Flyver i eng. tjeneste under krigen
1914-18. Efter Norges besættelse 9. 4.
1940 sluttede G sig til Nasjonal samling.
Idømtes 13. 11. 1948 fængsel i 1 år og 6
måneder for landssvig.
Granada [gro’naöa], sydspansk by på den
fra floden Genil vandede slette Vega
de Granada; 186 000 indb. (1947).
Univ. (grl. 1531); domkirke (opført
1523-1667), som rummer kong
Ferdinands og dronning Isabellas gravmæle.
På et højdedrag NØ f. byen ligger det
berømte mauriske slot Alhambra. - G er
grl. i 8. årh. af maurerne og var 1238—
1492 hovedstad i emiratet G.
Kapitulerede 1492 til spanierne som maurernes
sidste støttepunkt i Spanien.
Granada. Udsigt til Alhambra.
Granadas Højland, et ret ubestemt
område af bjerglandet omkr. den sp. by
Granada; omfatter bl. a. Sierra Nevada.
Granados y Campina [gro’naöos i [-k«m-’pinja],-] {+k«m-
’pinja],+} Enrique (1868-1916), sp.
komponist og pianist. Kendt for sine
klaverværker, herimellem 2 bd. sp. danse (goyescas
d. v. s. å laGoya), der ligger til grund for
hans opera Goyescas (New York, 1916).
gra’na’t (efter granatæblets røde farve),
gruppe af oftest røde regulære mineraler
med glasglans, hårdhed 6,/a—71/2. M3 R,
(SiO,\ hvor M = Ca, Mg, Mn, Fe og R =
Al, Fe og Cr. Forekommer især i
krystallinske skifre, anv. som smykkesten.
Vigtigste arter er almandin, andradit,
gros-sular og pyrop.
granat (lat. granatus fuld af korn),
projektil, bestemt til ved anslaget at dele sig i
fl. stykker tæt ved målet ei. i dette,
hvorved den skal udbrede virkningen til et
Pansergranat, brisantgranat, gasgranat.
større antal punkter. Den består derfor
af en ydre skal, der omgiver et hult ru m,
hvori kan findes en sprængladning, der
ved sin detonation bringer g til at dele
sig. g kan inddeles i panser-g, brisantr
g, brand-, røg- og gas-g.
granatfinke (efter mineralet granat p.
gr. af farven) (Urae’ginthus grana’tinus),
rødlig væverfugl, Afrika,
granatkardæsk, projektil, bestemt til
at sprænges i et bestemt punkt af
banen i luften, hvorpå det skal udbrede
sit indhold af bly- ei. stålkugler som
en regn over målet. Anv. mod
udækkede troppe mål.
granatkaster ei. fodfolksmorter, let
morter. der lades forfra med en vingestyret
granat, meget brugt i 2. Verdenskrig.
Kalibrene er 47, 81, 105 og 120 mm.
36* 1654
1688
1689
Rødgran.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
