- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1705,1706,1707

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - grøftekantens planter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

grøftekantens planter

Grønland

til afvanding og har da jævnt fald, men
forskellig dybde, ei. den kan blot være
skelgrøft, som kan følge terrænets
højdevariationer.

grøftekantens planter (hertil
farvetavle). På grøftekanter, på stengærder og
ved hegn har mange vilde planter et
vigtigt tilholdssted. Fælles for disse
planter er, at de i reglen er flerårige
(først og fremmest urter, men også en
del buske og småtræer finder et fristed
her). Arternes fordeling afh. af
jordbundsforholdene, hvorfor der vil være
en bet. forskel på g i lerjords- og
sand-jordsegne. Hegn og stengærder er
tilholdssted for vilde bier, hvorfor de så
vidt muligt bør skånes af hensyn til
bestøvningen af markafgrøder.

grøn, spektralfarve, lys med bølgelængde
4900-5600 ångström.

Grøn, A. Howard (f. 1894), da. forstmand,
prof. i skovbrug ved Landbohøjskolen
1930, har særlig beskæftiget sig med
skovøkon. emner.

grønalger (Chloro’phyta) kaldes alle de
løvsporeplanter, som har det grønne
farvestof klorofyl i deres celler, uden at
dette er skjult af andre farvestoffer, g
er ikke nogen systematisk enhed, men
består af en del forsk, sideordnede
algegrupper. g er een- ei. flercellede.
Formerer sig dels ukønnet ved sværmesporer
og celledelinger, dels kønnet. De fleste
g lever i ferskvand, nogle i saltvand
(f. eks. søsalat), ei. i brakvand (f. eks.
rørhinde), mens enkelte findes på jord,
træbark ei. plankeværker (f. eks. den
grønne pulveralge).

Grønbanke, 119 m h. bakketop SV f.
Nyborg.

’Grønbech [-k], tfaare (f. 1901), da. filolog,
prof. i centralasiat, sprog v. Kbh.s Univ.
1947. Arbejder om tyrk. sprog. V

’Grønbech [-k], Niels (f. 1907), da. maler.
Elev ved kunstakad. 1924-30, deb.
1927 på Kunstnernes Efterårsudstilling.
Bymotiver og interiører med kraftig
malerisk virkning.

’Grønbech [-k], Vilhelm (14.6.1873-21.4.
1948), da. religionshist., 1915-43 prof. v.
Kbh.s Univ. G har i afgørende grad
fornyet den religionshist. forskning, spec.
vedr. de primitiv-antikke kulturer, og
har vidensk. og offentligt beskæftiget sig
med tidens kulturelle problemer. Af hans
talr. værker nævnes: Vor Folke æt i
Oldtiden 1-4 (1909-12), Mystikere i Europa
og Indien (1. bd. 1925, 2. og 3. bd. 1932),
Kampen om Mennesket (1930), Jesus
Menneskesønnen (1935), Paulus, I eau
Kristi Apostel (1940), Kristus, den Opstandne
Frelser (1941), Hellas 1-4 (1942-45).
Udsendte s. m. Hal Koch tidsskr. »Frie
Ord«. (Portræt).

grønbenet rørhøne (Gal’linula
’chloro-pus), gråsort vandhøne, hvide kropsider,

rod blis, grønlige ben. Alm. ved småsøer.
Oftest, men ikke altid, trækfugl,
grønbroget tudse (’Bufo ’viridis), østlig

tudseart. I Danm. kun på Øerne.

’Grenda’hl, Launy (f. 1886), da. dirigent
og komponist, udd. som trompetist og
violinist. Har skrevet fagotkoncert,
basunkoncert m. v.; 1925 kapelmester ved
S tatsradiofonien.

’Gröndal, Benedikt (1826-1907), isl. digter
og lærer. Søn af Sveinbjörn Egilsson. Af

G-s værker må især fremhæves den
vittige litt. travesti om slaget ved Solferino
Heljarslödarorusta (1861) og memoirerne
Dægradvöl (udg. 1923).

’Gröndal, Benedikt Jonsson (1762-1825),
isl. digter. Overdommer 1800-17. Hans
digte, udg. 1832, er i gl. stil.

Grøndalsboringen, boring udført
1894-1907 ved Grøndalsåen på Frederiksberg;
nåede gnm. skrivekridtet til grå mergel,
861 m dyb.

Groener f’grø:-], Wilhelm (1867-1939),
ty. general. Fik okt. 1918 ledelsen på
Vestfronten efter Ludendorff.
Gennemførte Vilh. 2.s abdikation, organiserede
ty. tilbagetrækning efter
våbenstilstanden, slog spartakistoprørene jan. og
marts 1919 ned. 1920-23 trafikmin.,
1928-32 rigsværnsmin., 1931-32
inden-rigsmin., bekæmpede
nationalsocialismen. (Portræt).

grøn frø (’Rana escu’lenta), stor, grøn
frøart, ppholder sig kun i og ved vand. Ret
alm. i det sydl. Danm. Spises i Frankr.

grøngødning, dyrkning af gul sennep,
sneglebælg, spergel ei. anden velegnet
plante, som nedpløjes og derved tilfører
jorden muldstoffer, for bælgplanternes
vedk. tillige kvælstofforbindelser.

grønirisk (’Chloris ’ehloris), grøngul,
tyknæbbet finke. Alm. i Danm., trækfugl ei.
standfugl. Alm. vintergæst. Kaldes ofte
svenske.

grønjord, jordagtigt, grønt mineral fra
hulheder i mandelsten, bestaaende af et
jernholdigt silikat. Anv. t. malerfarve.

’grönklitt-porfyrit, rødviolet porfyrit
m. talr. feldspatstrøkorn, fra Dalarna.
Træffes som ledeblok i Danm.

grønkorn, klorofylkorn ei. kloroplaster,
levende smålegemer, der indeholder
bladgrønt. De findes i de overjordiske
plantedeles celler, og i dem foregår fotosyntesen.

’Grönköpings Veckoblad [xø:-’veko-j
(sv. vecka uge), sv. månedligt
vittighedsblad, grl. 1916 af Hasse Zetterström.

grønkål, en form af alm. kål (’Brassica
ole’racea); g bliver 10-80
cm hoj; hårdfor, har
tit størst velsmag, når
den har fået frost, g
er nærings- og
vitaminrig (A- og C-vitaminer

1 stor mængde).

Grønland, da. koloni,

Jordens største ø; stør.:

2 175 600 km2; 21379
indb. (1946). G lfgger
på N-Amer.s fastlandssokkel adskilt
fra Baffin Land ved Da visstrædet og
Baffins Bugt og fra Ellesmere Land ved Smith
Sund, Kane-bassin, Kennedy Kanal og
Robeson Kanal. Det sydligste punkt,
Kap Farvel, ligger på 59° 46 n. br., det
nordligste, Kap Morris Jesup på 83° 37’
n. br. Bortset fra et isfrit kystbælte
dækkes G af indlandsisen, en
sammenhængende ismasse, der hvælver sig til ca.
3000 m højde og dækker 1 833 000 km2.
Kystlandet udgør 296 900 km2,
kystøerne 44 800 km2. Yderlandet er mest
højland med lokale firner og gletschere.
Det er stærkt indskåret af dybe fjorde.
Ved vestkysten stiger det i bredde sydfra
til Holsteinsborg Distrikt, hvor det er ca.
200 km bredt. N herfor findes af større
isfri strækninger øen Disko ml.
Diskobugt og Vaigat og halvøerne Nugssuaq og
Svartenhuk hhv. S og N f. Nordostbugten
(med Umanaqfjorden). I øvr. er forlandet
smalt til Melvillebugten, langs hvilken
det er forsvundet. Langs NV- og N-kysten
findes store isfri strækninger, således G-s
nordligste halvø, Peary Land, der
adskilles fra det øvr. G ved den dybe
Independence Fjord. Langs den nordl. del af
østkysten træder indlandsisen ud til kysten
med større og mindre isfri strækninger,
delvis som Nunatak-områder. I den
mellemste del afØst-G er yderlandet bredere,
men meget stærkt indskåret af dybe
forgrenede fjordkomplekser, bl. hvilke de
største er Kejser Franz Joseph Fjord og
Scoresby Sund. Fra Scoresby Sund sydpå
findes atter et kun smalt yderland.
-Undergrunden består mest af grundfjeld.
Langs N-kysten findes kambriske og
siluriske aflejringer og stærkt foldede lag.

Grønkål.

Vilhelm Gronhech. W. Groener.

Ved østkysten findes sedimenter fra silur
til tertiær i omr. fra Scoresby Sund til
Dove Bugt. Kulførende kridt og tertiær
findes på Disko, Nugssuaq og Svartenhuk
overlejret af mægtige tertiære basaltlag.
Sådanne findes også i et stort område S
f. Scoresby Sund samt i spredte
lokaliteter nordligere. - G har, p. gr. af
Polarstrømmen, der går sydpå langs Østgrønl.
og bøjer ind i Davisstrædet, polar klima.
Koldeste og varmeste måned har i Ivigtut
-i-7,6° og 9,7°, i Upernavik-:-22,8° og 5,0%
i Angmagssalik ~ 10,8° og 6,2°.
-Hyppigste vegetationstype er fjeldmark med
spredte urter og låve buske (rypelyng,
polarpil). Hede af revling, cassiope,
dværgbirk og pil dækker store dele af
vestkysten. Birkekrat findes på lune
steder i Sydgrønl. - Dyreverden. G har 7
arter af vilde landpattedyr. Størst
udbredelse har polarræven og sneharen, ved
N- og Ø-kysten lever moskusokse,
lemming, hermelin og polarulv, v. V-kysten
renen. Kystens og havets dyreverden er
rig: isbjørn, talr. sæler, hvalros, hvaler,
talr. fugle og fisk (angmagsæt, hellefisk,
torsk, sild). - Befolkninien, der opr. var
rent eskimoisk, er nu blandet
eur.-eski-moisk og benævnes grønlændere (sproget
grønlandsk). Antallet af grønlændere er
fra 1800 til 1946 vokset fra ca. 6000 til
21 379; heraf bor 19 687 i V-G, 1374 i
Ø-G og 318 i Thuleområdet. Den årl.
tilvækst var 1940-45 21,2 %<,.
Karakteristisk for G er det store borneantal
(35,4% børn under 12 år). Den da.
be-folkn. på G er ca. 500 pers. (især ansat
under vejrtjenesten og beskæftiget ved
Ivigtut). - Bebyggelsen omfatter henved
200 pladser; vigtigst er de 15 kolonier
(størst er Godthåb (971 indb.),
Julianehåb (945) og Kutdligssat (929) og de
såkaldte udsteder (handelspladser i
koloni-distrikterne)). - Erhverv. Sælfangsten, der
til 1920erne var det overvejende erhverv
(og stadig er af bet. i 0- og N-G) træder
nu helt tilbage for torskefiskeri (i S-G og
det sydligste N-G) og
saltfiskeproduktion (især eksport til S-Eur.). Ved
Holsteinsborg foregår et bet. rejefiskeri, og
produktionen henkoges fabriksmæssigt.
Fiskeriet foregår fra træbåde og
motorbåde; konebådene er forsvundet og
kajakantallet stærkt dalende. Denne
er-hvervsomlægning har medført, at befolkn.
i stigende grad fra naturaløkon. går over
til pengeøkon., således at indtægterne fra
fiskeriet omsættes i butikkerne til
industriprodukter og eur. fødevarer. - I S-G
spiller fåreavlen en voksende rolle. 1947
fandtes ca. 20 000 moderfår; i
Julianehåb distrikt slagtes årl. ca. 10 000 lam,
hvoraf bl. a. fremstilles konserves til
befolkningens eget forbrug. - Minedrift.
G-s største industrielle virksomhed er
kryolitbruddet i Ivigtut med en årsprod.
på ca. 45 000 t. Ved Kutdligssat på øen
Disko brydes årl. 7-8000 t kul, der
væsentligt dækker G-s brændselsforsyning.
Marmorbruddet i Umanak distrikt
standsede under 2. Verdenskrig;
brydning af mineraler, bl. a. kobber og grafit
har foreløbig vist sig urentabel p. gr. af
store transportomkostn. - Skibsværfter
findes ved Holsteinsborg og
Egedesminde (et privat grønl. bådeværft).
-Større erhvervsvirksomheder på G ejes
af den da. ståt, men drives i det grønl.
samfunds interesse v. indfødt
arbejdskraft; kryolitbruddet drives dog af et
koncessioneret selskab (Kryolitselskabet
Øresund), hvori staten ejer halvdelen af
aktierne, og med overvejende da. ar-

1705

1706

1707

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free