- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1726,1727,1728

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalslågen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

guldbasser

guldsm ede

indlosning sker i guldbarrer. I Danm.
1927-31.

guldbasser (Ce’tonia), ret store,
metalskinnende, gyldengronne biller af
torbisternes gruppe. I arverne i trosket træ ei.
myretuer; de voksne lever af
blomsterstøv.

Guldberg, Ove Høegh-Guldbergs navn

før han blev adlet.
Guldberg [’gülbürj], Cato A/aximilian
(1836-1902), no. matematiker og
naturvidenskabsmand. kendt for sin s. med
P. Waage opstillede massevirkningslov.
guldbiller, nu næppe anv. betegn, for
bladbiller.

Guldblokken, de lande, der efter 1931
bevarede guldfoden (Frankr., Schw.,
Belgien, Holland og USA),
guldblomme, hot., d. s. s. volverlej.
GuldborgSund, farvandet ml. Falster og
Lolland, forbinder Smålandsfarvandet
med Østersoen; 2 broer ved Nykøbing
F. og en vejbro ved Guldborg,
guldbroderi, broderi udført m. guldtråd.
Syningsartcrne er: nedlagt syning:
guld-traden ligger pa retten, fæstes til
stofunderlaget m. hor- ei. silketråd. De små
nedsyningssting kan være usynlige d. v. s.
trukket ned gnm. stoffet, sä en
omboj-ning af guldtråden følger (tekn. kendes
fra middelalderen): sprængning: syning
over underlag i karton o. I. Guldträden,
der kun ligger pa retten, føres enkelt ei.
dobb. frem og tilbage over formen og
syes fast til stoffet langs dennes kant
(barok); fladsyning: guldträden folger
med om på vrangen. Tekn., fortrinsv.
kendt fra nord. arbejder, er uegnet for
det usmidige materiale; cantille- og
pailletbroderi: afklippede guldspiraler,
pailletter m. m. til udsmykning og
udfyldning af det egl. broderi (barok og
rokoko).

guldbronze, guldlignende legering af
kobber med aluminium ei. tin. og zink.
Anv. til smykker og brugsgenstande,
guldbryllup, 50-års bryllupsdag,
gulddoublé ei. double, forgyldte varer,
hvor grundmetallet er en guldlign.
kobberlegering,
guldemde, gyldenfarvet varietet af em-

den ei. rimten,
gulden [’alda] ei. guilder, holl. mont
(gylden) = 100 cents (sept. 1948
-1,814 kr.), g blev holl. møntenhed i 1679;
en tredobbelt g hed ogsa daalder. en
dobbelt krone. Før 1816 var lg — 20 stuiver
(styver) å 16 penninge,
guldfasan (Chryso’lophus ’pictus),
vest-kin., prægtigt farvet fasan, hannen rod
m. gul nakketop.
guldfisk, i alm. gulfarvede varieteter af
den kin. karudse, Carassius auratus.
Vildtlevende i Kina, har i over tusind
år været holdt i fangenskab, siden det
17. årh. i Fur., nu den alm. og mest
udbredte akvariefisk verden over, findes i
mange varieteter (slørhaler, teleskopfisk
o. m. a.). Også andre karpefisk, f. eks.
rimte e!. suder, kan forekomme i
gyldent-farvede varieteter,
guldfluer (Lu’cilia), metalskinnende fluer.
Lægger æg på kod, undertiden på snavset
uld på får, hos hvem larverne da kan
frembringe alvorlige sår.
guldfod. Ft lands pengevæsen siges at
være baseret på g, når centralbanken
har pligt til at indlose sine sedler i guld
efter et fastsat forhold og til at kobe
guld for sedler, og der tillige er fri
import og eksport af guld. Guld fortrængte
fra 19. årh. sølv som basis for de fleste
landes pengevæsen. 1816 baseredes det
eng. pengevæsen helt på guld (tidl.
dob-beltmøntfod); g blev effektiv fra 1821.
1 de fleste lande har g været suspenderet
i en årrække efter 1914 samt pä ny fra
1930erne; men indir. har mange valutaer
dog været afhængige af guldet gnm.
kursen på USA-S, den vigtigsie
guld-fodsvalu ta.
guldgubber, små 1 5-2.5 cm hoje
guldplader med menneskebilleder fra germ.
iernalde:.

Guld-Harald (d. ca. 970), søn af Knud
Dana-ast, styrtede og dræbte Harald
Gråfell i No., selv dræbt af Hakon
Jarl.

1 726

guldhare (Dasy’procta a’guti). tretået,
harelign. gnaver af pigrottegruppen,
gragullig; S-Amer.
guldhavre (Tri’setum fla’vescens),
topgræs, hårede blade, guldglinsende top.
Småakset, 3-4 blomstret. Ret alm. ved
veje; opr. indslæbt.
Guldholm Kloster, lat. Insula Aurea,
cistercienserkloster N f. byen Slesvig,
grl. ca. 1190 af biskop Valdemar, 1210
flyttet til Rvd ved Flensborg Fjord.
Guldhornene, I) arkeeol., to guldhorn,
som fandtes i 1639 og 1734 ved Gallehus
nær Tønder tæt under jordoverfladen,
ikke langt fra hinanden. Det sidst fundne
horn var afbrudt ved enden og ca. 55 cm
I.. det andet helt og ca. 87 cm 1. De var
prydet med billeder, der ikke kan tolkes;
det korte havde en indskrift i ældre ru-

ner(ek hlewagastikholtijaR horna tawi<V>;
jeg Lægæst, Holtes søn (ei: fra Holt),
gjorde hornet). De blev stjålet fra
Kunstkammeret i 1802 og findes nu kun i
kopier efter de gl. tegninger. - 2) litt."den
22-årige Oehlenschlagers
gennembruds-digt, skrevet sommeren 1802 under
inspiration fra filosofien Henrik Steffens,
sædv. regnet for beg. til da. romantik,
guldhoved (’Pagfus au’ratus),
sølvskinnende, gyldent stribet sparide.
Middelhavet. Allerede anset spisefisk hos
romerne.

guldhvepse (Chry’sidae), små,
metalglinsende hvepse m. kort, stilket bagkrop.
Larverne snylter i larver af bier og
gravehvepse.

guldkalven, det gudebillede, som Israel
if. 2. Mos. 32 lavede og tilbad, mens
Moses var hos Gud på Sinaj Bjerg. Tyren
var symbol på den kanaanæiske gud
Ba’al. Også Jeroboam 1 opstillede efter
rigsdelingen guldkalve, Bethel og Dan,
som en modvægt mod templet i
Jerusalem.

guldklausu’l på et tilgodehavende
betyder, at det skal erlægges med beløbets
guldværdi pa stiftelsestidspunktet, g er
ofte underkendt ved domstolene,
guldklorid til toning inden for fot. kan
være auriklorid AuCl,, men er oftest
brintauriklorid HAuCl, ei. salte af denne
syre.

guldknap, bol., d. s. s. rejnfan,
guldkorn, en straffeskat, som Jyllands
bønder betalte 1313—19 på grund af
oprøret mod Erik Menved.
guldkrone, dent., en lille kapsel af guld.
som cementeres fast over de plomberede
rester af en kindtand, g skal have tandens
form og artikulere med tænderne i den
anden kæbe.
guldkur, behandling med sanocrysin. Anv.

ved tuberkulose og kronisk leddegigt,
guldkurs, pris på guld i mont ei. barrer.
Guldkyst-kolonien, eng. Gold Coast
Colony, brit. koloni i Afr. N f.
Guineabugten, omfattende den egl. koloni langs
Guldkysten, N derfor Ashanti og længst
mod N Nordterritorierne, samt mod 0
mandatet Togo; i alt 238 000 km2,
3 963 000 indb. (1942), deraf 3000 hvide.
Fra en lav, sandet lagunekyst hæyer sig
et plateau indtil 1000 m. afvandet af
Volta. Klimaet er trop. med sommerregn,
plantevæksten savanne, befolkningen
agerdyrkende negre, der selv driver
kakaoplantager. Desuden udføres guld.
diamanter, manganmalm, palmekerner
og -olie, tommer, kopra m. m., 1945 var
eksportværdien 15,7 mill. £,
importværdien 11 mill. £. Hovedstad: havnebyen
Accra. Opdaget af portug., der anlagde
forter her 1481-82. Adskillige eur.
nationer, bl. a. Danm., har tidligere
koloniseret ved Guldkysten. Eng. forter fra

1 7-7

ca. 1650. Stor eksport af slaver og guld.
De da. besiddelser med hovedfortet
Christiansborg blev afhændet til Engl. 1850.
guldlaks (Argen’tinidae), fam. af
havfisk, beslægtet m. laksefiskene. Store
øjne, gyldne skæl. En art nu og da i
Danm.

guldlegering, guld legeret med andre
metaller, oftest med solv ei. kobber, g
er mere slidbestandig end det rene guld.
g med kobber har en rødlig farve, g med
solv er lysere. Finholdigheden
bestemmes ved den sak. stregprove ei. ved
afdrivning.

guldlister, trælister, der grundes m.
kridtvælling, afslibes, overtrækkes ni.
poliment og belægges m. metalfolier, ofte
bladsølv, der lakeres m. guldlak.
guldmakrel (Cory’ phaenidae), fam. af
store, pragtfuldt farvede havfisk.
Varmere have.
guldmuldvarpe (Chryso’ chlor is), små,
gravende insektædere, minder om
muldvarpe, men tilhorer en særlig fam.
S-Afr.

guldmus (Aphro’dite acule’ata), stor
borsteorm af
skælryggenes fam. På
ryggen iriserende
børster. Alrp. i da.
farvande.

guldmøntfod, form for guldfod, hvor •
centralbankens indlosning af sedler sker
i guldmønt. Fandtes f. eks. i Danm.
1875-1914, da der cirkulerede guld-10
og -20 kr.
guldnælde, bot., d. s. s. barsvælg.
Guld- og Rosenkors-Ordenen, d. s. s.

Rosenkors-Ordenen,
’guldparite’t, den til pengeenheden
svarende guldværdi,
’guldpiro’l (O’riolus o’riolus). gul
sangfugl m. sorte vinger; S- og Mellemeur.
Nu ret alm. ynglefugl i sydl. Danm.
Trækfugl.

guldpunkter, øvre og nedre, angiver
de snævre grænser for
valutakurssvingninger ml. 2 lande med samme
mont-fodsmetal. Under guldfoden måtte f. eks.
kursen i da. kr. på 1 £ ligge ml. ca. 18,24
og 18,04, idet udsving herudover ville
gøre guldforsendelser, henh. t. Engl. og
til Danm., mere fordelagtigeend veksling,
guldpurpur ei. cassiuspurpur, en
keramisk farve (forst beskrevet af den ty. læge
Andreas Cassius i »De auro«, 1685),
bestående af metallisk guld, som ved
reduktion af guldsalte er udfældet sammen
med stanni-, magnium- ei.
aluminium-hydroksyd; anv. til røde nuancer i glas,
kunstige ædelsten, emaille og
porcelæns-glasur.

guldrandede obligationer, d. s. s.
dobbeltmøntede obligationer,
guldregn (’Cvtisus), slægt af
ærteblomst-fam., træer ei. buske med trefingrede
blade, blomster i klase, kronen gul,
purpurfarvet ei. hvid. Alm. g (C. laburnum)
og al pe- g (C. alpinus)o. a. arter er
prydplanter. Veddet anv. til drejerarbejde.
Spisning af g-s ærtebælgelignende
frugter (hyppigst hos børn) fremkalder
g-forgiftning, kvalme, opkastning,
hoved- og mavesmerter; -kan medfore
bevidstløshed og død.
guldregnmøl (Cemio’stoma labur’nella),
lille møl, larven minerer i guldregnblade,
guldsand, 1) guldsæbe; 2) guldstøv,
guldslagerhud, overhud af
okseblindtarm, anv. som mellemlæg ved
udhamring af bladguld,
guldsmede (Odo’nata), insektorden,
langstrakt krop, 2 par klare vinger, bidende
munddele. Rovdyr, der lever af andre in-

6’uldsmed.

1728

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free