- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1723,1724,1725

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalslågen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Guido af Lusignan

guldbarrefod

Guido af Lusignan [’gwido - lyzi’njä]
(1140-94), konge af Jerusalem 1186,
fordrevet af Saladin 1187; 1192 gav Rikard
Lovehjerte ham Cypern, hvor hans slægt
herskede i 300 år.

Guido fra A’rezzo [gwido] (ca. 995-ca.
1050), ital. munk og musiklærd. Har haft
bet. i nodeskriftens og sangteoriens hist.

Guienne, anden stavemåde for Guyenne.

guignets grønt [gi’njæs], en varm
mørkegrøn mineralfarve, meget bestandig, g er
en kromihydroksyd med ét ringe indhold
af borsyre. Anv. i porcelæns- og glastekn.
og som malerfarve.

Guignol [gi’njsl], silkevæver i Lyon, som
omkr. 1795 vistes som fig. i fr.
Mester-Jakel-teater (deraf det fr. navnThéåtre
Guignol.)

Guilbert [gil’bæ:r], Yvette (1868-1944),
fr. visekunstnerinde. Deb. 1890 og vandt
på sine tournéer verdensry, støttet af
Toulouse-Lautrecs plakater. G gengav
genialt i en blanding af tale og sang en
mængde viser, mange skrevet til hende
specielt.Gæstede Kbh. fl.gange. (Portræt).

Guildal [’gilda’l], Poul (f. 1882), da.
ortopæd. Overlæge ved Samfundet og
Hjemmet for Vanføre i Kbh. 1919, ved
Ortopædisk Hosp. i Kbh. 1935-43. Formand
for Da. Rode Kors i Kbh. Har gjort en
stor indsats i vanføreforsorgen.

Guildford [’gilfsd], eng. by, hovedstad i
Surrey, SV f. London; 46 000 indb.
(1948). Store kvægmarkeder.
Møbelindustri. Gartnerier.

guildhall [’gildhå:l], Londons middelald.
rådhus, hvor banketten f. den nye
Lord-Mayor afholdes; opf. i 15. årh.; ingen
kontorer, men bibl., museum og kunstgalleri.

guild-socialisme [gild-], en intellektuelt
ledet strømning i eng. arbejderbev.
(særlig fra 1915), som lagde vægt på gnm.
fagbevægelsen at skabe selvstyrende
pro-duktionssammenslutn. af arbejdere og
derignm. gradvis skabe økon. demokrati.
De oprettede guilds gik fallit ei.
afvikledes i beg. af 1920erne.

Guillaume [gi’jo:m], Charles £douard
(1861-1938), fr. fysiker. Har undersøgt
jern-nikkel-legeringer og derved
fremstillet invar, der p. gr. af sin yderst ringe
varmeudvidelse anv. til målestokke,
samt legeringer til indsmeltning i glas.
Nobelprisen 1920.

Guillaumin [gijo’mæ], Armand
(1841-1927), fr. maler. En af de førende
impressionistiske malere, særlig kendt for
sine farverige landskabsbilleder fra Paris’
omegn og S-Frankr. Repr. på
glyptoteket.

guillochering [gi(l)jo’ie’-] (fr.guillochage),
indridsning af symmetrisk ordnede linier
på metal, elfenben, tin, glas, udført med
yderste nøjagtighed. Findes især på
bagsiden af lommeure, pengesedler osv.

guillo’tine [giljo-], fr. [gijs’tin],
henret-telsesmaskine, indført under fr.
revolution som hurtigere og mere effektiv end
bøddeløksen. Opkaldt efter lægen Joseph
Ignace Guillotin [gijo’tÆ] (1738-1814),
der var medl. af nationalforsamlingen og
1789 foreslog maskinen anvendt.

Guilloux [gi’ju], Louis (f. 1899), fr.
forfatter, tilsluttet populismen med
romanen La maison du peuple (1927);
betydelig psyk. sans viser senere værker som
Hyménée (1932) og Sang noir (1935).

Guilmant [gil’ma], Alexandre (1811-1911),
fr. organist og komponist til
orgelværker. Tillige udg. af klassisk orgelmusik.

Guimerå [gime’ra], Angel (1847-1924),
katalansk dramatiker, kendt for Terre
baixa (lavlandet) (1896), der danner
grundlaget for d’Alberts opera »Dalen«
(1903).

Guinea [gi’ne:a], kystlandet mod G
uinea-bug ten på Afr.s V-kyst, omfatter Peber-,
Elfenbens-, Guld- og Slavekysten.

guinea [’gini] (først fremstillet af guld fra
Guineakvsten), eng. guldmønt, præget
1663-1816; opr. = 20 sh., fra 1717 =
21. sh.

Guinea-feber [gi’ne:a-], en i troperne
forekommende, nærmest med gul feber
beslægtet sygdom.

guineaormen (Drac’unculus medi’nensis),
lang, tynd rundorm, hunnen op til 1 m,
hannen ca. 4 cm. Lever i bindevæv hos

mennesket o. a. pattedyr. Den
kønsmodne g bryder ud gnm. huden, oftest på
fødderne; g må da fjernes ved forsigtig at
rulle den om en pind. Frembringer fl.
mill. unger, disse trænger ind i
vandlopper, og infektionen sker gnm.
drikkevandet. Udbredt i Centralafr. og
V-Asien.

Guinicelli [gwini’tjæl:i], Guido (ca.
1240-76), ital. digter. Grl. af »Il dolce stil
nuovo«. Berømt for sin filos.
kærligheds-canzone, Alcor gentile ripara sempre
amore.

guipure-kniplinger [gi’py:r] (fr. af
holl. wippen bevæge frem og tilbage),
I) hæklede kniplinger, først kendt fra ca.
1850. De enkelte hæklede figurer
fremstilles frit og ries derefter på tegningen.
Mange variationer kan fremstilles ved at’
blande tæt og klar hækling; 2)
stormønstrede syede båndkniplinger uden bund,
men med tremmer, der forbinder de
enkelte ornamenter.

Guipüzcoa [gi’pu/>kåa], prov. i N-Span.
ved Biscaya-bugtens inderste del; 1885
km2, 349 000 indb. (1945). Bet.
bjergværksdrift, især zinkmalm. Hovedstad:
San Sebastian.

guirlande [gir’landa] (fr.), lænke, flettet
af grønt, blomsterog frugter, i arkit. gerne
bueformet ophængt (feston).

Guiscard, Robert, se Robert Guiscard.

Guise [gqi:z], nordfr. by (37 km N f.
Laon); ca. 6000 indb. Tidl. hovedstad for
grevskabet G, der 1528 blev
hertugdømme.

Guise [gqi:z, gi:z], fr. hertugslægt,
"sidelinie af hertugslægten i Lorraine; ledede
kat.part i under religionskrigene. Frans
af G (1520-63) erobrede Calais 1558,
forfulgte protestanterne, indledede
Religionskrigen 1562; myrdet. - Hans broder,
Karl af G, kardinal af Lorraine
(1524-74), var ledende i Guise-partiet og
havde stor magt i den fr. kirke. -
Henrik af G (1550-88), søn af Frans, ledede
mordet på Coligny under
Bartolomæus-natten 1572, skabte katolsk folkeparti
(»katolske liga«, især i Paris) i samarb. m.
Span.; Paris’ leder i Religionskrigen,
stræbte efter kongemagt, myrdet på
Henrik 3.s ordre.

guitar [’gita’r, gi’ta’r] (sp. af gr. kithara
ci-ther), strengeinstrum. af sp.
opr. m. 6 strenge (E-A-d-g-h
-e’) m. fladt dækkeog flad ryg.

Guitry [gi’tri], Sacha (f. 1885),
fr. skuespiller og forfatter,
søn af skuesp. Lucien G
(1860-1925). Har forf. mere
end 100 sceniske værker og
fl. film (.siden 1936), oftest
med hovedroller til sig selv
og sine skiftende hustruer.
Kollaboratør under
besættelsen, genvandt dog
til-tildels sin popularitet.

Guizot [g(q)i’zo], François
(1787-1874), fr. politiker og
historiker. Mådeholdent
liberal, Ludvig Filips ledende
min. 1840-48; afviste valgreform, veg
over for Engl.. styrtedes v.
Februarrevolutionen. Skildrede Engl.s hist. i
17. årh.; udg. teologiske skrifter
(protestant); memoirer.

Gujarät (eng. [gu:d33’ra:t]), landskab i
den nordl. del af prov. Bombay,
Hindustan, bl. a. på Käthiäwär-halvøen; ca.
75 000 km2.

gujaräti [gu:d3ä’ra:ti:], nyind. sprog af
den ariske gruppe, beslægtet med hindi,
tales af befolkningen i Gujarät-staterne
på halvøen Käthiäwär, foruden af de
ind. parsere og størstedelen af inderne i
0- og S-Afr.

gul, spektralfarve, Ivs med bølgelængder
5600-6100 A.

’gulaks (Antho’xanthum), slægt af
græs-fam., småaks i en åben dusk. 4 arter, i
Danm. 2, af hvilke vellugtende g
(A. odoratum) er meget alm. Uden større
værdi som fodergræs, dyrkes dog
sparsomt.

Gulating [’güla-] ved Sognefjordens
munding, et af No.s4 gl. lagting; ophæveti 16.
årh.

Gulbranssen [’gül-], Trygve (f.1894), no.

Guitar.

Yvette Guilbert. Hjalmar Gull berg.

forfatter. Disponent. Opnåede stor
salgssucces med den hist. vildmarksroman,
trilogien Og bakom synger skogene. Det
blaser fra Dauingfjell, Ingen vei går
uten-om (1933-35; da. 1-2 1935-36).

’Gulbransson, OlaJ (f. 1873), no. tegner;
berømt navnlig ved sine polit, og socialt
satiriske tegninger i »Simplicissimus« i
München.

gulbrænding, en bejdsemetode for
kobberlegeringer, hvorved der opstår en
guldlignende overflade; bejdsen består
næsten altid af salpeter- og svovlsyre
tilsat lidt kogsalt og glanssod.

gulbug (Hippo’lais icte’rina), sangfugl,
gullig underside, alm. i krat, haver o. 1.
Trækfugl.

gulbær ei. avignon-korn, de umodne bær
af forsk, arter Rhamnus. g bruges til
farvning af tøj, læder, papir og
konditorvarer; farven ikke særlig holdbar.

guld (lat. aurum), grundstof, blødt, gult
metal, kem. tegn Au, atomnr. 79,
atomvægt 197, smp. 1063°, vf. 19,5. g er et
ædelt metal, d. v. s. det reagerer kun
vanskeligt med andre stoffer under dannelse
af kem. forbindelser. Af andre
grundstoffer reagerer g direkte kun med
halogenerne, men også halogenforbindelserne
spaltes let under udskillelse af frit G. g
optræder i forbindelser med valenserne 1 og
3 (auro- og auriforbindelser). g
forekommer i naturen især som gedigent g, der
oftest indeholder sølv top til 16%). I
større mængder findes g især i
kvarts-gange og på sekundært leje som
sammenskyllede klumper og korn i grus, sand,
sandsten o. a. (oftest flodaflejringer). Af
de sekundære lejers løse bjergarter
udvindes g ved vaskning, opr. i primitive
vaskepander, nu især ved storstilede
hydrauliske anlæg. Hårdere bjergarter
brydes ved alm. bjergværksdrift, hvorefter
g udvindes af den pulveriserede
guld-holdige bjergart ved slemning med vand
ei. ved ekstraktion enten med kviksølv
(som amalgam), med klorholdigt vand
(som klorid) ei. med en opløsning af
kalium- ei. natriumcyanid (som
kalium-el. natriumguldcyanid). Fra sølv kan g
skilles enten ved behandling med
salpetersyre, der opløser sølv, men ikke g,
eller ved elektrolyse. P. gr. af sin ringe
hårdhed har rent g ringe anv., og g anv.
altid legeret med andre metaller, især
sølv ei. kobber. Anv. især til smykker og
mønter, tandtekn. arbejder,
forgyldninger. - Verdensproduktionen af g
var 1940 ca. 1300 t, siden faldende (1944:
ca. 650 t). De vigtigste produktionslande
er Sydafr. Union (Witwatersrand), der
leverer over trediedelen af
verdensproduktionen, Sovj. (Ural, østl. Sibirien),
USA (Californien, Colorado? Alaska) og
Canada (Ontario), endv. Australien,
Korea, Filipinerne, Japan og México.
Sverige producerede (i Boliden) 1938 ca.
7000 kg, 1944 ca. 3500 kg.

guldalder, betegn, for en svunden
lykkelig tid, 1. gang brugt i Hesiodos’ læredigt
Arbejder og Dage (ca. 700 f. Kr.), siden
af Ovid, der omtaler den slette nutid som
jernalderen. Lign. tankegang i det
old-nord. eddakvad Völuspå. Fra de da.
heltesagn kendes Frode Fredegods tid
som en g. - Nu bruges g sædv. om en
særlig blomstringstid; f. eks. betegnes 1.
halvdel af 19. årh. som g i da. digtning.

Guldalen, da. navn på Gauldalen (No.).

guld-amalgam, legering af guld og
kviksølv. Kviksølvs egenskab at opløse guld
anv. ved udvindingen af guld.

guldbarrefod, guldfod hvor sedlernes

1723

1724

1725

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0661.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free