- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1693,1694,1695

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - grundstreger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

grundstreger

Gründgens

neutroner, kunne g foretages i større
målestok, hvorved f. eks. uran kan om
dannes til plutonium i kilo-vis. (Jfr.
atomkerne og atomkerneomdannelse).

grundstreger, i bogtryk de kraftige,
lodrette streger i antikva-skriften.

grundsætning, en sætning, der lægges
til grund for et tankesystem ei. for en
livsførelse.

grundsø, sov., pludselig, uforudset
opstående bevægelse i havet, der kan skyldes
undersøisk jordskælv og er meget farlig
for et skib.

grundtal, 1) for potensen a" tallet a; 2)
for et logaritmesystem det tal, hvis
logaritme er 1; 3) for et positionssystem del
tal, der ligger til grund for systemets
opbygning, for decimalsystemet, tallet 10,
for seksagesimalsystemet tallet 60, osv.

grundtone, mus., 1) den tone, der vil være
den dybest beliggende tone (tone) når
en akkord lægges i sin grundform (jfr.
grundakkord); 2) den dybeste tone i en
orgelstemme ei. en skala.

grundt vand, sov., ringe vanddybde.

Grundtvig, Frederik Lange (1854-1903),
da.-amer. præst, son af N. F. S. G.
Virkede fra 1883 i USA og ville især
bevare da. åndsliv bl. de udvandrede.

Grundtvig, jVikolai Frederik Severin
(8. 9. 1783-2. 9. 1872), da. præst og digter.
Opdraget med ortodoks kristendom og
hist. sans blev han i studentertiden
påvirket af rationalismen, men oplevede
(Egeløkke) gnm. en forelskelse et
romantisk gennembrud, der førte ham til
hist. og mytol. fordybelse. En indre
modsætning til nedarvet kristendom førte
1810 til en voldsom rel. krise. G stillede
sig på kirk. og bibelsk grund, søgte en
kristen totalanskuelse og en folkelig
vækkelse. Det kom til brud med åndslivets
førere, kirk., litt. og filos. Efter års
ensomhed og intense hist. studier oplevede
han som præst i Kbh. et nyt sjæleligt
gennembrud og fik klarhed over kirkens
grund: sakramenterne og de dertil
knyttede ord, især trosbekendelsen. Siden
formuleredes den teol. opfattelse, at
trosbekendelsen er et ord af Jesu mund.
Kampen mod H. N. Clausen (Kirkens
Genmæle 1825) førte til injuriedom og
embedsnedlæggelse. G sattes under
censur. Under fl. ophold i Engl. påvirkedes
han stærkt af eng. frihedsfølelse og
virk-somhedstrang. Det spejler sig i hans
kamp for kirk. frihed, for højskoler og
for et menneskesyn, der tilkender det
ikke-kristne menneskeliv selvstændig
værdi som Guds skabte værk (menneske
først og kristen så); det blev højskolens
sag at hidføre en menneskelig vækkelse.
Efter trange ar blev han 1839 præst ved
Vartov og begyndte at få medgang.
Venrter sluttede op om ham og dannede
sammen med store dele af de gudeligt
vakte et grundtvigsk parti, der lik
afgørende indfl. på den kirk.
frihedslov-givning efter 1849. Selv fortsatte han
til det sidste et vældigt forfatterskab,
mest af hist. og poetisk art, og en utrættet
kamp for frihed og folkelighed i kirke,
skole og politik. G øvede en bet. indsats i
rigsdagen. Han virkede stærkere end
nogen anden enkelt dansk, kirkeligt ved
salmer og bibelhist. digte (Sangværk til
den Da. Kirke 1-5 (1-2, 1837-70, 3-5,
1873-80)), prædikener, talr. rel. og
kirke-polit. skrifter, folkeligt ved
fædrelandssange, hist. og mytol. værker (Håndbog i
Verdens Historie (1833), Nordens
Mythologi (1832)) og ved sine mange
højskole-skrifter. Stærkest virkede han dog måske
gnm. sine disciple. (Portræt).

Grundtvig, Sven(d) (1824-83), da.
folkemindeforsker, søn af N. F. S. G; har
organiseret den vidensk. indsamling af
da. folkeminder og grl. den moderne
viseforskning. Hans vidensk.
hovedværk er udg. af Danm.s Gl. Folkeviser
(1853 ff.,endnu ikke afsluttet); udg. endv.
en overs, af Eng. og Skotske Folkeviser
(1842-46) og materialesamlingerne Gl.
Da. Minder i Folkemunde (1854-61) og
Da. Folkeeventyr (1876-83). (Portræt).

grundt vigia’nisme, da. kirk. retn , der
bygger på Grundtvigs
kristendomsopfattelse; en lavkirkelighed, der betoner sa-

IÖ93

kramenterne, men ikke har større
interesse for embede ei. forfatning; samtidig
kristelig og folkelig vækkelsesbevægelse,
som bl. a. gnm. den kirk. frihedslovgiv
ningog højskolerne i høj grad har præget
Danm., især landbostanden.

Grundtvigs Højskole (tidl.
Frederiksborg Høiskole), grl. 1895 af Holger Begtrup.
Forstander (1934) C. P. O. Christiansen.

Grundtvigs Mindekirke i Kbh. er (s. m.
den omgivende låve bebyggelse)
påbegyndt af P. V. Jensen Klint 1921 (tårnet,

Grundtvigsk irk ens tår n.

der er 481 /„ m hojt (80 m o. h.) fuldfortes
1927 og anv. t. 1940 som kirke) og efter
dennes dod 1930 fuldendt af sønnen
K. Klint 1941. Indviet 8. 9. 1940. G.s
højtsvungne rum er komponeret af
udsøgte gule mursten, det eneste materiale
der er anv. til kirken, og med dets
mat.-konstruktive hvælvingsarkitektur er der
opnået en høj og ren virkning
grundundersøgelse, undersøgelse af
byggegrunden ved boring, gravning,
pælning ei. prøvebelastning før
opførelsen af et bygværk, g foretages altid for
store bygværker, f. eks. broer; for mindre
kun, hvis det befrygtes, at grunden ikke
er tilstrækkelig bæredygtig,
grundvand, det vand, der stammer fra
nedbøren og i en vis dybde udfylder
porerne i jorden, g-s overflade, g-spejlets
højde, afhænger af lagenes beskaffenhed,
nedbøren, fordampning og afløb, g
strømmer langsomt gnm. jordlagene,
umærkeligt gnm. såk. vandstandsende lag,
hurtigere gnm. vandførende. Hvor g-spejlet
når overfl., dannes søer og kilder,
grundværdi, dels i alm. jordens værdi,
dels spec. værdien af byggegrunde og
den del af en ejendoms værdi, der, ved
vurdering til ejendomsskyld, tilregnes
jorden.

Grunewald [’gru:n3v«lt], nåleskov og

villakvarter i SV-Berlin.
Grunnet [’gronst], Niels (f. 1901), da.
journalist. Medarb. v. den kons. provinspresse
1917-27, ved »B. T.« 1927-31. 1933 ved
pressens radioavis, chefred. 1939; sept.
1944-maj 45 leder af da.
nyhedsudsendelse i Sv.

Grunnet, Mels Pedersen (1827-97), da.
præst; stiftede, under indfl. af
Kierkegaard, 1855 i Kbh. den første
frimenighed i Danm.
Grun’th, Poul (f. 1878), da. veterinær.
Prof. i vet. lægevidenskab ved
Landbo-hojsk. 1922-49. Fl. kendte vet. læreboger.
gruppe, 1) mat., betegn, for en samling
ensartede størrelser (tal, flytninger m. m.),
gruppens elementer, for hvilke der
foreligger en forskrift, efter hvilken man af
to vilkårlige af g-s elementer kan danne
et nyt element i gruppen, idet man
tillige kræver, at visse simple regneregler
skal være opfyldt; 2) mil., fodfolkets
mindste kampenhed (1 fører og ca. 10
mand):

gruppebillet, m. rabat på i^U/o,
udstedes ved DSB til selskaber på mindst
4 personer til rejser ml. 30 og 270 km.

1694

N. F. S. Grundtvig. Sven Grundtvig.

gruppeforyngelse, i skovbrug form af
høj-skovsdrift, hvorved man forynger ved
smågrupper, der efterhånden udvides,
gruppe-psykologi, gren af psyk., som
behandler de for (menneske-)grupper
ejendommelige psyk. fænomener,
gruppeteori, læren om grupper. Finder
anvendelse bl. a. i algebra, geometri og
den nyere fysik,
gruppetest ei. gruppeprøve, psyk. test,
hvorved mange individer kan
undersøges samtidigt,
gruppeundervisning,
undervisningsform. hvorved en klasse er delt i fl.
mindre grupper på 3-4, der samlet
arbejder med en opgave, der enten kan være
en del af det emne, hele klassen arbejder
med, ei. være individuelt afpasset efter
den bestemte gruppes evner for
selvstændigt arbejde,
gruppeægteskab, i etnologien betegn,
for en ægteskabsform, der tillader forb.
ml. alle mænd og kvinder inden for en
sluttet gruppe af individer; træffes inden
for visse primitive, nulevende folk.
grus, ophobning af løse, ved transport
mer ei. mindre afrundede
bjergarts-’ brudstykker med diameter over 2 mm.
g betegnes i handelen efter de største
sten: perlestensg (10 mm), ærtestensg
(15 mm), nøddestensg (30 mm), singelg
(60 mm). Efter findestedet skelnes ml.
havg, strandg og bakkeg.
Kornstørrelsesforholdene undersøges v. sigtning,
grusbeton, beton fremstillet af rundsten

(afrundede småsten), ikke skærver,
grusharpe, skråtstillet rist til sigtning
af grus.

’Gru’sien, russ. Gruzija, andet navn på
Georgien.

gruskalk, løs kalksten bestående
væsentlig af ret store kalkbrudstykker
(eks: g fra Herfølge fra øvre danien).
grut(ning), formalet korn; eks. byggrut

ei. byggrutning.
Gruyéres [gry’jæ:r], ty. Greyerz, 1)
landskab i S-Fribourg, Schw.
Gennemstrømmes af Sarine. Ostefabrikation m. v.;
2) middelalderlig by i 1); 1500 indb.
Gruz [gru:3], ital. Gra’vosa, indtil 1925
navnet på Dubrovniks havneby; nu
off: Dubrovnik II.
’Gruzija [-zi-], russ. navn på Georgien.
Gry, Helge (f. 1905), da. geolog og
petro-graf. Deltager i Gronlands-ekspeditioner.
Undersøgelser over grønl. og da.
sedimentbjergarter, vadehavet og
istids-dannelser.

gryn, afskallede kerner af korn ei. frø,
enten i hel ei. brækket tilstand, og for
visse g-sorters vedk. også valsede. Ægte
g er hvedeg (mellemprodukt ved
flor-melsfabrikationen), mannag (grove,
knækkede hvedeg), se mo uleg (fine g
til småbørnsnæring), bygg (fremstilles
ved afskalning af stivelsesrig, tyndskallet
byg og er af forsk, finhed), havreg
(havren afskalles, tørres, sorteres,
kærnerne dampes, udvalses, ristes, sigtes og
afkøles. Der tilsættes ofte
dikalciumfos-fat og A-vitaminkoncentrat (havreg har
bet. B-vitaminindh.). Til g hører ogsä ris,
majsg samt boghvedeg. Kunstige g,
f. eks. sago, fremstilles af
stivelsesprodukter.

’gründer [-nd-] (ty., egl: grundlægger),
spekulant der starter (aktie-)selskaber
for at indkassere en dermed forbundet
gevinst, uden at bekymre sig om
foretagendernes levedygtighed.
’Gründgens [-nt-], Gustav (f. 1899), ty.
skuespiller og teaterleder. 1934 leder af
Staatliches Schauspielhaus. Under
nazismen Tyskl.s betydningsfuldeste teater-

1695

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free