- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1660,1661,1662

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Graphic ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Graphic

gravhøje

gul orangefrugt, der menes at være
fremkommet ved krydsning af pompelmus
(Citrus decumana) og appelsin (Citrus
aurantium). Kødet syrlig-sødt og lidt
bittert. Særlig i Amer. en yndet spise.

Graphic, The [öa ’grafik], i 11. eng.
tidsskrift, udg. siden 1869. Banebrydende på
illustrationsteknikkens område.

grapto’litskifer, grå til sorte lerskifre fra
ordovicium og gotlandium. Indeholder
talr. graptolitter, yderst få andre
forsteninger.

grapto’litter (gr. graptös skrevet + -lit),
uddød gruppe pelagiske kolonidyr med
hylster af kitin; de enkelte dyr sad i

Forskellige former af graptolitter.

bægre (theker) oftest ordnede i 1, 2 ei.
4 rækker langs en akse. Hos nogle har
man fundet fl. kolonier forenede ved en
svømmeblære. Meget udbredt i
ordovicium og gotlandium.
Grasse [gra:s], fr. by nær Rivieraen;
21 000 indb. (1946). Blomster- og
frugthaver; stor parfumeindustri.
Vinterkursted.

gras’se’re (lat. grassari strejfe om), gribe
om sig,hærge,rase; løbe ei. gå gras’sa’t,
føre et udsvævende liv; løbe formålsløst
om.

gra’t (ty.), skarp kant; 1) tømmerstykke
ml. 2 tagflader, der skærer hinanden i et
udadgående hjørne; gratskifter: de
korte spær mod g; 2) den ryg, der
fremkommer ved(hvælvings-)kappers skæring;
3) ved fremstilling af kobberstik ei.
raderinger de små oppløjede volde, som
opstår på begge sider af nålens
fordybning; 4) fremspringende skarp kant ei.
finne ved randen af bearbejdede flader
ei. på støbegods på steder, hvor formen
har været delt.
’Gråte, Erie (f. 1896), sv. billedhugger.
Prof. v. Konsthögskolan i Sthlm. 1941.
Portrætbuster; skulpturudsmykning til
Kanslihuset, Sthlm.
Grathe Hede (nu: Gråhede) i Torning sogn
* ml. Herning og Viborg; her slog
Valdemar 1. 1157 Svend 3. (siden kaldet
Grathe).
’gratia (lat.), nåde.

gratiale [-’Ja:1a] (lat. gratia
taknemmelighed), erkendtlig pengeydelse, dusør.
Grati’an(us) (359-383), rom. kejser i
Vesten 367-83, søn af Valentinian 1.,
forfulgte arianere, donatister og
hedninger.

Grati’a’n (d. 1158), ital. munk og kirke-

retslærd; forf. af Decretum Gratiani.
’gratias (a’gamus ’deo) (lat: lad os takke
Gud) kaldes takkebønnen i klostre efter
indledningsordet,
gratie [’gra’Ja] (lat. gratia), ynde.
’gra’tier (lat. Gratiae), i rom. mytol.

d. s. s. de gr. chariter.
gratifikation (lat.), gave, belønning ei.
vederlag.

gratin [gra’tæi?] (fr.), afbagt dejg rørt med
æg og iblandet kogt, ituskåren fisk, kød
ei. grønsager og bagt.
grating [’græitirj] (eng.), søv., d. s. s.
røst-værk.

’gratis (lat. gratiis for tak), uden betaling
frit.

gratu’le’re (lat.), lykønske.
Grau’, Andreas (1883-1935), sønderjysk
redaktør. Fængslet 1914, under 1 Ver-

36* 1660

denskrig knyttet til »Flensborg Avis«,
arbejdede ihærdigt for Mellemslesvigs
tilknytning til Danm. 1919-20; fra 1919
red. af »Dybbølposten«.
Grau’, Peter (f. 1866), sønderjysk politiker.
Gårdejer i Pøl (Als). Flensborg-gruppens
leder 1918-20. Kons., næstform. i
Græn-seforen. 1920-33.
Graubünden [grau’byndan],
rhætoro-mansk Grischun, ital. Grigioni, fr. les
Grisons, kanton i SV-Schw.; 7114 km2;
128 000 indb. (1941). Hovedstad: Chur.
Opfyldt af Rhætiske Alper m. v.,
gennemstrømmes af Inn (Engadindalen) og
Rhinen. 54% taler ty.. 31%
rhætoro-mansk, 14% ital. 52% er protest.
Kvægavl og skovbrug. I bjergene talr. kur- og
turiststeder (St. Moritz, Davos m. v.).
-Kanton 1803.
Graudenz [’graudæntsl, ty. navn for den

po. by Grudzigdz.
Graun, Karl Heinrich (1703-59), ty.
komponist. Skrev 30operaer, passionsoratoriet
Der Tod Jesu (1755) m. v.
Grau, theurer Freund, ist alle
Theo-rie - und grün des Lebens goldner
Baum (ty: grå, kære ven, er al teori,
men grønt er livets gyldne træ),
Mefistofeles’ bemærkning til studenten i Goethes
»Faust« (1. del vers 2038 f.).
grav, mil., stormhindring udgravet ved
fæstningsværker, g kan være våd ei. tør
og skal kunne langskydes af forsvareren,
gravand (Ta’dorna ta’dorna), sort, hvid
og rødbrun, stor gåselign. and, grønligt

spejl, kystfugl. Reden i jordhuler; alm.
i Danm., trækfugl,
’grave (ital.), mus., alvorligt, tungt,
gravefod betegner hos forsk, dyr, f. eks.
muldvarp, jordkrebs, en til gravning
særlig egnet bred, flad fod.
gravegræshopper, fællesbetegn. for egl.
fårekyllinger og de m. disse beslægtede
jordkrebs.

gravehvepse (’Sphegidae), enlige,
langbenede hvepse, ofte m. gule tegninger.
Rederne simple gange i jord ei. træ,
undertiden klinet af ler. I hver rede
lægges eet æg; forinden har hunnen lagt
lammede insekter ei. edderkopper ind til
foder for larven.
Gravelot [gra’vlo], Hubert (1699-1773),
fr. grafiker. Fint gennemarbejdede ill.,
bl. a. til Rousseaus Nouvelle Heloise.
Gravelotte [gra’vbt], fr. landsby 10 km
V f. Metz, hvor preusserne 18. 8. 1870
slog de fr. tropper under Bazaine, som
dermed indesluttedes i Metz.
gravemaskine, anv. til udførelse af større
jordarbejder på landjorden; 1) ske-g (ill.)
består af et kranhus, der er monteret
drejeligt på larvefødder og af en udligger,
der kan hæves og sænkes. Fra
udliggeren udgår et skaft, hvorpå selve skeen er
monteret. Den kan indeholde 0,5 å
1,5 m3 jord. Ved den på ill. antydede be-

Ske-gravemaskine.

1688 1689

vægelse løsriver skeens tænder jorden,
som ved en drejning til siden udtømmes
i en vogn ei. a.; 2) spandkæde-g er
forsynet med en endeløs kæde, hvorpå et
antal spande er monteret. Disse spande
glider hen over jorden, river den løs og
transporterer den op til en vogn, som
hölder bag maskinen; 3) en kran ei. en
maskine som under 1) men forsynet med
en grab; 4) som 3) men i stedet for
grabben en løs skovl, skraberen, der trækkes
hen over jordoverfladen,
gravemus (’Ctenomys), sydamer. små gna
vere af pigrottegruppen. Små ører, korte
gravelemmer, underjordiske,
’s Gravenhage ^(öravan’ha:^] (grevens

indhegning), off. holl. navn på Haag.
graven og gravriget. Inden for de
antikke kulturers erfaring er g en enhed,
de døde lever videre i graven, slægts
graven, der kan stige til forestillingen
om et fælles dødsrige, som er hjemmets
forlængelse, slægtslivet i dets passive
form. I de individualistiske kulturer er
g en fortabelsens afgrund, og det bliver
rel.s opgave at skabe forvisning om et
evigt liv hinsides g.
gravenstener (æbler), d. s. s. gråstener,
graver, i visse byer betegn, for
kirkebetjent.

gra’ve’rende (lat.gravis tung), skærpende,

slem, alvorlig,
gra’ve’ring (fr. graver indskære),
indrids-ning ei. indskæring af linier især i metal,
m. selvstændigt dekorativt formål ei. til
brug v. mangfoldiggørelse af billeder
(f. eks. kobberstik). Gravørens vigtigste
redskab er gravstikken.
Graves [gra:v], sød hvidvin fra distriktet

Graves nær Bordeaux.
Graves [græivz], Robert (1796-1853), irsk
læge; har som den første beskrevet den
sygdom, der senere kaldtes Graves’ ei.
Basedows sygdom.
Graves [græivz], Robert Ranke (f. 1895),
eng. forfatter og journalist. Har foruden
fl. saml. lyrik, Collected Poems (1938),
Poems (1938-45), grotesk og abstrakt i
udtryksformen, tidskritisk af tendens,
udg. en selvbiogr. roman fra 1.
Verdenskrig Goodbye to All That (1929), en fiktiv
hist. selvbiogr. af den rom. kejser
Claudius (1934, da. 1935-36) og s. m. Alan
Hodge en skildr, af Engl. 1918-39 The
Long fVeek-end (1940, da. 1942). 1942-44
var G leder af BBC.
Gravesend [græiv’zænd] ei. [’græivzænd],
eng. havneby ved Themsen 0 f. London;
43 000 indb. (1948). Fiskeri, lodsstation.
Cementfabrikker i omegnen,
gravfauna betegn, det dyreliv af fluer
klaner, mider m. fl., der lever i grave
og skeletterer ligene,
gravfred, den retsbeskyttelse, som
tilkommer det sted, hvor et menneske er
begravet, ei. et lig, som er i menneskelig
varetægt. Krænkelse af g straffes m.
bøde, hæfte ei. fængsel indtil 6 mdr.
gravfund, sager, sædvanligvis smykker,
husgeråd ei. våben, som en gravlagt har
fået med i graven. Gnm. oldtidens forsk,
afsnit skiftede gravgaverne fra et
fuldstændigt udstyr til symbolske småting,
gravgås, d. s. s. gravand,
gravhund, lavbenet hunderace m. lang
krop, rustrød ei. sort m. rødbrune aftegn.
Anv. v. ræve- og grævlingejagt.
gravhvælving, kælderagtigt, hvælvet
begravelsesrum under kirkegulv, i brug
fra omkr. 1500 til slutn. af 18. årh., først
forbeholdt konge og adel, siden tilladt
også for borgere. Afskaffet som
sundhedsfarlig.

gravhøje opførtes fra y. stenalder til
oldtidens slutn. I alt kendes fra Danm.

80 000 g, hvoraf de fl. dog er sløjfede
ei-overpløjede. Et fåtal indeholder dysser«
jættestuer og gravkister, medens de fl-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free