- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1672,1673,1674

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - grif ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

grif

grippe

David Griffith. Franz Grillparzer.

grif (gr. og lat. gryps), vinget fantasivæsen
m. rovfuglehoved og -krop.
Af orient, opr.
griffel (ty. af lat.
graphi-olum metalstift, hvormed
man skrev på vokstavler), j
1) stift til skrivning på !
skifer, fremstill.af g-skifer.
Patent-g fremstilles af
pulveriseret skifer; 2) hot. (opkaldt efter 1)),
den smalle del af støvvejen, der kan
findes indskudt ml. støvfang og frugtknude.
Nogle blomster mangler helt g (valmue),
andre har meget lange g (kaktus), g har
stor bet. for blomsternes biol., idet den
bringer støvfanget i den for
bestøvningen bedst egnede stilling,
griffelråd [-roö] (-råd, beslægtet m. rådne),
ikke-parasitær tomatsygdom, der viser
sig på frugten som en mørk,
vanddruk-ken, senere brunsort plet, der breder sig
fra griffelen, g skyldes uens
vandforsyning, modtageligheden er sortsbestemt.
’griffelskifer, blød grå lerskifer (Fichtel-

gebirge og Engl.).
Griffenfeld, /WerSchumacher
(28.4.1635-12.3.1699), da. minister. Søn af ty.
vin-handleri Kbh. Joach.S. tilegnede sig under
lang udenlandsrejse omfattende viden og
tidens ideer om enevældig kongemagt
som heldigst for samfundet. 1663 Fred.
3.s bibliotekar og arkivar; 1665
kammersekretær, udformede Kongeloven. Efter
tronskiftet 1670 ledende s. m. Fr.
Ahlefeldt og Ulrik Fred. Gyldenløve, som han
senere skød til side. Kancelliets leder,
adlet 1671, tog navnet G; rigskansler
1674. Søgte at vinde Frankr. for samarb.
m. Danm., ville derfor foreløbig undgå
krig m. Frankr.s forbundsfælle Sv., men
kunne ikke hindre Skånske Krig 1675.
Under fortsat arbejde for da.-fr.
forståelse kompromitteredes G over for
Danm.s forbundsfæller Span., Østr. og
Nederl. og fængsledes marts 1676. G-s
uvenner udnyttede kongens uvilje mod
G-s overlegenhed og uforsigtige
optræden til en proces, hvor G overbevistes
om bestikkelighed og lidet loyal
optræden over for Chr. 5. hvortil kom nogle
for kongen meget krænkende private
notitser i G-s papirer. Dømt 26. 5. 1676
som højforræder fra ære, liv og gods,
benådet på retterstedet, sad som fange i
Kastellet til 1680, derpå på Munkholmen
i Trondhjem Fjord, førtes 1698 dødssyg
til Trondhjem, hvor han døde året efter.
(Portræt sp. 1671).
Griffith [’grifi/>], Arthur (1872-1922), irsk
politiker. Ledende inden for Sinn Fein.
Ledede under borgerkrigen 1919-20
op-rørsreg., men gik 1921 ind på
overenskomst m. Engl.-Jan.-aug. 1922 fristatens
præsident.

Griffith [’grifi/.], David Wark
(1880-1948), amer. filminstruktør. Gennembrud
1914 med »En Nations Fødsel«, et af
filmkunstens klass. værker, optog 1915
»Verdens Hjerte«, 1916 kæmpeværket
»Intolerance«. 1919 medstifter af United
Artists. »Broken Blossoms« (1919) og
»Way Down East« (1921). Efter nogle få
talefilm, bl. a. »The Struggle« (1932), trak
G sig tilbage fra filmen. - Har haft den
mest afgørende indflydelse på filmens
udvikling med sit pionerarbejde m. det
bevægelige kamera, den filmiske montage,
nærbilledet, op- og afblænding. (Portr.).
Griffith’s skrue, sov., særlig form på
skibsskrue, opfundet af engl. Griffith.
griffon [gri’forj], fællesbetegn. for stikkel-

el. ruhårede hunderacer.
Grigg, Sir Percy James (f. 1890), brit.

36* 1674 1688

politiker. 1939-42 permanent
understats-sekr. i krigsmin., 1942-45 krigsmin. og
parlamentsmedl. (kons.).

Grignan [gri’njü], fr. slot i Provence,
opholdssted for Mm. de Sévigné.

Grignard [gri’nja:r], Victor (1871-1935),
fr. kemiker, kendt for angivelse af org.
syntesemetode v. hj. af særlig
reaktions-dygtige organ, magniumsforb. Nobelpris
1912.

grillering [gri(l)’je’-](fr.), paneringog
stegning af kogt, udskivet kød.

’Grillparzer [-par’sar], Franz
(1791-1872), førende østr. dramatiker. G-s
dramaer udmærker sig ved psyk. finhed og
melodisk vellyd. G forener
biedermeier-tidens forsagelsesidé med barokteatrets
brogethed; trilogien Das Goldene Vliess
(1821-23), Der Traum ein Leben (1834).
(Portræt).

grill-room [’grilru(:)m] (eng. grill stegerist
+ room værelse), restaurationslokale,
hvor retfer rist-steges i gæsternes påsyn.

grillstegning (eng. grill stegerist),
stegning på rist.

Gri’maldi, ital. adelsslægt fra Genova,
herskede i Monaco fra 10. årh. til 1731.
Do’menico G kommanderede pavens
flåde ved Lepanto 1571.

Gri’maldi-grotterne (efter slægten
Grimaldi), grotter nær Menton, kendt gnm.
fundet af fl. forhist. skeletter. Dybest
rester af en neandertaler, derover 2
skeletter (en ung mand og en gl. kvinde) af
en negerlign. race, som har fået navn efter
G, og øverst et cro-magnon-menneske.

Gri’mani (efter kardinal G, død 1532),
breviarium, berømt lat. bønnebog med
miniaturmalerier fra 15. årh., i
Markus-bibl. i Venezia.

gri’masse (fr. grimace), forvrængning af
ansigtstrækkene.

’Grimberg [-bærj], Carl (1875-1941), sv.
historiker. Betydeligste arbejde Svenska
folkets underbara oden 1-11 (1913-39),
desuden Världshistoria 1-10 (1926-41).

grime, hovedtøj af reb, remme ei. kæder,
hvori et husdyr holdes bundet i stalden
ei. på marken.

Grimm, brødrene Jacob (1785-1863) og
Wilhelm (1786-1859), ty. filologer med
grundlæggende betydn. for studiet af
germ. sprog og folkeminder. Fra 1816
var begge brdr. ansat ved bibl. i Kassel.
1829 flyttede de til Göttingen, hvor J. G
blev prof. og bibliotekar, W. G
underbibliotekar og fr^ 1831 prof., men
forvistes begge herfra, da de deltog i syv
Göttingen-professorers protest mod
Hannovers forfatnings ophævelse. 1840
kaldtes de til Berlin som medl. af
Videnskabernes Akademi med jus docendi v.
univ. Brdr. G udg. sammen Deutsche
Kinder- und Hausmärchen (1812-14), den
første vidensk. udg. af folkeeventyr, talr.
ty. oldskrifter og kæmpeværket Deutsches
Wörterbuch fra 1854, der efter brdr.s død
fortsattes (endnu ikke afsluttet). J. G
udg. desuden bl. a. Deutsche
Rechtsalter-tiimer (1828), Geschichte der deutschen
Sprache (1844) og de grundlæggende
værker Deutsche Grammatik (1819-37) og
Deutsche Mythologie (1835), værker, der
gav ham navnet den ty. filologis
»Alt-meister«. W. G blev grundlæggende for
sagnforskningen med hovedværket Die
deutschen Heldensagen (1829).(Portrætter).

Grimm, Hans (f. 1875), ty. forfatter, en
tid købmand i SV-Afr., skrev i maniereret
sagastil romanen Volk ohne Raum (1926),
der som imperialistisk tendensværk vakte
megen opsigt og inddroges i den nazist,
propaganda for Lebensraum.

1689

’Grimmelshausen [-hauzan], Hans Jakob
Christoffel von (1622-76), ty. forfatter.
Romanen Der abenteuerliche
Simplicis-simus (1668-69, delvis selvbiogr.) er en
grel og gribende skildring af livets
ubestandighed under Trediveårskrigen.

’Grimmia, da. gråmos, hører til
bladmosserne. G vokser mest på klipper og sten,
hvor den danner puder. G-heder er alm.
i arktiske egne.

Grimnismål [’gri:mnisma:l], et af
Eddaens mytol. læredigte. Odin kommer
forklædt til sin fostersøn kong Geirrød og
udsættes for overlast; efter en monolog
om mytol. forhold åbenbarer Odin sig
for ham; et tilføjet prosastykke fortæller
om kongens umiddelbart påfølgende død.

’Grimoald, hertug af Benevento 647,
langobarderkonge 664-71, bragte
katolicismen til sejr bl. langobarderne.

gri’morium (af oldfr. gramaire
grammatik), fr. middelald. magisk vaprk med
besværgelsesan visninger.

Grimsby (Great G) [’græit ’grimzbi],
vigtig fiskerihavn ved Humber, Ø-Engl.;
91 000 indb. (1948).

Grimsel [’grimzal], bjergpas (2165 m h.)
i Schw. ml. Hasli- og Rhöne-dalen.

Grimsey [’grimsæi], isl. 0 i Nordhavet
under polarkredsen; 120 indb.

Grimstad fgrimsta], no. købstad (fra
1816), Aust-Agder, ml. Arendal og
Kristiansand; 2300 indb. (1946).

Grimstrup Slot ei. Lysemose Slot,
voldsted på Lolland, 2 km NV f. Maribo; i
14. årh. en bet. borg.

Grimsvötn [’grimsvöhtn], ca. 400 m dyb,
isfyldt kraterdal i Isl. i den vestl. del af
Vatnajökull. Fra kratere på bunden
undertiden voldsomme udbrud.

grindehval (Globi’cephala me’laena), op
til 7 m 1. tandhval m. kun få og små
tænder, sort. Optræder i store flokke,
fanges på Færøerne, hvor flokkene
drives ind i lavvandede bugter.

Grindelwald [’grindalvalt], alpedal i
Berner Oberland, Schw. Kursted.

Grinderslev Kloster, hovedgård N f.
Skive, grl. omkr. midten af 12. årh. som
kloster for augustinermunke. Af de gl.
bygn. er kun kirken tilbage.

Grindsted, købstadlign. da. stationsby
40 km VNV f. Vejle; 2989 indb. (1945).
Bet. industri, eksportslagteri.
Skæringspunkt for Langå-Silkeborg-Bramminge
og Kolding-Troldhede banen, endepunkt
for Varde-G og Vejle-Vandel-G banen.

Grindsted Å, en af Varde Ås kildefloder.

grine til middag, bot., d. s. s. rød arve;
navnet hentyder til, at blomsterne
sædvanlig kun er åbne midt på dagen.

Gringoire [gr«j’gwa:r] (rigtigere:
Grin-gore), Pierre (ca. 1475-ca. 1538), fr.
satirisk og dram. digter; Jeu du Prince des
Sots et de mere Sotte (1512) er den første
polit, komedie i Frankr.; støttede Ludvig
12. i hans kamp mod pave Julius 2.

’Grini, fængsel i 0. Bærum N f.Oslo. 1940
indrettet som kvindefængsel. Apr.-maj
1940 anv. til fangelejr for no. officerer,
fra 1941 koncentrationslejr, udbygget m.
barakker. Har i alt haft knap 20 000
fanger (indtil 3500 på een gang). Efter
befrielsen anv. til internering af
quislinger, omdøbt til Ilebu.

Grinnell Land [gri’næl ’land], midterste
del af Ellesmereland, arktisk Canada.

Grip [gri:p], Bo Jonsson (d. 1386), sv.
stormand, virksom ved Magnus Smeks
fordrivelse og Albrekts indsættelse, derefter
drost 1375, lagmand i Östergötland og
Fini.

’Gripenberg t-bærj], Bertel (1878-1947),
sv.-fi. forfatter. Deb. m. ekstatisk
elskovs-lyrik: Dikter (1903). Har i senere saml.,
Gallergrinden (1906), Svarta sonetter
(1908), Aftnar i Tavastland (1911), Under
fanan (1918) anv. fi. natur og nat.
heroisme som sine hove4motiver. Endv. udg.
romaner, dramer og overs.

’Gripenstedt [-stæt], Johan August
(1813-74), sv. politiker. Bidrog til
rigsdagsre-formen 1866, finansmin. 1856-66,
gennemførte frihandelsreform, jernbaneanl.

gri’po’menus (fra nty. griphummers, egl.
hummer m. store kløer), forældet
øgenavn f. politibetjent o. 1. Nu: grimrian.

grippe (fr.), influenza.



Wilhelm Grimm.

Jacob Grimm.

Grif.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free