- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1681,1682,1683

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - grif ... - grundlov - Grundlov, Danmarks Riges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grund

Grundlov, Danmarks Riges

Grund [-unt], Johann Gottfried (1733-96),
ty. billedhugger; fra 1757 bosat i Kbh.
Hovedværker: figurer i Nordinandsdalen
(1764-84, Fredensborg),
grundakkord, mus., akkorden pa tonika

(akkordens grundform),
grundaktie, d. s. s. stamaktie,
grundbegreber, filos., 1) kategorier, d.
v. s. de mest alm. begreber; 2) de
begreber (symboler) i et deduktivt system, som
ikke defineres i systemet (indefinable);
3) elementære kundskaber i et fag.
grundblade, de ved en stængels grund
siddende blade, som ofte afviger lidt fra
de øvrige løvblade,
grundbog, 1) offentl. protokol i ty. ret,
udvisende de faste ejendommes
retsforhold; kun hvad der er indfort i g kan
gøres gældende over for trediemand. Jfr.
tinglysning; 2) bog som danner grundlag
for arbejdet i en studiekreds,
grundbråd f-braö], sov., sø (bølge), der
på lavt vand bryder (kammer over med
skumbråd) helt i bund.
grundbyrde, på en fast ejendom hvilende
forpligtelse til en vis ydelse (årlig ei. ved
visse begivenheder, f. eks. ejerskifte),
når hverken den berettigede ei. den
forpligtede kan opsige forpligtelsen. Ved
lov af 28. 9. 1918 blev stiftelsen af nye g
forbudt, g forudsætter, at forpligtelsen
er ensidig.

grun’de’re (ty.), forsyne en flade med farve
for at gore grunden egnet til påsætning
af anden farve,
grundfjeld, geoL, da. navn for arkæiske

formationer,
grundforbedring af jord er sådanne
foranstaltninger som dræning, mergling og
kalkning m. v., hvis virkning strækker sig
over en længere årrække,
grundled, gramm., d. s. s. subjekt,
grundling (’Gohio ’gobio), lille karpefisk,
stort hoved,forekommer i rindende vand;
ret alm. i Danm.
grundlister, fortegn, over et nærmere
fastsat antal folketingsvælgere, der anses
særlig egnede til nævningehvervet, g
affattes for hver by og sognerådskreds og
danner grundlag for årslisterne.
grundlov, lov som indeholder et lands
forfatning.

Grundlov, Danmarks Riges,
forfatningslov, der i hovedtræk fastlægger den
polit, magtfordeling og den enkelte
borgers rettigheder og pligter over for det
offentlige. Danm.s første frie G,
Junigrundloven af 5. 6. 1849, blev givet af
Frederik 7., efter at en grundlovgivende
rigsforsamling 1848-49 (valgt v. alm.
valgret, forøget m. ca. ’/i kongevalgte)
havde vedtaget et G-udkast, opr.
udformet af Monrad. Junigrundloven
fastslog kongemagtens indskrænkning fra
tidl. enevælde; kongen var herefter
ansvarsfri, grundlovsmæssigt bundet til
sine ministres kontrasignatur; bortset
fra foreløbige (provisoriske) love havde
kongen kun lovgiv, magt sammen med
rigsdagen, og kongen har kun sjældent
anvendt sin vetoret. Rigsdagen deltes i
to kamre, Folketing og Landsting; alm.
valgret for selvhjulpne mænd over 30 år,
valgbarhed til Landstinget havde kun de,
der havde indtægt over 1200 rigsdaler ei.
en hertil svarende skatteydelse. Gnm.
løfteparagraffer forpligtede man sig til
at skille udøv. og dømm. magt, til
næringsfrihed, lensafløsning m. m. - Ved
reaktionære fællesforf. for Danm. og
Hertugdømmerne i 1854-55 svækkedes
G-s demokrati. Ved den gennemsete
(reviderede) G af 28. 7. 1866 bevaredes
Folketinget uændret, men af Landstingets
66 medl. blev nu 12 kongevalgte og 27
udpeget af de største skatteydere, hvilket
gav godsejerne meget stor magt. Efter
forfatningskampen 1870-1901 og
folke-tingsparlamentarismens sejr ved
systemskiftet gennemførtes en rent demokratisk
G 5. 6. 1915 med alle partiers tilslutn.
Valgret til Folketinget fik nu alle
25-årige mænd og kvinder, hvorimod Venstre
og Konserv. ved at gennemføre
lands-tingsvalgretsalder på 35 år sogte at skabe
en moderat modvægt mod Folketinget.
Forholdstalsvalg indfortes til
Folketinget. Parlamentarismen hlev ikke grund-

36

168:

lovfæstet. 1919-20 søgte De Radikale
og Soc.dem. at få valgretsalderen
sænket til 21 og 25 år; men
grund-lo vsændr. 10. 9. 1920 nøjedes m. at
udvide rigsd. med mandater for Nordslesvig
og give rigsd. medbestemmelse over
udenrigspolitik. I mellemkrigstiden gik De
Rad. og Soc.dem. ind for Landstingets
afskaffelse; 1939 vedtoges i samarb. ml.
disse partier og De Kons. etnytG-forslag,
der nedsatte valgretsalderen til 23 år og
ophævede Landstinget; rigsdagen skulle
vælges under eet, men selv dele sig i
Folketing og et Rigsting; i det sidste skulle
foruden de folkevalgte medl. indsættes
et antal medl. udpeget af partierne i
forhold til stemmestyrke. Forslaget faldt,
da det ved folkeafstemn. ikke fik de
fornødne 45° .’, stemmer af det samlede antal
stemmeberettigede (966 277 jastemmer,
44,46% af 2 173 420 valgberettigede;
978 039 havde været tilstrækkeligt).

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915
med ændringer af 10. sept. 1920.

I.

§ 1.

Regeringsformen er
indskræriket-mo-narkisk. Kongemagten er arvelig.
Arvefølgen er den i tronfølgeloven af 31. juli
1853 art. I. og IL fastsatte.

§ 2.

Den lovgivende magt er hos kongen og
rigsdagen i forening. Den udøvende magt
er hos kongen. Den dømmende magt er
hos domstolene.

§ 3.

Den evangelisk-lutherske kirke er den
danske folkekirke og understøttes som
sådan af staten.

II.

§ 4.

Kongen kan ikke uden rigsdagens
samtykke være regent i andre lande.

§ 5.

Kongen skal høre til den
evangelisklutherske kirke.

§ 6.

Kongen er myndig, når han har fyldt
sit 18de år. Det samme gælder om de
kongelige prinser.

§ 7.

Forinden kongen tiltræder regeringen,
afgiver han skriftlig i statsrådet en
højtidelig erklæring om ubrødelig at ville
holde grundloven. Af forsikringsakten
udstedes tvende ligelydende originaler,
af hvilke den ene overgives rigsdagen for
at opbevares i sammes arkiv, den anden
nedlægges i rigsarkivet. Kan kongen
formedelst fraværelse eller af andre grunde
ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive
denne forsikring, føres regeringen,
indtil dette sker, af statsrådet, medmindre
anderledes ved lov bestemmes. Har
kongen allerede som tronfølger afgivet denne
forsikring, tiltræder han umiddelbart ved
tronskiftet regeringen.

§ 8.

Bestemmelser angående regeringens
førelse i tilfælde af kongens umyndighed,
sygdom eller fraværelse fastsættes ved
lov. Er der ved tronledighed ingen
tronfølger, vælger den forenede rigsdag (§ 65)
en konge og fastsætter den fremtidige
arvefølge.

S 9.

Statens ydelse til kongen bestemmes
for hans regeringstid ved lov. Ved denne
fastsættes tillige, hvilke slotte og andre
statsejendele der skal overlades kongen
til brug.

Statsydelsen kan ikke behæftes med
gæld.

§ 10.

For medlemmer af det kongelige hus
kan der bestemmes årpenge ved lov.
Årpengene kan ikke uden rigsdagens
samtykke nydes uden for rigel.

III.

S II.

Kongen har med de i denne grundlov
fastsatte indskrænkninger den højeste
myndighed over alle rigets anliggender og
udover den gennem sine ministre.

1682

§ 12.

Kongen er ansvarsfri; hans person er
fredhellig. Ministrene er ansvarlige for
regeringens førelse; deres ansvarlighed
bestemmes nærmere ved lov.

§ 13.

Kongen udnævner og afskediger sine
ministre. Han bestemmer deres antal og
forretningernes fordeling imellem dem.
Kongens underskrift under de
lovgivningen og regeringen vedkommende
beslutninger giver disse gyldighed, når den
er ledsaget af en eller nere ministres
underskrift. Enhver minister, som har
underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.

§ 14.

Ministrene kan af kongen eller
Folketinget tiltales for deres embedsførelse.
Rigsretten påkender de mod ministrene
for deres embedsførelse anlagte sager.

§ 15.

Ministrene i forening udgør statsrådet,
hvori tronfølgeren, når han er myndig,
tager sæde. Kongen fører forsædet
undtagen i det i § 7 ommeldte tilfælde og i de
tilfælde, hvor lovgivningsmagten i
henhold til bestemmelsen i § 8, 1ste punktum,
måtte have tillagt statsrådet myndighed
til at føre regeringen.

§ 16.

Alle love og vigtige
regeringsforanstalt-ninger forhandles i statsrådet. Er kongen
i enkelte tilfælde forhindret fra at holde
statsråd, kan han lade sagen forhandle
i et ministerråd. Dette består af samtlige
ministre under forsæde af den, som
kongen har udnævnt til statsminister. Enhver
minister skal da afgive sit votum til
protokollen, og beslutning tages efter
stemmeflerhed. Statsministeren forelægger
den over forhandlingerne førte, af de
tilstedeværende ministre underskrevne
protokol for kongen, der bestemmer, om han
umiddelbart vil bifalde ministerrådets
indstilling eller lade sig sagen foredrage
i statsrådet.

s 17.

Kongen besætter alle embeder i samme
omfang som hidtil. Forandringer heri kan
ske ved lov. Ingen kan beskikkes til
embedsmand, som ikke har indfødsret.
Enhver embedsmand, civil eller militær,
afgiver en højtidelig forsikring om at ville
holde grundloven.

Kongen kan afskedige de af ham
ansatte embedsmænd. Disses pension
fastsættes i overensstemmelse med
pensionsloven.

Kongen kan forflytte embedsmænd
uden deres samtykke, dog således, at de
ikke derved taber i embedsindtægter, og
at der gives dem valget mellem sådan
forflyttelse og afsked med pension efter
de almindelige regler.

Undtagelser for visse klasser af
embedsmænd foruden den i § 71 fastsatte
bestemmes ved lov.

§ 18.

Kongen kan ikke uden rigsdagens
samtykke erklære krig eller slutte fred,
indgå eller ophæve forbund eller
handels-traktater, afstå nogen del af landet eller
indgå nogen forpligtelse, som forandrer
de bestående statsretlige forhold.

§ 19.

Kongen sammenkalder en ordentlig
rigsdag hvert år og tager bestemmelse om.
når den skal sluttes. Dette kan dog ikke
ske, forinden der i henhold til § 48 er
tilvejebragt lovlig hjemmel for skatternes
opkrævning og for afholdelse af statens
udgifter. g 2Q

Kongen kan indkalde rigsdagen til
overordentlige samlinger, hvis varighed
beror på hans bestemmelse.

§ 21.

Kongen kan udsætte den ordentlige
rigsdags moder på bestemt tid, dog uden
rigsdagens samtykke ikke længere end

pu 2 maneder og ikke mere end en gang

i året indtil dens næste ordentlige sam-

’ing- S 22.

Kongen kan opløse Folketinget.

Om oplosningen af Landstinget gælder
fnlgende:

■683

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free