- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1747,1748,1749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gyroskop ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gæslinger

Gørtz

gæslinger, de hvide, lådne rakler af pil.
gæste’ri’, i middelalderen hyppigt
forekommende ydelse, til kongen, kirken ei.
andre; bestod i underhold in natura af
den berettigede og dennes ledsagere, så
længe de opholdt sig hos skyldneren,
gæstevenskab, findes i de klassiske
oldtidskulturer og bl. naturfolkene som et
ml. enkeltpersoner, stammer ei. byer
indgået pagtsforhold, hvorefter parterne er
forpligtet til at herberge og beskytte
hinanden under rejser til de påg. steder.
Kendes også fra eur. middelalder.
Klostrene havde pligt til at vise g mod
fremmede.

gæstgiveri, den virksomhed mod
betaling at huse gæster. Adkomst hertil
(hyppigt forbundet med beværterbevilling)
meddeles i byerne i form af næringsbrev,
på landet af amtsrådet ved bevilling.
Gästrikland [’jæstrik-], sv. landskab, det
sydligste i Norrland; 4600 km2; 121 000
indb. (1946). Mindre skærgård; største
indskæring: Gävlebukten. Det indre
lavland har enkelte låve bjerge. Ved
S-grænsen Dalälven.
Gastrin [jæ’stri:n], Jan (f. 1896), fi.
skolemand og psykolog. Har bl. a. skrevet
Innlcirningsprocessens psykologi (1944).
Gävle [’jæ:vl3], sv. købstad,
SØ-Gästrik-land, hovedstad i Gävleborgs lån, ved
Gävlebukten; 45 000 indb. (t949). Slot
(16.-18. årh.). Museum. Mange skoler.
Industri: trævarer, cellulose, fajance, øl,
tekstil,, jernvarer og maskiner. Bet.
søhandel. - Norrlands ældste og største by.
Gävleborgs län [’jæivlabårjs-, -’bårjs-J,
sv. län, omfattende Gästrikland,
Häl-singland (undt. NV-hjørnet) og dele af
Dalarna; 19 707 km2; 276 000 indb.
(1946). 76% er skov, 6% agerland.
Skovbrug, landbrug og industri.
Goebbels [’göbsls], Joseph Paul
(1897-1945), ty. nationalsocialist. Studerede
sprog (dr. 1921) og kunsthist.; skarp
antisemit, 1922 tilsluttet nationalsoc. 1926
Gauleiter i Berlin, grl. 1927 »Der Angriff«.
Bidrog væsentligt til partiets fremstød
ved organisation af propaganda og
massedemonstrationer. 1933 min. for
folkeoplysning og propaganda, ledede Tyskl.s
ensretning i åndelig henseende, bidrog til
at ophidse til jødeforfølgelser; af stor
værdi for partiet som taler, men mødt
med mistillid af mange i ledelsen. Søgte
under 2. Verdenskrig at tilsløre
nederlagene for den ty. offentlighed; efter
Gö-rings afsked udset til Hitlers efterflg.
Selvmord Berlin 1. 5. 1945. Dagbøger udg.
(da. 1948), ægtheden betvivles. (Portræt).
’Gödel, Kurt (f. 1906), østr.-amer.
matematiker og logiker. Kendt for sin
aritme-tisering af logisk syntaks og for den G-ske
sætning, if. hvilken det (populært sagt)
er umuligt at bevise logistikkens
modsigelsesfrihed v. hj. af logistikken selv.
gødning, ethvert stof, der tilføres jorden

for at fremme kulturplanternes vækst,
gødningsbiller (A’phodius), slægt af
torbister, alm. i kokasser. Ret små, oftest
brunlige former; adsk. arter i Danm.
gødningsfluer (Sca’tophaga), oftest
gul-hårede fluer, hvis larver lever i kokasser,
på hvilke fluerne ofte ses i mængäe.
gødningskalk, populær betegn, f.
jordbrugskalk. Navnet g må if. lov af 13. 4.
1938 ikke anv. i forb. med
grundforbed-ringsmidler.
gødningskraft, den i jorden gnm.
tiderne opsamlede beholdning af
plantenæring.

gødningsmidler er stoffer, der tilføres
jorden for at forbedre ei. forøge udbyttet,
g kan deles i naturlige g (staldgødning,
ajle, grøngødning, tang m. v.) og
kunstige g, kunstgødning, der dels omfatter
kalk, som ændrer jordens surhedsgrad,
og dels, især kali-, fosforsyre- og
kvæl-stofg, såsom kalisalte, superfosfat,
thomasslagge, chileslapeter, kalksalpeter,
ammoniumsulfat, og blandingsg (som
Nitrophoska og diammoniumfosfat). Af
bet. er også tilstedeværelsen ei. tilsætn.
af små mængder mangan, kobber, kobolt,
zink osv., som har indflydelse på
plantevæksten. g varierer efter jordbundens
karakter og afgrødens art. Rationel anv.
af g kræver bl. a. indsigt i jordens kem. og

fys. forhold, klimaets indvirkning,
afgrødens følsomhed m. m. (gødningslæren).
gødskning, den samlede tilførsel af
gødning til en bestemt afgrøde.
’Gödöllö [’gödölø:], lille ung. by, NØ f.

Budapest. Slot (opført 1744-47).
gøg (’Cuculus ca’ norus), art af de ægte gøge;
mellemstor, langhalet fugl. Alm. i Danm.
i krat, småskove, hegn o. 1. Æggene i

Gogeurt.

småfugles reder, 1 æg i hver rede,
g-ungen skubber de øvrige unger ud af
reden, g er kendt for hannens
karakteristiske lyd. Trækfugl, rejser allerede i aug.
Insektæder.
gøge, 1) orden (’Cuculi) af fugle, 4. tå
vendetå. Hertil bananædere og 2) ægte
g (Cuculidae), fam. af mellemstore fugle,
af hvilke mange lægger æg i andre fugles
reder. Dels frugt-, dels insektædere;
overvejende skovfugle. Udbredt over hele
Jorden, ca. 200 arter,
gøgelilje (Pla’tanthera), slægt af gøgeurt-

fam. 2 arter i Danm.
gøgespyt, skum. hvormed
skumcikadernes larver omgiver sig; tjener formentlig
til beskyttelse,
gøgeurt (’Orchis), slægt af gøgeurtfam.
med blomsterne i
tæt-blomstret aks ei. klase.
Den tredelte læbe med
spore. Insektbestøvning.
80 arter; i Danm. 10, af
hvilke 3 er alm. i enge og
moser.

gøgeurtfamilien
(Orchidaceæ) er den største
plantefam., indeholder ca.
21 000 arter. Flerårige,
enkimbladede planter, der
vokser på jord (eks.
gøgeurt, flueblomst) og da har
jordstængel ei. rodknolde
ei. som hæfteplanter på
tropetræer (eks. vanille);
nogle er farveløse
rådplanter (eks. rederod,
koralrod). Blomsterne
tvekønnede, oversædige, ureglm., tit
prægtigt farvede og forsynet med spore.
Ejendommelig bestøvning v. hj. af insekter.
K ipsel med talr., særdeles små frø. Kun
1.. cr nytteplanter (vanille, salep-gøgeurt),
men mange er skattede prydplanter (se
orkideer). De fleste arter i troperne.
Vigtige da. slægter: gøgeurt, skovlilje,
hullæbe, fliglæbe, men mange er sjældne, da
de ynder kalkbund,
gøglerørn (Tera’thopius ecau’datus),
meget korthalet, lille afr. ørn.
Ejendommelig tumlende flugt.
Gøg og Gokke, da. betegn, for de amer.
komikere Stan Laurel (f. 1890) og Oliver
Hardy (f. 1892). Optræden i Danm. 1947.
Gø’l, halvø i Limfjorden (25 km2, 969 indb.
(1945)) på N-siden af G Bredning ml. Rye
Å og vejlen, tidl. adskilt fra Vendsyssel
ved et sund, der ved digeanlæg (1914-18)
delvis udtørredes.
’Gøl’strup-fundet, smykkefund af
sølvsager (nåle, fibulaer, armring, perler o. a.
gjort i 1943 ved G. i Vendsyssel. Sagerne
var hensat i et lerkar og er fra slutn. af
2. årh. e. Kr.
’Gömbös
11, Gyula (Julius) (1886-1936),
ung. politiker, general. Frorsvarsmin.
1929, reg.chef 1932-36, samarbejdede m.
Ital. og Tyskl.; nazistisk og antisemitisk
påvirket.

Gønge, 1) sv. Göinge, del af NØ-Skåne
(nu: östra og västra Göinge härad). Den
nordl. del var centrum for snaphanernes
kamp mod svenskerne; 2) tilnavn for
fl. mænd fra 1), således snaphaneføreren
Svend Poulsen fra Karl Gustav-krigene.
Gøngehøvdingen, roman (1853) af Carl
Brosbøll (»Carit Etlar«) om snaphane
føreren Svend Poulsen (Gønge) og hans
bedrifter i Karl Gustav-krigene 1657-59.
’Göppingen, ty. by i Württemberg-

Joseph Goebbels. Hermann Göring.

Baden; 30 000 indb. (1939). Tekstil- og
maskinindustri; Fremstilling af kunstige
lemmer.

Goerdeler [’gör-J, Karl Friedrich [-(1884-1945), ty. embedsmand. Dr. jur.
Overborgmester i Leipzig 1930; 1931-32 og
1934-35 rigskommissær for priskontrol.
Kons. antinazist, indviklet i
attentatforsøget mod Hitler 20. 7. 1944, var udset
tiL rigskansler. Efter flugt arresteret aug.

1944, henrettet febr. 1945.

Gørding, da. stationsby (Bramminge-

Lunderskov) N f. Ribe; 798 indb. (1945).

gøre en dyd af nødvendigheden.
Udtrykket stammer fra kirkefaderen
Hieronymus.

’Göring, Hermann (1893-1946), ty.
nationalsocialist. Deltog i 1. Verdenskrig som
flyver, sluttede sig efter 1921 til
nationalsoc. Preuss, indenrigsmin. 1933; s. å.
preuss, ministerpræsident og rigsmin. for
luftfart. Organiserede underkuelsen af
kommunisterne; oprettede 1933 Gestapo
og bidrog væsentligt - til udrensningen
1934. Skabte den overlegenhed i luften,
der gav Tyskl. styrke 1938 og i første
del af 2. Verdenskrig. 1937 leder af den
ty. 4-års-plan. Stod under 2. Verdenskrig
skeptisk over for den fortsatte krig,
kritiseredes, fordi Tyskl. efterhånden blev
underlegent i luften; opr. udset til Hitlers
efterflg., men mistede indflydelse,
afskedigedes som chef for luftvåbnet 26. 4.

1945. Hitlers ordre om henrettelse af G
for højforræderi udførtes ikke.
Nürnberg-domstolen dødsdømte G, men inden
eksekutionen lykkedes det ham at tage
gift 16. 10. 1946. Gift 1. gang 1921 m. den
sv. Karin v. Fock (1888-1931), 2. gang
1935 m. Emmy Sonnemann (s. d.).

Göring-Werke
vær-j, Hermann, [-populær betegn, f. det nazist. Tyskl.s største
statstrust, egl. Aktiengesellschaft
Reichs-werke »Hermann Göring«, grl. 1939 i
Berlin med ty. oprustning for øje; tog
initiativ til udvidelse af ty. jern- og
stålindustri. G opslugte under 2.
Verdenskrig talr. beslægtede virksomheder i
besatte og erobrede områder og
beskæftigede på sit højeste ca. 600 000 arbejdere.
Efter kapitulationen navneændring til
»Reichswerke«, delvis demonteret; fl.
anlæg afstået som skadeserstatning.

Gørlev, da. stationsby
(Slagelse-Kalundborg); 1285 indb. (1945). Sukkerfabrik
o. a. industri.

Gørlev-stenen, da. runesten, hører til
ældste gruppe. Er interessant ved at
indeholde runealfabet og anden form for
magi.

Görlitz [’görlitsj, ty. navn på byen
Zgorzeléc.

’Görres, Joseph von (1776-1848), ty.
forfatter. Opr. begejstret for fr. revolution
vendte G sig mod fr. herredømme i
Rhinlandene. Bidrog til frigørelsen 1813-14;
bad forgæves Preussen om fri forfatn. og
angreb reaktionen voldsomt. Fandt
tilflugt i Bayern. Orientalist;
kirkehistoriker, kat. orienteret efter ca. 1820.

’gørsum, kostbarhed. I middelalderen i
Danm. en tillægsbod til mandeboden,
som (mods. denne) skulle erlægges i ædelt
metal.

gørtler (ty- Giirtel bælte), håndværker,
som fremstiller små, støbte genstande af
messing ei. bronze (opr. bæltespænder
og -beslag).

Gørtz, Ebbe (f. 1886), da. ofncer. Søn af
Vilh. G. 1937 generalstabschef; 1941 chef
f. Jyske Division, s. å. gensralløjtnant og
cheff. generalkommandoen. 1945-46
tillige direktør i krigsmin.

1732

1723

1747 1732

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free