- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1732,1733,1734

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gulspurv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gulspurv

Gundolf

gulspurv (Embe’riza citri’nella), værling,
hvis overside, navnlig hos hannen, er gul-

lig. Alm. i krat-og plantager i Danm.
Standfugl.

Gulstav, 13 m h. klint på det sydligste

Langeland,
gul stjerne, kendetegn, som har været
påbudt jøderne, sidst i Tyskl. under
nazismen.

gulsyn (xanthopsi), synsforstyrrelse,
hvorunder genstande ses gullige. Optræder
f. eks. ved santoninforgiftning.
gultræ, veddet af forsk, farveplanter der
giver gule til brune farvestoffer. Gult
brasilietræ ei. fustik fås fra
farvemorbærtræet fra trop. Amer. Dens farvestof morin
giver en smuk gul til olivengrøn farve;
anv. også til at opnå kakifarven på
uld-og bomuldsstoffer,
gul tømmersvamp (Coni’ophora
cere-’bellä), art af fam. barksvampe
(Corti-ciaceæ). Frugtlegemet hinde- til
skorpe-formet, tiltrykt til underlaget, g findes
på fugtige lokaliteter; er den hyppigste
af alle bygningssvampe, træffes i fugtige
kældre, under vaske, i udhuse o. a. st.
g formår mods. hussvampen at angribe
det helt friske ved
gulvfliser skal kunne tåle stød og slid og
må ikke blive glatte. Mange natursten
bliver glatte ved slid. Lerfliser bliver
mere slidfaste og mindre lune, jo
stærkere de brændes; sintres de, bliver de
uporøse og meget modstandsdygtige
(gulvklinker). Cementfliser fremstilles af
cementmørtel ved tørpresning og er ikke
særligt slidfaste. Asfaltfliser giver ringe
støj og glatslides ikke.
gul vipstjert (Mota’cilla ’flava), gul og
gulgrøn vipstjert. Engfugl. Ret alm. i
Danm. Trækfugl,
gulvlak, hårdttørrende, slidstærke lakker,
der står mod afvaskning. Alm. g tørrer
i løbet af 8-24 timer; særlig
hurtigtørrende er »4-timers g«,
gul ål, den alm. ferskvandsål under
opvæksten (efter glasål-stadiet).
Gum’binnen, by i den sovj. del af det
tidl. Østpreussen, 0 f. Kaliningrad
(Kö-nigsberg); vigtigt banecentrum. Ved G
stod under 1. Verdenskrig det første
ty.-russ. slag (18.-20. 8. 1914). Sovj. 1945.
gumlere (Xen’arthra), sydamer.
pattedyrorden, m. reducerede ei. forsvundne
tænder, samt ekstra ledforb. i
lændehvirvlerne. Hertil bteltedyr, dovendyr og
myreslugere. Tidl. regnedes også jordsvin og
skældyr til g, der da betegnedes som
Edentata.

Gumlösa [’güm-j, sv. sogn, ØNØ f.
Håssle-holm (Skåne); Sv.s ældste teglstenskirke
(1191).

’gumma (nylat. af gr. kömmi gummi),
be-tændelsesagtige knuder i hud ei. organer
som følge af syfilis i det tertiære stadium,
gummelyd, føner., d. s. s. supradentaler.
gummer, populær betegn, for tandkødet,
gingiva.

Gum’merus, Jaakko (1870-1933), fi. teo
log; prof. i kirkehist. i Helsinki 1900,
biskop i Borgå (1920) og Tampere
(1923). Frugtbar kirkehist. forfatter;
førerskikkelse i kirkens liv.
gummi (lat. gummi, gr. kömmi, antagelig
fra ægypt. gemai) betegner dels såk.plan
te-g, f. eks. g arabicum og tragant og dels
kautsjuk o. 1. produkter, især
vulkaniseret kautsjuk, som er en af den
moderne tekniks vigtigste hjælpemidler, idet
verdensforbruget fra 1910 til 1936 er
steget fra ca. 70 000 til ca. I mill. t. En-

Gunnar Gunnarsson. J. E. Gunnerus.

delig anv. g som betegn, for syntetisk g;
kautsjuk (g elasticum) fremkommer
ved oparbejdning af mælkesaften (latex),
som flyder ud af visse træer (f. eks. Hevea
brasiliensis) efter indsnit i barken.
Kautsjuk benyttedes allerede af de
sydamerikanske indianere i 15. årh.
g-industrien tog form efter Mclntosh’s
anvendelse af g til vandtætimprægnering,
Good-years opdagelse af
vulkanisationspro-cessen (1839) og især efter indførelsen af
luftringe til cykler (Dunlop) og senere
bildæk. Opr. havde Brasilien monopol på
levering af råkautsjuk, fremstillet ved
primitiv rygning af latex fra
vildtvoksende træer. Men efter at engl. Sir Henry
Wickham (1846-1928) i beg. af 1870erne
havde udsmuglet 70 000 udvalgte frø,
anlagdes g-plantager i engelsk (og holl.)
Indonesien, og kautsjuk fremstilles nu i
store mængder, så at verdensprisen til
tider har været trykket ned til urentable
minima. Latex indeholder ca. 33%
kautsjuk i form af en emulsion (suspension) af
mikroskopiske kugler (diameter l/io-2
hvor 1 m = Viooo mm), der består af
isopren-polymerisater. Latex bringes til
at koagulere med f. eks. eddikesyre,
vaskes, valses og tørres; under kraftig
æltning i valseværker iblandes forsk,
stoffer: vulkaniseringsmidler (svovl),
vulka-niseringsacceleratorer, styrkende
pigmenter (spec. zinkhvidt og carbon black),
antiældningsmidler (der modvirker at g
bliver hårdt og sprækker), fyld- og
farvestoffer osv. Vulkaniseringen giver
kautsjuk form- og temperaturbestandighed;
med stigende svovl-indhold fås: blød g,
hård g og ebonit (30-50 % svovl). Til
formning af g-varer før vulkaniseringen
benyttes en lang række metoder og
apparater. Således fås plader ved udvalsning
af g-blandingen, vandtæt stof ved at
belægge stoffet med en opløsning af g i
benzol; neddyppes forme i en så’dan
opløsning,kan tynde genstande, g-handskero.l.,
fremstilles. Slanger fremstilles ved
udpresning af g-blandingen gnm. et mundstykke;
bilringe opbygges af flere lag, hvoraf
nogle indeholder g-imprægnerede
tvundne tråde, f. eks. stræklærred. Til iblanding
i g benyttes betydelige mængder
g-rege-nerat fremstillet af brugt g, hvoraf ved
forsk, behandling lærredsindlæg osv. er
fjernet. Angående syntetisk g se
formstoffer og buna.

Verdensproduktionen af naturgummi
androg 1947 ca. I 290 000 t; heraf prod. Afr.
og S-Amer. nogle få procent, Asien resten.
De vigtigste kautsjuk-lande er Malaja
(1947: 656 000 t), Holl. Indien (1947:
300 000 t), Indokina, Ceylon og Thailand.
Endv. prod. Bras. vild-kautsjuk, desuden
kautsjuk fra plantager, især ved
Tapajoz-floden (Ford). I Indien dyrkes kautsjuk i
plantager på Malabarkysten, desuden
vildtvoksende gummifigentræ i Assam.
Endelig er det lykkedes Sovj. at udvinde
kautsjuk af urter, især af kurv-planten
kok-sagys. - Omtrent hele prod. går i
verdenshandelen. Heraf importerer USA
omkr. halvdelen. Centrum for USAs
g-industri er Akron, der forsyner
automo-bilfabr. i Detroit og Cleveland (Ford og
Chevrolet). Nr. 2 bl. importørerne er Engl.
-Verdensprod. af
kunst-kautsjuk(kunst-g) ansloges 1947 til under 1 mill. t; heraf
prod. USA 517 000 t, Canada 43 000 t og
Tyskl. 8 000 t. Efter det voldsomme
opsving for kunstgummiprod. under 2.
Verdenskrig var prod. atter faldende,
gummi a’rabicum, udflod fra barken af
visse til mimosefam. hørende Acacia-

arter, der vokser i Afr. og Austr. g
danner, udrørt i vand, en gummislim, der
bl. a. anv. som klæbemiddel. g anv. også
som fortykkelsesmiddel ved tøjtryk og
i med. Betegn, arab. gummi anv. ofte
om alle vandopløselige gummiarter,
gummiflod [-fbft], planters afsondring af
gummiagtig vædske; 1) g hos agurk
skyldes knopcellesvampen Cladosporium
cu-cumerinum, der på frugterne fremkalder
små, indsunkne pletter. Huden i disse
brister, og klare ravfarvede, gummiagtige
dråber træder frem. g optræder både på
friland og i hus; 2) g hos stenfrugttræer
viser sig ved, at barken revner, og klare
gummidråber bryder frem. Årsagerne til
g er endnu ikke helt opklaret, g kan
medføre, at talr. grene dør.
gummigut (gummi + lat. gutta dråbe),
afsondringsprodukt (gummi) fra
stammen af Garcinia hanburgi. Har kraftige
fysiol. virkninger som afføringsmiddel.
Anv. desuden til akvarelfarver og til
farvning af spritlakker,
’gummiharpikser, harpikser, der
indeholder plantegummi,
gummilak, et harpiksagtigt stof, der ved
stikket af lakskjoldlusen (Coccus lacca)
frembringes på grenene af forsk, ostind.
træer, f. eks. Ficus og Croton. Af g
udvindes farvestof og forsk, slags lak, f. eks.
shellak.

gummistrømpe, strømpe således
indvævet med kautsjuktråde, at den udøver
et jævnt elastisk tryk på benet. Anv. ved
tilbøjelighed til hævede ben (f. eks. ved
åreknuder ei. efter årebetændelse).
gummitryk, 1) forældet fot.
kopierings-metode, beroende på, at gummi arabicum
tilsat kaliumdikromat bliver uopløseligt
under lysets påvirkning, g anv. v.
farve-fot; 2) ofte anv. betegn, for offsettryk,
gummitræ (’Ficus e’lastica), art af
mor-bærfamilen, dyrkes
som stueplante, har
aflange, læderagtige
blade.
Hjemmehørende i Ostindien,
hvor den bliver et
stort træ, hvis
mælkesaft kan tappes
til fremstilling af
kautsjuk; har dog
ingen betydn. mere.
Gunderslev’hol’m,
hovedgård NV f.
Næstved; fra 1803

i slægten Neergaards eje. Bygn. opført
1729 af C. A. Plessen ombygget 1787,
fredet i kl. A.
’Gundestrup-kedelen, en 43 cm h. og
lige så bred sølvkedel; fandtes i 1891 i
Rævemose ved Gundestrup,
V-Himmer-land. Den består af en drevet skål og

Gummitræ.

derover 5 indre og 8 ydre plader med
drevne reliefbilleder, indvendig scener
og optrin, udvendig gudebilleder. I
bunden en plade med billede af en dræbt
tyr. Stammer fra SØ-Eur. og er lavet et
par årh. f. Kr.

Gundlach-Pedersen [’gonlak], Oscar (f.
1886), da. arkitekt. Da. Købestævne i
Fredericia (1915), Forum (1926,
saboteret 1943, genopført 1947), Vægtergården
(1932-33) og Ingeniørforeningens Hus
(1934-35, bombeskadet 1945 v.
bombeangrebet på Shell-huset, genopf. 1947) i
Kbh. m. m.

’Gundolf, Friedrich, egl. Gundelflnger
(1880-1931), ty. litteraturhistoriker, prof.
i Heidelberg. G, der er påvirket af Stefan
George, spillede en ledende rolle ved
overvindelsen af positivismen i litt.forsknin-

1732

1723

1724 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free