- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1741,1742,1743

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gulspurv ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gyldensten

gyrosigte

Gyldensten, hovedgård 0 f. Bogense;
hed opr. Enggård, fra 1720 G som
hovedsæde i grevskabet G (afløst 1922); i

slægten Bernstorffs eje fra 1827. Bygn.
opført 1640. ombygget kort efter 1700,
fredet i kl. A.

Gyldenstierne, da. adelsslægt, kendt fra
13. årh., mægtige godsejere og
rigsråds-politikere i 15.-16. årh. Uddøde i Danm.
1729; i Sv. under navn Gyllenstierna.

gyldental, det tal, som angiver et års
nr. i den 19-årige cyklus, efter hvis
forløb Månens faser falder på omtr. samme
daium.

gyldighed, filos., 1) en sætning, som er
bevist at være sand inden for et
område, siges at have g inden for dette;
2) et begreb, som passer på en gruppe
genstande, siges at have g for disse.

Gyldne Bog, Den (ital. ’libro ’d’oro),
fortegnelse over adelsslægterne i Det
Store Råd i Venezia (ingen tilgang efter
1297), brændt 1797, da franskmændene
erobrede byen.

Gyldne Bulle, Den, navn på de
særligt vigtige dokumenter, der besegledes
med guldsegl, f. eks. Andreas 2. af
Ungarns privilegier til adelen 1222 og
Karl 4. af Tysklands anerkendelse af
kurfyrsternes stilling 1356.

Gyldne Horde, Den, en af Djengiz-Khans
mongolstammer, der 1241 slog hertug
Henrik af Schlesien ved Legnica; grl.
kanatet Kaptjak (ei. Kiptjak) og
dominerede til 1380 i Rusl. Bukkede ca.
1486 under for tartarerne.

Gyldne Horn, Det, tyrk. Haliç, 7 km 1.
bugt fra Bosporus. Istanbuls havn.

Gyldne Port, Den, da. navn på Golden
Gate.

gyldne rose, den, pavelig orden; gives kun
til katolske fyrstelige personer.

gyldne skind, det, skindet af en
sagnagtig vædder, der i Kolchis bevogtedes
af en drage. Erhvervet af Jason.

gyldne snit, det, ei. højdeling af et
liniestykke er en deling af det i to stykker,
således at det mindste forholder sig til
det største, som dette til hele liniestykket,
g er et æstetisk tiltalende delingsforh.
og derfor ofte anv. ved
bygningskonstruktioner.

gyldne vlies, den [-fli’s] (holl. vlies skind;
det gyldne skind som
Jason hentede i
Kolchis), opr.
burgun-disk orden, stiftet
1429. - Efter at
Habsburgerne, som
havde arvet g, var
uddøde i Spanien,
deltes den 1713 i
en sp. og en østr. gren, der bestod til
henh. 1931 og 1918. Ordenstegnet, et
gyldent vædderskind, blev båret i kæde
over brystet ei. rødt bånd om halsen,
g havde 1 klasse.

gyldne årer, populært udtryk for
hæmorroider.

’Gylfaginning ((kong) Gylfes
blændværk), en dialogformet fremstilling af
nord. mytol., 1. del af Snorres Edda.

Gylfe (sv. [gylva]), sv. sagnkonge, især kendt
som titelfig. i »Gylfaginning« og fra
Gefion sagnet.

Gyllembourg [’gybmbu’r], Thomasine, f.
Buntzen (1773-1856), da. forf. Næppe
17 år gl. gift med P. A. Heiberg, ved hvis
forvisning 1800 hun vovede sit rygte på
et forhold til en sv. baron, hvem hun
ægtede 1801. Efter hans død 1815 boede
hun næsten hele resten af sit liv sammen
med sin søn, J. L. Heiberg, og fremtrådte

i hans tidsskr. »Den flyvende Post« 1827
med sit første værk, indledn. til en lang
rk. anonyme »Hverdagshist.« (snarere
romaner end noveller), hvis
menneskekundskab og fordomsfrihed har en smag
af 18. årh., og hvis emner peger frem mod
senere realisme. (Portræt sp. 1739).

Gyllenborg [’jylanbårj], Carl
(1679-1746), sv. politiker, greve. Modstander
af Arvid Horn, stiftede i 1730erne
Hattepartiet; kancellipræsident fra 1739,
havde hovedansvar for nederlaget mod
Rusland 1741-43.

Gyllenborg [’jybnbårj], Gustaf Fredrik
(1731-1808), sv. greve og digter,
tilhørte kredsen omkr. fru Nordenflycht.
G-s hovedværker er de
kulturpessimistiske læredigte Verldsföragtaren (1754),
Menniskjans elände (1762) og det
naturbeskrivende rokokodigt Vinterqväde( 1759).

Gyllenstierna [’jylsnlærna], Johan (1635
-80), sv. politiker. Bekæmpede
formynderstyret efter 1660; nøje knyttet til
Karl 11., bidrog afgørende til sejrene i
Skåne 1676-79. Talte for forståelse m.
Danm. efter Skånske Krig, forberedte
styrkelse af kongemagten, men døde
før stænderforsaml. 1680.

Gyllenstierna fjylanjærna], Kristina
(1494-1559), sv. adelsdame, g. m. Sten
Sture d. y. Forsvarede Sthlm. mod
Christian 2. til kapitulation sept. 1520;
fængsledes ved blodbadet i Sthlm. trods
amnestiløfte. Kom fri 1524.

Gylling’næs, hovedgård 0 f. Horsens, i
beg. af 15. årh. skænket til Maribo
Kloster; 1661-1801 under Åkær;
derefter indtil 1842 i den eng. slægt Smiths
eje.

gylp, 1) hos ugler o. a. fugle de boller af
ufordøjelige dele af føden (hår, knogler
o. 1.), som opgylpes og på denne måde
fjernes; 2) fast tøjfold, som skjuler en
række knapper, især anv. på
herrebenklæder og enradede frakker.

gylt (beslægtet m. galt), so, der er drægtig
første gang ei. ligger med første kuld
grise.

gymkhana [d3im’ka:na] (eng. &>wmastics
+ ind. ged-khänä boldbane), opvisning
af blandet idræt. Opr. brugt ved de eng.
mil. stationer i Indien.

gymnasi’ast (nylat.), gymnasieelev.

gym’na’sieskoler, i Danm. i alm:
4-år. mellemskole, 1-år. realklasse og
3-år. gymnasium (indtil 3 linier:
nysproglig. mat.-naturvidensk. og
klassisksproglig). Den afsluttende studentereks.
giver adgang til univ. 1949 fandtes 34
stats-, 22 komm. og 11 priv. g.

gym’na’sium (lat. af gr. gymnös nøgen),

1) i oldtiden idrætspladser. I de
omgivende anlæg og buegange førte
ungdommen samtaler med filosoffer og digtere;

2) fra 16. årh. højere skole, der
forbereder til univ., jfr. gymnasieskoler.

gymna’stik (gr. gymnastikos hvad der
hører til legemsøvelser, af gymnös nøgen,
grækerne udførte legemsøvelserne nøgne),
opr. de legemsøvelser, der dyrkedes i
oldtidens Grækenl., væsentligst løb, kast,
spring, brydning, øvelser, der nu alm.
samles under betegn, atletik; i denne
form genoptoges g under renæssancen,
men udvikl, fra slutn. af 18. årh. har
medført, at g nu hovedsagelig omfatter
sådanne øvelser, der specielt tager sigte
på en harmonisk udvikling af legemet.
Det første egl. g-system dannedes af
tyskeren Guts Muths (1753-1839); det
indførtes i Danm. 1798 af Franz
Nachte-gall. Dette system efterfulgtes af
svenskeren P. H. Lings langt mere
betydningsfulde g, som har præget de nord.
landes g, herunder navnlig skoleg, helt
op til vore dage. Gnm. danskeren
J. P. Muller fik hjemmeg vid udbredelse.
Endv. kan nævnes Niels Bukh, hvis på
de Ling’ske principper hvilende g har
øvet bet. indflydelse på mandsg i Danm.
For kvinders deltagelse i g har
krigsassessor Paul Petersen (1845-1906)
udført et bet. arbejde, men den første egl.
kvindeg skabtes af Elli Björkstén,
videreført i Danm. af Else Thomsen. Agnete
Bertram har i samarbejde med prof. J.
P. Lindhard skabt et g-system for
kvinder. Fl. andre former f. kvindeg er op-

stået, bl. a. Medau-g, hvor
musikledsagelse spiller en stor rolle. I den seneste tid
spores en stigende tendens til som et
vigtigt led i g at give undervisn. i
afslappende øvelser, idet man har erkendt det
mod. menneskes voksende behov for
afspænding af musklerne.
Gymnastikforeninger, De Danske,
landsorganisation, hvis formål er
ungdommens opdragelse gnm. gymnastik og
andet pædagogisk arbejde. Stiftet 1929.
1948:’1261 tilsluttede foreninger, 219 372
medl., heraf 98 940 aktive medl. over
14 år og 36 348 under 14 år.
Gymnastikinstitut, Statens, tidl. navn
på Danm.s Højskole for Legemsøvelser,
’gymno- (gr. gymnös nøgen), nøgen-,
gymno’spermæ (gymno- + sperma), bot.,

d. s. s. nøgenfrøede.
gyn-, d. s. s. gyno-, kvinde-,
gynandri (gyn- + andri), optræden af
hunblomster i normalt hanlige stande,
gynandromor’fisme (gyn- + andro +
morf + -isme), kimærisk, d. v. s.
sammensat, tvekønnethed hos individ, hvis ene
side er hunlig og anden hanlig. Ikke at
forveksle med hermafroditisme, alm.
tvekønnethed.
gynatre’si’ (gyn- + -atresi), medfødt
tillukning af de kvindelige kønsorganer,
gyner’ge’n (gyn- + gr. érgon arbejde),
vinsurt salt af ergotamin (alkaloid fFa
meldrøjers vampen),
uteruskontraheren-de, anv. i nyere tid mod migræne.
Gy’nerium, slægt af græskarfam., med
en stor, tætblomstret top med
eenkøn-nede blomster; Amer. — g anv. som
prydplante i vore haver, må dækkes
om vinteren,
gyno- (gr. gvné kvinde), kvinde-.
Gyn’t, Olaf (C. 1909), da. forfatter. Mange
digtsaml., hvoraf de bedste er Titanic
(1926), Aske og Gløder (1929), Verdens
Hjærte (1933) og Ildviolinen (1939).
Günther [’g-], Christian (f. 1886), sv.
diplomat. 1931-34 gesandt i Argentina-Chile,
1934-37 kabinetssekretær i
udenrigs-min., 1937-39 gesandt i Oslo. Dec.
1939—juli 1945 sv. udenrigsmin., så det
som hovedopgave at bevare sv.
neutralitet, skarpt angrebet af allieretvenlige
kredse for eftergivenhed over for ty.
krav. 1946 gesandt i Rom.
gynæko- (gr. gyné, genitiv gynaikös

kvinde), kvinde-,
gynæko’lo’g (gynæko- + -log),
lægespecialist i kvindesygdomme;
gynæko-lo’gi’, læren om kvindesygdomme.
’Gyproc (firmanavn, måske af lat.gypsum
gips + eng. rock klippe), byggeplader af
gipsmørtel med pap på begge sider.
Gyp’sophila [-ofi-] (gr. gypsos gips,
kridt + filos elskende), d. s. s. gipsurt.
gyro- (gr. gyros kreds), omdrejende,
omdrejnings-,

’gyroaffyring, søv., affyring af et skibs
kanoner v. hj. af en autom.
affyringsan-ordning, der bl. a. indeholder et gyroskop.
Granaterne forlader kanonmundingerne
under slingerage netop i det rette øjeblik,
g anv., når et skibs slingringsbe vægeiser
er så store, at det ikke mere er muligt
med de bedste retningsmidler at holde
sigte på målet i længere tid.
’gyroinstrumenter, flyveinstrum., hvis
virkemåde er baseret på
gyroskop-prin-cippet. Til g hører bl. a. de vigtige
flyveinstrumenter kursgyro og kunstig
horisont, som er pilotens hovedhjælpemiddel
under blindflyvning.
gyro’kopter (gyro- + -kopter, fork. af

helikopter), d. s. s. autogyro.
gyro’me’ter, apparat til måling af en

aksels omløbstal,
gyro’pla’n (gyro- + aeroplan), d. s. s.
autogyro.

gyrosigte, søv., autom. regnende sigte,
der v. hj. af et friktionsfrit ophængt
gyroskop beregner de for skydning mod
luftfly o. 1. hurtiggående mål nødv.
forsprings-vinkler. Kravene til bl. a. g-s
ophæng-ningsfjedre er meget store, idet disse ikke
må være sværere end ca. 1/10 000 tomme,
ligesom der kræves termostatanlæg, der
ml. -^20° og + 180° fahrenheit skal være
i stand til at holde den dæmpende vædske
ved konst. temp. med en nøjagtighed af
1°.

I74I

1742

1743

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free