- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1666,1667,1668

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Graphic ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Green River

Gresham

Clydes udlob; 79 000 indb. (1947).
Skibsværfter, metal-, sukker- og
papirindustri.

Green River [’gri:n ’rivar] (eng: den
grønne flod), Colorado Rivers vestl.
kildeflod i staterne Wyoming og Utah, USA.

Greensboro [’gri:nzbaro], industriby ved
Fall Line, i North Carolina, USA; 59 000
indb. (1940).

Greens Danske Fonds og Aktier
[gre’ns], da. årl. håndbog over
erhvervsvirksomheder m. v., grl. 1883 af den da.
forretningsmand Th. Green (1838-1909).

Greenwich [’grinid3] ei. [’græn-],
sydøst!. bydel i London. 84 000 indb. (1948).
G Observatorium (s. d.). G Hospital er
nu søkrigsskole. Stort søfartsmuseum.
Skader v. ty. luftangr. dec. 1940.

Greenwich Observatoriet, grl. 1675 m.
henblik på nødvendigheden af best.
af nøjagtigere positioner for
himmellegemer, især Månen, til brug ved astron.
navigation. På G er udført meget
betydningsfulde, gnm. årh. fortsatte
observa-tionsrækker; men beliggenheden i
nærheden af London er nu meget ugunstig
for astron. observationer, og G
flyttes i nær fremtid til Hurstmonceaux
Castle i Sussex. Greenwich meridian går
gnm. G og regnes alm. som O-meridian.

Greenwood [’gri:nwud], Arthur (f. 1880),
brit. politiker og nationaløkonom. I
Underhuset 1922-31 og fra 1932
(La-bour), 1929-31 sundhedsmin. 1940-42
min. u. p. og medl. af krigskabinettet;
leder af genopbygn. 1941-42. Form. f.
Arbejderpartiet i parlamentet 1942,
partiets kasserer siden 1943, juli 1945-apr.
1947 Lord Privy Seal i reg. Attlee.
Juli 1946-marts 1947 tillige Paymaster
General. Min. u. p. til okt. 1947. Tilhører
fagforeningsgruppen.

Greese [’gre:zaj, Irma (1915-46), ty.
nazist. Deltog i ledelsen af
koncentrationslejren Belsen; nov. 1946 dødsdømt
for massemord, piskning af fanger m. v..
hængt dec. s. å.

greffier [græ’fje] (fr.), retsskriver; navnlig
kendt fra Haag-domstolen.

grega’ri’ner (lat. gregorius som hører til
en hjord), eencellede dyr, tilhørende
spo-rozoerne. Langstrakte, op til 1 cm, delt

1 2-3 afsnit, det forreste ofte
snabelagtigt udtrukket. Bevæger sig ved
sammentrækninger ei. udskillelse af slim.
Forplanter sig til dels kønnet, ved at 2
individer indkapsler sig og afsnører
talrige kønsceller (gameter), der smelter
sammen 2 og 2. Herved opstår et nyt
individ, der forplanter sig ved
sporedannelse. g lever oftest som tarmsnyltere,
og sporerne går ud m. ekskrementerne
og kommer ind i en ny vært. Visse
former har værtskifte, g forekommer hos
hvirvelløse dyr, især insekter.

grége [græ :J] (fr. af ital. greggio rå), 1)
råsilke; J) garn spundet af fin kamuld
og flqretsilke, benyttes som kædegarn i
fine sjaler.

’Gre’gers, Emanuel (f. 1883), da.
teater-og filmskuespiller og -instruktør.
Optrådte siden de ganske unge år som
filmskuespiller, senest i »Forellen« (1942).
Filminstruktør fra 1917, fra 1930 særlig
af folkelige lystspil- og operettefilm, f.
eks. »Alle Går Rundt og Forelsker Sig«
(1940).

’Gre’gersen, Gudrun (f. 1884), da.
forfatterinde. Den præmierede roman
Kommen af Skar nsfolk (1945) såvel som hendes

2 tidl. romaner hæver sig ved sikker
stilkunst over det jævne
underholdnings-niveau.

Gregersen, Gunnar (f. 1875), da.
civilingeniør; direktør f. Teknologisk Institut
fra 1906.

Gregersen, Hans (1842-1922), da.
skolemand. Grl. 1865 den før. te grundtvigske
friskole i Kbh. (G-s skole; ophørt 1936).
Indførte sløjd- og rationel
gymnastik-undervisn.

Gregersen, Marie Benedicte (f. 1902), da.
børnepsykolog og pædagog, leder af et
børneobservationshjem 1937-41,
derefter af Socialpædagogisk Seminarium i
Århus. Einc Kinderpsychose (1944).

Gregersen, Vilhelm (1848-1929), da.
præst og forf. Fra hans digtsamlinger

kendes bl. a. sange som Stræk din Fod
(1881) og Der er Noget i Luften.
Gre’go’r, lat. Gre’gorius, 16 paver.
Kendtest er: Gregor 1., den Store (pave
590-604), opr. jurist og diplomat, siden
munk. Optog missionen i Engl.,
skærpede kirketugten og blev som
semipela-giansk dogmatiker af afgørende bet. for
middelalderens teol. Antog titlen »servus
servorum dei« (lat: Guds tjeneres tjener).
Den gregorianske kirkesang har navn
efter ham. - Gregor 7. (opr.
Hildebrand) (pave 1073-85),
cluniacenser-munk, forkæmper for kirkens frihed.
Gennemførte som kardinal 1059
bestemmelsen om, at paverne skal vælges af
kardinalerne. Skred hårdt ind mod
præsteægteskab (1074) og lægmænds
in-vestitur af gejstlige, hvorved han
fremkaldte striden med Henrik 4. af Tyskl.
I 1084 måtte G flygte til Salerno, hvor
han døde. - Gregor 9. (opr. Ugolino)
(pave 1227-41), bekæmpede Frederik 2.,
udgav en af de vigtigste kirkeretslige
saml. (Liber Extra) og indførte
inkvisitionen. - Gregor 13. (pave 1572-85),
indførte den gregorianske kalenderreform
1582.

Gre’go’r af Nazianz [-si’ans] (329-90),
gr. kirkefader; patriark i Konstantinopel;
gav treenighedsdogmet dets endelige
form.

Gre’go’r af ’Nyssa (d. 394), gr.,
kirkefader; førende ortodoks teolog i den
arianske strid.
Gre’go’r af Tours [tu:r] (d. 594), bisp i
Tours 573; hans Frankerkronike er
hovedkilden til Merovingernes hist. til 591
(overs, til da. 1911-18).
Gregorcic [gre’gortjitj], Simon
(1844-1906), slovensk digter og præst; skrev
lyrik med rel. og filos. motiver,
gregoria’nisme (efter Gregor 7.), den
kirk. reformbevægelse i 11.-12. årh.,
som ville selvstændiggøre kirken. D. s. s.
cluniacenserne.
Gregori’a’nske Kirke, den armenske
kirkes off. navn; opkaldt efter dens
grundlægger Gregorios-(d. 332).
gregori’a’nsk kalender, den af pave

Gregor 13. 1582 reformerede kulender.
gregori’a’nsk kirkesang (efter pave
Gregor d. Store), den enstemmige
oldkirkelige sang, som endnu bruges i den
kat. kirke. Danner grundlaget for al
senere vesteur. musik.
Gre’gorius Dagsøn [’dag-], norsk
len-dermand, støttede kong Inge mod
brødrene Sigurd Munn og Øystein 2. og mod
Håkon Herdebred. Faldt 1161.
Greifswald [’graifsvalt], ty. by i
Mecklenburg (til 1946 Pommern); 37 000 indb.
(1939). Fiskeri, skibsfart. Univ. (grl.
1456). Gl. hansestad. Under Sver. 1631
-1815, derpå under Preussen,
’grei’sen (ty. greis gammel, grå),
pneuma-tolytisk omdannet granit bestående af
kvarts og litionglimmer samt topas,
flusspat, turmalin og tinsten. Forekommer
ved tinstenslejer.
Greiser [’graizar], Arthur (1897-1946),
nationalsocialistisk Gauleiter i Danzig,
senatspræsiderijt smst. fra 1934,
gennemførte nazificering af Danzig. Fra 1939
Gauleiter i Wartheland, hængt i Poznan
juli 1946 som krigsforbryder (ansvar f.
massemord af polakker og jøder).
Greiz [graits], ty. by i Thüringen; 39 000
indb. (1939). Tekstil- og maskinindustri,
grejer (no.), ting, sager, redskaber, spec.

søv., f. eks. skaffeg, ankerg, spuleg.
’Grej’sda’l, 1) naturskøn dal NogNV f.
Vejle; 2) forstad til Vejle i 1); 1860 indb.
(1945).

’grej’ser, race af tamduer, hvide m.
pletter.

grel’, pikhammer af sammenkilede mejsler

til behugning af bløde sten.
gre’n, tidl. da. og no. probervægt =
0,812 g.

Grenada [gra’næfida], den sydligste ø bl.
de brit. Windward Islands. 345 km2;
72 000 indb. (1946). Opbygget af
vulkansk materiale. Eksport af kakao,
grena’de’r (af fr. grenade granat), egl.
håndgranatkaster; senere også navn på
visse udvalgte fodafdelingers folk.
grena’dil’træ, en sort-violet træsort fra

tropisk Afrika; særdeles hårdt og tungt
og benyttes bl. a. til
træblæseinstrumenter og knivskafter,
grena’dine (fr. grenu nopret), I) stærkt
snoet råsilkegarn; 2) lette, gazeagtige
ei. gennembrudte stofler af bomuld, silke
ei. kamgarn til gardiner, dametøj m. m.
grenadine [grana’din] (fr. grenade
granatæble), alkoholfri drik fremstillet af
forsk, frugter.
Grenadines [græna’di :nz], off. Grenadine
Islands, brit. småøer bl. Windward
Islands ml. St. Vincent og Grenada.
’Gre’nen, den yderste del af Skagens
Odde, en strand- og flyvesandsdannelse,
der stadig forskydes mod N. 1 klitterne
på G findes Holger Drachmanns grav.
Uden for kysten fortsættes G i det 4 km
1., farlige Skagens Rev; fyrskib,
grenkapning bruges i skovbrug navnlig,
hvor grene overskygger tilstødende
arealer (marker, haver), ei. for at forbedre
veddets kvalitet ved afskæring af levende
vanris på stammer af eg, ei. døde grene
på stammer af eg, lærk, douglasgran,
skovfyr o. a.
grenmos (’Hypnum), slægt af bladmosser.
Stængelen grenet, tit smukt fjergrenet.
Sporehuset æg- ei. cylinderformet,
hætten glat. g findes over hele Jorden, i
Danm. 8 arter, der især findes i kær og
moser, men også danner puder på sten,
bark ei. jord.
Grenoble [gra’nobl], fr. by i dept. Isére;
102 000 indb. (1946), vigtig industriby
(handsker, papir, likør). Univ. (grl. 1339)
med feriekursus for udlændinge. Hovedby
i Dauphiné.
grentorn, en til torn omdannet gren,

findes f. eks. hos tjørn og slåen.
Grenville [’grænvil], George (1712-70),
brit. politiker. Gennemførte som
første-min. 1763-65 den stempellov, som
medvirkede til den nordamer, frihedskrig.
Grenville [’grænvil], William Wyndham
(1759-1834), brit. politiker; søn af.
George G. Pitts betroede udenrigsmin.
1791-1801, siden knyttet til Fox. 1806
-07 leder af samlingsmin., men afgik
p. gr. af uoverensstemmelse med kongen
ang. de kat. irer.
Grenå, da. købstad på Djursland, 2\/» km
fra åen G-s udmunding i
Kattegat; 7625 indb. (1948).
Kun få gl.
bindingsværkshuse er bevarede. Kirke
(vistnok 14. årh.),
Djurslands museum m. m.
Nogen industri. Handel med
landbrugsprodukter og fisk. Fiskeri. 0 f. G ligger
G Havn, der har bilfærgeforb. med

Torvet i Grenå.

Hundested og rutebådsforb. med
Anholt. G er endepunkt for
Århus-Ryum-gård-G banen og Ryumgård-Gerrild-G
banen. Købstad fra 1440.

Gresham [’græjam], Sir Thomas (ca. 1519
-79), eng. finansmand. G-s lov i
natio-naløk. teori går ud på, at den penge
-sort, der har lavest metalindhold, vil
fortrænge andre pengesorter under fælles
cirkulation.

36* 1666

1688

1689

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free