- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1750,1751,1752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - gyroskop ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gørtz

gård

Görtz, Georg Otto Heinrich von
(1668-1719), gottorpsk-sv. politiker. Ledende i
Gottorp 1708-14, sv.venlig, inddrog
Gottorp i krig m. Danm. ved at åbne fæstn.
Tönning for Stenbocks hær. 1715 knyttet
til Karl 12. i Stralsund, 1716-18 hans
ledende min., knyttet til gottorpske parti.
Søgte ved dristige siorpolit.
kombinationer at redde Sv. ubeskåret ud af Store
Nord. Krig, rejste m. hensynsløse
metoder penge og tropper til ny krigsførelse;
fængslet af hessiske parti efter Karl 12.s
død og henrettet efter formløs proces.

Gertz, Vilhelm (1852-1939), da. general.
Under Sikringsstyrkens sammenkaldelse
under 1. Verdenskrig fungerende
overgeneral, modsatte sig fors varsmin. Munchs
hjemsendelser af mandskab, fjernedes fra
sin post aug. 1917 under skarp konflikt;
afsked febr. 1918.

Görz [görts], ty. navn på Gorizia.

gø’s, søv., flag, der som tegn på, at et
orlogsskib til ankers er i orden, sættes i
stævnen. 1 Danm. anv. som g et mindre
orlogsflag.

Göschen [’göjan], Georg Joachim (1752
-1828), ty. boghandler. Grl. 1785 G.
J. Göschensche ■ Verlagsbuchhandlung.
Kendt for klassikerudg. og den
populær-vidensk. Sammlung Göschen.

Göschenen [’göjansn], schw. landsby ved
nordl. indg. til St. Gotthard-tunnelen.

Gösta Berlings saga [’jöst«], roman af
Selma Lagerlöf, udg. 1891 (da. 1895).

’Gøta, da. Gote, 3 bygder ved Gøtuvik
(Gøtevig) på Eysturoy, Færøerne:
Nor-öragøta, Gøtugjögv og Syörugøta; i alt
676 indb. (1945).

Göta [’jø:tuj ka’nal, sv. kanal, fra
Sjö-torp (v. Vänern), benyttende søerne
Viken, Botten. Vattern, Boren, Roxen
og Asplången, til Söderköping ved
Slät-baken; 182 km 1., hvoraf 87,4 km er
gravet; 3 m dyb. 58 sluser. Anlagt
1810-32. Med Göta älv, Trollhätte kanal og
Vänern danner den en 387 km 1. sejlbar
vej fra Kattegat til Østersøen.

Göta kanalens udlob i Boren.

Götaland [’jø:to-], den sydligste af Sv.s
3 hoveddele; 102 829 km2, 3 232 000
indb. (1946). Opr. kun Dalsland,
Väster-og Östergötland, Småland (og Öland),
der i oldtiden ved Kolmården og Tiveden
adskiltes fra Svealand og ved andre
tyndtbefolkede skovområder fra de
senere erobringer Skåne, Halland og
Blekinge; endv. udvidet med Gotland.

Göta älv [’jø:ta], sv. flod, udspringer
under navn af Trysilelv (Klara) fra søen
Femund i No., gennemstrømmer under
navn af Klarälven Värmland og
udmunder ved Karlstad i Vänern, hvis afløb er
G. G danner bl. a.
Trollhätte-vandfal-dene, deler sig ved Kungälv i to arme,
der omslutter øen Hisingen, og
udmunder i Kattegat. Trysilelv-G er 720 km,
G alene 91 km.

Gøte, da. navn på Gøta, Færøerne.

Göteborg [jøta’bårj], Sv.s næststørste by,
største søhandelsstad og hovedstad f.
G-s och Bohus län, ved Göta älvs sydl.
mundingsarm nær Kattegat; 344 000
(med forstæder 377 000) indb. (1949).
Opr. anlagt efter holl. mønster med
kanaler; stadig præget af træhuse. G-s
midtpunkt er Gustav Adolfs torg med
rådhuset (1670) og börsen (1849), det
trafikale centrum er Drottningtorget. Bygn:

Stora hamnkanalen og Tyska kyrkan.

Kulturhistoriska museet i Ostindiska
kompaniets bygning (1762), Kristine
kyrka ei. Tyska kyrkan (1672),
Dom-kyrkan (1815), Otterhall (17 etager).
SØ f. City ligger Stora teatern,
Chal-mers tekniska högskola (1937), Röhsska
konstslöjdmuseet (1916), Göteborgs
högskola (især humanistisk fakultet;
1891), villakvarteret Lorensberg,
Liseberg (G-s tivoli), Konserthuset (1935;
foran dette Milles’ Poseidonbrunn). SV
f.City ligger bl. a. skansen Kronan (1697)
(skansen Lejonet (1689) ligger NØ f.
City), Naturhistoriska museet (1923),
Botaniska trådgården. Mod V bydelene
Masthugget og Majorna med
Sjöfarts-museet (1933) med akvarium. På øen
Hisingen frihavnen, skibsværfter og
lufthavn. Industri: skibe (Götaverken, Sv.s
største værft), kuglelejer, regnemaskiner,
automobiler, porcelæn, konserves, øl og
tekstil. V4 af Sv.s import og ’/s af Sv.s
eksport går over G-s havn. G-s
handelsflåde androg 1945 364 000 NRT.
Orlogs-havn. - Grl. af Gustav 2. Adolf på flere
småbyers plads. Store privilegier 1621
og delvis befolket med hollændere,
tyskere og skotter; stod i stampe i 17. årh.,
fremgang især efter 1731, da Ostindiska
kompaniet stiftedes; ny opblomstring
under fastlandsspærringen og i 19. årh.

Göteborgs Handels- og S
jöfarts-Tid-ning, sv. dagblad (liberalt), grl. 1832.
Red. af S. A. Hedlund 1852-96 med bl. a.
Viktor Rydberg og Karl Warburg som
medarb. Under Torgny Segerstedts ledelse
(1917-45) holdt G en i høj grad
selvstændig, antinazistisk kurs. Oplag 1948:
36 800, Lørdage 42 300.

Göteborgs högskola, sv. univ., grl.
1891. Underviser til
skoleembedseksamen, statsvidensk.-filos. og teol.-filos.
eksamen. 15 prof. og ca. 595 studenter
(1948).

Göteborgs och Bohus län, sv. län,
omfatter Bohusian og den del af
Väster-götland, der ligger langs Göta älv; 5151
km2, 511 000 indb. (1946). 19% er
agerland, 32% skov. Landbrug, bet.
saltvandsfiskeri, industri og søhandel.

Göteborgs-Posten, sv. dagblad, grl.
1858, opr. kons., fra 1896 liberalt. Største
sv. avis uden for Sthlm. Oplag 1948:
210 000.

Göteborgs stift omfatter Göteborgs och
Bohus län, Hallands län og en del af
Älvsborgs län; 771 000 indb. (1946).

Göteborgs-systemet, navnlig i Sv. anv.
system, hvorved handel med og
udskænkning af spiritus monopoliseres i en ei. fl.
kommuner, så der gennemføres større
kontrol og bedre lokaleforhold m. v. samt
indtjenes et overskud, der går til
almennyttige formål. I Sv. findes 41
systemselskaber (det første grl. i Göteborg 1866),
der i 1946 indtjente 54 mill. kr., hvorover
staten dispßnerede.

göter [’jø:tar], beboerne af Götaland.

Göthe [’jø:ta], Erik Gustaf (1779-1838),
sv. billedhugger, elev af Sergei; bl. a.
Karl 13.s statue (Kungsträdgården,
Sthlm.).

Göthe [’jø:ta], Georg (1846-1933), sv.
kunsthistoriker; arbejder om Sergel (1898,
1900, 1921).

Goethe [’gø:ta], Johann Wolfgang von
(1749-1832), ty. digtej. F. i et velstående
hjem i Frankfurt a. M. I Leipzig
(1765-68) dyrkede G tidens rokokokunst, men
oplevede i Strasbourg (1770-71) under

påvirkning af
Herder sit store
digteriske gennembrud. I de følg.
Frankfurt-år
udfoldede G en
forbløffende skaberkraft i intens
kontakt med livet
(Charlotte Buff,
Lili Schönemann).
Den første periode
i Weimar( 1775-86),
hvor G trådte i statens tjeneste, betød
en berigelse i livskunst, men var
fattig på digtning. Med sydlandsk
frihedsfølelse oplevede G Ital. 1786-88. Årene
derefter var G ret ensom i Weimar,
hvor han dog sluttelig blev et centrum
for eur. åndsliv. Med sin frodige, vitale,
spændingsrige natur fornyede han sig
endnu som gl., især ad erotisk vej. G-s
Sturm und Drang og titanisme fandt
udtryk i dityrambiske hymner, i
frihedsdramaer (Götz von Berlichingen 1771,
1773) og i den typeprægede sjæleroman
Die Leiden des jungen Werthers (1774).
Den klassiske humanitetsidé afspejles i
den reneste form i dramaet Iphigénie
(1787), dæmpet i diktionen ligesom Tasso
(1790). G-s kunstverden spænder nu fra
det klassisk-sanselige (Römische Elegien
1788) over imitationen af det
ty.borger-Iige (eposet Hermann und Dorothea, 1797)
til det østerlandske (digtsaml.
West-öst-licher Diwan, 1819). Mættet af livsvisdom
er romanen om Wilhelm Meisler (sluttet
1829) og dramaet om Faust (sluttet 1831),
hvor et folkeligt kristeligt motiv er
omformet efter G-s panteistiske livssyn, der
også farver hans naturvidensk. studier.

Goethe’anum [gø:ta-j, Rudolf Steiners
højskole for hans antroposofiske lære i
Dornach i Schweiz.

Goethe-Gesellschaft [gs’zæljnft], grl.
1885 med sæde i Weimar. G udsendte
1914-36 en Jahrbuch der G, derefter
tidsskriftet Goethe.

Goethepreis [’gø:t3prais],
Frankfurterlegat (10 000 mark), blev uddelt fra 1927
(bl. a. til St. George, Ricarda Huch,
Kol-benheyer, Carossa og Hermann Hesse).

goethit [gø’tit] (efter J. W. Goethe), FeOOH,
brunt, rombisk mineral, der er beslægtet
med og forekommer s. m. brunjernsten.

Götiska forbundet [’jø:tiska för’bündat]
(sv. göter, d. s. s. goter) (1811-44), kreds
af sv. akademikere (bl. a. E. G. Geijer
og P. H. Ling), derefter nederlaget 1809
ved udbredelse af kendskabet t. gl. nord.
tro og dydsbegreb søgte at fremkalde en
moralsk og nat. fornyelse. G-s tidsskrift
»Iduna« (1811-24) rummede digte (bl. a.
Tegnérs »Frithiofs saga«) og hist. og
æstetiske afhandl.

’Göttingen, ty. by i S-Niedersachsen;
51 000 indb. (1939). Berømt univ. (grl.
1737). Efter2. Verdenskrig vidensk.
midtpunkt for V-Tyskl. Fabrikation af optik
og instrumenter.

’Göttinger Hain (ty. Hain lund) ei.
’Göt-tinger ’Dichterbund [’dixtsrbunt] (ty.
Dichterbund digterforbund), ty.
digter-kreds, navnet dannet efter ode af
Klopstock, kredsens forbillede. Grl. 1772,
omfattende Göttinger studenterne Voss,
Hölty, brdr. Stolberg m. fl. Deres organ
var Göttinger Musenalmanach, deres
program: frihed, folkelighed, fædreland.

Gøtzsche [’götla], Poul (f. 1904), da.
arkitekt. 1932 akad.s guldmedaille. 1940-45
leder af Akad. Arkitektforenings
Bygge-udst. og Byggeriets Oplysningscent ral.
Stadsarkit. f. Gentofte komm. 1947. Har
især arbejdet med landbrugsbyggeri og
byplanlægning.

Götz von Berlichingen, se Berlichingen.

Gøye, hyppigt anv. staveform for
adels-navnet Gjøe.

Gåbense, da. landsby på nordl. Falster.

gåde, dunkel og omskrivende, men dog
karakteristisk beskrivelse af en genstand,
hvis navn skal gættes på grundlag af de
givne oplysninger, g kendes over hele
verden, er et af vore ældste kulturminder.

gård (oldn. gardr), bet. egl. gærde,
indhegnet område (smlg. kirke-, urte-, vin-g).
Har fået bet. plads som begrænses af en

I750

I75I

1752

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free