- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1714,1715,1716

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønlands Styrelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grønlands Styrelse

Gstaad

GronUmdsk hund.

myter, sagn og eventyr. Med bogtryk
ningens indforelse opstod en skreven
litt. af belærende og skonlitt. art, der
fandt udbredelse i tidsskr. (ældste
(Atuagagdliutit) grl. 1861) og boger,
indeholdende sange, overs, og, i nyeste
tid, romaner og skuespil.
Grønlands Styrelse, da, admin. organ
under statsmin. Varetager samtl.
anliggender vedr. Grønl.s admin. under ledelse
af en direktør og en vicedir. Under G
sorterer bl. a. Den Kgl. Grønl. Handel,
grønlandssæl (’Phoca groen’fandica), stor
arktisk sæl, gråhvid, hannen m. sorte
kropsider, knyttet til drivisen. Yngler

ved Hvidehavets munding, ml.
Spitsber-gen og Isl. og ved New Foundland.
Foretager store vandringer; fiskeædende.
grøn løvsanger (Phyl’loscopus sihi’latrix),
skovsanger, grønlig. Alm. i åben højskov.
Trækfugl.

Grønnegadeteatret, kbh. teater åbnet
23. 9. 1722 i Lille Grønnegade med René
Montaigu som bevillingshaver.
Premiereaftenen gaves Moliéres »L’Avare«, 26. 9.
spilledes for første gang Holbergs »Den
Politiske Kandestøber«. Efter fl. økon.
kriser lukkedes 1728. Adsk. af Holbergs
komedier fik førsteopførelse her.
Grønne’have, bebyggelse med
jernbanestation og havn i nordl. Helsingør.
’Grønneodde, sydvestpynten af Thurø,
grønne områder, fredede, oflentl.
til-gængel. arealer, især omkr. en storby; i
g soges, mods. parker, naturtilstanden
mest muligt bevaret.
Københavns-egnens g, område omkr. Kbh. inden for
en radius af 30-40 km, omf. 4600 ha
landbrugsareal, 6800 ha skov og 1900
indsoareal, herunder et parkbælte omkr.
selve Kbh. fra Kalvebodstrand til
Utterslev Mose, endv. Fure Sø. Farum Sø,
arealet langs Mølleåen fra Lyngby til
Strandmøllen, m. m. Fredningen
gennemføres i h. t. plan af 1936 og 1941.
’Grønnerevle, flak N f. Korshage (NV f.

Hundested), 2 m vand.
grønne skifre, glaukonitholdig, sandet

skifer fra Bornholms kambrium.
GrønneØ, Den, populært navn på Irland

p. gr. af de store græsarealer.
Grønningen, udstillingssammenslutn. af
da. bildende kunstnere, startet 1915;
udst. første gang i Carl Petersens
»Indianerhytte« i Grønningen, hvoraf navnet,
grønsand, I) glaukonit; 2) sand rigt på
glaukonit.

grønsandskalk, glaukonitholdig kalksten,
grønsandsten, glaukonitholdig sandsten,
grønsisken (Cardu’elis ’spinus), grøngul
finke, sort hage og pande. Nordl.
gran-skovsfugl. Fåtallig ynglefugl: strejffugl i
Danm., men alm. vintergæst,
grønspætte (’Picus ’ vir idis), grønlig
spætte m. rød hætte, myreæder.
Løv-skovsfugl; i Danm. navnlig i Jylland.
Standfugl.

grønsten, gl. navn for diabas og lign.

grønlige eruptiver.
Grønsund, farvandet ml. Møn og Falster;

850 m bredt.
Grönsö [’grø:n-], sv. gods i Uppsala lån.
Joh. Skytte ejede G fra 1607 og opf. 1610

p. Malar-øen G den nuv. hovedbygn; 4
hjørnetårne og trappe er nedrevet,
grøntfoder, fællesbetegn. for græs.
kløver. lucerne o. a. gronne pianier, der anv.
som foder.

grønt træ, i skovbrug og træhandel

ved af nylig fældede træer.
Gröntved, Johannes, (f. 1882), da.
botaniker. Amanuensis v. Bot. Mus. 1918.
Arbejder over arktisk og østbaltisk flora.
Grönwall [’grø:nv«l], Karl Anders Axel
(1869-1944), sv. geolog; arbejdede i
Danm., senere prof. i Lund; unders, over
Bornh.s og Skånes palæozoiske og
mesozoiske dannelser,
grønved, eng. greenheart. grongult til
mørkebrunt ved af vestindisk træsort
(Nec’tandra ’roclici). Hårdt og stærkt.
Anv. til skibs- og vandbygning.
Grønvold, Holger (1850-1923). da. maler:
især kendt og af bet. for en hel
generation af kunstnere som lærer ved Tekn.
Skole, Kbh. (1877-1919).
grå, farvebetegn.; et legeme er gråt, når det
indsuger en del af lyset, men i samme
grad for alle farver, så at det
tilbagekastede lys bliver ufarvet,
gråand (’Anas platy’rhyneha), stokand,
moseand ei. vildand. Alm. svømmeand
m. blåt, hvidkantet spejl, hannen m.
grønligt, metalskinnende hoved. Ruger
fortrinsvis v. ferskvand, trækker til
havet om vinteren. Trækfugl, undertiden
standfugl; alm. vintergæst i Danm.; vidt
udbredt pa nordl. halvkugle,
gråbjørn (’ Ursus hor’rihifis), eng.
grizzly-hear, stor landbjørn i det vestl. N-Amer.
Muligvis kun en race af den brune bjørn,
gråbrødre kaldtes i Norden dels
franciskanerne (gråbrun kutte), dels
cistercienserne (hvidgrå kutte).
’grådodder[-d3(Yar]( .41lyssuincaly’cinum),
eenårig urt af korsblomstfam. med
bleggule blomster. Findes hist og her i Danm.
på marker og bakker.
Grådyb [’gro-J, farvandet ml. Skallingen
og Fanø, 2-400 m bredt, 7’/.,— 17 m dybt.
Indløbet dækkes af en barre, hvorover
der er gravet en rende. Fyrskib.
Graae [gra’j, Frederik (1875-1948). 1925
-45 dept.chef i Undervisningsmin.
Omkom ved »Kjøbenhavn«s forlis.
Graae, Poul (f. 1899), da. journalist, 1927
ved »Politiken«, 1932 red. af bladets
handelstid. 1941 medred. af bladet,
grå-el, anden betegn, for den i skove og
parker plantede hvid-el (Alnus incana).
Grå Eminence
’nænsaj.tilnavnfor [-Riche-lieus radgiver fader Joseph. Siden om
indflydelsesrige polit., der skyr at gore sig
offentligt gældende, bl. a om ty.
diplomat F. v. Holstein,
gråfisk, skaller, brasen, aborre, o. a.

mindre værdifulde fisk fra ferskvand,
grågrib, d. s. s. munkegrib.
grågås (’Anser ’anser), stamform til
tamgåsen; grå m. rødt næb. Ret alm. i
rørbevoksede soer og moser. Nordl. Eur.,
Asien. Trækfugl.
Grågås (isl: Grågås), Islands love fra
fri-hedstiden, nedskrevet fra 1117, ældste
bevarede håndskr. fra ca. 1250.
Graah [grå’], Wilh. Aug. (1793-1863), da.
søofficer, hydrograf og kartograf. Leder
af konebådseksped. til Grønl.s østkyst
1828-31.

gråkile, glasplade m. jævnt tiltagende
sværtning. Anv. v. måling af fot. plader
og papirers følsomhed,
gråmejse (’Parus pa’lustris), sumpmejse,
grålig m. sort isse.
Alm løvskovsfugl.
Standfugl
gråmåge (’Larus
hy-per’hor^us),stor, hvid
og lyst grålig måge;
arktisk. I Danm. pa
træk, som vintergæst,
gråpoppel (’Populus ca’nescens), alm.

plantet poppelart i hegn og læbælter,
grå salve, d. s. s. kviksølvsalve,
gråsisken (Cardu’elis ’flammen), grålig
sisken, hannen m. højrød pande og bryst.
Nordisk nåleskovsfugl; i Danm.
vintergæst.

gråskimmel ei. drueskimme! (ßo’trytis),
ufuldstændig kendte svampe med
ellip-soidiske, encellede knopceller, som dan-

nes pa drueklaselign. stande; disse viser
sig for det blolte øje som
askegra-gra-grønne, støvende skimmellag pa alle
slags døde og hendøende plantedele. Den
hyppigste art er alm. g (B. cinerea); gør
megen skade på prydplanter pa friland,
pa druer, på rodfrugter og løg m. m.
under opbevaring om vinteren. Kan også
angribe frobede i planteskoler,
gråspurv (’Passer do’mesticus), grabrun,
hannen m. sort strube. Knyttet til men-

neskeboliger; udbredt over en stor de! af
Jorden. Lever af korn. frø og til dels
insekter. Standfugl.

gråsten, populært navn for erratiske
blokke, især granit og gnejs.

Grå1 ste n, 1) tidl. hovedgård, nu kgl.
slot V f. Sønderborg, grl. i 16. årh. af
slægten Ahlefeldt fra Søgård; 1662 i
storkansler Fr. Ahlefeldts eje, 1725 købt
af den augustenborgske hertugslægt.
Efter Treårskrigen 1852 overtaget af den
da. ståt, 1862 solgt til greve A.G.
Molkte-Huitfeldt. Efter 1864 atter købt af den

Gråsten Slot.

augustenborgske hertug. 1921 solgt til
staten, som udstykkede gårdene. Slottet
derefter retsbygn. og bolig for dommer,
politimester m. v. 1935 ved
rigsdagsbeslutning overladt til kronprins Frederik
og kronprinsesse Ingrid, som efter
tronbestigelsen har beholdt G som
sommerresidens. Hovedbygn.s nordfløj m.
slotskapellet er en rest af det omkr. 1700
opførte imponerende barokpalæ, der for
størstedelen ødelagdes ved en brand
1757. Vest- og sydfløj fra 1757-59,
ombygget gentagne gange, bl. a. 1842, 1905
og 1936. I slotshaven fremavledes i beg.
af 18. årh. det landskendte G-æble; 2)
stationsby (Sønderborg-Tinglev) ved I);
2283 indb. (1945). Havn. 1947: ca. 10%
ty. stemmer,
grä’ste’ner ei. gravenstener, populær
æblesort, som kan spores tilbage til
Gråsten slotshave.
Grå’ste’n Landbrugsskole, grl. 1924
ved samarb. ml. mænd og institutioner
fra hele landet. Andelsselskabet overtog
af staten 110 ha af garden »Fiskebæk«.
1948: 97 elever,
gråsæl (Hali’choerus ’grypus), spidssnudet,

2 m lang sæl. Nordl. halvkugle. Nu
sjælden i Danm.
’gråvakke (ty. Wacke), grovkornet
sandsten med små bjergartsfragmenter, ofte
skiferbrudstykker,
gråværk betegner pelsværk af egernets

vinterpels fra nordligere egne.
Gstaad [g’jt«:t], kursted i kanton Bern,
Schw.

I7I4

I7I5

1716

Gråspurv, han.

Gramejse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free