- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1696,1697,1698

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - grundstreger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grüner-Nielsen

Grækenland

leder, der aldrig for de polit, hensyn
glemte de kunstneriske. Interneredes
1945-46 af russerne, spillede 1946 på
Deutsches Theater i Berlin, 1947 leder
af teatret i Düsseldorf (brit. zone).
Spillede Hamlet på Kronborg 1938. Deb.
på film i 1930erne.

Grüner-Nielsen, Hakon (f. 1881), da.
folkemindeforsker og arkivar i Da.
Folkemindesamling; videreførte efter A.
Olriks død den af Sv. Grundtvig påbegyndte
udg. af Danm.s Gl. Folkeviser; har
desuden skrevet fl. betydelige værker om
folkedans og folkeliv.

■Grünewald [-vald], Isaac (1889-1946), sv.
maler; elev af Matisse med præg af

Isaac Grünewald: Selvportræt.

internat, modernisme; har malet
sthlm.–ske bybill., motiver fra Syden,
opstillinger, figurbill., portrætter og
teaterdekorationer; har virket som illustr, og
skribent, bl. a. udg. en monografi om
Matisse (1944).
’Grünewald [-valt], Matthias
(1470/80-ca. 1530), ty. maler. En af de største og

Matthias Grünewald: Jesu korsfæstelse.
Detaille af Isenheim-altrets midterfelt.

mest særprægede begavelser i ældre ty.
kunst. Har behandlet bibelske motiver.
Hovedværker: henheim-altret (1510) og
Mauritius-altret.

Grünkreuz [’gry :nkroyts] (ty: grønt
kors, efter emballagen), kem. kampstof
af varierende sammensætn., angriber
lungerne og virker kvælende.

grynteokse, d. s. s. yakokse.

Grünwedel [’gry:nve:dal] Albert
(1856-1935), ty. arkæolog og sprogforsker;
område: nordl. buddhistiske lande og
Midtasien. ’

’Gryphius [-fi-], Andreas (1616-64), ty.
barokdigter, lyriker og dramatiker, hvis
digtning når eksistentiel dybde.
Tragedien Papinianus (1659) behandler
martyren over for machiavellisten.

Grzesinski [g3e’z-], Albert (1879-1947),
ty.soc.dem.Opr.metalarb.,fagforeningsm.,
medl. af preuss, landdag 1919-33. 1925
-26, 1930-32 politipræsident i Berlin,
1926-30 preuss, indenrigsmin. Arb. for

i6y6

at gøre politiet til pålideligt redskab f.
demokratiet, i skarp konflikt m.
kommunister og nationalsoc. Emigrerede 1933,
fra 1937 i USA.
græcisme [-’sis-], græskpræget udtryk,
grædekone, kvinde, der ved dødsfald for
betaling jamrer og græder. Var i
oldtiden kendt i Middelhavslandene, findes
endnu i Levanten.
Grædemuren, d. s. s. Klagemuren.
Graefes symptom [’græ:-l (efter d. ty.
øjenlæge Albrecht v. Graefe (1828-70))
findes især v. Basedows sygdom og
består i, at øverste øjelåg ikke følger med,
mår øjet bevæges nedefter.
Grækenland, gr. Hellas [æ’las], ståt
(kongerige) omfattende den sydl. del af
Balkanhalvøen og de omliggende øer; 132 560 km2
med 7 780000 indb., d. v. s. 59 pr. km2
(1948). Landskaber og øer: Epirus,
Thes-salien, Mellemgrækenland (Aitolien,
Bøo-tien og Fokis) med øen Eubøa,
Peloponnes (Achaia, Elis, Argolis, Arkadien,
La-konien og Messenien), De Ioniske Øer,
Kreta, De Ægæiske Øer (Kykladerne,
Lesbos, Chios, Samos og De
Dodekane-siske Øer), Makedonien og Thrakien.
Største byer: Athen (hovedstad),
havnebyen Piræus og Saloniki. (Kortse Balkan).
Terræn. Størstedelen af G er et vildt
bjergland, hvor både de unge, vestl., og de
ældre, østl. bjerge ved brud er skilt i talrige,
uregelmæssige bjerggrupper og bjergrige
halvøer og øer. De tertiære foldebjerge
mod V omfatter De Ioniske Øer, Pindos
Bj. (2570 m), halvøen Peloponnes
(Taygetos 2400 m) og øen Kreta (Ida
2460 m). En østl. udløber fra disse
kalkrige bjerge er Parnassos (2456 m) og
bjergene på halvøen Attika og øen
Eubøa. Bjergene på øgrupperne
Kykladerne og Sporaderne, i Makedonien,
Thrakien og Thessalien er ældre (de når i
Ölympos 2920 m). Lavsletter findes kun
i Thessalien og Makedonien samt spredt
langs kysterne, især ved flodmundingerne.
G-s floder er korte; de bruges til vanding
i det sommertørre land. Talrige
jordskælv og vulkanismen på Théra
(Santo-rin) viser, at Jordskorpen endnu ikke er i
ro. - Klimaet er (undtagen længst mod
N og i højden) subtrop, med vinterregn
og sommertørke. I de høje bjerge ligger
sneen fl. måneder. I de låve egne vokser
maki eller, hvor der er tørt, steppe (mod
0). Over ca. 500 m mange steder skov,
som nederst er stedsegrøn (fyr, gran,
pinje) og øverst løvfældende (eg, bøg, løn,
elm, valnød). Størstedelen af befolkningen
er grækere, ca. 7 % er albanere, bulgarer
og tyrker. Af ca. 75 000 jøder i 1939
dræbtes 65 000 af nazisterne. - Mønt:
1 drachmé = 100 lepta. Mål og vægt:
Metersystemet og gl. græske enheder.
-Hovederhvervet er ager-og havebrug, der
beskæftiger lidt over halvdelen af
befolkningen. Landbruget benytter kun 1/5 af
jorden (2,41 mill. ha 1938). Der dyrkes
hvede (normalt 800 000 t, omtrent til
selvforsyning, 1945: 350 000 t), majs
(250 000 t), byg (220 000 t), havre
(130 000 t), tobak (50 000 t; især v.
Kavålla i Makedonien), bomuld (50 000
t; især på Attika), vin (400 000 t),
korender (190 000 t; især på Peloponnes og
Kreta), oliven (100 000 t) samt appelsiner
og citroner (tils. 30 000 t), figener o. a.
frugt. Høstudbyttet pr. ha er bl. de
laveste i Eur. Af husdyr holdes et stort antal
får og geder i flokke i bjergene. Heste,
æsler, muldyr og køer holdes i mindre
antal ved gårdene. - Minedriften er svagt
udv., men leverer dog ca. 0,5 mill. t
jernmalm og lidt bly-, sølv- og manganmalm
til eksport, samt 100 000 t brunkul til
hjemmeforbrug. Endv. udvindes marmor.
- Industrien omfatter oliemøller,
vinfremstilling, tobaks-, tæppe-, tekstil- og
lidt jernindustri. Af handelsflåden
mistedes heh imod halvdelen under
2.Verdenskrig; 1948 var den nået op på 1,3 mill. t.
Jernbanernes længde er kun 2700 km. Der
eksporteres tobak, korender, olivenolie
og malme. - Forfatning. Ved
folkeafstemning 1946 fastsloges G som
monarki, idet EAM boykottede
stemmeafgivningen. Det 1946 valgte kammer

. 1697

skal revidere forfatn. - Hær. Alm.
værnepligt. Første tjenestetid under fanerne 2
år. Forsvarets genopbygning er ikke endt
(1948). - Kirken. 1940 var der ca. 6 mill.
ortodokse, godt 100 000
muhamedanere, knap 10 000 jøder (før 2.
Verdenskrig 75 000), 35 000 kat. og 9000
protestanter. Den ortodokse kirke styres af en
synode ledet af Athens ærkebiskop.
-Skolevæsen. Siden 1919 skoletvang fra 7
til 12 år.

Historie. Grækerne (ioner og achaier)
indvandrede vist ca. 2000 f. Kr. og skabte
en høj bronzealderkultur under
påvirkning af de før-gr. beboere på Kreta. Ca.
1200 beg. nye gr. indvandringer (dorer
og NV-grækere), der førte jernet med sig
og knuste bronzealderkulturen. Grækerne
spredtes i den flg. tid over Ægæerhavets
øer til Lilleasiens V-kyst. I 8.-6. årh.
storstilet gr. ekspansion (kolonitiden),
hvor Ægæerhavets N-kyst,
Dardanel-lerne, Sortehavskysten, Ø-Sicilien,
S-Italien m. m. fyldes m. gr. kolonier. Kulturen
vågn-r langsomt på ny: de homeriske
digte, Hesiodos og i 7.-6. årh. Alkaios,
Sapfo, Solon, Tyrtaios, Anakreon m. v.
G var delt i talrige småstater, opr. styret
af konger, i 7. årh. trådte adelen i
kongernes sted, i 6.-5. årh. sejrede
demokratiet oftest over adelen, idet mange byer
i een ei. to generationer havde tyrannier
som overgangsform. Småstaterne
forenedes i større stater (vigtigst Sparta, Athen,
Argos) ei. sluttede sig sammen i forbund
(Bøotien, Achaia); Sparta erobrede
Messenien i 7. årh., samlede Peloponnes
(undtagen Argos) i et forbund og blev dermed
G-s stærkeste ståt. I perserkrigene
490-449 f. Kr. afviste Sparta og Athen i
fællesskab persernes invasion; derefter tog
flådemagten Athen ledelsen (det deliske
søforbund 477-404). Det demokratiske
Athens forsøg på at samle det meste af G
førte til, at de oftest aristokratisk styrede
fastlandsstater 431-404 forenede sig i en
koalition mod Athen (Den Peloponnesiske
Krig), der endte med A.s nederlag og
sø-forbundets ophævelse. Spartas forsøg på
derefter at tage ledelsen i G knustes ved
thebanernes sejr ved Leuktra 371, mens
Thebens forsøg på at træde i Spartas sted
kun varede til slaget ved Mantinea 362.
I de flg. år vandt Makedonien indflydelse
i G, og efter Filip 2.s sejr ved Chæronea
338 over Athen og Theben blev de gr.
stater makedonske vasaller. Under
Alexanders efterfølgere 323-200 kæmpede
Sparta og det achæiske og det ætoliske
forbund ofte med held mod Makedoniens
hegemoni; med Roms sejr over
Makedonien (200-197 og 171-168) blev G faktisk
rom. vasal, fra Augustus (27 f. Kr.) rom.
provins. Ved rigsdelingen 395 e. Kr. gik
G til Ø-Rom, der især fra 8. årh. blev et
gr. rige. Ved korsfarernes erobr, af
Konstantinopel 1204 deltes G ml. Venezia og
forsk, frankiske fyrster. 115. årh.
erobredes G af tyrkerne. Gennem 16.-18. årh.
kæmpede Venezia for at hævde
flådestøttepunkter i G; fra 1718 beherskede
tyrkerne landet, trods hypp. opstande og
modstand fra røveriske bjergstammer
(klefter).

1821 rejstes kamp mod tyrkerne
(græske frihedskrig); efter svære nederlag
reddedes G ved Rusl.s og Vestmagternes
indgriben 1827; 1829-30 oprettedes et
uafh. G, bestående af Peloponnes og
Mellemgrækenl. Otto af Bayern blev
konge 1832, men styrtedes 1862, hvorpå
da. prins Vilhelm af Glücksborg 1863
blev konge som Georg 1. (-1913). 1881
fik G Thessalien, 1908 Kreta. Venizélos,
førstemin. 1910-15, samlede kristne
Balkanlande til angreb på Tyrkiet; 1913 fik
G en stor del af Makedonien og øerne v.
Lilleasiens kyst, undt. Dodekaneserne
(ital.). Under 1. Verdenskrig styrtede
Venizélos Georg l.s tyskorienterede søn
Konstantin 1917 og førte G ind i krigen
på de Allieredes side. Ved Neuilly-freden
afstod Bulg. 1919 sin del af Thrakien;
Tyrkiet skulle ved Sévres-freden 1920
afgive tyrk. Thrakien og en del af vestl.
Lilleasien, men efter at kong Alexander,
1917-20, var død, styrtedes Venizélos, og

i6y8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free