- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1684,1685,1686

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grundlov, Danmarks Riges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grundlov, Danmarks Riges

Grundlov, Danmarks Riges

Når Folketinget har vedtaget et
lovforslag og mindst tre måneder inden en
rigsdagssamlings slutning oversendt det
til 1 andstinget, men Landstinget ikke har
vedtaget dette forslag, og der heller ikke
opnås en ligelydende vedtagelse i tingene,
efter at et fællesudvalg har afgivet
indstilling derom, og når dernæst
Folketinget efter dettes fornyelse gennem et på
grund af valgperiodens udlob foretaget
almindeligt valg vedtager forslaget
uforandret på en ordentlig rigsdagssamling
og på ny oversender det til Landstinget
inden for den ovennævnte tidsfrist, kan
kongen, hvis der da ikke opnås enighed
mellem de to ting om forslaget, opløse
Landstinget. - I øvrigt kan Landstinget
kun opløses i tilfælde af
grundlovsforan-dring (jfr. § 94).

Opløses et af tingene, når rigsdagen er
samlet, skal det andet tings møder
udsættes, indtil hele rigsdagen igen træder
sammen. Dette skal ske inden to maneder
efter opløsningen.

§ 23.

Kongen kan for rigsdagen lade
fremsætte forslag til love og andre
beslut-ninger.

§ 24.

Kongens samtykke udfordres til at give
en rigsdagsbeslutning lovkraft. Kongen
befaler lovens kundgørelse og drager
omsorg for dens fuldbyrdelse. Har kongen
ikke stadfæstet et af rigsdagen védtaget
lovforslag inden næste rigsdagssamling.
er det bortfaldet (jfr. dog § 94).

§ 25.

I særdeles påtrængende tilfælde kan
kongen, når rigsdagen ikke er samlet,
udstede foreløbige love, der dog ikke må
stride mod grundloven og altid straks
efter den følgende rigsdags
sammentræ-den skal forelægges denne, uden hvis
bekræftelse loven bortfalder. Foreløbige
love behandles først i Folketinget
§ 26.

Kongen kan benåde og give amnesti.
Ministrene kan han kun med Folketingets
samtykke benåde for de dem af rigsretten
idømte straffe.

S 27.

Kongen meddeler dels umiddelbart,
dels gennem vedkommende
regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og
undtagelser fra lovene, som enten ifølge de
før 5 te juni 1849 gældende regler er i brug,
eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden
den tid udgiven lov.

§ 28.

Kongen har ret til at lade slå mønt i
henhold til loven.

IV.
§ 29.

Rigsdagen består af Folketinget og
Landstinget.

§ 30.

Valgret til Folketinget har enhver
mand og kvinde, som har indfødsret, har
fyldt sit 25de år og har fast bopæl i landet,
medmindre vedkommende:

a. ved dom er fundet skyldig i en i den
offentlige mening vanærende
handling uden at have fået æresoprejsning,

b. nyder eller har nydt understøttelse
af fattigvæsenet, som ikke er enten
eftergivet eller tilbagebetalt,

c. er ude af rådighed over sit bo på grund
af konkurs eller umyndiggørelse.

§ 31.

Valgbar til Folketinget er enhver, som
i henhold til § 30 har valgret til dette.
§ 32.

Antallet af Folketingets medlemmer
fastsættes ved valgloven, men må ikke
overstige 152.

Til sikring af en ligelig repræsentation
af de forskellige anskuelser blandt
vælgerne bestemmer valgloven valgmåden
og de nærmere regler for valgrettens
udøvelse, herunder hvorvidt
forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden
forbindelse med valg i
enkeltmandskredse.

Ved kredsinddeling skal der foruden
til indbyggertal tages hensyn til
vælgertal og befolkningstæthed.

§ 33.

Folketingets medlemmer vælges på 4
år. De får et vederlag, hvis størrelse
bestemmes ved valgloven.

§ 34.

Valgret til Landstinget har enhver
folketingsvælger, som har fyldt sit 35te
år og har fast bopæl i vedkommende
landstingskreds.

§ 35.

Valgbar til Landstinget er enhver, der
har valgret til dette, når han (hun) har
fast bopæl i vedkommende
landstings-kreds.

Til valgbarhed for de 19
landstings-valgte medlemmer af Landstinget, jfr.
§ 36, kræves ikke fast bopæl i nogen
bestemt landstingskreds, men kun at de
opfylder de øvrige betingelser for
valgret til Landstinget.

§ 36.

Antallet af Landstingets medlemmer
må ikke overstige 78.

10 vælges i København med
Frederiksberg, indtil 48 i større valgkredse,
omfattende land og købstæder, 1 på
Bornholm, 1 på Færøerne. 19 medlemmer
vælges efter forholdstal af en valgforsamling,
bestående af de personer, der den dag,
nye valg til Landstinget udskrives (jfr.
§§ 22 og 39), er medlemmer af tinget.
Nærmere regler fastsættes ved
valgloven.

Endelig bestemmelse om antallet af
Landstingets medlemmer og de nærmere
regler for disses valg fastsættes ved valg-

IOVen" § 37.

Landstingets medlemmer vælges uden
for Færøerne af valgmænd ved
forholdstalsvalg. På Færøerne foretages valget af
en välgforsamling, bestående af
Lagtingets folkevalgte medlemmer.

Valgmændene vælger ved
forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres antal og
i øvrigt det nærmere vedrørende valgene.

§ 38.

Antallet af landstingsmedlemmer for
hver landstingskreds uden for Kobenhavn
med Frederiksberg, Bornholm og
Færøerne fastsættes ved valgloven
omtrentlig efter forholdet mellem indbyggertallet
i hver enkelt landstingskreds og i de
nævnte landstingskredse tilsammen.

§ 39.

Landstingets medlemmer vælges på 8
år, dog at halvdelen eller så nær som
muligt halvdelen af de folkevalgte afgår
hvert 4de år. De 19 landstingsvalgte
medlemmer afgår alle på een gang efter
8 års forløb.

Landstingets medlemmer får samme
vederlag som Folketingets medlemmer.

V.
§ 40.

Den ordentlige rigsdag sammentræder
den første tirsdag i oktober, dersom
kongen ikke har indkaldt den til at mode
forinden. „

§ 41.

Regeringens sæde er rigsdagens
forsamlingssted. I overordentlige tilfælde
kan kongen dog sammenkalde den på et
andet sted i riget.

§ 42.

Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der
antaster dens sikkerhed og frihed, hvo der
udsteder eller adlyder nogen dertil
sigtende befaling, gør sig skyldig i
højfor-ræderi.

§ 43.

Hvert af tingene er berettiget til at
foreslå og for sit vedkommende at
vedtage love.

S 44.

Hvert af tingene kan indgive adresser
til kongen. „

§ 45.

Hvert af tingene kan nedsætte
kommissioner af sine medlemmer til at
undersøge almenvigtige sager. Sådanne
kommissioner er berettigede til at fordre
skriftlige eller mundtlige oplysninger
såvel af private borgere som af offentlige
myndigheder.

Tingenes valg af medlemmer til
kommissioner og hverv sker efter forholdstal;

skal begge ting repræsenteres, sker
valget på den i § 49 om valget af
statsrevisorer foreskrevne måde.

§ 46.

Ingen skat kan pålægges, forandres
eller ophæves uden ved lov; ejheller noget
mandskab udskrives, noget statslån
optages eller nogen staten tilhørende
domæne afhændes uden ifølge lov.

§ 47.

På hver ordentlig rigsdag, straks efter,
at samme er sat, fremlægges forslag til
finansloven for det følgende finansår,
indeholdende et overslag over statens
indtægter og udgifter.

Kan behandlingen af
finanslovsforslaget for det kommende finansår ikke
ventes tilendebragt inden finansårets
begyndelse. forelægger regeringen forslag
til en midlertidig bevillingslov, hvorefter
den bemyndiges til at opkræve de
lovhjemlede skatter og statens øvrige
indtægter og til at afholde de udgifter, der er
fornødne for statshusholdningens
uforstyrrede førelse, hvorved iagttages, at
i intet tilfælde de enkelte ved den sidste
finanslov og de sig dertil sluttende
tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige
udgiftsposter overskrides, og at der til
foranstaltninger, der ligger uden for den
regelmæssige statsforvaltning, kun kan
afholdes de udgifter, som er nødvendige
for at holde allerede påbegyndte arbejder
i gang, og det hverken ud over de til de
pågældende overordentlige
foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de
til arbejdernes fortsættelse i det
pågældende finansår ved lov fastsatte eller ved
tidligere finans- eller tillægsbevillingslov
bestemt forudsatte beløb.

Forslag til finanslove,
tillægsbevillingslove og midlertidige bevillingslove
behandles først i Folketinget.

§ 48.

Forinden finansloven eller en
midlertidig bevillingslov er vedtaget af
rigsdagen, må skatterne ej opkræves. Ingen
udgift må afholdes, som ikke har hjemmel
i den af rigsdagen vedtagne finanslov eller
i en af rigsdagen vedtagen
tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

§ 49.

Rigsdagen vælger fire lønnede
revisorer. Disse gennemgår det årlige
statsregnskab og påser, at samtlige statens
indtægter deri er opførte, og at ingen
udgift uden hjemmel i finansloven eller
anden bevillingslov har fundet sted. De
kan fordre sig alle fornødne oplysninger
og aktstykker meddelte. - Det årlige
statsregnskab - med revisorernes
bemærkninger - forelægges derefter
rigsdagen, som med hensyn til samme tager
beslutning.

Forandringer i disse bestemmelser kan
ske ved lov.

Når valg af statsrevisorer skal finde
sted, udnævner hvert ting 15 medlemmer
til at træde sammen i et udvalg, der ved
forholdstalsvalg foretager valget.

§ 50.

Ingen udlænding kan få indfødsret
uden ved lov.

Om udlændinges adgang til at blive
ejer af fast ejendom her i landet
fastsættes regler ved lov.

§ 51.

Intet lovforslag kan endelig vedtages,
forinden det 3 gange har været behandlet
af tinget. § 52.

Når et lovforslag er vedtaget i det ene
ting, bliver det i den form, hvori det er
vedtaget, at forelægge det andet ting;
hvis det der forandres, går det tilbage til
det første; foretages her atter
forandringer, går forslaget på ny til det andet ting.
Opnås da ej heller enighed, skal, når et
ting forlanger det, hvert ting udnævne
et lige stort antal medlemmer til at træde
sammen i et udvalg, som afgiver
betænkning og gør indstilling til tingene. I
henhold til udvalgets indstilling finder da
endelig afgørelse sted i hvert ting for sig.

§ 53.

Hvert af tingene afgør selv gyldigheden
af sine medlemmers valg.

36* 1686 1688

1689

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free