- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1678,1679,1680

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - grif ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grotenfelt

grund

George Grosz: Ejer, formand i
grundejerforeningen.

’Grotenfelt, Arvid (1863-1941), fi. filosof.
Skrev bl. a. Die Wertschiitzung in der
Ge-schichte (1903).

gro’tesk (ital. grottesco hørende til en
grotte), 1) dekorationsmanér (stuk, maling)
af hellenistisk-rom. opr., genopdaget
omkr. 1500, kopieret og videreudviklet i
renæssancen. Spinkelt rammeværk, er
behængt m. guirlander ei. lign. og
befolket m. uvirkelige menneskeskikkelser
og fabelvæsener. Sidst anv. i 18. årh.
Navnet stammer fra Renæssancen, da
man i Roms underjordiske ruiner,
»grotterne«, fandt antikke g; - 2) sælsom,
forvreden, lattervækkende; - 3) i bogtryk
skrift, hvor alle træk og former er lige
kraftige og uden skraveringer (d. s. s.
sten- ei. blokskrift).

’Grotewohl [-vo:l], Otto (f. ca. 1895), ty.
politiker. 1925-33 soc.dem. rigsdagsm.
Efter 1933 forretningsmand, anklaget for
højforræderi 1938, arresteret efter
attentatet mod Hitler i Bürgerbräukeller 1939,
løsladt s. å. Maj 1945 soc.dem. leder i
Berlin, sluttede sig trods partiledelsens
forbud til Det Socialistiske Enhedsparti,
hvis ledere blev G og Pieck.

Groth [gro:t], Klaus (1819-99), ty.
forfatter. Banebrydende som platty. lyriker.
G besynger i Quickborn (kildevæld) 1-2
(1852-71), ofte med vemodig
stemnings-tone, Ditmarsken.

’Grotius [’,ro:tsi3s], Hugo (1583-1645),
holl. retslærd; betragtes som grundlægger
af moderne folkeret med sit hovedværk
De jurebelli ac pacis (om krigens og
fredens ret) (1625). Kendt er også hans værk
om havets frihed, Mare liberum (1609).
Det nye j G-s lære var, at han udsondrede
den positive ret, udtrykt i staternes
overenskomster og sædvaner, fra naturretten,
der betragtes som udsprunget af den i
menneskets natur nedlagte
samfunds-drift, og den guddommelige ret, som
havde fundet udtryk i Bibelen. (Portræt
sp. 1677).

grotte (lat. crypta underjord, hvælving,
krypt, af gr. kryptös skjult), naturlig ei.
kunstig hule af ringe dybde.

Grottesangen, oldn. kvad om kværnen
Grotte, som Frode Fredegod satte
jætte-møerne Fenja og Menja til at male guld
på. Da han aldrig undte dem hvile,
malede de en hær frem, som dræbte
ham-Kværnen står nu på havets bund og maler
salt.

grouse [graus] Lagopus ’lagopus ’scoticus),
skotsk race af dalrypen, bliver ikke hvid
om vinteren.

grovfoder, fællesbetegn. for fodermidler.,
hvis foderværdi er væsentlig mindre end
foderv. af korn. Til g hører roer,
kartofler, halm, avner, hø, græs, ensilage m. v.

grovhedstal, mål for betongrus’ godhed
bestemt ved sigtning.

grovkalk, serie af kalksten rra eocæn ved
Paris. Indeholder talr. forsteninger
(num-muliter, mollusker). Vigtig bygningssten
i Paris.

Groza [’grå:za], Petre (f. 1884), rum. poli
tiker. Transsilvansk jordejer og
forret-ningsm., tilhørte opr. Bondepartiet, 1944

-45 vicepremiermin.; knyttet til den rum.
nationale fronts venstrefløj. Leder for
gruppen »Plovmændenes Front«; fra
marts 1945 regeringschef. Knyttet til
Sovj., i skarp konflikt m. Maniu og de
Liberale, kritiseret af Engl. og USA; 1945
i modsætn. t. kong Mikael. Sejrede v.
valg 1946.

’Groznyj [-znij], by i RSFSR, Sovj., på
Øst-Kaukasus’ N-skråning; 172 000 indb.
(1939). Næststørste oliefelt i Sovj.;
rørledning til Tuapse ved Sortehavet (618
km) og Mahatj Kala ved Kaspihavet
(150 km). Olieraffinaderier.

Grubbe, Marie (ca. 1643-1718), da.
adelsdame. Datter af Erik G til Tjele. 1660 g.
m. Ulrik Fred. Gyldenløve; efter gensidig
utroskab opløstes ægteskabet 1670.
Ægtede 1673 Palle Dyre til Sindinggård;
ægteskab opløst, efter at G havde taget
ladefoged Søren Sørensen Møller som
elsker. Flakkede siden rundt m. denne,
fra 1718 bosat i Borrehuset ved
Grønsund færgested på Falster, hvor L.
Holberg 1711 traf hende og undrende hørte
at hun følte sig tilfreds (epistel 89). - I da.
litt. er G-s skæbne frit behandlet af
Blicher i »En Landsbydegns Dagbog«
(1824) og af H. C. Andersen i
»Hønsegre-thes Familie« (1870), mere hist. og især
psyk. af I. P. Jacobsen i »Fru Marie
Grubbe« (1876). Opera af Ebbe Hamerik;
tekst af Fr. Nygaard (1940).

Grubbe [’grüba], Samuel (1786-1853), sv.
filosof. Forfægtede en spekulativ teisme,
if. hvilken menneskesjælene er Guds
evige tanker.

grube, det system af gange og rum, hvori
underjordisk brydning af malme, kul,
salt osv. foregår.

grubedrift omfatter arbejdet med
brydning af mineraler og malme i gruber samt
arbejdet for at anlægge og holde gruben i
gang. Tilførselsvejen fra Jordoverfladen
kan, hvor malmen ligger inden for en
bjergvæg, være en vandret gang, stolle,
på fladere terræn fører en lodret ei.
skråtliggende skakt ned i højde med de
bryde-værdige lag og fra skakten udbygges et
netværk af vandrette grubegange, dels
som forbindelsesveje ml. malmlejet og
skakten, dels grubegange, der følger de
brydeværdige lag. Skakten og grubegange
sprænges ud og må ofte afstives ved
beklædning med jern og cement ei. med
murværk ei. træstøtter. Brydningen udføres
ved hakning, fræsende maskiner,
tryklufthamre ei. sprængning alt efter
materialets hårdhed. Transporten af den
løsbrudte malm til skakten sker ved
tipvogne trukket af heste ei. ved tog med
elektr. lokomotiver. Ophejsning af
vognene sker gnm. skakten,overhvilken må
bygges et hejsetårn. Luften i gruben må
af hensyn til arbejderne stadig fornyes v.
hj. af store ventilatorer anbragt f. o. og
f. n. i gruben. Oftest findes særl.
luftskakter. I dybe gruber hvor temp. kan
gå op på 40-50° kræves særlig effektiv
ventilation ved trykluft. Tiistrømmende
vand fra lagene må fjernes v. hj. af
pumper. Belysningen af gruben sker dels ved

lamper, som arbejderne fører med sig
dels anv. elektr. belysning i grubegangene.
- I Danm. findes gruber i blegekridt
(Mønsted) og kul (Bornholm),
grube-emaille ei. champlevé, teknik,
hvorved emaillemassen anbringes i metallets
fordybninger,
grubegas, brændbar gas, der i kulgruber
strømmer ud fra kullagene. Består
overvejende af metan. Blandet med luft er
den eksplosiv, hvorfor det til belysning
anv. Davy’s sikkerhedslampe,
grubehugorme, fællesbetegn. for en del
m. hugormene beslægtede giftslanger.
Ejendommelige ved en grubeformet
fordybning på hovedets overside. Hertil bl.
a. klapperslange og lanseslange.
grubetræ, de træstykker, der anv. til
afstivning af grubegange i miner, især
kulminer.

grubeulykker. Medens transport- og
maskinulykker og g ved fejl ved
sprængninger oftest er af ringe omfang, har de
egl. g mange gange i minedriftens
historie været af katastrofalt omfang. Disse
g, der oftest rammer kulgruber, skyldes
eksplosioner af grubegas, ofte efterfulgt
af grubebrand ei. omfattende
sammenstyrtninger af minerummene,
grudeovn, ovn til fyring m. gruder
(brunkulskoks) uden anv. af rist.
gruder (ty.) ei. schwelkoks, brunkulskoks.
Grudziqdz [’grud35ts], ty. ’Graudenz,
handelsby i Polen ved Wisla NØf. Bydgoszcz;
37 000 indb. (1946). 1772-1919 preussisk,
gruekedel (grue: (åbent), indmuret ild

sted, arne), indmuret kedel,
gruk, en særlig epigrammatisk genre, skabt
og navngivet af Piet Hein. Organisk
totalitet og tilsyneladende fordringsløshed
er særkende for disse småvers, hvis bid
og smæld ikke mindst under besættelsen
opnåede fortjent nord. popularitet.

USELVISKHED

Filosofisk Gruk til Moralprædikanter

Uselviskhed
er dog det bedste
som man kan ønske
for sin Næste.

grund, 1) d. s. s. byggegrund; 2) en byg
nings fundament; 3) den vandrette
afstand ml. stødtrinene på en trappe, målt
midt på trappen; 4) sov., a) havbunden;
b) mindre, afgrænset hævning af
havbunden; 5) filos., dom, der er logisk
forudsætning for en anden.

Trykluftboremaskine i grubedrift.

1678

I679

l680

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free