Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Graphic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gretna Green
grif
Gretna Green [’grætns ’gri:n], landsby i
Skotland nær den eng. grænse. Kendt,
fordi det indtil 1856 var muligt at indgå
ægteskaber her med gyldighed i Engl.,
uagtet der ikke krævedes andre
formaliteter, end at parterne over for en præst,
en fredsdommer ei. to vidner erklærede
at ville være ægtefolk.
Grétry [gre’tri], André Erneste Modeste
(1742-1813), belg.-fr.
syngespilskompo-nist. 1768 bosat i Paris, hvor man
opførte ca. 50 af hans værker, herimellem
Richard Løvehjerte (1784, Kbh. 1791),
La Caravane du Caire (1783, opf. mere
end 500 gange), De To Gerrige (1770,
Kbh. 1774), Zémire og Azor (1771, Kbh.
1777) og Det Talende Skilderi (1769,
Kbh. 1779).
’Grettis saga ei. Grettla, islændingesaga
fra ca. 1300, omhandlende en folkelig
helt, den utrættelige jættebekæmper
Grettirs uforskyldte vanskæbne, hans
omstrejfen og fald som fredløs i den isl.
ødemark.
Greuelpropaganda [’groyal-] (ty. Greuel
rædsel), rædselspropaganda (især
nazistisk udtryk om beretninger om ty.
grusomheder).
Greuze [grø:z], Jean Baptiste (1725-1805),
fr. maler. Har malet stærkt
følelsesbetonede genrebilleder som Forlovelsen og
Pigen med det Søndrede Krus (begge i
Louvre). Tegninger i Kobberstiksaml.,
Kbh.
’greve (middelald.lat. grafio; måske opr.
byzant.; lat. comes, fr. comte), i
frankerriget ledende kgl. embedsmand
(krongodsbestyrer). Udvikledes til arvelige kgl.
lensmænd i middelalderen. Under
enevælden anv. som titel for højadelsmænd
(således Danm.s »lensgrever« efter 1671),
hyppigt uden at der svarede noget
grevskab til titlen.
grevekrone,
heraldisk rangkrone.
indført i Danm. 1671.
Grevens Fejde 1534
-36, da. borgerkrig.
Udbrød v. Lübecks
borgmester Jürgen
Wullenwevers angreb på Sjælland 1534
støttet af borgernes ledere i Kbh. og
Malmö, særlig Jørgen Kock. Lübeck
ønskede herredømme over Sundet for at
udelukke nederl. skibsfart fra Østersøen;
da. borgere ønskede rigsrådsvældet
styrtet og den fangne Chr. 2. genindsat.
Lübeckerne, hvis tropper
kommanderedes af grev Christoffer af Oldenburg
-efter ham krigens navn -, og borgerne
vandt Øerne og Skåne. Rigsrådet, der
efter Fred. l.s død havde ladet tronen
stå ubesat, valgte Fred. l.s ældste søn
til konge som Chr. 3. (Rye kirke, juni
1534), skønt bisperne dermed beseglede
d. katolske kirkes skæbne i Danm. Chr.
støttedes af holstenske ridderskab og stor
lejetroppehær under Johan Rantzau.
Skipper Clements rejsning af bønderne i
Jylland efterår 1534 førte først til sejr v.
Svenstrup, derpå, da Rantzau havde fået
stilstand på hertugdømmernes S-grænse,
til sammenbrud ved Ålborg 1534 og hård
straf for jy. bønder. Støttet af Gustav
Vasa slog Chr. 3.s flåde (Peder Skram)
Lübeck v. Svendborg; Fyn blev taget
efter slag ved Øksnebjærg 1535, mens
Gustav Vasa støttet til skånske adel
besatte landene 0 f. Øresund. Wullenwever
styrtedes, Lübeck sluttede fred. I Kbh.
holdt borgerne 1 års belejring ud, ledet
af Jørgen Koch og Ambrosius Bogbinder,
udsultedes, måtte efter hårde lidelser
kapitulere juli 1536. Umiddelbart efter lod
Chr. 3. de katolske bisper fængsle og
gennemførte Reformationen 1536-37, der
øgede kongemagten betydeligt. For
Lübeck blev G det endelige nederlag over for
vesteur. handel, selv om byen endnu
længe havde stor handel på de skand.
lande.
Gre’villius [-iis]. Nils (f. 1893), sv.
dirigent, 1922 kapelmester ved operaen i
Sthlm., 1931 hofkapelmester, s. år chef
for hofkapellet.
grevskab, i nutiden alm. det gods, der
tilhører en greve. Tidl. i mange lande
betegn, for landområder, der styredes af
Edward Grey. Edvard Grieg.
greve som kongens ei. fyrstens repræ
sentant, således i Frankr. (Flandern,
Champagne osv.), Tyskl. (Holsten opr.).
Engl. (m. Wales) er delt i 62 g (counties)
svarende til da. amter.
Grévy [gre’vi], Jules (1807-91), fr.
politiker, præsident 1879-87. Moderat
republikaner med bet. indflydelse,
bekæmpede Gambetta. Gik af, da svigersønnen
Wilson viste sig at have drevet handel
med ordensdekorationer.
Grévys zebra [gre’vis] (’Equus ’grevyi),
stor, meget smalstribet zebra. Langt
hoved. Somaliland, nordl. Kenya.
Grey [græi], Charles (1764-1845), eng.
politiker. 1786 i Underhuset (whig), blev
fører f. whig’erne og gennemførte som
premiermin. 1830-34 valgreformen 1832.
Grey [græi]. Sir Edward (1862-1933), brit.
politiker. Af fødsel whigaristokrat, i
90erne tilsluttet liberale imperialister.
1905-16 udenrigsmin. Videreførte
ententen m. Frankr. (Marokko-kriserne
1905-06 og 1911), opnåede forståelse m. Rusl.
1907. G-s pacifisme hindrede
Balkankrigenes udvikl, til eur. krig
(ambassa-dørkonf. i London), men han var mod
den ty. militarisme og ønskede oprustn.
1914 gik han, dog først efter Tyskl.s
angreb på Belgien, ind for krigen. Udg.
memoirer (Twenty-five Years). (Portræt).
Grey [græi], Jane (1537-54), Henrik 8.s
niece. Indsat af Northumberland til
dronning 1553, men 9 dage senere afsat
af Marie d. Blodige. Henrettet.
Greyerz [’graiarts], ty. navn på Gruyéres,
Schw.
greyhound [’græihaund], eng. glathåret
mynde, anv. navnlig til hunde væddeløb.
gribbe betegner 2 evt. 3 grupper af
rovfugle, der trods visse ligheder i det ydre
og i levevis ikke er nærmere beslægtet;
1) den nye verdens g ei. vest-g
(Cathar-tidae), rovfuglefam., ejendommelig ved
at mangle næseskillevæg, sangmuskler,
blindtarme. Fjerene uden bifane. Adsk.
arter i Arner., f. eks. kalkun-g og
kondoren; 2) den gl. verdens g ei. øst-g, en
gruppe slægter inden for falkefam. m.
nøgent hoved, ådselædere. Hertil f. eks.
ådselfuglen, munke-g, gåse-g o. fl.,
Gåsegrib.
udbredt i trop. og subtrop, egne. Til
begrebet g regnes undertiden også
lamme-g, der ligeledes hører til falkefam., men
ikke har nøgent hoved,
gribbefalk (Po’lyborus ’plancus),
syd-amer. falk, nøgen omkr. øjet. Opholder
sig meget på jorden, lever af ådsler,
gribbeperlehøne (A’cryllium vultu’rinö),
langhalet, afr. perlehøne, lange fjer på
forhalsen.
gribbeørn (Gypo’hierax ango’lensis),
grib-belign. ørn. Lever af oliepalmens frugter.
Trop. Afr.
gribebræt, det på halsen af et
strengeinstrument fastlimede bræt, på hvilket
strengene trykkes ned under spillet,
gribedyrstil, stilart i vikingetidens S.
årh., hvis elementer er dyrefigurer med
Nordahl Grieg. Peder Griffenfeld.
lemmer, der griber om hinanden,
dannende et fladedækkende mønster i relief.
gribes ud, angiver i cricket ei. base-ball,
at en modspiller griber bolden direkte
fra boldtræet, hvorved »gærdet« tabes.
Gribo’jedov [-af], Aleksandr (1795-1829),
russ. klassicistisk dramatiker, berømt for
sin elegante versificerede
sarnfundskome-die Forstand Bringer Ulykke (1823, trykt
1833). Var russ. diplomat og blev under
sin ministertid myrdet i Tehrän.
Gribskov, Danm.s næststørste skov (ca.
63 km2), på et bakket terræn V f. Esrum
Sø (Nordsjæll.).
Grieg [grig], Edvard (1843-1907), no. kom
ponist, f. i Bergen, udd. 1858-62 i
Leipzig. Bosatte sig 1863 for nogle år i Kbh.
(Rungsted og Trørød). Ledede 1880-82
musikselskabet Harmoniens koncerter i
Bergen. Byggede 1885 villaen
Trold-haugen ved Bergen. Siden 1866 talr.
koncertrejser. Har bl. a. komp.
teater-musik, Peer Gynt (1874-75) og Sigurd
Jorsalfar, musik for strygeorkester,
herimellem To Elegiske Melodier (Våren og
Hjertesorg) og Holberg-Suite,
Landkending for baryton solo og mandskor, Olaf
Trygvason for tre solister og kor, Bergliot
for deklamation med orkester, Symfoniske
Danse f. 4-hdg. klaver (senere
instrumenteret), kammermusik, herimellem
strygekvartet i G og tre sonater for violin og
klaver, klaverstykker (Lyriske
Småstykker) og sange. (Portræt).
Grieg [grig], Gerd (f. 1895), no.
skuespillerinde. Deb. 1910 på Nationaltheatret i
Oslo, hvortil hun var knyttet 1910-17,
1929-39 og fra 1947. Gæstespil på nord.
scener (Kbh. 1933 og 1945). Var g. m.
Nordahl G.
Grieg [grig], Harald (f. 1894), no.
forlægger. Broder til Nordahl G. Fra 1927
enedirektør for Gyldendal Norsk Forlag.
Grieg [grig]. Nordahl (1902-43), no.
forfatter. Broder til Harald G.
Lektoreksamen 1925; fra 1927
udenrigskorrespondent (Kina, Sovj., Spanien). Deltog
under 2. Verdenskrig i borttransporten af
No.s guld, var speaker ved BBC, blev
nedskudt under luftangreb på Berlin. Eur.s
polit, situation omkr. 1933 fremkaldte hos
G en revolutionær-humanistisk
overbevisning, der udtrykkes i dramerne Vår ære
og vår makt (1935), Nederlaget (om
Pariserkommunen) (1937) og i den store
reportageroman Ung må verden ennu være
(1938, da. 1939) forbindes med en skildr,
af den polit, krise i årene før krigen. G
bidrog afgørende til No.s frihedskamp
med sin patriotiske, idébårne lyrik; udg.
posthumt i saml. Friheten (1945). (Portr.)
Grierson [griasn], John (f. 1898), eng.
filminstruktør. Har haft stor indflydelse
på den dokumentariske films væsen og
vækst. Gennembrud 1929 med »Drifters«,
var fra 1933 knyttet til den eng. stats
dokumentarfilm-departement (G PO),
1939^15 chef for den canadiske
dokumentarfilm-produktion.
-’grif (gr. grifos fiskergarn; hvad der er
kunstigt flettet; gåde), -gåde.
Bronzestnykke med dyreornamentik
(gribedyrstil), 1. halvdel af 9. århundrede.
1669
T670
Grevekrone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
