- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1720,1721,1722

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalslågen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gudbrandsdalslågen

Guido

Raumabanen og Dovrebanen. Til G i
videre forstand medregnes bielvenes
dalforer; ialt 15 016 km-; 54 000 indb.
(1946). Stort turistbesøg.

Gudbrandsdalslågen (Lågen), 195 km 1.
no. elv, fra SØ-siden af Lesjaskogsvatnet
(625 m o. h.) gnm. Gudbrandsdalen til
Mjøsa (124 m. o. h.). Tilløb: Otta, Sjoa,
Vinstra, Gausa, Ula og Frya.
Oversvømmelser anretter ofte store ødelæggelser.
Vandkraften er beregnet til 541 000 HK.

Gude [’gü :da], Hans (1825-1903), no.
maler; elev af akad. i Düsseldorf, prof.
smst. 1854, ved akad. i Karlsruhe 1864,
i Berlin 1875; bl. a. motiver fra no.
højfjeld.

Gu’dea, sumerisk fyrste ca. 2100 f. Kr.
Hans opførelse af et tempel i Lagash for
den stedlige hovedgud Ningirsu er
beskrevet på hans to store lercylindre, de
største sumeriske indskrifter, der kendes.
Statuette af G i glyptoteket. (III. se tavle
Babylonsk Kunst).

gudelige forsamlinger ei. konven’tikler,
private sammenkomster med
opbyggelige formål. Under pietismen spillede g
en afgørende rolle, og i Danm. stilledes
de ved konventikelplakaten af 1741
(afskaffet 1849) under præstens opsyn.

’Gu’denå’, Danm.s længste og vandrigeste
vandløb, udspringer 22 km NV f. Vejle,
optager Alsted Mølleå, gennemstrømmer
vestl. Mossø, optager Salien Å, løber gnm.
Gudensø, Birksø, Julsø, Borres Sø,
Bras-so og Silkeborg Langsø, optager Gern Å,
Alling Å, Borre Å, løber gnm. den
kunstige Tange Sø, optager Tange Å, Lilleå
og Nørreå, løber forbi Randers ud i
Randers Fjord; 158 km; afvandingsområde
2643 km2; sejlbar til Randers.

Gudenåcentralen, Danm.s største
vandkraft-elektricitetsværk. V. hj. af en 1 km
1. dæmning ved Tange er frembragt 10 m
faldhøjde. 3 \andturbiner på ialt 5400
HK. Årlig produktion ca. 10 mill. kWh.
Sat i drift 1921.

Gudenå-kulturen, jy. æ.
stenalderkultur, hvis bopladser findes langs med
åløbene og karakteriseres ved en lang
række mikrolitter af særlig type.

Gu’derian, Heinz (f. 1888), ty. general.
Ledede panserfremstød til Abbeville
under fr. felttog 1940; 1941 på russ. S-front,
21.7.1944 chef f. generalstaben efter
attentatet mod Hitler, samt
øverstkommanderende på Østfronten okt. s. å.

Gudfred (d. 810), da. konge, byggede
Dane-virke og bekrigede obotriterne i Holsten,
hvorved han nær kom i krig med Karl
d. Store. Myrdet af en hirdmand.

Gudfred, da. vikingehøvdinger: 1) søn
af Harald Klak, med hvem han blev døbt
826, hærgede Frankr. 852, søgte at vinde
Danm. 855; 2) (d. 885), hærgede Frankr.
og Tyskl. i 880erne.

Gudhem [’gü:dhem], sv.
cistercienser-nonnekloster i Västergötland (nær
Fal-köping), stiftet 1160, brændt 1529,
ubetydelige ruiner.

Gudhjem, Bornholms største fiskerleje,
på NØ-kysten; 820 indb. (1945). Ende
punkt for Åkirkeby-G banen; god havn.
Badested.

Gudjénsson [’gvøöjounsan], Sküli
Kil-hjålmur (f. 1895), isl. og da. læge. Prof.
i hygiejne v. Århus Univ. 1939.

Guölaugsson {’gvøölöy sån], Jonas
(1886-1916), isl.-da. forfatter. Kom i 20
års-alderen til Danm. Har på da. udg. fl.
saml. følsomme digte samt nogle større
fortællinger og noveller.

gudløshedsbevægelsen, antirel.
fritænkerbevægelse i Sovj. Fra 1923 udkom
bladet »Bezbozjnik« (den gudløse), 1925
dannedes »De Gudløses Forbund« (fra
1929 »De Kæmpende Gudløses Forbund«),
som på sin højde havde 5 mill. medl.;
opløst ca. 1943.

’Gudme [-Ö-], da. stationsby
(Nyborg-Svendborg) på Fyn; 586 indb. (1945).

’Gudme
ö-|, Peter de Hemnier (1897-1944),
da. journalist og forf., cand. theol. 1922;
studerede orient, filologi. Medarb. ved
»Ekstrabladet« 1925, v. »Berl. Tid.« 1929
og v. »Nat. Tid.« 1934-40. G har [-foruden skrifter om Fini. udg. Fra
Nebu-kadnesar til Hitler (1934) og Nærorienten
og Stormagtskampen (1941). Deltog under

den ty. okkupation i illegalt arb.,
arresteredes af tyskerne; begik selvmord i
Shell-huset.
’Gudme [-Ö-], Sten (f. 1901), da. journalist,
broder til P. G. Tidl. medarb. v. »Berl.
Tid.«, »Politiken« og »Information«
(medred.), fra 1947 v. »Ekstrabladet«.
1941 medl. af Det Da. Råd i Engl.;
udg. her Denmark, Hitler’s Model
Pro-tectorate (1942).
’Guömundr ’Arason (1161-1237), isl.
biskop (af Hölar), kom i strid med
høvdingerne og måtte forlade Isl. 1209-26,
fordi han anså alle for lige over for
kirken. Dyrket af folket som helgen.
Gudmundsen-Holmgreen, Jørgen (f.
1895), da. billedhugger; medl. af »Den
Frie Udst.« fra 1940; bl. a. relief til
Retsmed. Institut (1934), bronzestatuen
Josef (1939, kunstmus.).
Gudmunds son [’gvøömøns-], Kristmann
(f. 1902), isl. forfatter, bosat i No.
1924-37; udg. her novellesaml. Isl. kjærlighet
(1926) og 11 romaner med isl. natur og
ungdommens seksualliv som
hovedmotiver, bl. a. Brudekjolen (1927), Livets
Morgen (1929) og Den Blå Kyst (1931), Hvi te
netter (1934), Gudinden og oksen (1938).
Guömundsson [’gvøömøns-], Siguröur,
alm. kaldet »Maler« (1833-1874), isl.
kunstner og arkæolog; grl.
nationalmuseet i Reykjavik. Studerede særlig gl.
dragter. Om den Isl. Nationaldragt i
Oldtiden (1857).
Gudmundsson [’gvøömøns-], Tomas (f.
1901), isl. lyriker. Cand. jur. 1926. Har
udg. 3 saml. med fine digte, bl. a. fra
det unge hovedstadsliv i Reykjavik.
Guömundsson [’gvøömøns-], Valtyr
(1860-1928), isl. kulturhistoriker. 1890 docent,
1920 prof. i isl. hist. og litt. i Kbh. Udg.
I si. s Kultur ved Århundredskiftet (1902),
Isl.s Kultur i Fristatstiden (1924). Søgte
1897 isl. tilslutning til at indføre særlig
minister for Isl. i Kbh.
Guönason [’gvøö-J, Svavar (f. 1909), isl.
maler; medl. af »Høstudst.«;
fantasifulde abstrakte farvekompositioner.
’Gudo’rm (d. 890), da. vikingehøvding;
efter et nederlag mod Alfred d. Store af
Engl. sluttede han fred 878, lod sig døbe
under navnet Ethelstan og herskede
derefter i Danelagen.
Guörtin, Sigurd Fafnersbanes hustru, den
kvindelige hovedperson i völsung-ætten,
som ved sine tre ægteskaber danner det
sammenbindende led i den nord. form
af sagnene,
gudsbespottelse, d. s. s. blasfemi,
gudsbeviser, (formentlige) beviser for
Guds eksistens, f. eks. det ontologiske g,
det kosmologiske g, det fysik-teol. g, det
moralske g.
gudsdom, et i middelalderlig ret hyppigt
anv. middel til afgørelse af retssager, der
bestod i, at man søgte at tilvejebringe
en guddommelig tilkendegivelse af,
hvorledes afgørelsen burde falde ud. I reglen
forudsætter g et mirakel. Eks: jernbyrd.
båreprøve og vandprøve,
gudsfred (mlat. treuga dei), 1) den fred,
der i hedensk tid hvilede over
helligdommene; 2) især de kirk. forsøg i 10. og 11.
årh. på at fredlyse visse ting, personer,
dage og årstider.
Guds Grønne Enge, skuespil af Marc

Connelly; udk. 1929 (da. 1933).
guds lov. Herved forstodes i ældre tid
Biblens — især Moselovens - retsregler,
der navnlig efter Reformationen anv. •
vidt omfang i Danm. som gældende ret,
f. eks. således at man idømte
manddra-bere dødsstraf, selv om den verdslige ret
ikke foreskrev denne straf.
Guds rige er i Ev. det rige, Gud vil
oprette efter Kristi genkomst og den store
dom, dog virker dets ret og kraft og
kærlighed forud i Jesu ord og gerninger,
således at Ev. kan forkynde: Guds rige er
kommet nær.
gudstjeneste, den kristl.
menigheds-samling om Guds ord og sakramenter og
dens deltagelse heri gnm. bøn og salmer,
gudsvenner, et rel.-mystisk samfund i
senmiddelalderen; særlig udbredt i
Rhinlandet.

Gudum’hol’m, da. stationsby
(Ålborg-Hadsund); 535 indb. (1945).

Gudum’kloster, tidl. hovedgård NV f.
Struer, grl. som kloster for
benediktiner-nonner. Nu proprietærgård.

Gudum’lun’d, tidl. hovedgård SØ f.
Ålborg, 1425 skænket til Viborg bispestol.
1798-1924 under grevskabet Lindenborg,
ved hvis afløsning den blev afgivet til
udstykning.

Guebwiller [gebvi’læ:r], ty. Gebweiler, fr.
by i Alsace; tekstilindustri og vinhandel.
10 000 indb. (1946).

Guedalla [gws’däb], Philip (1889-1944),
eng. forfatter. Skrev hist. og biogr.
værker, f. eks. Palmerston (1926), The
Hundred Years (1936), Mr. Churchill (1941).

guelfer [gvæl’-] (ital. guelfi), egl.
tilhængere af huset Welf, i 13.-14. årh. de ty.
kejseres modstandere i Ital.

Guercino [gwer’tlino], egl. Giovanni
Francesco Barbi’eri, kaldet G
(1590-1666), ital. maler. Tilh. skolen i Bologna.
Fresker og staffelibilleder under
påvirkning af L. Carracci.

guereza-aber [ge’re:sa] (’Colobus), afr.
langhalede aber, sorte m. lange hvide hår.

Guericke [’ge:rika], Otto von (1602-1686),
ty. fysiker. Borgmester i Magdeburg.
Opfandt luftpumpen og demonstrerede
atmosfærens tryk ved de »magdeburgske
halvkugler«, to hule metalhalvkugler,
der sluttede lufttæt sammen, og hvorfra
luften pumpedes ud.

guéridon [geri’dsrj] (fr.), lille bord til at
bære lampe ei. lys, også etagere,
stumtjener, stor lysestage. Brugtes i 18. årh.s
begyndelse.

guerilla [ge’rila] (sp. guerrilla lille krig),
opr. krig ført af væbnede sp. friskarer
1808-14 mod fr. tropper. Nu: friskarers
krigsførelse; selve disse friskarer.

Guérin [ge’ræ], Pierre Narcisse
(1774-1833), fr. maler. Behandlede emner fra
antik hist., hovedrepr. for den strenge
nyklassicistiske retning.

Guernica [gær’nika], sp. by 20 km ØNØ
f. Bilbao; ca. 5000 indb. Baskernes gl.
hovedstad. Ødelagt ved Francotroppers
luftangreb 27. 4. 1937.

Guernsey [’ga:nzi], næststørste af de eng.
kanaløer. 65 km2, 46 000 indb. (1946).
Hovedby: Saint Peter Port. Juni
1940-maj 1945 besat af tyskerne.

Guernsey-kvæg, mellemstor malkerace
fra øen G. i Den Eng. Kanal, ret udbredt
i USA.

Guerra Junqueiro [’gærä 3ür?’käiru],
Abilio Manuel de (1850-1923), portug.
digter. Monarkiets og gejstlighedens
voldsomme angriber.

Guerrazzi [gwe’r:at:si], Francesco
(1804-73), ital. forfatter og politiker. Mazzinis
medarb. Skrev mange svulstige og
tendentiøse hist. romaner. Den populæreste
L’assedio di Firenze (1836).

guerrilla (sp. [gæ’rilja]), se guerilla.

Guer’rini [gwe-], Olindo (1845-1916)
(pseud. Lorenzo Stecchetti), ital. digter.
Repr. for den realistiske lyrik. Hans
berømteste arbejde Posthuma (1877) udg.
som en tuberkuløs’ efterladte digtsaml.
indeholder sarte, formelt fuldendte vers.

Guesclin, se Du Guesclin.

Guesde [gæd], Jules (1845-1922), fr.
socialist, svigersøn af Karl Marx. Deltog
i Pariserkommunen; bekæmpede Jaurés’
mådeholdne politik, leder for det
socialistiske partis yderligtgående gruppe efter
1880. Min. i Briands samlingsreg.
1915-17.

Guevara [gæ’ßara], Luis Vélez de
(1579-1644), sp. dram. digter, elev af Lope de
Vega. Berømteste værk er fortællingen
EI diabio cojuelo (haltefanden; 1641),
der blev efterlignet af Lesage.

Guicciar’dini [-[gwit:Jar-],Francesco(1483-1540),-] {+[gwit:Jar-],Francesco(1483-
1540),+} florentinsk historiker og
statsmand. Skrev Storia d’Italia (udk. 1561)
(om I tal.s hist. 1492-1534).

guide (fr. guider lede), 1) [’gi:öa],
i 18. årh. ung officer ved generalstab,
som, p. gr. af mangel på kort, viste større
styrker vej. I Danm. til 1922:
underofficer i generalstaben; 2) (fr. [gid], eng.
[gaid]), fremmedfører.

Guido t’gwido], markgreve af Spoleto,
ital. konge 889, kejserkronet af paven
891, afsat af Arnulf 894; hans søn
Lambert var kejser 894-96.

1720

172]

1722

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free