- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1675,1676,1677

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - grif ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gripsholm

Grotefend

Grips’holm, sv. slot vedMariefred,
Söder-manland, grl. af rigsdrosten Bo Jonsson
Grip (d. 1386); 1526 i Gustav Vasas be-

siddelse, derefter stedse i sv. statseje.
Slotsbygn. m. middelalderlige dele, men
hovedsagelig fra henh. Gustav Vasas og
Gustav 3.s tid; rummer en af de storste
eur. portrætsaml.
griqua [’gri(:)kwa], eur.- og negerblandet
hottentotstamme i Griqualand, Brit.
S-Afr.

Griqualand [’gri:kwaländ], to adskilte
omrader i Kap-Provinsen, S-Afr.; 1) G
F.ast på Ø-skråningen af Drakensberg;
2) G West N f. floden Oranje omkr.
Kimberley.
Gris [gri:s], Juan (1887-1927). fr. maler; fra
1905 knyttet til kubisternes kreds.
Guitar-spillersken (1926, kunstmus.. Kbh.). (111.
se tavle Kubisme),
grisaille [gri’zo:j] (fr. af gris grå), maleri

i grå farver, form for camai’eu.
’Grisbådarna, no. ’Grisebåene,
undersøiske skær i Skagerrak ved sv.-no.
grænse. Hummerfiskeri. Sv.-no.
uover-ensstemm. vedr. grænsedragn. i G efter
1897, afgjort v. voldgiftsdom i Haag
1909, overvejende til sv. fordel.
Grischun [gri’Ju:nl, rhætoromansk navn

på Graubünden. Schw.
Gri’seldis: om denne tålmodige og
omsider belønnede hustru handler
slutnovellen i Boccaccios »Decamerone«;
Petrar-cas lat. bearbejdelse heraf ligger til grund
for en vidt udbredt folkebog, hvis ældste
da. tryk er fra 1528.
griseso, udvokset svin af hunkøn.
Derimod er en sogris et ungt hunligt individ,
gri’sette (fr., egl: grå kjole), ung
fritlevende pige af jævn stand;
studenterkæreste.

Gris-Nez, Kap [gri’ne], 51 m h. fr.
forbjerg V f. Calais ved Kanalens snævreste
sted.

Grisons, les [legri’z.7], fr. navn på
Graubünden, Schw.
grizzlybjørn [’grizli-j (eng. grizzly grålig),

d. s. s. gråbjørn,
groat [grout] (holl. groot tyk), eng.
sølvmønt = 4 pence (jfr. gros).
Grock [grak], egl.Adrian Wettach (f. 1878),
schw.født klovn af internat, berømmelse.
Har ved sit geniale lune, sin musikalitet,
sin barokke fantasi hævet manegegoglet
op til opr. menneskelighed og kunst.
Gæstede 1931 Kbh.
’Grodno [-dn ], by i V-Hviderusl. på banen
Warszawa - Leningrad; 50 000 indb.
(1937). Opr. litauisk, senere po. by. Sovj.
fra 1939.

Grodtschilling [’gratlil-], Bendix G. (ca.
1620-90), holstensk kunstdrejer, kom
1662 til Kbh. Han udførte bl. a.
kroningssalen på Rosenborg i narhvalstand.
Groes [gro’s], Ebbe (i. 1910), 1939
kontorchef, 1945 underdir. i prisdirektoratet;
fra 1946 dir. i FDB.
grog [grog] (efter eng. Old Grog. øgenavn
på admiral Edward Vernon (1684-1757),
der i 1740 gav ordre til at fortynde
matrosernes rom), en blanding af varmt vand
og sukker tilsat forsk, spirituosa,
groggy [’gragi] (eng: omtaget, ilde tilpas),
udtryk om en bokser, som efter et slag
til dels taber bevidstheden, dog uden at
gå i gulvet.

36* 1675

Grolier [gra’lje], Jean (1479-1565), fr.
bibliofil, kaldet »den mod. bibliofilis
grundlægger«. Indførte de ital.
renæssancebind til Frankr., ofte udført af
maroquin og kalveskind. G-bindene
betales med høje priser af samlere.

Gromaire [gra’mæ:r], Marcel (f. 1892),
fr. maler. Har malet modelbilleder,
landskaber og fig. Formen er tung og
kraft-fuldtoutreret, farveholdningen ofte mørk
men fint moduleret, især i lyspartierne;
repr. i kunstmus., Kbh.

’Gromov [-af], Mihail (f. 1900), russ.
flyver, satfe 1937 i en russ. maskine med tre
mands besætning distancerekord (10 148
km) ved at flyve fra Moskva via
nordpolen til San Jacinto i Californien uden
mellemlanding.

Gromyko [-’mfka] Andrej A. (f. 1908),
sovj. politiker. Nat.økon.,1939-43
ambassaderåd, 1943-46 ambassadør i
Washington. Deltog i Dumbarton Oaks-konf.
(1944) og San Francisco-konf. (1945).
1946-48 permanent sovj. medl. af
Sikkerhedsrådet. Dec. 1946 vice-udenrigsmin.
(Portræt).

’Gronau, Hans Wolfgang v. (f. 1893), ty.
flyver. Efter krigen 1914-18 leder af de
ty. søflyveskoler på Sild. G foretog i 1930
og 1931 to flyvninger over Nordatlanten
til USA, og i 1932 en flyvning Jorden
rundt; i alle tre tilfælde med en Dornier
flyvebåd. Efter 1933 afd.-leder i det ty.
luftministerium.

Grong [grån], no. stationsby på
Nord-landsbanen ved Namsen; 450 indb.
(1930). Sidebane til Namsos; svovlkisgr.

Groningen [’froinarø], 1) prov. i
NØ-Holl. ml. Dollart Bugten og Friesland;
2326 km2; 447 000 indb. (1946). G har
store marskstrækninger; 2) hovedby i 1);
131 000 indb. (1947). Vigtigt kanal- og
jernbaneknudepunkt. Det nordl.
Hollands vigtigste handelsby. Tekstil- og
levnedsmiddelindustri. Univ. (grl. 1614).

’groningerkvæg, holl. kvægrace, sort
m. hvidt hoved.

Groom [gru(:)m] (eng.), rideknægt; tjener.

Gropius [’gro:-], Walter (f. 1883), ty.
arkitekt. Fik som leder af Bauhaus 1919
-28 banebrydende bet. for
funktionalismens udvikling i Tyskl. Hovedværker:
Stadsteatret i Jena, Bauhaus Dessau
(1926), havebyer med seriehuse i Dessau
(1926-28), Berlin (1927), Karlsruhe
(1929). Udvandrede 1933 til Sovj., rejste
senere til USA, hvor han blev prof. v.
Harvard Univ., 1938.

gros [gro] (mlat. (denarius) grossus egl.
tyk denar), opr. fr. sølvmønt, indført i
13. årh. (= 12 penninge), også kaldet
g tournois efter prægestedet Tours.
Den betød meget i handelen og
efterlignedes f. eks. i Nederl. (groot), Engl.
(groat), Danm. (gros ei. turnos) og Tyskl.,
hvor den hed Groschen og var me>i
populær.

gros [grås] (egl. fork. f. douzaine grosse
stort dusin), 12 dusin.

gros [grås, gro] (fr.), mil., hovedstyrke.

Gros [gro], Antoine Jean (1771-1835), fr.
maler. Elev af David. Har malet
portrætter og slagbilleder, der forherliger
Napoleon, bl. a. Napoleon hos de Pestsyge
i Jaffa og Napoleon ved Eylau (begge i
Louvre).

Grosch [gråj], Christian Henrik (1801-65,
no. arkitekt. Har opført talrige af Oslos
offentlige bygn.: Borsen (1826-28),
Universitetet (afsl. 1853), Observatoriet (1831
-33).

Groschen [’graj3n](mlat..t*røv.ç«.5Stor, tyk),
ældre ty. mønt; efterligning af fr. gros.
Nu østrigsk mont — 1/100 shilling.

groshandel, d. s. s. engroshandel.

groshava’ri’ [gras-] (fr. gros stor, svær),
skade, forsætlig tilføjet skib ei.
ladning for at redde disse fra truende, fælles
fare: den heraf folg. skade fordeles af
dis-pachor (forh.mæssigt) på skib, fragt og
ladning i h. t. soloven. Mods. partikulært h.

Grosnyj, anden stavemåde for Groznyj.

grosscharter [’grasjartar] (eng. gross
brutto -f charter befragtning), hyppigt
anv. certepartiform, hvorefter rederen
for den aftalte fragt afholder alle udgifter
ved transport. last- og losning og forsk,
andre afgifter.

1688

Andrej Gromyko. Hugo Grotius.

gros’se’rer, købmand, der driver
engroshandel. lf. gældende da. næringslov
findes intet særl. næringsbrev for g, men
i Kbh. skal, i prpvinsen kan g anmelde,
at han driver engroshandel, og få
næringsbrevet påtegnet.
Grosserer-Societetet, kbh.
grosserersammenslutning med obligatorisk
medlemsskab for grosserere i Kbh., oprettet
1742, omorganiseret 1817. G ledes af en
komité på 17 medl. Komiteens
virksomhed består bl. a. i at lede Kbh.s børs,
afgive responsa i handelssager, nedsætte
voldgiftsudvalg f. en række brancher,
udgive en årlig handelsberetning, bestyre en
række legater, deltage i admin. af forsk,
love,, der berører handelen osv. G, hvis
medlemstal er ca. 6500, vælger s. m.
Provinshandelskammeret Den Da.
Handelsstands Fællesrepræsentation,
grossesse nerveuse [gro’sæs nær’vø:z]

(fr.), indbildt svangerskab.
Gros’seto, ital. by i Toscana 150 km NV

f. Rom; 26 000 indb. (1936).
’Grossglockner [-’glaknar], 3798 m h.
bjergtop i Hohe Tauern, Øst-Alpernes og
Østrigs højeste punkt.
Gross’glockner-’Hochalpenstrasse,
[-Jtra:sa], alpevej over Hohe Tauern

Grossglockner-Hochalpenst rasse ved
Hohe Tauern.

forb. Salzachtal i Salzburg med Mölltal i
Kärnten. 47,8 km 1., anlagt 1930^-35.
Pashøjde 2506 m.
’Grossi, Tommaso (179,1-1853), ital.
forfatter af meget læste hist. romaner i
Manzonis stil. Marco Visconti (1834).
gros’sist, d. s. s. grosserer.
’Grossman, Vasilij (f. 1905), sovjetruss.
forfatter, af profession kemiker,
debuterede 1934, skrev noveller og fortæll., som
skildrer arbejderliv, deltog i 2.
Verdenskrig og udg. fl. bøger, bl. a. Folket er
udødeligt (da. 1945).
grossu’la’r (nylat. grossularius
stikkels-bærlignende), gron (ei. brun)
kalcium-aluminium-g ranat.
Grosswardein [gro:svar’dain], ty. navn

på byen Oradea i Rumænien.
Grossvenediger [gro:sve’ne:dig3r], 3668

m h. bjergtop i Hohe Tauern, Østr.
grosz [gral] (flertal: groszy) (ty. Groschen),

polsk mønt = 1/100 zloty.
Grosz [gro:s], George (f. 1893), ty: tegner
og maler. Satiriske tegninger, hvis brod
er rettet mod militarismen og
storkapitalen. I sine malerier påvirket af kubismen
og futurismen. (III. sp. 1678.)
Grote [grout], George (1794-1871), eng.
bankmand, skrev en berømt History of
Greece, 1-8 (1846-56).
’Grotefend [-fænt], Georg Friedrich
(1775-1853), ty. klass. filolog og orientalist. Grl.
1799 tydningen afoldpers. kileindskrifter
ved påvisn. af kongenavnene Dareios og
Xerxes.

1689

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free