- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1738,1739,1740

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gulspurv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gustav Adolf

gyldenris

Søren Gyldendal. Ulrik Chr. Gyldenløve. Ulrik Fr. Gyldenløve. Th. Gyllembourg.

Gustav Adolf (f. 11.11.1882),sv.kronprins,
søn af Gustav 5. 1905 g. m. Margareta af
Connaught (1882-1920): 1923 m. Louise
Mountbatten (f. 1889). I første ægteskab
fader til dronning Ingrid af Danmark.
(Portræt sp. 1737).

Gustav Adolf (1906-47), sv. arveprins,
søn af kronprins Gustav Adolf. 1932 g. m.
Sibylla af Sachsen-Koburg-Gotha, fader
til prinsesserne Margaretha (f. 1934),
Birgitta (f. 1937), Desirée (f. 1938), Christina
(f. 1943) og arveprins Carl Gustaf (1946).
Omkom 26. 1. 1947 v. flyveulykke i
Kastrup.

Gustav Adolf-Foreningen, stiftet 1832
af ty. protestanter for at støtte
protestanter i kat. områder (mods. d. kat.
Bonifacius-Forening).

Gustav Adolfs Akade ’mien, sv. vidensk.
selskab f. folkelivsforskning, stiftet 1932
på 300-årsdagen f. Gustav Adolfs død.

gustavi’a’nere, tilhængere af Gustav 3.
(i Sv.).

gustavi’a’nsk stil, den i Sv. under
Gustav 3. herskende kunststil, nærmest
svarende til Louis-seize-stil.

Gustavi’anum, det gl. univ. i Uppsala,
opført omkr. 1623, nu zool. museum
m. m.

Gustav Siegfried Eins, ty. illegal
sender, opkaldt efter to off.
værnemagts-sendere Siegfried og Gustav. Udsendte
under 2. Verdenskrig programmer
beregnet for de menige ty. soldater. Dens
propaganda var til gunst for den ty. hær,
men mod den ty. regering, Ital. og de
Allierede.

Gustavskirken, den sv. kirke i Kbh.,
opført 1908-11 af domkirkearkitek
Theodor Wåhlin (f. 1864), Lund.

gut (eng: tarm), strenge, fremstillet af
silkemasse fra silkeormen, anv. til
for-farig for fiskeliner (fishgut).

Gute’hoffnungshütte i Oberhausen,
Ruhrområdets ældste hytteværk, grl.
1810, omfatter fl. kul- og jerngruber
samt højovne, valseværker, stålværker,
smedier o. s. v. G beskæftigede før 2.
Verdenskrig 35 000 mand.

’Gutenberg, Johann (ca. 1397-1467), f. ?
Mainz; opfandt støbeinstrument til
fremstilling af løse typer, og skabte dermed
grundlaget for bogtryk. G-s egl. navn
var Johann Gensfleisch, men han tog navn
efter moderens adelige familie. Efter
nogle vandreår grl. G i 1440 i Mainz et
trykkeri, som fra 1450 finansieredes af
Joh. Fust. 1455 udkom G-s hovedværk,
den 42-lioiede bibel, i dag vistnok den
højst betalte inkunabel. Efter en proces
med Fust måtte G forlade sit trykkeri
og blev 1465 optaget i ærkebispen af
Mainz’ hofstat. Om hans sidste års
virksomhed vides kun lidt.

Gutenberg’hu’s, forretningsejendom i
Kbh., rummer Egmont H. Petersens
Kgl. Hof-Bogtrykkeri.

Guts Muths [’gu:tsmu:ts], Johann
Christoph Friedrich (1759-1839), ty.
gymnastik pædagog. Hans Gymnastik fur
die Jugend (1793) har haft langvarig
indflydelse på ty., da. og fr. gymnastik.

’gutta ’cavat ’lapidem (lat: dråben
udhuler stenen), lat. ordsprog.

gutta’perka (malajisk gétah gummi +
pércha gummitræ), den indtørrede
mælkesaft fra visse på de ostindiske øer
voksende træer, g er beslægtet med
kaut-sjuk, men adskiller sig fra denne ved
større modstandsdygtighed mod vand og
ved større plasticitet, g vulkaniseres i
reglen ikke. Anv. især i
galvanopla-stikken og som isolationsmateriale.

guttation (lat. gutta dråbe), bot.,
udskillelse af vanddråber fra blade i varme,
fugtige nætter, g skyldes vædsketrykket
i roden.

’Guttorm Sigurdssøn (1200-04),
sønnesøn af Sverre, opstillet som no. konge
af birkebeinerne 1204.
guttu’ra’ler (lat.), strubelyd: velarer ei.
laryngaler.

guttu’ra’ltone, tone, der skæmmes af

fejlagtig strube- ei. tungeartikulation,
’guttæ (lat.), arkit., dråbelignende
prydelser på den doriske søjleordens bjælke værk
(se dorisk stil),
guver’nante (fr.), privatlærerinde (især
indfødt fransklærerinde), opdragerinde f.
hjemmeunderviste børn.
guvernement [-’mai?] (fr. gouvernement),
guvernørembede; guvernørkontor;
guvernørstyret provins,
guver’nø’r (fr.), styrer af guvernement,
provins, koloni ei. (USA) enkeltstat. Anv.
tillige om den øverstbefalende i en stor
garnison og i Engl. og Frankr. om
overdirektøren henh. for Bank of England
og Banque de France. I ældre tid om
den, der opdrager cn prins.
Guyau [giji’jo], Jean Marie (1854-88), fr.
filosof. Hævdede i Esquisse d’une morale
sans obligation ni sanction (1885), at
grundlaget for moralsk forpligtelse er
livets egen overstrømmende kraft, s6m
fører til altruisme.
Guyenne [gai’jæn], lat. Aquitania, sydfr.
landskab omkr. Bordeaux. Fra 12. årh.
under eng. konger, definitivt under den
fr. krone 1453.
Guynemer [gin’mæ:r], Georges
(1894-1917), Frankrigs berømteste jagerflyver
fra 1. Verdenskrig. Nedskød 53 fjendtl.
fly i løbet af ca. l’/j år. Selv nedskudt.
Guyon [gai’jä], Jeanne-Marie de la
Motte-(1648-1717), fr. kvindelig mystiker.
Regnes nærmest til kvietismen. Hendes
værker fylder ca. 30 bind.
Guys [ öys] (fr. [gqi:s]). Constantin
(1805-92), holl. tegner. Hans flot
henkastede tuschtegn. skildrer det letlevende
Paris under det 2. kejserdømme,
guz [gäz], længdemål i Indien og Iran;

i Bengalen = 1 yard
Gwalior (eng. [’gwa:liå:]), ind. Gopädri,
indisk fyrstestat, tilsluttet Hindustan
på højsletten S f. Delhi; 68 291 km2;
4 006 000 indb. (1941).
G-vitamin, forladt betegn, for et af
B-vitaminerne, nicotinsyren ei. P-P
vitamin.

Gwynn [gwinj, Nell (1650-87), eng.
skuespillerinde. Tidligt Karl 2.s elskerinde
og udnævnt til lady of the bedchamber
hos dronningen.
Gyangtse [dsarjtsa], handelsby i S-Tibet;

lamakloster.
Gyde Petersen, Hans (1862-1943), da.
billedhugger og maler; Gud Kaldte (1896)
og buste af Krøyer (1907, begge
kunstmus.); som maler bl. a. motiver fra
Dyrehaven,
gydning, hos fiskene afgivelse af
køns-produkter.

’Gyges (7. årh. f. Kr.), konge i Lydien.
’gyl’den (overs, af lat. aureus gylden), 1)
opr. navnet på den i Firenze fra 1252
prægede guldmønt (florin) og ty. og
ung. efterligninger deraf. Særlig alm. var
rhinske gylden, prægede efter en
møntkonvention ml. de rhinske kurfyrster. I
Danm. prægedes guldgylden under de
første oldenborgske konger. - 2) Ty.
sølv-g, præget fra ca. 1500; fik snart
navnet Thaier (da. daler). - 3) Holl.
møntenhed siden 1679 (holl. gulden).

Gyldenblonde, Den, pseud. f.PovlSabroe.

Gyldenbørste, guden Frejs galt.

Gyldendal Norsk Forlag, grl. 1925,
da Gyldendalske Bogh. i Kbh. ophævede
sin no. afd. Aktiekapital: 1,2 mill. kr.

Gyldendalske Boghandel, Nordisk
Forlag, grl. 1770 i Kbh. af Søren
Gyldendal (1742-1802) (Portr.), fra 1787 i
sit nuværende officin i Klareboderne. 1809
solgte S. Gyldendals enke forlaget til
svigersønnen Jac. Deichmann. 1850
overtog Fr. Hegel ledelsen og under ham
kom forlaget til at indtage en førende
stilling. 1887 efterfulgtes han af sønnen
Jacob Hegel. Ved sammenslutn. med Det
Nord. Forlag blev G 1903 aktieselskab,
i en årrække ledet af 3 direktører (bl. a.
Ernst Bojesen og Peter Nansen). I 1925
bortsolgtes forlagets no. afd. til et no.
selskab. G, der omfatter næsten alle
forlagsgrene, har eget bogtrykkeri,
bogbinderi og reproduktionsanstalt. Admin.
dir.: mag. art. Ingeborg Andersen.

Gyldenholm, hovedgård SØ f. Slagelse.
Bygn. fra 1864 (arkitekt Herholdt),
indvendig dekoreret af Hilker.

gyldenlak (Chei’ranthus), slægt af
kors-blomstfam. Urter ei.
halvbuske med gule
ei. rosenrøde blomster.
10 arter, især
Middelhavslandene; alm. g
(C. cheiri) dyrkes i fl.
varieteter i Danm.

Gyldenlund, ca.
1671-1733 navn for nuv.
Charlottenlund.

gyldenlæder,
forsølvede og med
guld-fer-nis overtrukne skind,
pyntet med punslede
mønstre, senere også
med relieftrykte ei.
oliemalede billeder, g
til vægtapeter kendes i Spanien i 14.
årh., i Danm i 17. og 18. årh.

Gyldenlæder.

Gyldenløve, Ulrik Christian (1630-58),
søn afChr. 4. og Vibeke Kruse. Kæmpede
tappert under Karl-Gustav-krigene.
Tilhørte ledelsen i Kbh. under belejringen
1658, døde dec. s. å. (Portræt).

Gyldenløve, Ulrik Frederik (1638-1704),
søn af Fred. 3. og Margrethe Pape.
1664-99 statholder i No., som G styrede
dygtigt, og hvorfra han ledede effektivt
felttog mod Sv. under Skånske Krig
(Gyldenløvefejden). Ægtede 1659
hemmeligt Sofie Urne; ægteskab m. Marie
Grubbe 1660-70 opløst efter gensidig
utroskab; 1677 g. m. Antoinette Augusta
af Aldenburg. Støttede en tid Griffenfeld,
men sympatiserede med hans fald 1676.
Byggede Charlottenborg i
København. (Portræt).

Gyldenløves Flak, grund
N f. Møn, 5 m vand.

Gyldenløveshøj, Sjællands
højeste punkt (126 m), 12
km NNØ f. Ringsted.

Gyldenmund, Oluf(å. 1553),
da. reformator, prof. i teol.,
biskop i Hjørring 1548.

gyldenris (Soli’dago), slægt
af kurvblomstfam: Urter
med små, gulblomstred
kurve i en sammensat stand. 80
arter, især i N-Arner. En
art vildtvoksende i Danm.
Fl. arter dyrkes i haver. Gyldenris.

1732

1723

1738 1732

Alm. gyldenlak.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free