- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1690,1691,1692

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grundlov, Danmarks Riges - Grundlovgivende Rigsforsamling, Den - grundlovsforhør - grundmur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grundlovgivende Rigsforsamling

grundstofforvandling

kendelse eller forkastelse ved en direkte
afstemning. De nærmere regler for denne
afstemning fastsættes ved lov. Har et
flertal af de i afstemningen deltagende og
mindst 45 pct. af samtlige vælgere
afgivet deres stemme for rigsdagens
beslutning, og stadfæstes denne af kongen,
er den grundlov.

Midlertidige bestemmelser.

1.

Når Landstinget förste gang efter
grundlovsforandringens gennemførelse i
henhold til § 36 foretager valg af
lands-tingsvalgte medlemmer, vælges kun 18.
Det 19de medlem vælges umiddelbart
efter den nye rigsdags sammentræden og
mandaternes godkendelse af de i
Sønderjylland boende medlemmer af det nye
Landsting.

De af kongen tidligere udnævnte
medlemmer bevarer deres sæde i Landstinget
i stedet for et tilsvarende antal af de 19
landstingsvalgte medlemmer efter
følgende regel:

De af kongen udnævnte medlemmer
betragtes som valgte af de grupper, hvori
de har fundet optagelse, i den rækkefølge,
hvori deres udnævnelse til medlemmer af
Landstinget er sket, og i det omfang, som
gruppens krav på forholdsmæssig andel i
de 19 medlemmer tilsteder.

2.

Forud for det første valg til rigsdagen,
som skal finde sted, efter at De
Sønderjydske Landsdeles genforening med
Danmark er fuldbyrdet, kan Landstinget
opløses uden iagttagelse af reglerne i § 22,
2det stykke.

Med hensyn til rettergangsmåden ved
rigsretten gælder, indtil en ny lov
udkommer, lov af 3. marts 1852 med de
lempelser, som nærværende grundlovs
§ 66 gør fornødne.

Grundlovgivende Rigsforsamling,
Den, 1848-49, da. forsamling på 152
medl., hvoraf 114 valgt v. alm. valgret
(første gang i da. historie), 38 v.
kongevalg. Valgtes 5. 10. 1848, trådte sammen
23. 10., Højre, Nat.Lib. og Bondevenner
havde omtr. lige mange repr., takket være
kongevalgene. Vedtog 25. 5. 1849 efter
lange forhandl, det af Monrad udarb.
grundlovsforslag, idet der dog indførtes
valgbarhedscensus til Landstinget,
hvorpå Fr. 7. den 5. 6. 1849 underskrev
»Junigrundloven«. G fremstillet på stort maleri
afConstantin Hansen 1861-64
(Frederiksborg).

grundlovsforhør. If. grl.s § 78 skal en-

hver, der anholdes, inden 24 timer stilles
for en dommer,
grundmur, 1) den del af en bygnings mure,
der er under laveste gulvhøjde; 2) mur,
der består helt af sten, mods. bindingsværk,
grundplan, 1) tegning, der viser et
vandret snit gnm. en bygning; 2) tegning der
viser byggegrunden,
grundrente, jordrente af by-grunde,
grundrettigheder, 1) d. s. s.
frihedsrettigheder; 2) i folkeretten i ældre litt.,
rettigheder, som ikke støttedes på særl. trak
tater, men på forhånd antoges at
tilkomme de enkelte stater,
grundrids ei. (fr.) tracé, fæstningsværks
linier, set (tegnet) lige ovenfra på
vandret snit.

grundskat, skat på fast ejendom i Danm.,
nu ejendomsskyld, grundskyld og
grund-stigningsskyld. Indtil 1926 opkrævedes i
byerne de gl. areal- og grundskatter,
beregnet efter grundens værdi,
grundskole, i Danm. folkeskolens förste
4-5 klasser. Efterfølges af hovedsk. ei.
mellemsk.

grundskyld, skat af jordværdi, opkræves
i Danm. til staten (fra 1922), komm. (fra
1926) og udlign.fonden (fra 1938). En
ejendoms jordværdi opgøres ved
ejen-■ domsskyldvurdering som grundens værdi
i ubebygget stand under h. t.
beskaffenhed, beliggenhed og til en økon. god anv.
g udskreves 1946/47 med i alt knap 150
mill. kr.

grundsluse, sluse ved foden af en
dæmning. g tjener til tømning af reservoiret
og til udskylning af bundfældede stoffer,
grundstamme, i havebrug en plante,
hvorpå en ædelplante er podet ei. okuleret.
Som g for æbletræer anv. således
aflæggere af visse sodæbleformer ei.
æblefrøplanter, der varierer stærkt indbyrdes;
som g for pæretræer anv.
pærefrøstam-mer ei. aflæggerplanter af kvæde, for
kirsebærtræer Prunus mahaleb
(weich-seltræet) ei. sød- og surkirsebærfrøplanter,
og for blommetræer oftest frøplanter af
myrobalan ei. kræge. Mange haveformer
af prydtræer, som ikke kan formeres ægte
ved frø, podes på g af nærstående arter,
grundsten, fundament af kampesten;
grundstensnedlæggelsé. en
højtidelighed ved byggearbejdets påbegyndelse,
bestående i, at en kapsel, med oplysnin
ger om bygningens forhist. samt gængse
mønter, nedmures i fundamentet,
grundstigningsskyld, skat af
grundvær-distign Især georgeisterne har været
forkæmpere for g til inddragn. af
samfundsskabte værdistigninger. I Danm. kunne
1908-33 pålignes jernbaneskyld på
grund-værdistign. s. flg. af baneanlæg. 1926 fik

kommunerne ret til at opkræve generel
g, som fra 1933 indførtes obligatorisk og
ensartet for hele landet, g indbragte
1946-47 ca. 5,7 mill. kr. (halvd. t. staten,
halvd. t. komm.). 1949 har regeringen
fremsat lovforslag om en
grundstign.-afgift, der betegner det hidtil største
skridt i Danm. i retn. af fuld grundskyld,
grundstillet kaldes i bot. 1) løvbladene,
når de er samlet ved grunden af
stængelen; 2) griflen, når den udspringer ved
grunden af frugtknuden,
grundstof, stof, der ikke kan sønderdeles
ved kem. hjælpemidler; ved fys.
processer (radioaktivitet, atomspaltning) lader
dette sig imidlertid gore. Efter
opdagelsen af isotoperne er den tidl. opfattelse
af g blevet noget revideret, g er opstillet i
det periodiske system (se nedenstående
skema), der kan inddeles i visse grupper af
beslægtede g, inden for hvilke
egenskaberne gradvis ændres fra g til g. Groft
kan g inddeles i metaller og metalloider,
men nogen grænse ml. disse to grupper
kan ikke drages. Tidl. regnedes antallet
af g, bortset fra isotoperne, til 92, hvoraf
dog eksistensen af 4, nemlig nr. 43,61,85,
og 87 ansås for tvivlsom. Ved radioaktive
metoder har man i den nyeste tid dels
erkendt forekomst i naturen af nr. 43,
61 og 87 r form af radioaktive isotoper,
dels kunstigt fremstillet sådanne af såvel
de fire manglende g som nye g med højere
atomnr. end 92, nemlig nr. 93-96, f. eks.
plutonium nr. 94. Nr. 61 er endnu ikke
navngivet (smlg. dog illinium).
grundstofforvandling, d. v. s.
omdannelse af et grundstof til et andet, kan ikke
gennemføres ad kem. vej og blev derfor
anset for en principiel umulighed indtil
opdagelsen af de radioaktive stoffer,
for hvilke en g finder sted i forbindelse
med udsendelse af partikler fra
atomkernen. For at frembringe en g for andre
grundstoffer må disses atomkerner
bombarderes med hurtige elektr. partikler
som protoner, deuteroner ei.
heliumkerner (a-partikler) ei. med de uelektr.
neutroner for derved at ændre på antallet
af partikler i kernen. Derved er det siden
1919 lykkedes at frembringe g i ganske
ringe målestok for alle grundstoffer,
hvorved der dannes atomer af et af de
nærmeste nabogrundstoffer, dels i de
velkendte stabile former, dels som ustabile
isotoper af disse (kunstig radioaktivitet).
Selv ved anv. af højspændingsanlæg ei.
cyklotron er udbyttet af g forsvindende
og kan ikke påvises ved vejning. Først
da det i 1942 lykkedes at iværksætte
kædereaktioner af fissionsprocessen,
hvorved der rådes over et uhyre stort antal

Grundstoffernes periodiske system.

•) Navnet ikke endelig vedtaget
Promethium eller Cyclonium

I69O

I69I

X692

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free