Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gulspurv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gundulic
Gustav
Gustav 1. Vasa.
Gustav 2. Adolf.
Gustav 3.
Gustav 4. Adolf.
Gustav 5.
Kronpr. Gustav Adolf.
Gunhildkorset.
gen; Goethe (1916), ordrig,
monumentali-serende.
Gundulic [’gundulitj], Ivan (1588-1638),
dalmatisk-kroat. digter fra Dubrovniks
Renæssancetid, påvirket af Tasso og
Ariosto.
Gunhild, nord. kvindenavn (hvert af
ordets to led betyder kamp).
Gunhild. 1) Harald Blåtands 2. dronning,
Svend Tveskægs moder. - 2) Svend
Tveskægs 1. dronning, moder til Harald 2.
og Knud den Store, datter af hertug
Mieszko af Polen. - 3) Datter af Knud
den Store, 1036 g. m. den senere kejser
Henrik 3. - 4) No.
jarledatter, g. m.
kong Anund Jakob
af Sv. og derpå m.
Svend Estridsen,
som forskød hende.
- 5) Erik
Blodøkses hustru,
moder til Harald
Gråfell. •
Gunhildkorset, et
med kristelige
allegoriske billeder
udsmykket kors i
hvalrostand, som
ca. 1100 er skåret til Svend Estridsens
datter G. Nu i Nationalmuseet.
gunite [’gånait] (eng. gun (cement)kanon),
betegn, for cementmørtel anbragt med
mørtelsprøjte.
’Gunkel, Hermann (1862-1932), ty.
gam-meltestamentl. forsker, en af de
ypperste repr. for den rel.hist. skole. Har
skrevet meget læste kommentarer til 1. Mos.
og Salmerne.
’Gunlad ei. Gun’løde, i nord. mytol. en
jættemø, Suttungs datter; vogtede
skjaldemjøden.
£unn (oldn. gunnr kamp), for- og efterled
i en mængde nord. personnavne: Gunnar,
Gunhild, Thorgun osv.
Gunnar på Hlidarende (isl. Hlibarendi)
(ca. 945-90), isl. storbonde; hovedperson
i 1. halvdel af Njåls saga.
Gunnarsson, Gunnar (f. 1889), isl.-da.
forfatter, bosat i Danm. 1906-39. Fik
sit gennembrud med romanen
Borgslæg-tens Hist. 1-4 (1912-14). G-s senere
romaner er dels hist., Edbrødre (1918), Jon
Arason (1930), dels psyk., Livets Strand
(1915), Varg i Veum (1916), Salige er de
Enfoldige (1920), og autobiogr., Drengen
(1917), Kirken på Bjerget (1923-28). Ved
sin livlige og poetiske fortællemåde, isl.
særpræg og folkeligt romantiske tone har
G opnået stor popularitet i en række
lande, men først sen isl. anerkendelse.
(Portræt sp. 1733).
Gunnbjørns Fjæld, Grønl.s højeste
bjerg (3700 m), en nunatak i Knud
Rasmussens land.
Gunner (ca. 1152-1251), biskop i Viborg
1222, hentede 1229 Valdemar den Unges
brud Eleonore af Portugal. Hovedandel
i Jyske Lovs affattelse 1241.
Gunner, Janus B. K. (f. 1882), da.
civilingeniør. 1917 prof. i tegning ved Danm.s
Tekn. Højskole.
’Gunnera (efter J. E. Gunnerus), slægt af
vandspirfam. En art, G chilensis,
hjemmehørende i Chile og Peru; prydplante
i da. haver.
Gun’nerus, Johan Ernst (1718-73), no.
biskop. F. i Kristiania, efter studier i
Tyskl. kommunitetsprovst i Kbh. 1755,
biskoppens vikar v. univ.; 1758-73 biskop
i Trondhjem, udg. naturvidensk. skr.
(Flora norvegica 1766-72), oprettede s. m.
Suhm og Schøning videnskabsselskabet
37*
1735
i Trondhjem; udkastede plan om no.
univ., udarbejdede for Struensee
reformplan f. univ. i Kbh. (Portræt sp. 1733).
Gunnlaugs saga ormstungu, da.
Gunn-log Ormstunges Saga, islændingesaga fra
midten af 13. årh. Handlingen, der
foregår omkr. år 1000, skildrer de to
romantisk tegnede skjalde Gunnlaugr og Hrafns
rivalisering og død i tvekamp om deres
fælles elskede, Helga den Fagre.
Gunther [’gån/or], John (f. 1901), amer.
journalist og forfatter. Har udg. Inside
Europe (1936, da. Bag Eur.s Kulissers, ä.)
Inside Asia (1939, da. s. å.), Inside USA
(1947).
’Guntram, frankerkonge i Burgund 561-
93, søn af Chlotar 1.
Gun’vor, nord. kvindenavn; glda.
Gun-nur, blev til Gunner og faldt s. m.
mandsnavnet. Endnu er Gunner
kvindenavn i jysk.
guppy, d. s. s. millionfisk.
gu’ra’nier betegn, en del sydasiat,
ferskvandsfisk af de labyrintgælledes fam.
Bugfinnerne forlængede i lange tråde.
Hertil adsk. akvariefisk,
gurgling, rensning af svælget v. hj. af
desinficerende vædsker, g er af ringe
effekt og kan være skadelig, hvis der
anv. stærkt desinficerende vædsker.
Saltvand ei. kamillete er at foretrække,
gurke’meje (’Curcuma ’longa), art af
ingefærfam., d. s. s. kurkuma.
’gurkha (eng. [’guaks]), herskende folk i
Nepäl, af rajputisk afstamning med
hindi-dialekt, g-afdelinger tjente i stor
udstrækn. i den brit. hær i Indien.
’Gurlitt, Cornelius (1850-1938), ty.
kunsthistoriker, søn af Louis G. Hans
Ge-schichte des Barockstils, des Rokoko und
des Klassizismus 1-3 (1886-89), Die
Bau-kunst Konstantinopels 1-2 (1912) har
øvet bet. indflydelse på eur.
kunstforskning.
’Gurlitt, Louis (1812-97), ty. maler. Elev
af akad. i Kbh. Stærk tilknytn. til Danm.
Landskaber, ofte med da. og ital. motiver.
Gurre, ruin af middelalderlig vandborg i
nu udtørret del af G Sø; det store
midttårn, der har været indrettet til beboelse,
må stamme fra omkr. 1200. Valdemar
Atterdag har sandsynligvis opført
ringmuren m. de 4 hjørnetårne. Borgkapel,
stald og økonomibygn. lå på det faste
land 0 f. borgen.
Gurre Sø, sjæll. sø, 7 km V f. Helsingør;
2,4 km2; afløb gnm. Gurre Å til Esrum
Kanal.
’gurü (sanskrit: vægtig, ærværdig), ind.
betegn, for lærer, spec. rel. lærer, særlig
de hinduistiske sekters ledere.
’Gusev [-sef], russ. navn på Gumbinnen.
’Gusev [-sef], Fjodor (f. 1904), sovj.
diplomat. 1937 i udenrigskommissariatet,
derefter gesandt i Canada, aug.
1943-aug. 1946 ambassadør i London. Deltog
i Jalta-konf. febr. 1945,
vice-udenrigs-min. aug. 1946 (efter Litvinov), deltog i
stedfortrædernes møde i London jan. 1947.
’gusla (serb. gusle), serbisk
musikinstrument, enstrenget og m. sangbund af skind,
’gusli, russ. citherlign. strengeinstrument.
Gustaf-Janson, Gösta (f. 1902), sv.
forfatter. Har m. de effektrige og
velfortalte romaner Gubben kommer (1934, da.
1935) og Stora famnen (1937; da.
Mennesker og Millionærer, 1938) vundet talr.,
også da. læsere.
’Gustafson [-vs-], Gabriel /4dolf
(1853-1915), sv.-no. arkæolog. Forestod
udgravningen af Oseberg-skibet.
Gustav (1887-1944), da. prins. Yngste søn
af Fred. 8., officer, levede fra 1926 som
1736
godsejer på Egelund ved Frederiksborg;
ugift."
Gustav (o ff". Gustaf), sv. konger. Gustav 1.
Vasa (1496-1560), reg. 1523-60. Opr.
tilsluttet Sturepartiet, forræderisk fanget
af Chr. 2.; undkom 1519 fra Kalvø;
rejste oprør i Dalarna, 1521 sv.
rigsforstander, 1523 sv. konge. Skabte trods
serie oprør stærk sv. centralmagt;
inddrog kirkegodserne. Gennemførte
reformation efter rigsdag i Västerås 1527;
gik mod Lübeck i Grevens Fejde, i øvr.
mistroisk mod Danm. Gennemførte 1544
arvekongedømme. Styrede de vældige
krongodser hårdt og dygtigt, skabte
stærkt rige. Grundlægger af den nyere
tids Sv. - Gustav 2. Adolf
(1594-1632), reg. 1611-32. Søn af Karl 9., blev
konge midt under Kalmarkrigen, som
G afviklede uden alvorligt nederlag.
Underskrev hård . håndfæstning, men kom
i godt forhold til højadelen, hvis leder
Axel Oxenstierna blev G-s kansler;
beherskede ligeledes rigsdagen. Tvang 1617
Rusl. til afståelse af Ingermanland og
Kexholm len (Stolbova); slog sin fætter
Sigismund af Polen, tog Livland og preus.
havnebyer (toldindtægter) i
Altmark-stilstanden 1629. Greb derpå ind i
30-årskrigen efter sin konkurrent Chr. 4.s
nederlag. Støttede sig til veluddannet
hær af udskrevne sv. tropper, hvortil
senere kom en mængde ty., til sv.
våbenfabrikation og kobbereksport, men fik
alligevel svært ved at finansiere krigen.
Besatte Pommern, tvang Brandenburg
og Sachsen over på sin side; slog Tilly
ved Breitenfeld 1631, trængte frem i
V-og S-Tyskl., standset 1632 af
Wallenstein ud for Nürnberg, faldt s. å. i sejrrig
kamp ved Lützen. G-s motiver til
indgreb i ty. krig er omstridte; både rel.
motiver og ønsket om sv.
stormagtsstil-lingen ved Østersøen har vejet til.
-Gustav 3. (1746-92), reg. 1771-92. Søn
af Adolf Frederik; styrtede 1772
frihedstidens forfatn. ved statskup, skabte
stærkere kongemagt i samarb. m. rigsdagen.
Reformer i oplyst enevælde-retning
(større religions- og trykkefrihed,
forvaltningsreformer); svagere i 1780erne.
Livligt interesseret i kunst og litt., særlig
teater. Gennemdrev 1788 krig m. Rusl.,
men mødte åben lydighedsnægtelse i
officerskredse (Anjala-forb.); vendte
stemningen, da Danm. erklærede krig,
gennemtvang 1789 »forenings- og
sikkerheds-akten«, der gjorde G 3. praktisk talt
enevældig, trods bitter opposition i
adels-kredse. Hævdede sv. flådemagt mod Rusl.
og sluttede fred (status quo) 1790;
arbejdede for.eur. fællesop^ræden mod Fr.
Revolution, myrdedes marts 1792 på et
maskebal ved adelig sammensværgelse.
-Gustav 4. Adolf (1778-1837), reg.
1792-1809. Søn af G. 3., tiltrådte reg.
1796, arbejdede for landbrugsreformer.
Fanatisk modstander af Napoleon 1.,
fast allieret m. Sv.s vigtigste kunde Engl.;
tabte Fini. ved russ. angreb 1808, men
fastholdt enevælde og krigspolitik,
styrtet ved militærkup marts 1809, forvist
fra Sv. Død i St. Gallen. G-s stivsind og
fikse ideer grænsede til sindssyge. —
Gustav 5. (f. 16.6.1858), reg. siden
1907. Søn af Oscar 2., g. m. Victoria af
Baden (1862-1930). Har hævdet
personlig indflydelse i sv. politik (Staaffsfald
1914 med dannelsen af min.
Hammar-skjöld; undgik konflikt m. Tyskl. under
2. Verdenskrig). Bidrog til møderne ml.
nord. statsoverhoveder under 1.
Verdenskrig og 1939. (Portrætter).
1737
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
