- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1687,1688,1689

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grundlov, Danmarks Riges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grundlov, Danmarks Riges

Grundlov, Danmarks Riges

§ 54.

Ethvert nyt medlem afgiver, når hans
valg er godkendt, en højtidelig forsikring
om at ville holde grundloven.

§ 55.

Rigsdagsmændene er ene bundne ved
deres overbevisning og ikke ved nogen
forskrift af deres vælgere.

Embedsmænd, som vælges til
rigsdagsmænd, behøver ikke regeringens
tilladelse til at modtage valget.

§ 56.

Så længe rigsdagen er samlet, kan ingen
rigsdagsmand tiltales eller underkastes
fængsling af nogen art uden samtykke af
det ting, hvortil han hører, medmindre
han er grebet på fersk gerning. For sine
ytringer på rigsdagen kan intet af dens
medlemmer uden tingets samtykke
drages til ansvar uden for samme.

§ 57.

Kommer en gyldig valgt rigsdagsmand
i et af de tilfælde, der udelukker fra
valgbarhed, mister han den af valget flydende
ret.

Det bliver nærmere ved lov at
bestemme, i hvilke tilfælde en rigsdagsmand, der
befordres til et lønnet statsembede, skal
underkastes genvalg.

§ 58.

Ministrene har i embeds medfør
adgang til rigsdagen og er berettigede til
under forhandlingerne at forlange ordet, så
ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager
forretningsordenen. Stemmeret udøver de
kun, når de tillige er rigsdagsmænd.

§ 59.

Hvert ting vælger selv sin formand og
den eller dem, der i hans forfald skal føre
forsædet. § ^

Intet af tingene kan tage nogen
beslutning, når ikke over halvdelen af dets
medlemmer er til stede og deltager i
afstem-ningen. § ^

Enhver rigsdagsmand kan i det ting,
hvortil han hører, med dettes samtykke
bringe ethvert offentligt anliggende
under forhandling og derom æske
ministrenes forklaring. ..

9

Intet andragende må overgives noget
af tingene uden gennem et af dets
med-lemmer. § 63

Tingenes møder er offentlige. Dog kan
formanden eller det i forretningsordenen
bestemte antal medlemmer forlange, at
alle uvedkommende fjernes, hvorpå
tinget afgør, om sagen skal forhandles i
offentligt eller hemmeligt møde.

§ 64.

Hvert af tingene fastsætter de nærmere
bestemmelser, som vedkommer
forretningsgangen og ordens opretholdelse.

§ 65.

Den forenede rigsdag dannes ved
sam-mentræden af Folketinget og
Landstinget. Til at tage beslutning udfordres, at
over halvdelen af hvert tings medlemmer
er til stede og deltager i afstemningen.
Den vælger selv sin formand og
fastsætter i øvrigt de nærmere bestemmelser, der
vedkommer forretningsgangen.

VI.

§ 66.

Rigsretten består af de ordentlige
medlemmer af landets øverste domstol og et
tilsvarende antal af Landstinget blandt
dets egne medlemmer på 4 år valgte
dommere. Kan i et enkelt tilfælde ikke det
fulde antal af den øverste domstols
ordentlige medlemmer deltage i sagens
behandling og påkendelse, fratræder et
tilsvarende antal af de af landstinget sidst
eller med det mindste stemmetal valgte
rigsretsmedlemmer. - Retten vælger selv
sin formand af sin midte.

Foretages nyt valg til Landstinget,
efter at der er rejst sag for rigsretten,
beholder dog de af tinget valgte
medlemmer deres sæde i retten for denne sags
vedkommende.

Forandring i bestemmelserne om
rigsretten kan ske ved lov.

36*

1687

§ 67.

Rigsretten påkender de af kongen eller
Folketinget mod ministrene anlagte sager.

For rigsretten kan kongen lade også
andre tiltale for forbrydelser, som han
finder særdeles farlige for staten, når
Folketinget giver sit samtykke dertil.

§ 68.

Den dømmende magts udøvelse kan
kun ordnes ved lov.

§ 69.

Retsplejen bliver at adskille fra
for-. valtningen efter regler, der fastsættes ved

l0V" § 70.

Domstolene er berettigede til at
påkende ethvert spørgsmål om
øvrigheds-myndighedens grænser. Den, der vil rejse
et sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at
bringe sagen for domstolene unddrage sig
fra foreløbig at efterkomme øvrighedens
befaling.

8 »I.

Dommerne har i deres kald alene at
rette sig efter loven. De kan ikke
afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod
deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en
omordning af domstolene finder sted.
Dog kan den dommer, der har fyldt sit
65de år, afskediges, men uden tab af
indtægter.

S i*–

Offentlighed og mundtlighed skal så
snart og så vidt som muligt gennemføres
ved hele retsplejen.

I misgerningssager og i sager, der rejser
sig af politiske lovovertrædelser, skal
nævninger indføres.

VII.

§ 73.

Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

§ 74.

Borgerne har ret til at forene sig i
samfund for at dyrke Gud på den måde, der
stemmer med deres overbevisning, dog
at intet læres eller foretages, som strider
mod sædeligheden eller den offentlige

°rden- § 75.

Ingen er pligtig at yde personlige
bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end
den, som er hans egen.

§ 76.

De fra folkekirken afvigende
trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§ 77.

Ingen kan på grund af sin
trosbekendelse berøves adgang til den fulde nydelse
af borgerlige og politiske rettigheder eller
unddrage sig opfyldelsen af nogen
almindelig borgerpligt.

VIII.

§ 78.

Enhver, der anholdes, skal inden 24
timer stilles for en dommer. Hvis den
anholdte ikke straks kan sættes på fri fod,
skal dommeren ved en afgrunde ledsaget
kendelse, der afgives snarest muligt og
senest inden 3 dage, afgøre, om han skal
fængsles, og, hvis han kan løslades mod
sikkerhed, bestemme dennes art eller
størrelse.

Den kendelse, som dommeren afsiger,
kan af vedkommende straks særskilt
indankes for højere ret.

Ingen kan underkastes
varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre
straf af pengebod eller simpelt fængsel.

§ 79.

Boligen er ukrænkelig.
Husundersøgel-se, beslaglæggelse og undersøgelse af
breve og andre papirer må, hvor ingen
lov hjemler en særegen undtagelse, alene
ske efter en retskendelse.

§ 80.

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen
kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden
hvor almenvellet kræver det. Det kan
kun ske ifølge lov og mod fuldstændig
erstatning.

Når et lovforslag vedrørende
ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan l/»
af Folketingets medlemmer senest 14
dage efter forslagets endelige vedtagelse
kræve, at det først indstilles til kongelig

1688

stadfæstelse, når nye valg til Folketinget
har fundet sted, og forslaget på ny er
vedtaget af den derefter sammentrædende
rigsdag. § 81

Alle indskrænkninger i den fri og lige
adgang til erhverv, som ikke er
begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.

§ 82.

Den, der ikke selv kan ernære sig eller
sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler
nogen anden, er berettiget til hjælp af
det offentlige, dog mod at underkaste sig
de forpligtelser, som lovene herom på-

byder" § 83.

De børn, hvis forældre ikke har evne
til at sørge for deres oplæreise, har ret
til fri undervisning i folkeskolen.
Forældre eller værger, der selv sørger for,
at børnene får en undervisning, der kan
stå mål med, hvad der almindeligt
kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade
børnene undervise i folkeskolen.

§ 84.

Enhver er berettiget til på tryk at
offentliggøre sine tanker, dog under
ansvar for domstolene. Censur og andre
forebyggende forholdsregler kan ingen
sinde på ny indføres.

§ 85.

Borgerne har ret til uden foregående
tilladelse at danne foreninger i ethvert
lovligt øjemed. Ingen forening kan
ophæves ved en regeringsforanstaltning.
Dog kan en forening foreløbig forbydes;
men der skal da straks anlægges sag imod
den til dens ophævelse.

§ 86.

Borgerne har ret til at samle sig
ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har
politiet ret til at overvære. Forsamlinger
under åben himmel kan forbydes, når
der af dem kan befrygtes fare for den
offentlige fred.

S o’-

Ved opløb må den væbnede magt, når
den ikke angribes, kun skride ind, efter
at mængden 3 gange i kongens og lovens
navn forgæves er opfordret til at skilles.

§ 88.

Enhver våbenfør mand er forpligtet
til med sin person at bidrage til
fædrelandets forsvar efter de nærmere
bestemmelser, som loven foreskriver.

§ 89.

Kommunernes ret til under statens
tilsyn selvstændig at styre deres
anliggender ordnes ved lov.

§ 90.

Enhver i lovgivningen til adel, titel og
rang knyttet forret er afskaffet.

§ 91.

Intet len, stamhus eller
fideikommisgods kan for fremtiden oprettes; det skal
ved lov nærmere ordnes, hvorledes de
nu bestående kan overgå til fri ejendom.

§ 92.

For krigsmagten er de i §§ 78, 85 og 86
givne bestemmelser kun anvendelige
med de indskrænkninger, der følger af de
militære loves forskrifter.

IX.

§ 93.

Under i øvrigt lige vilkår nyder
islandske statsborgere i henhold til Dansk
Islandsk Forbundslov de rettigheder, som
omhandles i §§ 17, 30, 31, 34 og 35 og
er knyttede til dansk indfødsret.

X.

§ 94.

Forslag til forandring i eller tillæg til
nærværende grundlov kan fremsættes
såvel på ordentlig som på overordentlig
rigsdag.

Vedtages et forslag til en ny
grundlovsbestemmelse i begge ting, og regeringen
vil fremme sagen, opløses rigsdagen, og
almindelige valg foregår både til
Folketinget og til Landstinget. Vedtages
beslutningen af den efter valget følgende
ordentlige eller overordentlige rigsdag,
bliver den inden et halvt års forløb at
forelægge folketingsvælgerne til god

1689

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free